​​Back to Kampange ​​​​​​​​​​​​​ ​​

Er du klar til hund?

Hunden er et af de mest populære kæledyr i Danmark. Er den det rigtige valg for jeres familie?

Er du klar til hund?

  • Alder: Hunde bliver typisk 8-15 år.
  • Pleje: For alle hunde er der betydelig rengøring efter mudderpoter, våde snuder og fældesæson ligesom tænder, klør mm. skal plejes tit. Derudover kan nogle racer kræve en del pelspleje.
  • Motion: Hunde kræver mindst to timers aktivering dagligt uanset race. Det indebærer både de daglige gåture og leg derhjemme.

 

Hunden i hjemmet

Hunden er et rigtig godt kæledyr for den aktive familie. Børnene vil få en ivrig legekammerat, og hundeejere får også masser af motion på de daglige gåture.

Hunde vil helst være sammen med deres familie, så der er rig mulighed for at involvere børnene i den daglige pleje og aktivering af hunden. Samværet kan være til stor glæde for både hunden og barnet.

 

Ansvar og trivsel

Der er mange forpligtelser ved at have en hund, og I skal altid overveje, hvem der skal stå for de forskellige opgaver. Barnet kan være med til at tage sig af hunden, men de kan ikke stå med ansvaret selv.

Der er en del udgifter forbundet med at have hund: det gælder foder, forsikring, dyrlægebesøg, træning etc. Det anslås, at det koster ca. 10.000 kr/år at have hund.

For at hunden skal trives, skal den have opfyldt sine behov for motion og samvær. Hunde er meget sociale dyr, der trives bedst med flokken omkring sig, så de bør ikke være alene i mere end fem timer dagligt.

 

Læs mere

Dyrenes Beskyttelse: Før du køber hund
Tjekhvalpen.dk
Dyrenes Beskyttelses pasningsvejledning
Dansk Kennel Klub
Klartilhund.dk

 Hvem står bag Klar til Kæledyr?