Rejse med kæledyr

Skal du have familiens kæledyr med på sommerferie? Flytter du til udlandet? Eller har du købt en hvalp eller killing i udlandet, som du får andre til at transportere til Danmark? Bliv klogere på de forskellige situationer og regler her.

​​​​​​​​​​​​​Ved ”rejse med kæledyr” menes d​​et, som i fagsprog kaldes en ”ikke-kommerciel flytning” af et kæledyr.

Generelle krav

For at en flytning kan betragtes som ikke-kommer​ciel, skal den overholde alle disse tre generelle krav:

  • Flytningen af kæledyret er betinget af ejerens behov for at rejse, fordi kæledyret enten
    - rejser sammen med ejeren, eller 
    - det flyttes op til 5 dage før eller efter ejers rejse, ledsaget af en bemyndiget person
  • Kæledyret skal ikke sælges.
  • Ejendomsretten over kæledyret skal ikke overdrages til en anden person.

Vær opmærksom på, at der med "kæledyr" kun menes nogle særlige dyrearter. Se hvad der betragtes som kæledyr herunder.

Hvis de ovenstående krav ikke er opfyldt, kan kæledyret ikke flyttes efter reglerne for ”ikke-kommerciel flytning”. Du skal i stedet flytte dyret i henhold til de almindelige regler for flytning.

Læs mere om flytning af dyr

Supplerende krav til ikke-kommercielle flytninger af hunde, katte, fritter og fugle

Foruden de generelle krav, er der supplerende krav ved ikke-kommercielle flytninger af:

  • Hunde, katte og fritter, der flyttes imellem EU-medlemsstater, og fra tredjelande til EU-medlemsstater
  • Fugle, der flyttes fra tredjelande til EU-medlemsstater

For ikke-kommercielle flytninger af andre kæledyrsarter

For andre arter af de kæledyrsarter, der er omfattet er reglerne om ikke-kommerciel flytning, er der pt. ingen supplerende EU-krav ud over de generelle krav, som er nævnt ovenfor.

Der er heller ikke nogen antals begrænsning på, hvor mange dyr, du rejser med, når blot de generelle krav er opfyldt.

Ved rejse til Danmark

Skal du rejse med kæledyr til Danmark, som er af arter, hvortil der ikke er supplerende krav, kan du medbringe dem, når de generelle krav er opfyldt. Der er ikke krav om ledsagende dokumenter eller forudgående dyrlæge kontrol.

Vær dog opmærksom på, at:

  • der er arter af kæledyr, som ikke må holde af privatpersoner, og
  • der er visse arter af gnavere, det er forbudt at indføre til Danmark (EU) fra visse tredjelande.

Ved rejser til andre EU- og samhandelslande

Bestemmelseslandet kan have nationale regler for ikke-kommercielle flytninger af de kæledyrsarter, der endnu ikke er supplerende EU krav til. 

Du skal derfor sørge for at kontakte de veterinære myndigheder i bestemmelseslandet for at forhøre dig herom, inden du rejser afsted.

Ved rejse til tredjelande

Se mere om rejser til tredjelande på denne side

I bilag I i Kæledyrsforordni​​​ngen er d​​​et nærmere defineret, hvad der forstås ved kæledyr, i forhold til at rejse med dem:

  • Hunde, katte og fritter (tamme ildere)
  • Fugle, bortset fra fjerkræ*
  • Kaniner og gnavere
  • Krybdyr og padder
  • Hvirvelløse dyr, bortset fra bier, humlebier, bløddyr og krebsdyr
  • Tropiske akvariefisk

* Fjerkræ er defineret som fugle af ​​følgende arter: høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner, agerhøns og strudsefugle.

Det vil sige, at fjerkræ ikke betragtes som kæledyr i h​​enhold til EU's regler, selvom de måtte holdes som sådan.

Alle andre arter af dyr betragtes heller ikke som kæledyr i forhold til rejser efter Kæledyrsforordningens regler. Heller ikke selvom de holdes som sådan.

Sådanne dyrearter skal leve op til de almindelige krav til flytninger:

Gå til flytning af dyr

Vær opmærksom på, at det ikke er alle dyrearter, man må holde som privatperson. Hvis de ikke må holdes af privatpersoner, må de heller ikke ind- eller udføres af privatpersoner.

Som følge af risiko for indførsel af abekoppevirus er det forbudt at indføre følgende gnaverarter til Danmark (EU):

  • Præriehunde (Cinynos sp.) fra USA
  • Vilde gnavere og egern, som stammer fra afrikanske lande, der er beliggende syd for Sahara

Der er arter af de kæledyrsarter, som reglerne for ikke-kommerciel flytning omhandler, det er forbudt at holde som privatperson i Danmark.

Hvis arten ikke må holdes af privatpersoner i Danmark, må du heller ikke rejse med den til Danmark.

Forbudte arter må dog gerne transiteres igennem Danmark.

Du kan se hvilke arter, det er forbudt af holde i bekendtgørelse om forbud mod hold af særlige dyr.

Fly- og færgeselskab bestemmer selv, om de tillader rejsende at medbringe kæledyr.

Nogle fly- og færgeselskaber tillader kæledyr ombord, andre gør ikke.

Undersøg derfor altid, om det er tilladt at medbringe kæledyr, inden du booker din billet.

Hvis du tager dit kæledyr med til et tredjeland, skal du være opmærksom på de særlige krav og procedurer, der gælder her.

Læs mere om at rejse med selskabsdyr til tredjelande her

Læs mere om de generelle forhold vedrørende eksport til tredjelande

Det er dyrlæger med dansk autorisation, som må udstede EU selskabsdyrspasset til hunde, katte og fritter i Danmark. Heri indskrives også de vaccinationer, behandlinger og tests, som måtte være påkrævet i henhold til reglerne.

Læs mere om EU-selskabsdyrpas

Find din lokale dyrlæge

Gå til Den Danske Dyrlægeforenings hjemmeside "Find en dyrlæge"

Til udlejere af sommerhuse

Her kan sommerhusudlejere mv. hente materiale, der kan sendes til udenlandske lejere, der ønsker at medbringe kæledyr fra udlandet.

Følg denne guide

Sådan rejser du med din hund

Har du f.eks. købt en hvalp i udlandet og selv rejser ud for at hente hvalpen? Eller har du en hund, som skal med familien på ferie i udlandet og med hjem igen? 

Følg denne guide

Sådan rejser du med din kat eller fritte

Skal du f.eks. på ferie eller at flytte udenlands? Læs guiden og find ud af, hvilke regler der skal være overholdt.​

Rejse med fugle fra tredjelande

Der er supplerende krav ved rejser med fugle fra tredjelande.

Den kan du læse mere om her