Sådan undgår du svampegiftstoffer fra fødevarer

Svampegiftstoffer i fødevarer kommer fra vækst af skimmelsvampe på afgrøden og kan være kræftfremkaldende og skade arveanlæggene. Ochratoksin A er en af de mest almindelige svampegifte på vores breddegrader. Det findes i bl.a. korn, alt efter hvor meget regn der falder under høsten, og hvor hurtigt kornet tørres. Ochratoksin A findes også i rosiner, vin, druesaft, lakrids, visse krydderier, kakao og kaffe, som er dyrket i varmere lande.
Rosiner
Nødder
Tørret frugt
?
Spar på rosiner til børn

Børn må gerne spise rosiner, men i begrænsede mængder. Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A.

Hvis et barn på 10 kg spiser 20 gram rosiner om dagen med et typisk indhold af ochratoksin A på 2,5 mikrogram pr. kg, vil knap 1/3 af det tolerable daglige indtag blive fyldt op udelukkende fra rosinerne. Det giver ikke så meget plads til indtag af ochratoksin A fra kornprodukter.

• Børn bør derfor kun spise rosiner i mindre portioner og ikke hver dag.
• Små børn under 3 år bør ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan spise flere rosiner.

+ Generelt om svampegiftstoffer i tørret frugt

Tørret frugt er et godt alternativ til slik og andre søde sager, da de indeholder vitaminer og mineraler. Men i tørret frugt, fx figner, kan der dannes svampegifte som aflatoksiner. Hold derfor lidt igen, og variér mellem forskellige former for tørret frugt.

?
Frasortér deforme nødder

Svampegiften aflatoksin kan ikke ses, men væksten af skimmelsvamp kan have påvirket nøddens vækst, og derfor har deforme nødder ofte et højere indhold af aflatoksiner.

Risikoprodukter er primært paranødder, pistacienødder, jordnødder/peanuts, mandler og hasselnødder.

Aflatoksiner kan dannes i nødder, men kun i tropiske og subtropiske områder. Der er derfor ingen risiko ved at spise danske nødder.
?
Sundt fedt over for svampegiftstoffer – hvilke nødder er bedst?

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser op til 30 gram usaltede nødder om dagen, da nødder har et højt indhold af det sunde fedt og har en forebyggende effekt på hjertekarsygdomme.

Nogle nødder kan dog indeholde aflatoksiner. I en risk/benefit-vurdering fra DTU Fødevareinstituttet har man holdt det gavnlige i nødder op imod det skadelige, og her viser afvejningen, at de gavnlige effekter er størst i nødder som cashew, jordnødder/peanuts, mandler (uristede), pekan, macadamia og valnødder. Derimod kan pistacienødder og paranødder lettere have et indhold af aflatoksiner.

Der er EU-grænseværdier for tilladt indhold af aflatoksiner, men kontrollen er svær, da den skimmelsvamp, som danner aflatoksiner, kan gemme sig i et hjørne af partiet, mens resten af partiet er uden aflatoksin.

Data tyder også på, at der kan dannes ret høje koncentrationer af akrylamid, når mandler ristes, mens der ikke er samme problem ved ristning af andre typer af nødder.
?
Svampegifte nedbrydes ikke ved tilberedning

Svampegifte nedbrydes ikke ved kogning eller anden tilberedning.
?
Undgå at få svampegiftstoffer i din juice, når du presser æbler og pærer

Æbler og pærer kan indeholde svampegiften patulin, og det skal du især være opmærksom på, hvis du presser saft af frugterne.

• Behandl frugterne så skånsomt som muligt
• Opbevar frugten i rene beholdere
• Undgå al rådden frugt, også frugt med kun mindre rådangreb
• Opbevar frugten under 5 grader, indtil den presses
• Frugtsorter med åbent bæger/top er særligt modtagelige over for råd ved kernehuset. Skær æblet igennem og kig efter råd ved kernehuset inden presning
• Saftpresser og andet udstyr skal være rent
?
Det er en myte, at indholdet af mykotoksiner er forskelligt i økologisk og konventionelt dyrket korn

Mykotoksiner kan findes i bl.a. korn, men for de mest almindelige er der fastsat EU-grænseværdier, som skal sikre, at indholdet ikke er sundhedsskadeligt.

I korn kan der generelt findes to grupper af mykotoksiner:

• Fusariumtoksiner, som dannes af fusariumsvampe, mens kornet vokser på marken – fx DON (deoxynivalenol), T-2, HT-2, zearalenon og fumonisiner.
• Ochratoksin A, som dannes efter høst, når kornet er oplagret.

Der vil normalt ikke være forskel på indholdet af mykotoksiner i økologiske og konventionelle produkter. Der er dyrkningsforhold, som kan være fordelagtige under begge produktionsmåder, og generelt er klima og kornsort de vigtigste faktorer. Der har for år tilbage været problemer med ochratoksin A især i økologisk rug – men tørring og lagring er efterhånden blevet så god, at der meget sjældent ses problemer.

I modsætning til mug kan mykotoksiner hverken ses eller smages.

 Se kampagnefilmen

Følg os på Facebook