Gå til navigation Gå til hovedindhold

7. Overgangsordninger:
7. Overgangsordninger

 

7.1 Ernæringsanprisninger

Det er kun tilladt at bruge de godkendte ernæringsanprisninger, der er i bilaget til anprisningsforordningen. Der er ikke længere nogen overgangsfrist for andre ernæringsanprisninger.

 

Ernæringsanprisninger i form af nationale "ernæringsmærker" er tilladt, hvis de er blevet notificeret til EU-Kommissionen inden 31. januar 2008.

Anprisningsforordningen artikel 28, stk. 4


7.2 Sundhedsanprisninger

Virksomheder må kun bruge godkendte sundhedsanprisninger.

Anprisningsforordningens artikel 10

For sundhedsanprisninger omfattet af artikel 13 har der været overgangsordninger indtil etablering af artikel 13-listen. Da artikel 13-listen endnu ikke er helt komplet, er nogle overgangsordninger stadig gældende (se nedenfor).

Anprisningsforordningens artikel 28, stk. 5 og 6

Betragtning 11 i Kommissionens forordning (EU) nr. 432/2012

 

Artikel 13-sundhedsanprisninger (Andre sundhedsanprisninger end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed)

Der gælder særlige overgangsordninger for de forslag til sundhedsanprisninger, som er forelagt EFSA til vurdering (artikel 13-processen), men hvor EU-Kommissionen har sat færdiggørelsesprocessen i bero ("on hold"). Disse sundhedsanprisninger er omfattet af overgangsordninger. Det er primært sundhedsanprisninger om planter og plantestoffer, som enten er afvist, ikke vurderet endnu, eller hvor EFSA har konkluderet, at der er tilstrækkelig videnskabelig evidens, men hvor EU-Kommissionen endnu ikke har taget stilling til, om de skal godkendes (fx visse anprisninger om koffein).

Det er kun de sundhedsanprisninger, der fortsat er med i godkendelsesprocessen, som er omfattet af overgangsordningerne. Anprisninger, som er blevet forelagt EFSA, men hvor ansøgningen er blevet trukket tilbage, er ikke omfattet af overgangsordningerne.

Overgangsordningerne betyder, at virksomhederne indtil videre kan bruge de pågældende sundhedsanprisninger vedrørende planter og planteekstrakter på visse betingelser (se nedenfor). Overgangsordningen gælder, indtil der kommer en EU-godkendelse eller –afvisning.

Virksomheden skal først sikre sig og kunne dokumentere, at den brugte sundhedsanprisning svarer til en anprisning, hvor godkendelsesprocessen er sat i bero (ID-nummer, samme plante/plantedel og samme effekt).

Er dette tilfældet, skal virksomheden sikre sig, at den pågældende sundhedsanprisning i øvrigt følger anprisningsreglerne og eventuel national lovgivning.


Virksomheden skal også sikre sig, at den brugte anprisning ikke er i strid med bl.a. det generelle forbud mod sygdomsanprisning af fødevarer.

Når sundhedsanprisninger omfattet af en overgangsordning bliver afvist, vil fristen for at fjerne anprisningerne fra markedet stå i retsakten.

På EU-Kommissionens hjemmeside finder man oplysninger om, hvilke anprisninger (angivet ved ID-numre) som stadig er omfattet af overgangsordninger.

Artikel 14-sundhedsanprisninger (Dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed)

Anprisninger, der henviser til "en reduceret risiko for sygdom", er ikke omfattet af en overgangsordning, fordi de ikke var tilladt i EU før anprisningsreglerne.

Nogle sundhedsanprisninger, der henviser til børns udvikling og sundhed, er omfattet af overgangsordninger. Det er dog kun de sundhedsanprisninger, hvor der er blevet ansøgt inden 19. januar 2008, og hvor godkendelsesprocessen endnu ikke er afsluttet.

Overgangsordningers betingelser skal være overholdt

Anprisninger, der er omfattet af overgangsordninger, skal have været lovligt brugt tidligere for at kunne bruges. Det er virksomhedens ansvar at sikre, at anprisningerne følger reglerne, herunder eventuelle anvendelsesbetingelser.

Anprisningsforordningens artikel 28, stk. 5

 

Sundhedsanprisninger om fx nedsat sultfølelse eller øget mæthedsfornemmelse, hvor godkendelsesprocessen er sat i bero, kan først bruges for slankekostprodukter, når anprisningerne er godkendt, da de ikke har været tilladt for slankekostprodukter før 1. juli 2007.

Slankekostdirektivet

Ved brug af sundhedsanprisninger for planter og planteekstrakter, hvor godkendelsesprocessen er sat i bero, skal virksomheden kunne dokumentere, at den brugte anprisning svarer til og anvendes under samme forudsætninger som en anprisning, hvor godkendelsesprocessen er sat i bero (ID-nummer, samme plante eller plantedel og samme effekt). Det er virksomhedens ansvar, at disse anprisninger anvendes i overensstemmelse med reglerne.

Vær særligt opmærksom på, at visse anprisninger "on hold" omhandler forebyggelse eller helbredelse af sygdomme, som ikke er tilladt.

Fødevareinformationsforordningens artikel 7, stk. 3


Hvis der er overensstemmelse mellem den brugte anprisning og en anprisning i bero, er det virksomhedens ansvar at sikre, at anprisningen følger anprisningsreglerne og eventuel national lovgivning.


7.3 Varemærker og handelsbetegnelser

Anprisningsforordningens artikel 28, stk. 2

Varemærker eller handelsbetegnelser, der ikke lever op til betingelserne i anprisningsreglerne, kan bruges frem til den 19. januar 2022, hvis de har været lovligt brugt på EU-markedet før den 1. januar 2005.

Fra og med den 19. januar 2022 skal disse varemærker eller handelsbetegnelser være tilknyttet en godkendt relateret ernærings- eller sundhedsanprisning (se afsnit 2.3). "Fantasinavne" er kun omfattet af overgangsordningen, hvis de kan betragtes som varemærker eller handelsbetegnelser.

Et varemærke, som angiver eller indikerer eksempelvis at kunne forebygge sygdomme, eller som kan vildlede forbrugerne, er i strid med både de nuværende regler og reglerne fra før 1. januar 2005. Varemærket må fx heller ikke angive hastighed eller omfang af vægttab, da dette også var ulovligt, før den 1. januar 2005.

Anprisningsforordningens artikel 12, litra b

​Afgørelse - 11165/1373 af 10. februar 2012 

Nævnet fastslog i en konkret sag vedrørende et varemærke på en modermælkserstatning, at et varemærke, som indikerer en ernæringsanprisning, som ikke er tilladt i henhold til lovgivningen (modermælkserstatningsbekendtgørelsen) ikke er omfattet af overgangsbestemmelsen i artikel 28, stk. 2. 

 
Overgangsordningen har til formål at beskytte varemærker, som er blevet kendt på markedet blandt forbrugerne under et bestemt navn inden 1. januar 2005. For at give virksomhederne tid til at omstille sig er der en lang overgangsordning for produkter med varemærker og handelsbetegnelser, der fandtes inden den 1. januar 2005.

Begrebet "handelsbetegnelse" betyder ikke ethvert navn eller fantasinavn for en fødevare.

Der er ikke med ordet "handelsbetegnelse" et ønske om en videre brug af overgangsordningen, udover hvad der følger af den danske varemærkeret. Handelsbetegnelser er en delmængde af den danske definition på et varemærke, der dækker over ord, ordforbindelser, bogstaver, tal, figurer, afbildninger samt varens form, udstyr eller emballage.

Idéen i at nævne både varemærke (trademark) og handelsbetegnelse (brand name) er at gøre opmærksom på, at både symboler/mærker og ord (handelsbetegnelser) er omfattet af overgangsordningen.

Afgørelse - 18842 af 5. august 2013 og 8150/1013 af 14. april 2011 
Nævnet fastslog, at det er afgørende, at der er tale om en beskyttet betegnelse i form af et varemærke eller handelsbetegnelse inden den 1. januar 2005, for at handelsbetegnelsen kan falde ind under overgangsbestemmelserne. Virksomheden skal kunne dokumentere, at der er opnået immaterielretlig beskyttelse. Det er Patent- og Varemærkestyrelsen, som har kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en egentlig varemærkeretlig beskyttelse. For at kunne vurdere, om anprisningerne er omfattet af overgangsbestemmelsen i anprisningsforordningen, er det fødevaremyndigheden, som skal vurdere, om der foreligger tilstrækkelige holdepunkter for, at produktnavnene er omfattet af overgangsbestemmelsen qua en varemærkeretlig eller anden immaterielretlig beskyttelse.​


EU-dom – C-299/12

Dommen konkluderer, at en kommerciel meddelelse på en fødevares emballage kan udgøre et varemærke eller en handelsbetegnelse i § 28, stk. 2’s forstand, såfremt den er beskyttet som et sådant varemærke eller en sådan betegnelse i henhold til den anvendelige lovgivning. Det tilkommer den nationale ret under hensyntagen til samtlige de faktiske og retlige omstændigheder, der karakteriserer den sag, der verserer for den, at efterprøve, om en sådan meddelelse er et varemærke eller en handelsbetegnelse, der er beskyttet således.  



Lovlige udenlandske varemærker anerkendes typisk i Danmark.

Et varemærke, som ikke er vildledende for forbrugerne i en medlemsstat, kan være vildledende i en anden medlemsstat fx som følge af anden kultur. I de tilfælde gælder de generelle vildledningsregler, og Fødevarevarestyrelsen kan kræve ommærkning af produktet.


 

EU-dom – C-313/94 
Dommen konkluderer, at princippet om varernes fri bevægelse kan tilsidesættes af hensyn til beskyttelse af forbrugeren, hvis der foreligger risiko for, at et varemærke vildleder forbrugeren. Forud for sagen var varemærket CANTONELLE erklæret ugyldigt i Italien grundet vildledning, da forbrugeren ville forvente, at produktet var fremstillet af bomuld. Varemærket var dog gyldigt i Spanien og Frankrig, og Domstolen blev derfor i sagen spurgt, hvorledes den forholdt sig til import af varer forsynet med et varemærke fra lande, hvor varemærket var gyldigt, til et land, hvor varemærket var fundet ugyldigt.


​Afgørelse – 259 af 10. juni 2010 
Nævnet fastslog, at betegnelsen "detox" er en uspecifik sundhedsanprisning, som ikke er ledsaget af en specifik beslægtet godkendt sundhedsanprisning. Da der er ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at produktet havde en afgiftende effekt, var anprisningen vildledende, jf. fødevareforordningens artikel 16. Fødevareforordningens artikel 16 var gældende forud for den 1. januar 2005, og da den omhandlende anprisning ikke var lovlig forud for denne dato, kunne den heller ikke have været benyttet lovligt indtil den 19. januar 2022 i medfør af overgangsbestemmelsen i artikel 28, stk. 2, i anprisningsforordningen. ​

 

Et varemærke kan være lovligt før 1. januar 2005. Produktets indhold skal dog overholde de gældende regler, før markedsføringen af produktet er lovlig.