Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Særligt papir til certifikater (vandmærkepapir)

Om certifikater til brug ved eksport af fødevarer

Her på hjemmesiden findes en certifikatdatabase, hvori man kan finde eksportcertifikater for enkelte produkter samt tilhørende vejledninger. Certifikaterne er skrivbare PDF-filer, som kan udfyldes af den eksportgodkendte virksomhed og udskrives med henblik på tilsynsmyndighedens (fødevareregionens) udstedelse.

For at øge sikkerheden for danske sundhedscertifikater skal sundhedscertifikater til brug ved eksport af fødevarer, levende dyr og animalske biprodukter være forsynet med et vandmærke i certifikatets første side. Efterfølgende sider i certifikatet skal udskrives på papir med baggrundstryk af Fødevarestyrelsens logo og de engelske navne for ministeriet og styrelsen.

Det er afgørende for sundhedscertifikaternes troværdighed, at det kan dokumenteres, at papir med vandmærke udelukkende anvendes til formål anvist af Fødevarestyrelsen. Til sikring heraf er hvert ark vandmærkepapir forsynet med et fortløbende nummer.

Ikke alle gældende certifikater er blevet omlagt endnu. Der udsendes en mail til fødevareregionerne og brancheorganisationerne, når et certifikat omlægges til udskrivning på vandmærkepapir eller hvis certifikatet ændres. Mange vejledninger vil desuden blive opdateret snarest muligt, men indtil da ligger de hidtidige vejledninger sammen med certifikaterne.
De certifikater, der ikke er at finde i certifikatdatabasen, kan som hidtil, bestilles i Fødevarestyrelsens betjentstue på særlige rekvisitionsblanketter.

Sammen med certifikaterne er der udlagt "masker". Masker består af skrivbare felter uden mellemliggende tekst og kan bruges til at tilføje de manglende oplysninger, hvis man har printet certifikatet ud, inden det er fuldstændigt udfyldt. Det er indtil videre ikke muligt at gemme delvist udfyldte certifikater elektronisk, så man må udskrive dem på vandmærkepapir. Senere kan man så fylde flere oplysninger ind ved at skrive oplysningerne i de relevante felter i masken og derefter printe maskens indhold på det delvist udfyldte certifikat.

Læs mere om vandmærkepapir i bekendtgørelse om særligt papir til brug for udførsel af fødevarer, foder, levende dyr eller biprodukter m.v

 

Læs mere om certifikatudstedelse i bekendtgørelse om udstedelse af certifikater for dyr og animalske produkter.

Rekvisition af vandmærkepapir
Vandmærkepapir og papir beregnet til efterfølgende sider kan af embedsdyrlæger og fødevareregioner rekvireres fra Fødevarestyrelsens betjentfunktion ved at udfylde en særlig rekvisitionsblanket.

Eksportører og eksportgodkendte virksomheder kan henvende sig til den lokale Fødevareregion eller en brancheorganisation med eventuelle spørgsmål.

Hvis du får problemer med at udfylde felterne i certifikaterne, kan det skyldes, at din computer har installeret Adobe Reader version 4.0.
Du kan gratis opgradere din computer til version 6.0 på Adobe Acrobat´s hjemmeside.
Med denne version fungerer certifikaterne optimalt. 

Kvitteringsblanket for modtagelse af certifikatpapir
Virksomheden La 23,0-1392.pdf

Ændret 18. juli 2017