Dyrenes følelser

Der findes mange følelser. Mennesker kan fx føle glæde, smerte og angst. Dyr har også følelser som på mange måder minder om menneskers.


Vi kan ikke præcist vide, hvad andre føler – ikke engang andre mennesker. Men ny forskning og studier af dyrs følelser har ført til meget ny viden.


Indtil for nyligt fik de negative følelser, som frygt og smerte, mest opmærksomhed. I dag interesserer vi os også for, om dyrene oplever positive følelser – bl.a. når de leger eller lukkes ud på marken.

 

Fisk og smerte Forskning tyder på, at fisk også mærker smerte, når deres krop skades. Denne viden har startet en debat om det acceptable i at fange fisk med stang, line og krog.

 

Positive og negative følelser

Ifølge dyreværnsloven skal dyr beskyttes bedst muligt mod smerte. Men nogle gange tillader vi, at dyr oplever smerte, hvis dyrene derved undgår noget, der kan være værre. Andre gange kan det være på grund af fx praktiske eller økonomiske hensyn.


Dyrs følelser – både negative og positive – kan være vigtige for overvejelser om, hvad vi gør ved dyrene. Det gælder både etiske overvejelser om dyrevelfærd og om, hvilke hensyn vi skal tage til dyr.

 

Hornene fjernes.Kalve afhornes med et brændjern. Kalven bedøves og får smertestillende medicin, så den mærker mindst muligt stress og smerte.

  


Aktivitet 10

Find flere informationer og links i ressourcerummet til løsning af opgaverne

KO OG KALV

For at producere mælk skal en ko føde en kalv. Moderne køer producerer meget mere mælk, end kalven kan drikke og den overskydende mælk sælges til mejeriet.
Det er besværligt at passe koen, hvis kalven skal gå ved siden af og die og derfor skiller landmanden ko og kalv ad. Landmanden tager mælk fra til kalven.


Ko og kalv knytter sig til hinanden, lige fra kalven er født. De to genkender hinanden og reagerer negativt på at blive adskilt. Jo længere tid koen og kalven går sammen, jo tættere bånd knytter de. Mange landmænd vælger at skille ko og kalv ad inden for det første døgn efter fødslen og kalven sættes sammen med andre kalve, selv om ko og kalv i naturen ville have gået sammen i mange måneder.

 

Opgave 1

Diskutér hvad den tidligere fravænning betyder for dyrene, deres følelser og naturlige adfærd – og relatér det til definitionerne af dyrevelfærd.

Opgave 2

Diskutér, hvad det betyder for kalven, at den holdes sammen med andre kalve i mindre flokke.

Opgave 3

Kalve skal have råmælk, lige efter de er født. Undersøg og sammenlign næringsstofferne i koens råmælk og "almindelig" mælk ved at lave et diagram.

Opgave 4

Find ud af, hvorfor koens råmælk er så vigtig for kalvens sundhed.

 

Aktivitet 11

Find flere informationer og links i ressourcerummet til løsning af opgaverne

AFHORNING AF KALVE

Hornene på kalve vokser frem i starten af deres liv. Især hos malkekøer betragtes hornene som et problem. Dyrene kan gøre skade på hinanden eller på den, der passer dem. Derfor sørger landmanden for, at kalvenes horn slet ikke vokser frem.


Det gør ondt på kalven at få fjernet hornene og derfor er den bedøvet når det sker, så den ikke kan mærke noget. Det gør også ondt bagefter, så derfor får den også smertestillende medicin bagefter. Det smertestillende virker som på dig, hvis du fx har slået dig eller er blevet syet.

 

Opgave 1

Diskutér hvordan man ud fra nytteetik og rettighedsetik vil argumentere for og imod afhorning af kalve.

Opgave 2

Lav en model over opbygningen af tværsnittet af et ko-horn. Se modeldesign  i ressourcerummet.

Opgave 3

Find ud af, hvordan en lokalbedøvelse virker.

 

Hent undervisningsmateriale i PDF

 

Hvad betyder ordet?

Fravænning: Når pattedyrs unger holder op med at drikke mælk fra moderen og ofte skilles fra hende.


Råmælk: Den første mælk, der produceres af et pattedyr, efter det har født. Indeholder vigtige næringsstoffer til den nyfødte.


Næringsstof: De stoffer, som kroppen kan forbrænde – fedt, kulhydrat, protein.

 

Brændjern: Et værktøj af jern, der opvarmes. Bruges ved afhorning.

 

Afhorning: Når landmanden fjerner kalves horn.