Spørgsmål og svar om Dyrevelfærdsmærket

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Hvorfor et Dyrevelfærdsmærke?

Formålet med det statslige Dyrevelfærdsmærke er at forbedre dyrevelfærden for flest mulige grise gennem forbrugernes indkøb.

Dyrevelfærdsmærket gør det muligt at se hvilke produkter, der lever op til kravene om bedre dyrevelfærd. Ved at vælge produkter med bedre dyrevelfærd til en lidt højere pris medvirker du til, at flere grise og slagtekyllinger produceres under forbedrede forhold. Det er markedsdreven dyrevelfærd. ​

Dyrevelfærds​mærket findes i 3 niveauer med stigende krav til dyrevelfærden. Højere krav fører til højere priser – det betyder, at der er noget for enhvers præferencer og pengepung.

Senere vil ordningen blive udvidet til andre både ferske og forarbejdede produkter (fx æg, mælk og kalvekød). 

 

Hvor meget dyrevelfærd får du med ét hjerte?

Dyrevelfærdsmærket stiller på alle tre niveauer nogle grundkrav til dyrevelfærden, der ligger ud over gældende dansk og europæisk lovgivning. Ét hjerte giver derfor et markant løft af dyrevelfærden i stalden.

Dyrevelfærden bliver bedre for hvert hjerte, der tilføjes i mærket, men så bliver prisen også højere. På hvert niveau er der derfor en balance mellem velfærd og pris.

 

Hvordan adskiller Dyrevelfærdsmærket sig fra den traditionelle produktion? 

Grundkravene i Dyrevelfærdsmærket adskiller sig fra den traditionelle produktion på følgende områder:

For grise:

  • Krav om fritgående søer i farestalden
  • Krav om fritgående søer i løbe- og kontrolafdelingen allerede nu uanset lovgivningens overgangsperiode frem til 2035
  • Krav om tildeling af halm som rode- og beskæftigelsesmateriale
  • Krav om 'hele haler' dvs. at grisene ikke er halekuperede og ikke har halebid. 95 % af danske grise bliver i dag halekuperede for at undgå halebid.
  • Mere plads

For to hjerter er der yderligere krav om mere plads (30 %) og mere halm.
For tre hjerter er der yderligere krav om udeareal til grisene og mere halm.

For slagtekyllinger:

  • Langsommere voksende race
  • Øget indsats mod trædepudesvidninger
  • Mere plads
  • Kortere transporttid
  • Miljøberigelse

Hvorfor netop disse kriterier?

For grise:

Krølle på halen – hele haler uden halebid og halekupering – er en indikator for at grisene helt generelt trives. Det forudsætter plads, halm som rode- og beskæftigelsesmateriale, ventilation m.v.

Halm er vigtig for at opfylde grisenes naturlige behov for at lave rodebevægelser. Lovgivningen stiller krav om rode- og beskæftigelsesmateriale. Dyrevelfærdsmærket stiller krav om, at det skal være i form af halm. Mærket stiller i hjerte 1, 2 og 3 stigende krav til halm og om, hvordan det tildeles.

Løsgående søer: Ifølge lovgivningen skal søer være løsgående i flok fra fravænning til faring. Men der er ikke lovkrav om løsdrift i farestalden.  Lovkravet om løsdrift i løbestalden bliver dog først fuldt gennemført i 2035. Dyrevelfærdsmærket stiller krav om løsdrift allerede nu i hele produktionsforløbet - også i farestalden. For hjerte 1 og 2 tillades farebøjle i et kort tidsrum ved faring. Muligheden for anvendelse af farebøjle er en afvejning af to dyreværnshensyn – at undgå ihjelligning af pattegrise overfor soens større bevægelsesfrihed.

Mere plads betyder, at grisene trives bedre, og risikoen for halebid reduceres.

 

For slagtekyllinger: 

Langsommere voksende race: For slagtekyllinger gælder det, at der skal benyttes racer, der minimum vokser 25 pct. langsommere end de konventionelle racer. Lavere vækstrater medfører en mere harmonisk knogletilvækst i forhold til vægtstigningen. Dyrene bliver derved mere aktive, hvilket yderligere kan styrke knogleudviklingen.


Mere plads: Minimum 10, 20 og 30 pct. mere plads end ved konventionel produktion. En reduceret belægningsgrad vurderes at have positiv sammenhæng med dyrevelfærden. Mulighederne for at udøve naturlig adfærd er større, jo mere plads der er til rådighed.


Miljøberigelse kan være af forskellig art. Det kan eksempelvis være tildeling af forskellige typer af grovfoder eller beskæftigelsesmateriale eller berigelse i form af adgang til frisk luft. Berigelse af slagtekyllingers nærmiljø er alment anerkendt som gunstigt for dyrevelfærden. Virkningen ligger ikke alene i at beskæftige dem, miljøberigelse kan også – anvendt korrekt - være gunstigt for trædepuder, ben og vinger.

 

Læs om kravene til de 3 niveauer

Download fakta-ark om Dyrevelfærdsmærket