Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Pesticidrester i fødevarer - lovstof

Pesticidrester i fødevarer er et af de mest regulerede områder inden for kemisk fødevaresikkerhed. Der er fastsat grænseværdier for restindhold af alle sprøjtemidler i fødevarer.

​​Alle grænseværdier for pesticidrester er fastsat som fælles EU-grænseværdier.

 

Grænseværdier sættes så lavt som muligt
Anvendelse af sprøjtemidler skal foregå ud fra God Landbrugsmæssig Praksis (GAP). Det vil sige, at når myndighederne giver tilladelse til anvendelse af et sprøjtemiddel, fastlægges først den mindst mulige mængde, som skal til, for at sprøjtemidlet virker effektivt over for den uønskede skadevolder – fx insekter eller svampesygdomme.

Når man har fundet den mindste mængde sprøjtemiddel, som er effektiv over for skadevolderen, udfører man kontrollerede markforsøg for at finde det forventede restindhold i den modne afgrøde, når man anvender den korrekte mængde på det korrekte tidspunkt af afgrødens vækst.

Når restindholdet i afgrøden kendes, laves der en sundhedsmæssig risikovurdering. Man tager højde for risikoen ved en enkelt portion af afgrøden og det gennemsnitlige indtag af den pågældende afgrøde hele livet. Samtidig vurderer man det samlede indtag af den pågældende sprøjtegift fra alle de afgrøder, som lovligt må behandles med sprøjtemidlet.

Restindholdet i fødevarer vurderes i forhold til befolkningens indtag af de enkelte afgrøder. Alle EU's medlemslande har meldt data ind til en fælles database med kostdata. En foreslået grænseværdi bliver vurderet i forhold til kostdata for alle landenes befolkningsgrupper. Hvis der bare er en enkelt gruppe, der vil få et for højt indtag af et pesticid, bliver grænseværdien ikke godkendt. Hvis det fx er italienske børn, der spiser flest tomater, er det italienske børn, der vil være den mest følsomme gruppe. Hvis indtaget bliver for højt for de italienske børn, vil en foreslået grænseværdi dermed ikke blive godkendt.

Hvis restindholdet er under det sundhedsmæssigt acceptable indtag for alle EU's befolkningsgrupper, fastsættes grænseværdien ud fra det forventede restindhold ifølge God Landbrugsmæssig Praksis. For pesticider er indtaget således altid under det acceptable daglige indtag og oftest langt under det acceptable daglige indtag. Det vil sige, at grænseværdien altid fastsættes, så den er sundhedsmæssig forsvarlig.

I pesticidreglerne er det fastsat, at når der ikke er fastsat en egentlig grænseværdi på baggrund af en tilladt anvendelse, må sprøjtemidlet ikke findes i afgrøderne. Det vil sige, at der ikke må kunne måles indhold over den mindste mængde, man kan måle i laboratoriet. Denne mængde kaldes den generelle analytiske bestemmelsesgrænse og er i EU generelt fastsat til 0,01 mg/kg.
 
Hvor findes grænseværdierne?
Alle grænseværdier fastsættes i ændringer til EU's pesticidrammeforordning 396/2005:
 
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF

Det kan være svært at læse grænseværdierne i forordningsteksterne. Derfor har Kommissionen lavet en lettere tilgængelig database med tilhørende søgemaskine.
 
Se oversigt over pesticider i Kommissionens pesticiddatabase
 
Er Danmark mere restriktiv end andre lande?
Det generelle grundlag for vurderinger af ansøgninger om godkendelser af anvendelser af sprøjtemidler er ens i hele EU.

I Danmark er godkendelsen af sprøjtemidler til anvendelse i gartneri og landbrug meget restriktiv. Der tages særlig hensyn til det danske grundvand, som man har et særligt ønske om at beskytte.

For at et sprøjtemiddel kan godkendes, skal ansøgeren vise, at det er den lavest muligt virksomme dosis, der søges om. Det er et generelt princip i den europæiske lovgivning, men der er forskel på, hvilke konkrete krav de enkelte lande stiller, for at dette kan vurderes. Danmark stiller skrappe krav til den dokumentation, der skal vise, at firmaet har søgt om den lavest mulige dosis.
 
Lovstof og regler
 
Ændret 16. oktober 2018