Gå til navigation Gå til Hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

1.1 Definitioner

 

Mærkningsforordningens artikel 2 og bilag I

Næringsdeklaration er en oplysning om:

a) energiværdien eller

b) energiværdi og et eller flere af følgende næringsstoffer:

  • fedt (mættede fedtsyrer, enkeltumættede fedtsyrer og flerumættede fedtsyrer)
  • kulhydrat (sukkerarter, polyoler og stivelse)
  • salt
  • kostfibre
  • protein
  • alle vitaminer og mineraler anført i bilag 4, når de forekommer i betydelig mængde (se afsnit 4.8).

Det betyder, at andre stoffer end disse næringsstoffer (fx omega-3 fedtsyrer) ikke er en del af næringsdeklarationen.


Den obligatoriske næringsdeklaration
består af oplysninger om energiværdien, fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrat, sukkerarter, protein og salt.

Denne deklaration kan udvides med oplysning om: enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer, polyoler, stivelse, kostfibre samt vitaminer og mineraler.

Der er overordnet set tale om fire typer af næringsdeklarationer:

1) Den obligatoriske næringsdeklaration, der kan udvides med flere næringsstoffer

2) Frivillig gentagelse af næringsdeklarationen i det primære synsfelt

3) Frivillig forkortet næringsdeklaration på ikke-færdigpakkede fødevarer

4) Frivillig angivelse af energiindhold på alkoholdige drikkevarer


En færdigpakket fødevare er e
n vare, der sælges til den endelige forbruger og til storkøkkener, og som består af en fødevare samt den emballage, som den blev pakket i, inden den blev sat til salg. Dette gælder uanset om emballagen omslutter fødevaren helt eller delvist, men sådan, at indholdet ikke kan ændres, uden at emballagen åbnes eller ændres.

Færdigpakkede fødevarer er ikke fødevarer, der bliver pakket på salgsstedet efter ønske af forbrugeren eller er færdigpakket til direkte salg.


Ikke-færdigpakkede fødevarer
er:

  • fødevarer helt uden indpakning (fx frugt og grøntsager i løs vægt, fødevarer, som udbydes ved selvbetjening, eller et måltid, der serveres på et spisested)
  • fødevarer, der pakkes ind på salgsstedet på anmodning af forbrugeren (fx kager, ost eller "fastfood to go", der indpakkes, når forbrugeren har afgivet bestilling) eller måltider, der efter bestilling udbringes til ældre
  • fødevarer, der er færdigpakkede med henblik på direkte salg (fx tre stykker smørrebrød, der er pakket ind i én pakning og udstillet i disken)​