Undgå voksarter fra escolar og oliefisk/smørmakrel

​Escolar og oliefisk/smørmakrel har et naturligt indhold af voksarter. Derfor kan disse fisk give diarré, hvis de ikke tilberedes korrekt.
escolar
oliefisk
butterfish
?
Steg eller kog escolar og oliefisk/smørmakrel

Når man tilbereder escolar og oliefisk/smørmakrel, er det vigtigt, at stege eller koge fisken omhyggeligt, så olieindholdet og dermed voksarterne smelter ud af fisken. Af samme grund bør kogevand og stegefedt ikke bruges til sovs eller anden madlavning.
?
Undgå at spise retter med rå escolar og oliefisk

Man bør ikke spise retter med rå escolar og oliefisk/smørmakrel, fordi de rå produkter indeholder ufordøjelige voksarter.

F.eks. bør man ikke bruge disse fisk til sushi, og man bør heller ikke spise fiskene koldrøget, fordi temperaturen ved koldrøgning ikke kommer højt nok op til, at voksarterne smelter fra.
?
Escolar og oliefisk/smørmakrel skal opbevares koldt

Det er vigtigt at opbevare fisken koldt. Escolar og oliefisk/smørmakrel og andre fisk, som tun og makrel har et højt indhold af aminosyren histidin. Hvis man opbevarer fisken ved for høj temperatur, kan histidinen omdannes til histamin, som kan give forgiftning.

Når man har købt fisken, skal den hurtigt transporteres hjem og lægges på køl. Man kan evt. transportere fisken hjem i en kølepose, hvis man er længere tid undervejs.

Husk, at fersk fisk har kort holdbarhed, også selvom man opbevarer den i køleskab.
?
Forveksl ikke med smørfisk

Navnene "smørfisk", "smørmakrel", "oliefisk", "escolar" og "butterfish" bruges ofte i flæng, men der er tale om to forskellige familier.

Escolar og oliefisk/smørmakrel hører til samme familie, nemlig Gempylidae. Fisk fra familien Gempylidae har et naturligt højt indehold af voksarter, som er ufordøjeligt fedt.

Smørfisk, som populært kaldet "Butterfish", hører til familien Stromateidae. Denne familie indeholder ikke voksarter.

 Se kampagnefilmen

Følg os på Facebook