Der er to forskellige datomærkninger

En fødevare skal mærkes med enten ”sidste anvendelsesdato” eller ”mindst holdbar til” /”bedst før”. Der er forskel på de to datomærkninger!

”Sidste anvendelsesdato” betyder, at du kan blive alvorligt syg af at spise varen, hvis datoen er overskredet.

”Mindst holdbar til” /”bedst før” er til gengæld kun en vejledende datomærkning, og hvis varen dufter og smager fint, kan den sagtens spises.

Vær opmærksom på, at datoen for både ”sidste anvendelse” og for ”mindst holdbar til”/”bedst før” er gældende så længe, at madvaren er uåbnet og er opbevaret korrekt. Efter åbning ændres madens holdbarhed og afhænger herefter af opbevaringsmåden. Efter åbning følges producentens anvisning på produktet eller vores guide: Så længe kan din mad holde sig.

Hvorfor er der to holdbarhedsmærkninger?

Der er forskel på fødevarers holdbarhedskriterier, og det er kun nogle fødevarer, der kan blive farlige. Derfor er der behov for to forskellige holdbarhedsmærkninger, så man som forbruger kan skelne mellem, hvilke fødevarer der skal smides ud, når datoen er udløbet og hvilke der evt. kan holde sig længere.

Så derfor bør ”sidste anvendelsesdato” aldrig overskrides, mens fødevarer mærket med ”mindst holdbar til”/”bedst før” stadig kan spises, hvis de dufter og smager fint.

Datomærkningen ”Mindst holdbar til”/bedst før”

Mange forbrugere misforstår ”Mindst holdbar til”, derfor ændres dette til ”bedst før”.

Detailhandlen har i den anledning i en overgangsperiode fået lov til at bruge både ”mindst holdbar til” og ”bedst før” på madvarer. Sidstnævnte vil med tiden helt erstatte ”mindst holdbar til”. Fordi disse varer ofte kan holde sig meget længe, vil forbrugeren derfor kunne møde begge begreber i butikkerne flere år frem.

Du skal som forbruger kun forholde dig til holdbarhedsmærkningen

Du skal som forbruger kun forholde dig til, hvilken holdbarhedsmærkning der er på den fødevare, du har købt, og ikke hvad det er for en type fødevare.

Mange fødevaretyper kan i visse tilfælde skulle mærkes med ”sidste anvendelsesdato” og i andre tilfælde ”mindst holdbar til”. Det afhænger af fødevarens behandling og pakning. Derfor skal du kun forholde dig til, hvilken holdbarhedsmærkning fødevaren er mærket med.

Hvornår bruges ”Mindst holdbar til” /”bedst før”?

’Mindst holdbar til’ bruges til fødevarer, der kvalitetsmæssigt bliver uegnede til menneskeføde, før de eventuelt udgør en sundhedsrisiko, så længe de er blevet opbevaret korrekt.

Det kan ses som et minimum for, hvor længe fødevaren kan holde sig – altså hvor længe den bevarer en top kvalitet.

Hvis varen dufter og smager fint, kan den sagtens stadig spises. Disse varer bliver smags-, syns- og lugtmæssigt for gamle, før de evt. udgør en sundhedsrisiko. Derfor vil du kassere dem på deres kvalitet, før de kan gøre dig syg.

Eksempler på varer, hvor der bruges ”Mindst holdbar til” /”bedst før”

• Mælkeprodukter – mælk, yoghurt, creme fraiche, fløde osv.
• Marmelade og syltetøj
• Drikkevarer – saft, juice, sodavand osv.
• Konserves og fødevarer på glas – rødbeder, drueagurker, makrel i tomat, tomatpasta, hakkede tomater, majs osv.
• Kornprodukter – mel, havregryn, ris, diverse kerner osv.
• Melprodukter – hvedemel, rugmel, durummel osv.

Hvornår bruges ’Sidste anvendelsesdato’?

’Sidste anvendelsesdato’ bruges til fødevarer, der kan udgøre en sundhedsrisiko, hvis de spises efter sidste anvendelsesdato.

Smid derfor altid varer ud efter denne dato! Og husk at opbevare den korrekt!

Hvis fx kødpålæg - både gris, okse og kylling er mærket med ”sidste anvendelsesdato” skal de i skraldespanden efter udløb.

Hvis fx røget laks eller gravad laks er mærket med ”sidste anvendelsesdato” skal de i skraldespanden efter udløb.

Varer mærket med ’sidste anvendelsesdato’ skal i skraldespanden, fordi der efter dato kan være et så stort antal sygdomsfremkaldende bakterier i, at du kan blive syg af at spise dem.

Beslutningstræ - Hvad gør jeg, når madvarens holdbarhedsdato er udløbet?

Fødevarer uden datomærkning

Nogle fødevarer er ikke datomærket, da det er vurderet at disse fødevarer ikke kan blive for gamle.

Disse fødevarer er:
• Tyggegummi
• Eddike
• Salt
• Sukker
• Drikkevarer med en alkoholprocent på eller over 10.
• Vin

Fødevarer som frugt og grønt er heller ikke datomærket, men dette skyldes, at det er næsten umuligt at vurdere, hvor længe fx en fersken holder sig, da det afhænger meget af opbevaring. Mærker man disse varer, risikerer man, at fødevarer der er spiselige bliver smidt ud, selvom de ikke fejler noget.

Sådan kender du forskel på datomærkninger på mad

Følg os på Facebook