Gå til navigation Gå til hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Frivillige oplysninger:
5. Hvordan næringsdeklarationen skal udformes og præsenteres

 

5.2 Angivelse af faktuel mængde pr. portion eller pr. forbrugsenhed

Mærkningsforordningens artikel 33

Der er mulighed for (som supplement til pr. 100 g/100 ml) at angive energiværdien og mængden af næringsstoffer pr. portion/forbrugsenhed.

Hvis indholdet pr. portion/forbrugsenhed bruges, skal størrelsen af portionen/forbrugsenheden (g/ml) stå tæt på næringsdeklarationen, og antallet af portioner/forbrugsenheder skal stå på pakningen. Det gælder også, hvis pakningen kun indeholder én portion. Ved gentagelse af næringsdeklarationen skal størrelsen på den anvendte portion/forbrugsenhed stå tæt på både den gentagne næringsdeklaration og den obligatoriske næringsdeklaration.

For ikke-færdigpakkede fødevarer skal oplysningerne fremgå samme sted, som næringsdeklarationsoplysningerne gives (fx på menuer og skilte).

En forbrugsenhed kan være hele indholdet i en pakke (fx en enkeltindpakket chokoladebar) eller én ud af flere enheder i pakningen (fx én kiks eller én skive pålæg). En forbrugsenhed kan være fx én kiks, mens der i en portion kan være flere kiks.

Se Kommissionens svar på spørgsmål 3.22 i bilag 1.

Der er ikke fastsat portionsstørrelser i reglerne, men portionen/forbrugsenheden skal være let genkendelig for forbrugeren og må ikke vildlede. Forbuddet mod vildledning betyder, at markedsføringen ikke må skabe en forventning om, at forbrugeren får noget andet, end det vedkommende faktisk får.

Mærkningsvejledningen

Der er stor forskel på, hvad en typisk forbruger indtager af en bestemt fødevare/fødevarekategori ad gangen. Det afhænger fx af alder, køn, aktivitetsniveau og vaner. De officielle kostanbefalinger er baseret på kosten som helhed, og derfor er der ikke officielle anbefalinger for enkelte produkttyper.

Portionsangivelser ("1 portion" eller "pr. portion") er typisk ikke vildledende, hvis fødevaren reelt er pakket som én individuel portion (fx én kiks eller én müslibar), da forbrugeren umiddelbart kan se, hvor stor portionen er. Størrelsen af portionen/forbrugsenheden (g/ml) skal altid stå tæt på næringsdeklarationen.

Ved portionsangivelse på pakninger, der indeholder flere portioner, hvor portionerne ikke er færdigpakket som enkeltportioner (fx større flasker sodavand eller pakker med morgenmadsprodukter), vil der være risiko for vildledning.


Kan deklarationen angives pr. portion/forbrugsenhed alene?

I nogle tilfælde er det muligt at deklarere pr. portion/forbrugsenhed alene. Dette gælder ved frivillig gentagelse af næringsdeklarationen i det primære synsfelt (se afsnit 6) og ved brug af den frivillige, forkortede næringsdeklaration på ikke-færdigpakkede fødevarer (se afsnit 7.1). Næringsdeklarationsoplysninger, der står i den forkortede version på ikke-færdigpakkede fødevarer (fx på en sandwich eller et måltid, der er indpakket for at blive solgt direkte til kunden), kan derfor gives for hele produktet/måltidet (som en portion).

Frivillig brug af den fulde (obligatoriske) næringsdeklaration på ikke-færdigpakkede fødevarer kan ikke deklareres pr. portion/forbrugsenhed alene. Denne information kan stå i supplement til deklarationen pr. 100 g/100 ml.

Oversigt over muligheder for angivelse pr. portion alene:

Situation

Hvad kan angives pr. portion eller pr. forbrugsenhed alene?

Vilkår

Ved gentagelse af energiværdien eller energiværdien sammen med fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter og salt i det primære synsfelt på en færdigpakket fødevare (se kapitel 6)

 

– Mængde af næringsstoffer (gram)


– Mængde af energi og næringsstoffer i procent af referenceindtag*.

 

Energiværdien (kJ/kcal) skal udtrykkes både pr. 100 g/ml og pr. portion/forbrugsenhed.


Hvis virksomheden vil angive mængderne i procent af referenceindtag pr. potion/forbrugsenhed, skal mængderne også angives i kJ/kcal og gram pr. potion/forbrugsenhed.

 

Ved angivelse af den forkortede version af næringsdeklarationen (energi eller energi, fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter og salt) af ikke-færdigpakkede fødevarer (se afsnit 7.1)

 

– Mængde af energi (kJ/kcal) eller energi (kJ/kcal)og næringsstoffer (gram)


– Mængde af energi eller energi og næringsstoffer i procent af referenceindtag*.

 

 Hvis virksomheden vil angive mængderne i procent af referenceindtag pr. potion/forbrugsenhed skal mængderne også angives i kJ/kcal og gram pr. potion/forbrugsenhed.

 

*Angivelse af energiværdien og mængden af næringsstoffer i procent af referenceindtag kan i alle tilfælde gives pr. portion/forbrugsenhed alene (se afsnit 5.3).​

 


5.3 Angivelse af næringsstofindhold som en procentdel af referenceindtag

Der er mulighed for – som supplement til mængden pr. 100 g/100 ml – at angive energiværdien og mængden af visse næringsstoffer som en procentdel af referenceindtag. Hvis en virksomhed vælger at deklarere vitaminer/mineraler, er det obligatorisk at angive mængden som en procentdel af referenceindtaget.

Energi- og næringsstofindholdet i procent af et referenceindtag angiver om, hvor meget man får af næringsstoffet i forhold til et fastsat referenceindtag.

I bilag 2 er der eksempler på udformning af forskellige næringsdeklarationer.


Vitaminer og mineraler

Mærkningsforordningen 32, stk. 3, artikel 33, stk. 1 b), samt bilag XIII

Ved deklaration af vitaminer og mineraler er det obligatorisk – udover oplysningerne om mængden pr. 100 g eller 100 ml – at angive indholdets procentdel af det daglige referenceindtag. Procent af referenceindtag skal angives pr. 100 g eller 100 ml af fødevaren og kan suppleres med pr. portion/forbrugsenhed.

Referenceindtaget for vitaminer og mineraler står i bilag 4, og det er ikke tilladt at bruge andre værdier end dem. Værdierne er til mærkningsbrug og er ikke anbefalinger for indtag eller et udtryk for et dagligt behov.

Referenceindtaget for "folsyre" gælder folat generelt og ikke kun for kilden "folsyre". I næringsdeklarationen skal man bruge betegnelsen "folsyre", og den skal omfatte alle kilder til folat.

For fødevarer, hvor der er særregler, kan der være specifikke værdier for referenceindtag for vitaminer og mineraler til mærkningsbrug (fx for forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn). Hvis der ikke er særlige værdier i særregler, gælder værdierne fra bilag 4 (se afsnit 1.2).


Energi og makronæringsstoffer

Mærkningsforordningens artikel 32, stk. 4 og 5, artikel 33, stk. 1, litra c, artikel 33, stk. 2 og 3 og bilag XIII, del B

Udover deklaration af mængden af energi (kJ/kcal) og næringsstoffer i gram pr. 100 g/100 ml, kan mængderne angives som en procentdel af et referenceindtag. Det er kun muligt for energi, fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrat, sukkerarter, protein og salt. Referenceindtag for energi og de andre næringsstoffer står i bilag 5, og det er ikke tilladt at bruge andre værdier end dem. Værdierne er til mærkningsbrug og er ikke anbefalinger for indtag eller et udtryk for et dagligt behov.

Mængden i procent af referenceindtag kan oplyses både pr. 100 g/100 ml og pr. portion/forbrugsenhed af fødevaren eller bare for én af de to.

Ved gentagelse af næringsdeklaration i det primære synsfelt er det muligt at bruge procent af referenceindtag pr. 100 g eller pr. portion, selvom denne udtryksform ikke er brugt i den obligatoriske næringsdeklaration (se kapitel 6).

Når man oplyser mængden af energi og næringsstoffer (fra bilag 5) som procent af referenceindtag, skal man tæt på næringsdeklarationen bruge følgende erklæring: "Referenceindtag for en voksen gennemsnitsperson (8400 kJ/2 000 kcal)".

Kravet gælder kun, når procent af referenceindtag er deklareret pr. 100 g eller 100 ml. Man kan frivilligt bruge erklæringen, hvis procent af referenceindtag gives pr. portion.

Pligtteksten er ikke nødvendig ved angivelse af indhold af vitaminer og mineraler i procent af referenceindtag.

Se Kommissionens svar på spørgsmål 3.20 i bilag 1. 


Generelt

Det er muligt at bruge forkortelsen RI, hvis der tæt på står skrevet, at forkortelsen står for "referenceindtag". Der må ikke bruges andre betegnelser for referenceindtag (fx GDA).

Se Kommissionens svar på spørgsmål 3.18 og 3.19 i bilag 1.

Der er ikke EU- eller danske værdier for referenceindtag for andre befolkningsgrupper end en gennemsnitlig voksen person. Der er derfor ikke separate referenceværdier for børn, unge eller ældre.

Se Kommissionens svar på spørgsmål 3.21. i bilag 1.

 


5.6 Supplerende udtryks- og præsentationsformer (grafik eller symboler)

​Mærkningsforordningens artikel 35 og artikel 9, stk. 2

Obligatoriske mærkningsoplysninger skal stå med ord og tal. Man kan ved deklaration af energi og næringsstoffer bruge andre udtryksformer eller præsentationsformer (fx grafik eller symboler). Man må kun bruge dem som supplement til de fastsatte udtryks- og præsentationsformer og kun, hvis en række forudsætninger er opfyldt.

Formålet med supplerende udtryks- og præsentationsformer er at gøre det lettere for forbrugerne at forstå næringsdeklarationsoplysningerne. Formålet med de grafiske former kan også på sigt være at lette informationsspredning (fx ved multisprogspakninger).


Udtryksformer

Der er mulighed for at bruge supplerende udtryksformer til følgende:

  1. deklaration af energi og mængden af næringsstoffer pr. 100 g/100 ml og pr. portion/forbrugsenhed
  2. deklaration af procent af referenceindtag pr. 100 g/100 ml eller pr. portion/forbrugsenhed for energi og mængden af de næringsstoffer, som står i bilag 5.

For vitaminer og mineraler er det ikke muligt at bruge en supplerende udtryksform til den obligatoriske deklaration af procent af referenceindtag pr. 100 g/100 ml.


Præsentationsformer

Der er mulighed for at bruge en supplerende præsentationsform til angivelse i tabel- eller linjeformat (fx et lagkagediagram eller søjleformat). Den supplerende form skal stå samlet og i den fastsatte rækkefølge.


Forudsætninger

  1. de bygger på forsvarlige og videnskabeligt holdbare forbrugerundersøgelser og vildleder ikke forbrugeren
  2. deres udvikling er resultatet af en høring af et bredt udvalg af interessegruppe
  3. de har til formål at gøre fødevarens bidrag til eller betydning for kostens energi- og næringsstofindhold mere forståeligt for forbrugeren
  4. der foreligger videnskabeligt holdbar dokumentation for, at gennemsnitsforbrugeren kan forstå og bruge disse udtryks- og præsentationsformer
  5. hvad angår andre udtryksformer, er de baseret enten på de referenceindtag, der er i bilag 4 og 5, eller, hvis sådanne ikke er fastlagt, på almindeligt anerkendt videnskabelig rådgivning om indtag af energi eller næringsstoffer
  6. de er objektive og ikke-diskriminerende
  7. deres brug ikke medfører hindringer for den frie bevægelighed for varer

Se Kommissionens svar på spørgsmål 3.4 i bilag 1.   

Supplerende udtryks og præsentationsformer skal ikke forhåndsgodkendes af fødevaremyndighederne, før de må bruges. Hvis en medlemsstat vil anbefale en supplerende udtryks- eller præsentationsform, bør det være baseret på forbrugerundersøgelser i hjemlandet og ikke andre medlemsstaters undersøgelser.

Hvis fødevarer med supplerende udtryks- og præsentationsformer markedsføres i Danmark, kan Fødevarestyrelsen bede virksomheden om at sende dokumentation for, at ordningen er udarbejdet på tilstrækkeligt videnskabeligt, ernæringsfagligt grundlag og ikke vildleder forbrugerne. Fødevarestyrelsen kan også stille krav om, at der er tale om danske forbrugerundersøgelser, eller at det kan dokumenteres, at andre landes undersøgelser passer til danske forhold.

Fødevarestyrelsen kan kræve, at markedsføringen med mærkningen stopper, hvis dokumentationen er utilstrækkelig.

"Trafiklys"-mærkningen, som de britiske myndigheder har anbefalet i Storbritannien er en supplerende udtryksform, der skal leve op til forudsætningerne. Fødevarer herfra, der er lovligt markedsført med denne udtryksform, kan eksporteres til Danmark, men danske virksomheder kan ikke bruge "trafiklys"-mærkningen på egne produkter uden fx danske forbrugerundersøgelser.   

Et andet eksempel på en supplerende udtryksform er oplysning om energifordelingen i en fødevare (dvs. hvor mange procent energibidraget fra et næringsstof udgør i forhold til det samlede energiindhold i fødevaren). Virksomheder kan bruge denne udtryksform ved mærkning af produkter, hvis der fx er forbrugerundersøgelser, og de andre forudsætninger er opfyldt.