Når svin flyttes mellem besætninger, skal flytningen altid registreres i Svineflyttedatabasen. Ansvaret for registrering af flytninger af svin til levebrug og slagtning i Danmark påhviler modtageren af dyrene. Registreringen af svin, som sendes til et andet land i EU eller lande uden for EU eller til et køle- eller fryseanlæg eller en afhentningsplads påhviler afsenderen af dyrene.
Svineflyttedatabasen
Det er muligt at lade transportører, handelsmænd eller andre foretage registreringen på ens vegne, såfremt disse ønsker at påtage sig denne opgave. Det er dog fortsat ejeren eller brugeren af besætningen, der bliver stillet til ansvar, hvis flytningen ikke bliver registreret korrekt til CHR.