Gå til navigation Gå til hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Frivillige oplysninger:
3. Elementer, som udløser krav om næringsdeklaration

 

    Relevante afsnit i dette kapitel

3.1 Ernærings- og sundhedsanprisninger

En anprisning er et budskab eller en fremstilling (herunder billeder, grafik eller symboler), der ikke er obligatorisk at bruge, og som angiver/antyder, at en fødevare har særlige egenskaber.

En ernæringsanprisning er en anprisning, der angiver/antyder, at en fødevare har særlige gavnlige ernæringsmæssige egenskaber pga. dens energiværdi eller indhold af næringsstoffer/andre stoffer (fx "sukkerfri", "kilde til kostfiber" eller Nøglehulsmærket).

En frivillig fremhævelse af et næringsindhold (fx "5 g fedt" eller "10 % protein") vil også være en ernæringsanprisning. Hvis en virksomhed frivilligt gentager energiindholdet eller energiindholdet sammen med fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter og salt på pakningen, er det ikke en ernæringsanprisning (se kapitel 6).


Færdigpakkede fødevarer

Anprisningsforordningens artikel 7

Mærkningsforordningens artikel 49

Hvis man bruger en ernærings- eller sundhedsanprisning for færdigpakkede fødevarer, bliver det obligatorisk at næringsdeklarere.

For de fødevarer, som er undtaget kravet om næringsdeklaration, bliver næringsdeklaration obligatorisk, hvis fødevaren anprises. Fx er næringsdeklaration obligatorisk ved sundhedsanprisning af valnødder (en uforarbejdet fødevare, der består af én ingrediens). Dette krav gælder også for tyggegummi, der anprises (fx sukkerfrit), eller fødevarer i små pakninger.

Næringsdeklarationen skal indeholde de samme elementer som den obligatoriske næringsdeklaration. Desuden skal det anpriste næringsstof eller andet stof deklareres.

Mængden af de anpriste stoffer, som ikke må stå i næringsdeklarationen, skal stå i samme synsfelt som næringsdeklarationen. Det samme synsfelt kan også være på to sammenstødende flader, og hvis pakningen er rund, accepteres det, at oplysningerne kan ses ved en mindre drejning. Mængden skal angives numerisk, pr. 100 g/100 ml, eventuelt supplerende pr. portion og som en gennemsnitsværdi.

Virksomheden skal bruge en måleenhed, der er relevant for stoffet. Hvis det ikke fremgår klart af anprisningsreglerne, hvilken enhed et "andet stof" skal deklareres med, skal virksomheden vurdere, hvilken enhed er mest relevant for stoffet (fx gram, mg eller μg). Mængderne må ikke vildlede forbrugerne.


Ikke-færdigpakkede fødevarer

Man må gerne bruge ernærings- eller sundhedsanprisninger på ikke-færdigpakkede fødevarer uden at næringsdeklarere. Dette gælder for alle uindpakkede fødevarer, der bliver solgt til den endelige forbruger eller til storkøkkener, men også fødevarer, der bliver pakket ind på salgsstedet efter køberens ønske, eller som er færdigpakket med henblik på direkte salg.

Anprisningsforordningens artikel 1, stk. 2

Det er virksomhedens ansvar at kunne oplyse indholdet af det anpriste næringsstof og sørge for, at anprisnings- og vildledningsreglerne er overholdt. Nødvendige oplysninger om fødevarens sammensætning og næringsindhold skal være tilgængelige for kontrollen.​