Back to Kampange ​​​​​​​​​​​​​ ​​

Er du klar til krybdyr?

Krybdyr er absolut et kæledyr for kenderen, og man skal sætte sig grundigt ind i deres behov. Til gengæld kan de være både smukke og spændende for børn.
  • Forventet levealder: Krybdyr og øgler har meget varierende levealder, hvor nogle arter kan leve op til 40-50 år. Tjek pasningsvejledningen for den enkelte art.
  • Pleje: Krybdyr og øgler kræver varme og lys. Deres terrarie skal indrettes, så det opfylder den enkelte arts behov, og der vil være regelmæssig rengøring.
  • Motion: De har brug for god plads for at få den motion, de har brug for, så man skal have god plads til et terrarie.

 

Krybdyr og øgler i familien

Krybdyr og øgler kan egne sig som kæledyr i en familie, som ønsker et mere eksotisk og anderledes kæledyr. De er dog ikke sociale på samme måde som mere traditionelle kæledyr, så man skal ikke anskaffe sig krybdyr eller øgler, hvis man gerne vil have et dyr, man kan kæle med.

Krybdyr og øgler kan være kæledyr for større børn, som har interesse for dyrearterne. De fleste af arterne kræver en hel del viden og har specielle behov, så de egner sig ikke som begynderdyr. Hvis det er en art, der lever længe, skal de voksne også være opmærksomme på, hvem der har ansvaret for dem i det længere løb.

Fordi krybdyr og øgler har så specielle behov, skal I altid snakke med fagfolk, inden I beslutter, om I skal anskaffe jer et.

 

Ansvar og trivsel

Du skal have et terrarie til krybdyr eller øgler, som tager højde for artens behov, fx UV-lys, varme, plads etc. Dyret skal tilses dagligt, så man er sikker på, at lys og varme fungerer rigtigt.

En del krybdyr eller øgler skal have specialfoder fx insekter, mus eller rotter, som kun kan købes ved dyrehandlere eller i specialbutikker. Man skal sørge for, at dyret får de rigtige tilskud af vitaminer og mineraler.

Krybdyr og øgler har brug for god plads, så de får rigeligt motion.

 

Læs mere

Dyrenes Beskyttelse - pasningsvejledninger

Andre pasningsvejledninger for krybdyr

Viden om UV-lys og vigtige vitaminer og mineraler

Nordisk Herpetologisk Forening

 

 

 

 

 Hvem står bag Klar til Kæledyr?