Guide

Når du køber madvarer efter ”mindst holdbar til”/”bedst før” – hvor ligger ansvaret?

Hvem bærer ansvaret
?
Hvornår er det detailhandlens ansvar, at fødevaren stadig kan spises?

Det er detailhandlens ansvar at markedsføre udløbne fødevarer, så det er tydeligt for dig som forbruger, at det, du køber, er udløbne varer. En sådan markedsføring kan ske ved, at varerne ligger for sig selv, via skiltning eller anden information om, at fødevaren har overskredet sin holdbarhedsdato.

Hvis en detailbutik markedsfører en udløben fødevare, er det som udgangspunkt butikkens ansvar, at fødevaren stadig er egnet til at blive spist. Det forudsættes dog, at en udløben fødevare markedsføres med henblik på at blive spist med det samme.
?
Hvornår bliver det dit ansvar, at fødevaren stadig kan spises?

Det bliver dit ansvar at fødevaren stadig kan spises, hvis du først bruger den på et senere tidspunkt, når madvaren er solgt med henblik på at blive spist med det samme.

Eller hvis du fx lægger fødevaren ud i en varm bil og lader den ligge så længe, at den påvirkes af varmen. Det er altså dit ansvar, at du opbevarer fødevaren korrekt efter køb, hvilket en varm bil ikke er.

Læs mere i guiden:
Sådan vurderer du, om maden kan spises efter holdbarhedsdatoen.

Følg os på Facebook