Rævens dværgbændelorm er en bændelorm, der er 1-3 mm lang.
Rævens dværgbændelorm behøver to værter for at gennemføre sin livscyklus: En hovedvært og en mellemvært. Det voksne stadium af bændelormen findes i tarmen hos hovedværter (primært ræve og mårhunde), hvor der kan findes tusinder af disse bændelorme, uden at værtsdyret påvirkes af dem. Bændelormens æg udskilles via hovedværtens afføring, og når disse æg optages af mellemværten (normalt en gnaver), klækker de i tarmen, hvorefter larven trænger igennem tarmvæggen og føres med blodet til leveren. Her etablerer larven sig, modnes og vokser til cyster, der deler sig ved knopskydning, invaderer levervævet og kan spredes til andre væv. Nye hovedværter smittes, når de æder inficerede mellemværter.
Det voksne stadium af bændelormen kan også findes i tarmen hos hunde, der æder gnavere, og de kan spille en rolle i forbindelse med smittespredning til mennesker.
Selvom rævens dværgbændelorm er fundet i katte, og overførsel af smitte fra katte til mennesker ikke kan udelukkes, så anses deres rolle i forbindelse med smittespredning for at være ubetydelig.
Smitte til mennesker
Mennesker kan smittes gennem kontakt med afføring fra smittede hovedværter, fx ræve og hunde. Du kan læse mere om infektion hos mennesker med rævens dværgbændelorm på Statens Serum Instituts hjemmeside:
Læs mere om ekinokokkose på Statens Serum Instituts hjemmeside
Overvågning af vilde dyr i Danmark
Dødfundne vilde dyr undersøges på DTU som led i overvågningen af sygdomme hos vilde dyr i Danmark.
Du kan læse mere om indsendelse af dødfundne vilde dyr på vildtsundhed.dk
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Fund af E. multilocularis er anmeldepligtige i henhold til lov om hold af dyr.
Bændelormene og deres æg kan diagnostiseres ved undersøgelse af afføring fra mistænkte dyr. Angreb af bændelorm hos rovdyr kan behandles med ormemidler.
Kontakt din dyrlæge, hvis du mener, at din hund skal ormebehandles.
Anbefaling om behandling mod rævens dværgbændelorm
Fødevarestyrelsen anbefaler følgende for at mindske smitterisikoen:
- at hunde, der færdes frit i naturen (herunder jagthunde) og som mistænkes for at æde mus eller andre gnavere, ormebehandles regelmæssigt hver 4. uge
- at jagthunde, der bruges til gravjagt, vaskes efter jagt
Fødevarestyrelsen anbefaler endvidere:
- At alle hunde, der kommer fra eller har været i det centrale Europas bjergområder og som kan have ædt mus eller andre gnavere, ormebehandles en til to dage inden hjemrejsen.
Du skal kontakte din dyrlæge, hvis du mener, at din hund skal ormebehandles.
Generelle råd, der mindsker smitterisikoen:
- Undgå så vidt muligt, at din hund æder mus og andre gnavere, som kan være mellemværter for parasitten.
- Vask din hund, når den har været i kontakt med ræve eller rævens ekskrementer.
- Overhold Fødevarestyrelsens køkkenhygiejneanbefalinger om skylning af frugt og grønt.
Forekomst
Parasitten findes udbredt i tempererede områder og er konstateret i Nordamerika, Japan og Europa.
I januar 2000 blev E. multilocularis påvist for første gang i Danmark i en trafikdræbt ræv ved Tåstrup nær København. På daværende tidspunkt overvågedes udbredelsen af sygdommen ikke, men i forbindelse med et forskningsprojekt i perioden 1997-2002 blev sygdommen konstateret i 3 ud af i alt 1.040 undersøgte ræve.
I efteråret 2011 begyndte DTU Veterinærinstituttet i samarbejde med Fødevarestyrelsen en undersøgelse af ræve og mårhunde i Danmark, som den 17. april 2012 førte til påvisningen af rævens dværgbændelorm i en ræv fra Margrethe Kog nær højer i Sønderjylland. I de følgende år er parasitten jævnligt blevet påvist i ræve og mårhunde i Højer-området. I 2014 blev den også påvist i ræve fra Grindsted, hvilket er ca. 100 km nord for Højer-området. Det målrettede overvågningsprojektet stoppede i 2015.
Fødevarestyrelsen har dog stadigvæk anmeldepligt på infektion med rævens dværgbændelorm, og den blev påvist igen i 2017 i en ræv fra Højer-området og igen i 2018 i en ræv fundet i Agerbæk-området i Sydvestjylland. Det antages fortsat at parasitten forekommer i den vilde fauna i Danmark.
Lovstof og regler
Lovgivning om dyresygdomme
Ændret 1. august 2022
