Det er umuligt fuldstændigt at udrydde sygdomsbakterier og virus i fødevarer. Man kan dog nedsætte frekvensen og graden af sygdomsbakterier og virus i fødevarer ved at tage hygiejniske forholdsregler og dermed minimere den sundhedsmæssige risiko. Myndighederne har siden starten af 90´erne udviklet handlingsplaner for en række fødevarebårne zoonoser, som er sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker via fødevarer – bl.a. for salmonella og campylobacter.
Læs mere om handlingsplaner for campylobacter her
Læs mere om handlingsplaner for salmonella her
Samfundsøkonomiske omkostninger ved sygdom pga. madbakterier
Det koster for både samfundet og den enkelte, når borgere bliver syge af fødevarer. Omkostningerne afhænger bl.a. af, hvor hårdt man er ramt. De fleste madbakterier kan både give mild og alvorlig sygdom og endda i mere sjældne tilfælde være dødelige.
Det tidligere Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet (IFRO) har i 2017 for Fødevarestyrelsen beregnet omkostningerne ved sygdom på grund af salmonella, campylobacter, listeria og STEC. Beregningerne tog hensyn til de mulige udfald af sygdommen, herunder kroniske forløb og dødsfald, værdien af tabt livskvalitet ved sygdomsperioder og dødsfald. IFRO konkluderede bl.a., at af de forskellige madbakterier giver campylobacter den højeste økonomiske sygdomsbyrde (ca. 1 mia. om året) i Danmark, bl.a. fordi sygdomstallet for campylobacter er højt.
Se rapporten fra IFRO her om samfundsøkonomiske omkostninger ved sygdom pga. madbakterier.