Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Tilladte og ikke-tilladte anprisninger:
5. Generelle regler og principper ved brug af ernærings- og sundhedsanprisninger

 

5.1 Generelle principper

​Anprisningsforordningens artikel 3

Det er tilladt at bruge godkendte ernærings- og sundhedsanprisninger, hvis man overholder forordningens generelle principper og betingelser.
Følgende generelle principper gælder for alle ernærings- og sundhedsanprisninger: 

  • Må ikke være usande, tvetydige eller vildledende. 
  • Må ikke rejse tvivl om andre fødevarers sikkerhed og/eller ernæringsmæssige tilstrækkelighed. 
  • Må ikke tilskynde til eller billige overdrevent forbrug af en fødevare. 
  • Må ikke angive eller indikere, at kosten ikke kan tilføre tilstrækkelige næringsstoffer. 
  • Må ikke henvise til forandringer af kropsfunktioner, som kan skabe eller udnytte frygt hos forbrugeren.

​Afgørelse - 32362 af 18. januar 2018
Nævnet fastslog, at anprisningen "Andre typer salt indeholder ofte tilsætningsstoffer, bl.a. natriumferrocyanid som antiklumpingsmiddel, og ofte er de under raffinering blevet bleget og drænet for vigtige mineraler og grundstoffer" ikke var tilladt, fordi den rejste tvivl om andre salttypers ernæringsmæssige tilstrækkelighed. 


Det er en forudsætning, at anprisninger ikke er uforenelige med almindeligt anerkendte ernærings- og sundhedsprincipper eller går imod gode kostvaner.

Betragtning 18 i anprisningsforordningen

 


5.2 Generelle betingelser

Anprisningsforordningens artikel 5

Gavnlig virkning

Ernærings- og sundhedsanprisninger skal handle om en gavnlig ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, der er dokumenteret med almindeligt anerkendt videnskabelig evidens.

Formålet med anprisninger er at fremhæve en gavnlig egenskab ved en fødevare. Hvis den påståede egenskab eller effekt ikke er gavnlig og dokumenteret, følger anprisningen ikke reglerne (se afsnit 2.6).

Nogle af de sundhedsanprisninger, der er blevet ansøgt om at få godkendt, er blevet afvist, fordi der ikke har været en gavnlig fysiologisk effekt. Sundhedsanprisninger af forskellige fødevarers/stoffers effekt på fx "increase in renal water elimination" er blevet afvist på dette grundlag.

Betydelig mængde
Det anpriste stof skal være i fødevaren i en "betydelig mængde". Generelt skal stoffet være i en sådan mængde, at fødevaren har den anpriste ernæringsmæssige eller fysiologiske virkning.

Hvis det i anden EU-lovgivning er defineret, hvad der forstås ved "betydelig mængde", er denne gældende. For vitaminer og mineraler er det fx defineret i næringsdeklarationsreglerne. I betingelserne for brug af visse anprisninger kan der være henvist til en anden mængde. For anprisninger, der handler om reduktion i næringsstof eller fravær af næringsstof, skal det anpriste næringsstof også give den anpriste ernæringsmæssige eller fysiologiske virkning, fx reduktionen i sukker skal være i en sådan mængde, at det har ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning

 

​Afgørelse - 722/3445 af 5. februar 2010
Nævnet fastslog i den konkrete sag, at anprisningen "ikke tilsat sukker" ikke var i overensstemmelse med det generelle princip om, at den mængde næringsstof, som anprises, skal have en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Nævnet vurderede, at den mængde sukker, som en forbruger af det konkrete kosttilskudsprodukt ville have indtaget, hvis produktet havde indeholdt sukker, var uvæsentlig. Det medførte således ikke nogen nævneværdig ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning hos forbrugeren, at kosttilskuddet var sukkerfrit.


Stoffet skal kunne udnyttes af kroppen

Det anpriste næringsstof eller andet stof skal være i en form, som kroppen kan udnytte. For tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer er der fastsat specifikke kilder. Disse kilder er derfor anset som stoffer, der kan udnyttes af kroppen. Ellers var de ikke blevet godkendt som kilder. Se afsnit 3.2. om kilders optagelighed.

Mængde af fødevaren skal med rimelighed kunne indtages

Den mængde af den anpriste fødevare, som forbrugeren realistisk kan indtage, skal indeholde en betydelig mængde af det anpriste næringsstof/andet stof.


Selvom en fødevare overholder betingelserne for en anprisning (pr. 100 g), kan det ske, at anprisningen ikke kan bruges for fødevaren. Fx hvis produktet typisk indtages i begrænsede mængder, eller hvis forbrugeren skal indtage urealistiske mængder for at opnå den anpriste effekt (fx relevant for salt, smør eller tyggegummi). Det stemmer overens med det generelle princip om, at man ikke må tilskynde til overdrevent forbrug af en fødevare.

Anprisningerne skal være forståelige for forbrugeren

Ernærings- og sundhedsanprisninger må kun bruges, hvis det kan forventes, at gennemsnitsforbrugeren (se afsnit 1.1) kan forstå de gavnlige virkninger, der nævnes i anprisningen.


Anprisninger, som er rettet til en særlig målgruppe (fx gravide), skal være forståelige for denne målgruppe. Det skal være klart, hvilken målgruppe der er tale om, så man ikke vildleder personer, der ikke tilhører målgruppen. Fx ved brug af anprisningen "Supplerende indtag af folsyre øger folatstatus hos moderen. En lav folstatus hos moderen er en risikofaktor i forhold til udvikling af neuralrørsdefekter hos det voksende foster" skal der informeres om, at målgruppen er kvinder i den fødedygtige alder, og at den gavnlige effekt opnås ved indtag af folsyre på 400 μg om dagen i mindst en måned inden og op til tre måneder efter befrugtningen.

Ved godkendelse af sundhedsanprisninger kan EU-Kommissionen vurdere, om ordlyden er forståelig for forbrugeren. Det er ikke et krav, at der skal foreligge forbrugerundersøgelser af forbrugerforståelse, inden sundhedsanprisningerne godkendes.

Anprisninger er frivillige oplysninger, og det kan derfor ikke kræves, at anprisninger skal stå på dansk. Hvis en anprisning udløser obligatoriske mærkningskrav, skal mærkningen dog være udformet på dansk eller på et sprog, der i skrift minder om dansk.

Mærkningsbekendtgørelsens § 3

 

Hvis der fx står "sugar free" på et tyggegummi, antager Fødevarestyrelsen, at danske borgere forstår denne anprisning. Anprisningen medfører krav om mærkning med en næringsdeklaration - på enten dansk eller et sprog, der i skrift minder om dansk, fordi næringsdeklarationen er obligatorisk.

Anprisninger skal gælde for fødevarer klar til brug

Anprisninger skal handle om fødevarer klar til brug ifølge producentens anvisninger. Generelt tages der udgangspunkt i fødevaren, som den sælges.

 

Fødevareinformationsforordningens artikel 31, stk. 3

Hvis der er tale om et koncentrat eller et pulver, som skal blandes med en væske (fx vand), skal anprisningen være relateret til det færdige produkt, fx en drik eller suppe. Det kan være nødvendigt at gøre det klart på mærkningen, at anprisningen gælder det færdige produkt, så forbrugeren ikke bliver vildledt. Ligeledes skal næringsdeklarationen i så tilfælde også give oplysninger om det færdige produkt, så forbrugeren får tilstrækkelige sammenhængende oplysninger om næringsdeklaration versus anprisninger.


5.3 Anprisninger skal være videnskabeligt dokumenteret

Anprisningsforordningens artikel 6

Alle ernærings- og sundhedsanprisninger skal være videnskabeligt dokumenterede, da de skal være baseret på og dokumenteret med almindeligt anerkendt videnskabelig evidens. Henvisninger til fx traditionel brug eller personlige erfaringer er ikke videnskabelig dokumentation.

Den videnskabelige dokumentation skal være relateret til menneskets ernæring og sundhed, og der skal foretages en afvejning af den samlede evidens (både det, der støtter anprisningen, og det, der ikke gør).

Betragtning 17 i anprisningsforordningen

Ved ansøgning om godkendelse af sundhedsanprisninger er det EFSA, der vurderer og konkluderer, om de forelagte videnskabelige data er tilstrækkelige (se afsnit 5.3).
Virksomheden skal ligge inde med dokumentation for, at det anpriste produkt lever op til de generelle principper og betingelser samt de specifikke betingelser for anprisningen. Hvis en virksomhed vælger at bruge en lidt anden formulering end den godkendte anprisning, skal virksomheden også kunne dokumentere, at den har samme betydning, som den godkendte anprisning.

 

Afgørelse - 28245 af 23. december 2015
Nævnet fastslog i en konkret sag vedrørende anprisninger anvendt i et menukort, at vurderinger, der ligger til grund for den videnskabelige dokumentation, og som skal kunne retfærdiggøre anvendelsen af anprisninger, skal være foretaget, før produkterne anprises.


Fødevarekontrollen kan bede om, at virksomhederne fremlægger relevant dokumentation og data, der viser, at anprisningsreglerne er overholdt.

Anprisningsforordningens artikel 6

Henvisninger til, at en anprisning er dokumenteret, er i strid med de generelle mærkningsregler, da alle ernærings- og sundhedsanprisninger skal være videnskabeligt dokumenteret. Det er tilladt, hvis det fremføres, at det gælder alle anprisninger (se eksempler i afsnit 4.6).

 

Fødevareinformationsforordningens artikel 7, stk. 1

 


5.4 Anpriste fødevarer vil skulle leve op til de kommende ernæringsprofiler

Anprisningsforordningens artikel 4, stk. 1 og 2


Det er forudsat i anprisningsforordningen, at der skal etableres ernæringsprofiler, som fødevarer skal overholde, for at de må markedsføres med ernærings- eller sundhedsanprisninger.

Ernæringsprofilerne er imidlertid endnu ikke vedtaget. De skulle have været fastsat i januar 2009, men EU-Kommissionens forslag til profiler afventes stadig.

Ernæringsprofilerne skal sikre, at anprisninger ikke slører en fødevares samlede ernæringsmæssige status. Formålet er, at forbrugerne ikke bliver vildledt, når de som følge af en anprisning prøver at træffe et valg af fødevarer, som skal være gavnlige for sundheden.

Ernæringsprofilerne skal tage hensyn til fødevarekategoriers betydning og rolle i den samlede kost, herunder tage højde for forskelle i kostvaner og forbrugsmønstre i de europæiske medlemsstater. Ved fastsættelse af profilerne skal EU-Kommissionen bede EFSA om at skaffe relevante videnskabelige udtalelser. En udtalelse fra EFSA om dette er publiceret i 2008.

Indtil ernæringsprofilerne er etableret, kan Fødevarestyrelsen i konkrete tilfælde afgøre, om en anprisning er vildledende på grund af fødevarens samlede ernæringsmæssige status.

Når ernæringsprofilerne er etableret, vil der blive givet en overgangsperiode på 24 måneder, så virksomhederne kan tilpasse sig de nye regler.


5.5 Særlige restriktioner for alkoholholdige drikkevarer

​Anprisningsforordningens artikel 4, stk. 3 og 4


Sundhedsanprisninger er forbudt for drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2 % vol. Begrundelsen er, at det er vildledende at fremhæve en gavnlig egenskab ved en fødevare, hvis fødevaren har en negativ effekt på sundheden.

Det er tilladt at bruge ernæringsanprisninger, der henviser til et lavt alkoholindhold eller reduceret alkohol- eller energiindhold. Kriterier for brug af anprisninger af alkoholindhold, herunder fravær af alkohol, er nationalt reguleret eller følger national praksis (se afsnit 3.7).
Kosttilskud, der præsenteres i flydende form og indeholder mere end 1,2 % vol. alkohol, betragtes ikke som alkoholholdige drikkevarer og er derfor ikke omfattet af restriktionerne.