Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Layout:
5. Hvordan næringsdeklarationen skal udformes og præsenteres

 

5.4 Generelle mærkningskrav

Mærkningsforordningens artikel 12 – 15

Alle næringsdeklarationsoplysninger skal være klart synlige for forbrugeren på yderemballagen (den pakke, der gives til den endelige forbruger) eller på en vedhæftet etiket.

Næringsdeklarationen skal være let læselig, uudslettelig og klart synlig. En næringsdeklaration må ikke kun være angivet på pakningens inderside (fx på indersiden af låget på en leverpostej), eller på anden måde kun synlig ved åbning af emballagen.

Det er muligt at benytte etiketter på emballagen, der kan tages af (peel-off etiketter), hvis de generelle krav til synlighed og placering er opfyldt. Det skal være nemt at finde fødevareinformationen på denne type etiketter.


Skriftstørrelse

Mærkningsforordningens artikel 34, artikel 13, samt bilag IV

Obligatoriske oplysninger skal overholde krav til læsbarhed. Oplysningerne skal være trykket på en let læselig måde og i en skriftstørrelse, hvor x-højden er mindst 1,2 mm (x-højde er defineret i mærkningsforordningens bilag IV). Reglerne gælder også for frivillig gentagelse af næringsdeklarationen i det primære synsfelt.


Mærkningssproget

Mærkningsforordningens artikel 15

Obligatorisk fødevareinformation skal være på et sprog, der er let forståeligt for landets forbrugere. Næringsdeklarationen skal derfor være på dansk eller på sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk.

Mærkningsbekendtgørelsen § 13.

Når man skal vurdere, om et andet sprog end dansk kan bruges, må der tages stilling til, om den valgte næringsdeklaration er let forståelig for forbrugeren. Man kan ikke gå ud fra, at en svensk eller norsk næringsdeklaration altid kan erstatte en dansk. Det kan heller ikke udelukkes, at en næringsdeklaration på andre fremmedsprog kan bruges. Nogle engelske betegnelser (fx "energy" og "polyols") ligger sprogligt tæt op ad de danske ("energi" og "polyoler"), mens andre (fx "carbohydrate" og "sugars") adskiller sig fra de danske ("kulhydrat" og "sukkerarter").

Der er muligt at have næringsdeklarationer på flere EU-sprog udover dansk. Hvis angivelse af næringsstoffer skrives på flere sprog i én og samme næringsdeklaration, skal virksomheden sikre, at det stadig er et let læseligt og tydeligt format (se afsnit 5.5).

I de tilfælde, hvor der bliver udløst krav om næringsdeklaration (se kapitel 3), skal næringsdeklarationen også være dansk. 

 


5.5 Krav til format - tabelformat

Mærkningsforordningens artikel 34

Næringsdeklarationen skal stå samlet ét sted i tabelform med tallene under hinanden. Oplysningerne skal stå samlet i et tydeligt format.

Den obligatoriske næringsdeklaration skal stå i følgende rækkefølge:

 

Energi

kJ/kcal
Fedt g
Heraf mættede fedtsyrer g
Kulhydrat g
Heraf sukkerarter g
Protein g
Salt g


Vælger virksomheden frivilligt at inddrage andre næringsstoffer, eller hvis næringsdeklaration bliver obligatorisk pga. anprisning af et frivilligt næringsstof, skal følgende rækkefølge bruges:

 
EnergikJ/kcal
Fedtg
Heraf 
- mættede fedtsyrerg
- enkeltumættede fedtsyrerg
- flerumættede fedtsyrerg
Kulhydratg
Heraf 
- sukkerarterg
- polyolerg
- stivelseg
Kostfibreg
Proteing
Saltg
Vitaminer og mineralermg eller μg (se bilag 4)

 
En næringsdeklaration, der kun indeholder nogle af de næringsstoffer, der kan – og ikke skal – angives, skal følge denne rækkefølge for de næringsstoffer, der bruges. De andre kan udelades.

Der er ikke krav til rækkefølgen af de deklarerede vitaminer og mineraler. Det anbefales, at man bruger rækkefølgen i bilag 4, og at indholdet af vitaminer deklareres før indholdet af mineraler.

Energiindholdet skal angives både som kJ og kcal, hvor værdien i kJ skal stå først. Disse to værdier må godt stå på samme linje.

I bilag 2 er der eksempler på, hvordan næringsdeklarationen skal præsenteres; både for den obligatoriske næringsdeklaration og ved deklaration af næringsstoffer udover den obligatoriske.

Næringsdeklarationen bør stå i én kolonne med tallene under hinanden, men kan eventuelt stå i to kolonner, hvor tallene i hver kolonne er angivet under hinanden (se eksempel 13 i bilag 2). Det er stadig et krav, at oplysningerne angives i et samlet og tydeligt format.

Der står ikke i reglerne, hvilken overskrift næringsdeklarationen skal have. Det anbefales at bruge overskriften "Næringsindhold", som er beskrivende for både indhold af energi og næringsstoffer.


Undtagelse fra tabelformat

Mærkningsforordningens artikel 34 og artikel 37    

Hvis der ikke er plads på pakken til en næringsdeklaration i tabelformat, må oplysningerne gerne stå i lineær form. Oplysningerne skal stadig stå på et iøjnefaldende sted, være let læselige, klart synlige, m.v.

Hvorvidt der er nok plads på pakken, er et spørgsmål om emballagens størrelse. Selvom der er mærkning på flere sprog, skal næringsdeklarationen stå i tabelform. Frivillige oplysninger og præsentationer må ikke bruges, hvis det går ud over den plads, der er til rådighed for de obligatoriske oplysninger, herunder næringsdeklaration. Tabelformatet skal derfor prioriteres over frivillig information (herunder flere sprog) på pakningen.

Ved gentagelse af næringsdeklaration i det primære synsfelt, er der ikke krav om tabelformat, hvor tallene skal stå lige under hinanden. Næringsstofferne skal dog stå samlet, have en bestemt rækkefølge, skriftstørrelse, m.v. (se afsnit 6).

 


5.6 Supplerende udtryks- og præsentationsformer (grafik eller symboler)

​Mærkningsforordningens artikel 35 og artikel 9, stk. 2

Obligatoriske mærkningsoplysninger skal stå med ord og tal. Man kan ved deklaration af energi og næringsstoffer bruge andre udtryksformer eller præsentationsformer (fx grafik eller symboler). Man må kun bruge dem som supplement til de fastsatte udtryks- og præsentationsformer og kun, hvis en række forudsætninger er opfyldt.

Formålet med supplerende udtryks- og præsentationsformer er at gøre det lettere for forbrugerne at forstå næringsdeklarationsoplysningerne. Formålet med de grafiske former kan også på sigt være at lette informationsspredning (fx ved multisprogspakninger).


Udtryksformer

Der er mulighed for at bruge supplerende udtryksformer til følgende:

  1. deklaration af energi og mængden af næringsstoffer pr. 100 g/100 ml og pr. portion/forbrugsenhed
  2. deklaration af procent af referenceindtag pr. 100 g/100 ml eller pr. portion/forbrugsenhed for energi og mængden af de næringsstoffer, som står i bilag 5.

For vitaminer og mineraler er det ikke muligt at bruge en supplerende udtryksform til den obligatoriske deklaration af procent af referenceindtag pr. 100 g/100 ml.


Præsentationsformer

Der er mulighed for at bruge en supplerende præsentationsform til angivelse i tabel- eller linjeformat (fx et lagkagediagram eller søjleformat). Den supplerende form skal stå samlet og i den fastsatte rækkefølge.


Forudsætninger

  1. de bygger på forsvarlige og videnskabeligt holdbare forbrugerundersøgelser og vildleder ikke forbrugeren
  2. deres udvikling er resultatet af en høring af et bredt udvalg af interessegruppe
  3. de har til formål at gøre fødevarens bidrag til eller betydning for kostens energi- og næringsstofindhold mere forståeligt for forbrugeren
  4. der foreligger videnskabeligt holdbar dokumentation for, at gennemsnitsforbrugeren kan forstå og bruge disse udtryks- og præsentationsformer
  5. hvad angår andre udtryksformer, er de baseret enten på de referenceindtag, der er i bilag 4 og 5, eller, hvis sådanne ikke er fastlagt, på almindeligt anerkendt videnskabelig rådgivning om indtag af energi eller næringsstoffer
  6. de er objektive og ikke-diskriminerende
  7. deres brug ikke medfører hindringer for den frie bevægelighed for varer

Se Kommissionens svar på spørgsmål 3.4 i bilag 1.   

Supplerende udtryks og præsentationsformer skal ikke forhåndsgodkendes af fødevaremyndighederne, før de må bruges. Hvis en medlemsstat vil anbefale en supplerende udtryks- eller præsentationsform, bør det være baseret på forbrugerundersøgelser i hjemlandet og ikke andre medlemsstaters undersøgelser.

Hvis fødevarer med supplerende udtryks- og præsentationsformer markedsføres i Danmark, kan Fødevarestyrelsen bede virksomheden om at sende dokumentation for, at ordningen er udarbejdet på tilstrækkeligt videnskabeligt, ernæringsfagligt grundlag og ikke vildleder forbrugerne. Fødevarestyrelsen kan også stille krav om, at der er tale om danske forbrugerundersøgelser, eller at det kan dokumenteres, at andre landes undersøgelser passer til danske forhold.

Fødevarestyrelsen kan kræve, at markedsføringen med mærkningen stopper, hvis dokumentationen er utilstrækkelig.

"Trafiklys"-mærkningen, som de britiske myndigheder har anbefalet i Storbritannien er en supplerende udtryksform, der skal leve op til forudsætningerne. Fødevarer herfra, der er lovligt markedsført med denne udtryksform, kan eksporteres til Danmark, men danske virksomheder kan ikke bruge "trafiklys"-mærkningen på egne produkter uden fx danske forbrugerundersøgelser.   

Et andet eksempel på en supplerende udtryksform er oplysning om energifordelingen i en fødevare (dvs. hvor mange procent energibidraget fra et næringsstof udgør i forhold til det samlede energiindhold i fødevaren). Virksomheder kan bruge denne udtryksform ved mærkning af produkter, hvis der fx er forbrugerundersøgelser, og de andre forudsætninger er opfyldt.