Se alt indhold om fødevarer
Se alt indhold om dyr
Se alt indhold om kontrol
Du er her:
Relevante afsnit i dette kapitel
3.1 Hvad er en ernæringsanprisning?
En ernæringsanprisning er enhver anprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at en fødevare har særlige gavnlige ernæringsmæssige egenskaber, på grund af den energi (kalorieværdi), de næringsstoffer eller andre stoffer, som den a) indeholder b) indeholder i nedsat eller øget grad, eller c) ikke indeholder. En ernæringsanprisning siger altså noget om indholdet af ernæringsmæssigt gunstige stoffer.
Figur 1. Eksempler på tilladte ernæringsanprisninger i de tre forskellige "kategorier"
Angivelserne "glutenfri", "meget lavt indhold af gluten", "laktosefri" og "lavt indhold af laktose" er ikke omfattet af anprisningsreglerne, men af fødevareinformationsreglerne.
Anprisning af "fuldkorn" betragtes heller ikke som en ernæringsanprisning. Se afsnit 3.11.
Betragtning 22 i anprisningsforordningen
Fødevareinformationsforordningen
Se afsnit 3.11 for afgrænsning af, hvornår noget er en ernæringsanprisning eller en sundhedsanprisning.
3.2 Kun tilladte ernæringsanprisninger kan bruges
Anprisningsforordningens artikel 8 og 9 samt bilaget
Det er kun tilladt at bruge de ernæringsanprisninger, der er i anprisningsforordningens bilag.
Ernæringsanprisningerne i bilaget må bruges, når de særlige anvendelsesbetingelser, der er til hver enkelt anprisning, er opfyldt. Ligeledes skal de generelle principper og betingelser, som gælder for alle ernærings- og sundhedsanprisninger, være opfyldt (se kapitel 5).
Det er tilladt at bruge variationer i ordlyden af de anprisninger, der er listet i bilaget, hvis variationen har den samme mening for forbrugeren. Tilføjelse af superlativer (fx ekstra eller meget) vil typisk ændre meningen af selve anprisningen. Fx har anprisningen "ekstra højt indhold af kostfiber" ikke samme betydning som anprisningen "højt indhold af…".
"Nøglehulsmærket", som er en ernæringsanprisning (et nationalt ernæringsmærke), kan også bruges (se afsnit 3.8). Uspecifikke ernæringsanprisninger må ikke bruges. Uspecifikke ernæringsanprisninger er ernæringsanprisninger, der ikke er specifikke nok til, at en almindelig oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger kan vide, hvilke næringsstoffer eller andre stoffer, der anprises for sit indhold. "Indeholder vitaminer og mineraler" eller "højt indhold af næringsstoffer" er eksempler på uspecifikke ernæringsanprisninger.
Nævnet fastslog, at anprisningen "BCAA" er en ernæringsanprisning, der ikke er omfattet af anprisningsforordningens bilag. Nævnet lagde i sin vurdering vægt på, at "BCAA" er en uspecifik samlebetegnelse for aminosyrerne L-leucin, L-valin og L-isoleucin og dermed ikke er navnet på et næringsstof efter definitionen i anprisningsforordningens artikel 2, stk. 2, nr. 2.
Nævnet fastslog, at anprisningerne "BCAA" og "BCAA+" er ernæringsanprisninger, at de ikke er omfattet af anprisningsforordningens bilag, bl.a. fordi "BCAA" er en samlebetegnelse for aminosyrerne L-leucin, L-valin og L-isoleucin, og at de dermed ikke opfylder definitionen i anprisningsforordningens artikel 2, stk. 2, nr. 2, på et næringsstof.
Nævnet fastslog, at anprisningen "Amino acids" er en ernæringsanprisning, som ikke er omfattet af anprisningsforordningens bilag. Nævnet lagde i sin vurdering vægt på, at "Amino acids" ikke er navnet på et næringsstof efter definitionen i anprisningsforordningens artikel 2, stk. 2, nr. 2, idet "Amino acids" ikke angiver navnene på de specifikke aminosyrer.
Forbuddet mod brug af uspecifikke ernæringsanprisninger gælder uanset, om der er tilknyttet en specifik godkendt ernæringsanprisning (fx "kilde til vitamin A").
Der må kun anvendes uspecifikke ernæringsanprisninger ved brugen af et varemærke, produktnavn eller lignende, der kan opfattes som en ernæringsanprisning (se afsnit 2.3).
Anprisningsforordningens artikel 1, stk. 3
Det er heller ikke tilladt at anprise, at en fødevare indeholder fx en mineralkilde, der har en bedre optagelighed end en anden kilde til samme mineral. Det skyldes, at en sådan ernæringsanprisning ikke står i anprisningsforordningens bilag.
3.3 Hvilke ernæringsanprisninger er tilladte, og hvad er anvendelsesbetingelserne? (Bilag til anprisningsforordningen)
I dette afsnit gennemgås de ernæringsanprisninger, der er oplistet i bilaget til anprisningsforordningen og betingelserne for at bruge dem. Anprisningerne i bilaget kan inddeles i tre kategorier, se figur 1. Ernæringsanprisninger som henviser til et:
I forbindelse med gennemgangen af de enkelte ernæringsanprisninger er der givet uddybende forklaringer eller bemærkninger der, hvor det er skønnet relevant.
For flere af disse anprisninger er der andre krav til væsker end til faste fødevarer. Med "væsker" menes drikkevarer (fx mælk) og ikke enhver flydende fødevare (fx olie). Der er andre krav til drikkevarer, fordi drikkevarer indtages i større mængder end faste fødevarer. Se afsnit 3.6 for anprisninger, som henviser til et faktuelt indhold (fx "Nu med 5 g fedt").
LAVT ENERGIINDHOLD
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et lavt energiindhold, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder højst 40 kcal (170 kJ) pr. 100 g for faste produkter eller højst 20 kcal (80 kJ) pr. 100 ml for væsker. For sødestoffer til bordbrug gælder grænsen på 4 kcal (17 kJ) pr. portion med sødende egenskaber svarende til 6 g saccharose (ca. 1 teskefuld sukker).
Anprisningerne "lavt kalorieindhold" og "kaloriefattig" er eksempler på anprisninger, der har den samme betydning som anprisningen "lavt energiindhold". Disse anprisninger kan derfor bruges på samme betingelser.
Anprisningerne "light" og "let" har derimod samme betydning som anprisningen "reduceret" og er derfor en sammenlignende ernæringsanprisning. "Light" eller "let" i forbindelse med energi har ikke samme betydning som "lavt energiindhold", men samme betydning som "energireduceret".
LAVT FEDTINDHOLD
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et lavt fedtindhold, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder højst 3 g fedt pr. 100 g for faste produkter eller 1,5 g pr. 100 ml for væsker (1,8 g fedt pr. 100 ml for letmælk).
Anprisningerne "fedtfattig" og "mager" er eksempler på anprisninger, der har samme betydning som anprisningen "lavt fedtindhold". Disse anprisninger kan derfor bruges på samme betingelser. Anprisninger som fx "ekstra lavt fedtindhold" eller "meget lavt fedtindhold" har derimod ikke samme betydning som "lavt fedtindhold" og er derfor ikke tilladte.
"Mager" kan have en anden betydning, hvis ordet bruges som betegnelse for kød. "Magert kød" er en almindeligt anvendt betegnelse for kød med et lavere fedtindhold end "fedt kød". Derved opfattes "magert kød" relativt i forhold til andet kød og kan i denne sammenhæng vurderes at have samme betydning som "fedtreduceret". Betegnelsen "hakket magert kød" kan bruges, hvis fedtindholdet er mindre end eller lig med 7 g/100 g.
Fødevareinformationsforordningens bilag 6, del B
Hvis anprisningen "mager" eller "magert" bruges isoleret på mærkningen af et produkt eller i en reklame, vurderes det at have samme betydning som et absolut lavt fedtindhold, og ikke et relativt lavere fedtindhold i forhold til lignende produkter. Dette gælder også for kød.
LAVT INDHOLD AF MÆTTET FEDT
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et lavt indhold af mættet fedt, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis mængden af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer i produktet tilsammen ikke overstiger 1,5 g pr. 100 g for faste produkter eller 0,75 g pr. 100 ml for væsker, og i begge tilfælde må mængden af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer tilsammen udgøre højst 10 % af energiindholdet.
Anprisningen "fattig på mættet fedt" er et eksempel på en anprisning, der vurderes at have samme betydning som den godkendte anprisning "lavt indhold af mættet fedt". Denne anprisning kan derfor bruges på samme betingelser.
Anprisninger som fx "ekstra lavt indhold af mættet fedt" eller "meget lavt indhold af mættet fedt" har derimod ikke samme betydning som "lavt indhold af mættet fedt". Disse må derfor ikke bruges.
Betegnelsen "mættede fedtsyrer" vurderes at betyde det samme som "mættet fedt," og denne betegnelse kan derfor bruges synonymt. I næringsdeklarationen skal betegnelsen "mættede fedtsyrer" bruges.
LAVT SUKKERINDHOLD
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et lavt sukkerindhold, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder højst 5 g sukkerarter pr. 100 g for faste produkter eller 2,5 g sukkerarter pr. 100 ml for væsker.
Med "sukker" forstås "sukkerarter". I næringsdeklarationen er det altid betegnelsen "sukkerarter", der skal bruges.
Anprisninger som fx "fattig på sukker" eller "lavt indhold af sukkerarter" vurderes at have samme betydning som "lavt sukkerindhold". Disse anprisninger kan derfor bruges på samme betingelser. Anprisninger som fx "ekstra lavt sukkerindhold" eller "meget lavt sukkerindhold" har ikke samme betydning som "lavt sukkerindhold". Disse må derfor ikke bruges.
LAVT NATRIUMINDHOLD / LAVT SALTINDHOLD
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et lavt natriumindhold/lavt saltindhold, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder højst 0,12 g natrium, eller tilsvarende værdi for salt, pr. 100 g eller pr. 100 ml. For vand bør denne værdi ikke overstige 2 mg natrium pr. 100 ml, medmindre der er tale om naturligt mineralvand, der er omfattet af direktiv 80/777/EØF.
"Salt" er defineret som totalt natriumindhold x 2,5. Højst 0,12 g natrium svarer derfor til højst 0,3 g salt.
Fødevareinformationsforordningens bilag 1
MEGET LAVT NATRIUMINDHOLD / MEGET LAVT SALTINDHOLD
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et meget lavt natriumindhold/meget lavt saltindhold, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder højst 0,04 g natrium, eller tilsvarende værdi for salt, pr. 100 g eller pr. 100 ml. Denne anprisning må ikke anvendes i forbindelse med naturligt mineralvand og andre typer vand.
"Salt" er defineret som totalt natriumindhold x 2,5. Højst 0,04 g natrium svarer derfor til højst 0,1 g salt.
FIBERKILDE
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er en fiberkilde, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder mindst 3 g fibre pr. 100 g eller mindst 1,5 g fibre pr. 100 kcal.
Betegnelsen "kostfiber" betyder det samme som "fiber," og denne betegnelse kan derfor bruges synonymt. I næringsdeklarationen skal betegnelsen "kostfibre" bruges.
"Kostfiber" er defineret som kulhydratpolymerer med tre eller flere monomere enheder, som hverken fordøjes eller optages i tyndtarmen hos mennesker, og som tilhører følgende kategorier:
Anprisninger som fx "god kilde til kostfiber" eller "mange fibre" har den samme betydning som anprisningen "højt fiberindhold", men ikke den samme betydning som "fiberkilde".
Angivelse af, at en fødevare har et bestemt indhold af forskellige almindeligt anvendte ingredienser, er ikke ernæringsanprisninger. Angivelse af fuldkorn er fx ikke en ernæringsanprisning (se afsnit 3.11).
HØJT FIBERINDHOLD
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et højt fiberindhold, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder mindst 6 g fibre pr. 100 g eller mindst 3 g fibre pr. 100 kcal.
Se bemærkninger under anprisningen "Fiberkilde". Anprisningen "rig på fiber" vurderes at have samme betydning som anprisningen "højt fiberindhold".
PROTEINKILDE
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er en proteinkilde, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis mindst 12 % af fødevarens energiindhold hidrører fra proteiner.
Betingelserne er baseret på det energibidrag (i procent), som stammer fra protein i produktet. For at nå frem til energibidraget fra protein i procent skal energiomregningsfaktoren for protein, som er 17 kJ/g (4 kcal/g), ganges med produktets indhold af protein pr. 100 g. Energibidraget divideres herefter med det samlede energiindhold og ganges med 100.
Proteinindhold til energi:
Proteinandel (g) x omregningsfaktor for protein (kJ) = 136 kJ pr. 100 g
Proteinenergiindhold i procent:
(Proteinindhold (kJ) / samlet energi (kJ)) x 100% = 13.6%
Produktet bør også indeholde en betydelig faktuel mængde protein, da det er vildledende fx at anprise et energifattigt produkt som proteinkilde, selvom den væsentlige del af produktets (lave indhold af) energi kommer fra protein. Det vil være en konkret vurdering, om der er tale om en betydelig faktuel mængde protein. Eksempelvis, når et produkt indeholder 1 g protein pr. 100 g (energibidrag = 17 kJ) og har et samlet energiindhold på 50 kJ, vil energibidraget fra protein være 34 %. Selvom energibidraget fra protein i procent er højt, vil dette være vildledende, når det faktuelle indhold af protein er lavt.
Anprisninger som fx "god kilde til protein" eller "proteinrig" har samme betydning som anprisningen "højt proteinindhold", men ikke som "proteinkilde".
HØJT PROTEININDHOLD
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et højt proteinindhold, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis mindst 20 % af fødevarens energiindhold hidrører fra proteiner.
Se bemærkningen under anprisningen "proteinkilde".
Anprisningen "rig på protein" vurderes at have samme betydning som anprisningen "højt proteinindhold". Denne er derfor tilladt.
Brug af superlativer som "ekstra" eller "meget" gør, at anprisningen ikke har samme betydning som den godkendte anprisning "højt indhold". Disse er derfor ikke tilladt.
[NAVN PÅ VITAMIN]- OG/ELLER [NAVN PÅ MINERAL]KILDE
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er en vitamin- og/eller mineralkilde, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet mindst indeholder en betydelig mængde, som defineret i bilaget til direktiv 90/496/EØF, eller den mængde, der er fastsat i henhold til undtagelser efter artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer.
Fra 13. december 2014 er næringsdeklarationsdirektivet (90/496) afløst af reglerne for næringsdeklaration i fødevareinformationsforordningen (1169/2011).
Betydelig mængde af vitaminer og mineraler er defineret som:
Næringsstofreferenceværdierne for de enkelte vitaminer og mineraler fremgår af fødevareinformationsreglerne.
Fødevareinformationsforordningens bilag 13, del A
Anprisninger af vitaminer og mineraler, som fx "med…", "restitueret …" (genoprette et indhold, som er fjernet), "indeholder…", "tilsat…" eller "beriget …" skal overholde de samme betingelser, som angivet under "kilde til…". Det vil sige, at "tilsat …" og lignende er anprisninger, som skal overholde de fastsatte kriterier.
Betragtning 21 i anprisningsforordningen
En henvisning til, at en fødevare er en "god kilde til" de pågældende vitaminer eller mineraler, indikerer mere end blot "kilde til" og vurderes at have samme betydning som anprisningen "højt indhold af [navn på vitamin]- og/eller [navn på mineral]".
Det er det enkelte navngivne vitamin og/eller mineral, som anprisningen handler om. Det er derfor ikke tilladt at anprise "kilde til vitaminer og mineraler", da "vitaminer og mineraler" er for uspecifikt.
HØJT INDHOLD AF [NAVN PÅ VITAMIN]- OG/ELLER [NAVN PÅ MINERAL]
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et højt indhold af vitaminer og/eller mineraler, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder mindst det dobbelte af mængden af "[NAVN PÅ VITAMIN]- og/eller [NAVN PÅ MINERAL]kilde".
Anvendelsesbetingelserne henviser til, at der skal være mindst 30 % af næringsstofreference-værdierne pr. 100 g eller 100 ml eller pr. pakning, hvis fødevaren sælges i enkeltportionspakning.
For drikkevarer, hvor betydelig mængde er mindst 7,5 % af næringsstofreferenceværdierne pr. 100 ml, vil der for "højt indhold" skulle være mindst 15 % af næringsstofreferenceværdierne pr. 100 ml.
Fødevareinformationsforordningens bilag 13
"Rig på" vurderes at have samme betydning som "højt indhold". Brug af superlativer som "ekstra" eller "meget" medfører, at anprisningen ikke har samme betydning som den godkendte anprisning "højt indhold". Disse er derfor ikke tilladt. Det er det enkelte navngivne vitamin og/eller mineral, som anprisningen handler om. Det er derfor ikke tilladt at anprise "højt indhold af vitaminer og mineraler" eller "rig på vitaminer og mineraler", da det er for uspecifikt.
INDEHOLDER [NAVN PÅ NÆRINGSSTOF ELLER ANDET STOF] '
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare indeholder et næringsstof eller andet stof, for hvilket der ikke er fastsat særlige betingelser i henhold til denne forordning, eller anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet overholder alle relevante bestemmelser i denne forordning, særlig artikel 5. For vitaminer og mineraler anvendes betingelserne for anprisningen "-kilde".
Denne regel gælder for næringsstoffer eller andre stoffer, hvor der ikke er kriterier i bilaget. "Næringsstof" og "andet stof" er defineret i afsnit 1.1.
Bestemmelsen omfatter anprisninger som fx "indeholder omega 6- fedtsyrer", "indeholder koffein" og "indeholder Lactobacillus xxx".
Hvis der i beskrivelsen af et stof eller en ingrediens er en direkte eller indirekte henvisning til en funktion eller en betydning for sundheden (fx "indeholder antioxidanter"), er der ikke tale om en ernæringsanprisning, men en sundhedsanprisning (se afsnit 3.11).
Brug af anprisningen forudsætter, at virksomheden har dokumentation for en gavnlig ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, og at det anpriste stof er i fødevaren i en betydelig mængde. Ved betydelig mængde forstås den mængde, som frembringer den anpriste ernæringsmæssige eller fysiologiske virkning, som dokumenteret med almindeligt anerkendt videnskabelig evidens. Den mængde af produktet, som kan antages at blive indtaget, skal også indeholde en betydelig mængde af det anpriste stof (se kapitel 5).
For næringsstoffer, hvor det er tilladt at anprise "kilde til…", har anprisningen "indeholder [navn på næringsstof] samme betydning og skal derfor overholde betingelserne for anprisningen "kilde til…". Dette gælder både for vitaminer og mineraler og for protein, kostfiber og omega-3-fedtsyrer. Anprisningen "Indeholder kostfiber" kan derfor benyttes, hvis kriterierne for "fiberkilde" er overholdt.
Man kan kun henvise til "rig på" eller "højt indhold" for de næringsstoffer, hvor dette er tilladt for (fx "højt indhold af omega-3-fedtsyrer"). Selvom det måtte være tilladt at bruge anprisningen "indeholder omega-6-fedtsyrer", vil det ikke være muligt at anprise med "rig på omega 6-fedtsyrer", da denne ikke er godkendt.
For kosttilskud må virksomheder frivilligt gengive et kendetegnende stof et andet sted (fx på pakning eller i produktnavnet), hvis gengivelsen er neutral. En sådan gentagelse af den obligatoriske mærkning anses ikke for en ernærings- eller sundhedsanprisning, hvis oplysningen står neutralt (se afsnit 3.10).
Kosttilskudsvejledningen
Anprisningsforordningens artikel 2, stk. 2, nr. 1
KILDE TIL OMEGA-3-FEDTSYRER
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er en kilde til omega-3-fedtsyrer, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder mindst 0,3 g alfa-linolensyre pr. 100 g og pr. 100 kcal, eller hvis mængden af eicosapentaensyre og docosahexaensyre i produktet tilsammen udgør mindst 40 mg pr. 100 g og pr. 100 kcal.
Der er i anvendelsesbetingelserne taget hensyn til, at der er tale om to typer omega-3-fedtsyrer, som har forskellige fysiologiske funktioner og anbefales indtaget i forskellige mængder. Alfa-linolensyre (ALA) findes typisk i vegetabilske olier, hvor eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA) typisk findes i fede fisk.
Man skal forholde sig til, hvilken type omega-3-fedtsyrer man har med at gøre. Produktet skal overholde kravet for hver enkelt af de typer omega-3-fedtsyrer, der er tale om.
Fødevaren skal overholde det nævnte krav til indhold både pr. 100 g og pr. 100 kcal. Dette har til formål at sikre, at anpriste produkter bidrager med en betydelig mængde omega-3-fedtsyrer.
En henvisning til, at en fødevare er en "god kilde til omega-3-fedtsyrer", indikerer mere end blot "kilde til" og har samme betydning som anprisningen "højt indhold af omega-3-fedtsyrer".
HØJT INDHOLD AF OMEGA-3-FEDTSYRER
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et højt indhold af omega-3-fedtsyrer, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder mindst 0,6 g alfa-linolensyre pr. 100 g og pr. 100 kcal, eller hvis mængden af eicosapentaensyre og docosahexaensyre i produktet tilsammen udgør mindst 80 mg pr. 100 g og pr. 100 kcal.
Se bemærkninger under "kilde til omega-3-fedtsyrer".
Anprisningen "rig på omega-3-fedtsyrer" vurderes at have samme betydning som anprisningen "højt indhold af omega-3-fedtsyrer".
Brug af superlativer som "ekstra" eller "meget" medfører, at anprisningen ikke har samme betydning som "højt indhold". Dette er derfor ikke tilladt.
HØJT INDHOLD AF ENKELTUMÆTTET FEDT
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et højt indhold af enkeltumættet fedt, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis mindst 45 % af fedtsyrerne i produktet stammer fra enkeltumættet fedt, og hvis mindst 20 % af produktets energiindhold hidrører fra enkeltumættet fedt.
Anprisning af "enkeltumættet fedt" har samme betydning som "enkeltumættede fedtsyrer". I næringsdeklarationen skal man altid bruge betegnelsen "enkeltumættede fedtsyrer".
"Rig på" vurderes at have samme betydning som "højt indhold". Denne anprisning kan derfor bruges på samme betingelser.
HØJT INDHOLD AF FLERUMÆTTET FEDT
Anprisning af "flerumættet fedt" har samme betydning som "flerumættede fedtsyrer". Når det gælder næringsdeklaration, skal man altid bruge betegnelsen "flerumættede fedtsyrer".
"Rig på" vurderes at have samme betydning som "højt indhold".
HØJT INDHOLD AF UMÆTTET FEDT
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et højt indhold af umættet fedt, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis mindst 70 % af fedtsyrerne i produktet stammer fra umættet fedt, og hvis mindst 20 % af produktets energiindhold hidrører fra umættet fedt.
Anprisning af "umættet fedt" har samme betydning som "umættede fedtsyrer". Ved anprisning af "umættede fedtsyrer" skal man deklarere både "enkeltumættede fedtsyrer" og "flerumættede fedtsyrer".
Når man anpriser et fravær af et næringsstof, må næringsstoffet ikke være i fødevaren. Der er dog en bagatelgrænse for, hvor meget der kan tillades at være i fødevaren, uden at man vildleder forbrugeren.
De tilladte anprisninger vedrørende "fri for næringsstof eller andet stof" er nævnt nedenfor. Anprisningerne "kulhydratfri", "kolesterolfri" eller transfedtsyrefri" er fx ikke godkendt og kan derfor ikke bruges. Anprisningen "alkoholfri" er tilladt. Anprisningen er underlagt nationale bestemmelser, indtil der vedtages fællesskabsbestemmelser (se afsnit 3.7 for dansk praksis på området). ENERGIFRI
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er energifri, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder højst 4 kcal (17 kJ) pr. 100 ml. For sødestoffer til bordbrug gælder grænsen på 0,4 kcal (1,7 kJ) pr. portion med sødende egenskaber svarende til 6 g saccharose (ca. 1 teskefuld sukker).
En henvisning til "nul kalorier"/"0 kalorier", "kaloriefri", m.v. har samme betydning som "energifri".
FEDTFRI
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er fedtfri, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder højst 0,5 g fedt pr. 100 g eller pr. 100 ml. Anprisninger med udtryk som »X % fedtfri« er dog forbudt.
Anprisninger som "nul fedt", "0 fedt" eller "uden fedt" har samme betydning som "fedtfri".
UDEN MÆTTET FEDT
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare ikke indeholder mættet fedt, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis mængden af mættet fedt og transfedtsyrer tilsammen ikke overstiger 0,1 g mættet fedt pr. 100 g eller pr. 100 ml.
Betegnelsen "mættede fedtsyrer" vurderes at betyde det samme som "mættet fedt," og denne betegnelse kan derfor bruges synonymt. I næringsdeklarationen skal "mættede fedtsyrer" bruges.
SUKKERFRI
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er sukkerfri, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder højst 0,5 g sukkerarter pr. 100 g eller pr. 100 ml.
"Sukkerfri" betyder, at der hverken må være naturligt sukker (fx laktose i mælk) eller tilsat sukker til stede i produktet.
"Sukker" er defineret som alle mono- og disaccharider. Sukkeralkoholer (polyoler) er ikke omfattet.
Anprisninger som "nul sukker"/"0 sukker", "fri for sukkerarter" eller "uden sukker" har samme betydning som "sukkerfri".
Afgørelse - 18/01347 af 5. juni 2018 Nævnet fastslog i en sag vedrørende brug af anprisningen "sukkerfri" og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, at en sådan anprisning kun må anvendes, hvis produktet indeholder højst 0,5 g sukkerarter pr. 100 gram eller pr. 100 ml.
UDEN TILSAT SUKKER
"Sukker" er defineret som alle sukkerarter (alle mono- og disaccharider) og ikke kun almindeligt hvidt sukker. Sukkeralkoholer (polyoler) er ikke omfattet. Ingredienser i en sammensat ingrediens er også en ingrediens i det endelige produkt. Der må derfor ikke være anvendt ingredienser, hvor sukkerarter er tilsat (fx marcipan).
Der må heller ikke være tilsat andre ingredienser, som bruges på grund af deres sødende virkning. Det er ernæringsmæssigt vildledende at fremhæve, at der ikke er tilsat sukkerarter, hvis der samtidig er brugt andre sødende ingredienser, som bidrager til indtag af sukker eller energi.
Der må derfor ikke være tilsat ingredienser, hvor sukkerarter er tilsat, uanset om formålet er at søde produktet. Der må heller ikke være tilsat ingredienser, som naturligt indeholder sukkerarter (fx ananaskoncentrat i en kage) for at søde produktet. Fødevarer, som typisk bruges til at søde produkter, er fx marmelade, sirup, honning, frugtkoncentrater, juice eller ekstrakter.
Det er en vurdering, om en ingrediens er tilsat for at søde produktet. Brug af oligosaccharider (fx maltodextrin) har en sødende effekt og bruges ofte til at søde produkter.
Denne ingrediens kan dog også være brugt for at give produktet konsistens. Selvom en sødende ingrediens også måtte have en konsistensgivende egenskab, kan man ikke se bort fra, at der også er tale om en sødende egenskab.
Der bør ses på, hvilket produkt der er tale om, og hvilken betegnelse produktet har. Det er muligt at angive fx "ikke tilsat sukker" på en "æble- og ananasgrød", der består af æble og ananas, hvis der ikke er tilsat sukkerarter eller andre fødevarer for at søde grøden (fx ananaskoncentrat). Forbrugerne forventes at forstå, at grøden består af æbler og ananas (som naturligt indeholder sukkerarter).
Derimod vil "æblegrød", der er tilsat ananas eller ananasekstrakt for at søde, ikke kunne anprises med "ikke tilsat sukker". Her må forbrugeren forvente æbler (som naturligt indeholder sukkerarter), men ikke yderligere tilsætninger for at søde produktet.
Det vil også være en vurdering, om brug af forskellige ingredienser (fx usødet tørret frugt) alene er brugt som erstatning for sukkerarter, eller om de i forvejen normalt bruges i produktet. Mysli er fx et produkt, som typisk også indeholder tørret frugt. Forbrugeren forventer derfor den tørrede frugt. Myslien vil kunne bruge anprisningen "ikke tilsat sukker".
Derimod vil mysli tilsat fx honning ikke kunne bruge anprisningen, idet honning kun er tilsat for at søde produktet. For produkter, hvor frugt eller tørret frugt ikke er en almindelig bestanddel, må anprisningen ikke bruges, hvis der er brugt fx tørret frugt eller frugtekstrakt for at søde produktet.
Sødestoffer, som er omfattet af fødevaretilsætningsstofreglerne, er omfattet af definitionen på "fødevarer", og sødestofferens formål er netop at søde produktet. Som teksten er formuleret, er det derfor ikke tilladt at bruge anprisningen "ikke tilsat sukker" for produkter, som er tilsat sødestoffer. Fødevarestyrelsen vurderer, at det ikke har været hensigten med reglen at forbyde anprisning af produkter med sødestoffer, idet Kommissionen har foreslået ændring af bestemmelsen. Fødevarestyrelsen accepterer derfor brug af sødestoffer i produkter med denne anprisning.
Virksomheden bør ved brug af sødestoffer, som er energigivende (sukkeralkoholer), vurdere, om anprisningen er vildledende. Anprisningen kan være vildledende, hvis den fx giver forbrugeren en forventning om, at produktet ved ikke at være tilsat sukker indeholder mindre energi i forhold til lignende produkter. For fødevarekategorier, hvor det ikke er tilladt eller almindeligt at tilsætte sukkerarter (fx frugtjuice), er det i strid med fødevareinformationsreglerne at fremhæve, at sukker ikke er tilsat.
Fødevareinformationsforordningens artikel 7, stk. 1, litra c
Afgørelse - 8282/1029 af 4. juli 2011 Nævnet fastslog, at anprisningen "ikke tilsat sukker" ikke måtte anvendes på to grødprodukter, som var tilsat koncentrat af æble- og/eller pærejuice blandt andet på grund af koncentraternes sødende egenskaber (for at give produkterne sødme).
Afgørelse - 236/13059 af 19. august 2009 Nævnet fastslog, at en række grødprodukter (cerealieprodukter) tilsat pærekoncentrat ikke var berettiget til at anvende anprisningen "ikke tilsat sukker".
Supplerende mærkningskrav
Hvis en fødevare, der anprises med "uden tilsat sukker", har et naturligt indhold af sukkerarter (fx naturligt indhold af sukker i en frugtgrød), skal "Med et naturligt indhold af sukker" stå på mærkningen. På den måde bliver det klart, at den mængde sukker, der er i produktet, er naturligt forekommende. Denne erklæring, eller henvisningen til "naturligt indhold" i øvrigt, kan ikke angives i eller i forbindelse med næringsdeklarationen, men skal stå et andet sted på pakningen.
Mærkningen skal forhindre, at forbrugeren bliver vildledt til at opfatte produktet som "sukkerfrit". Der er ikke sat en nedre grænse for, hvornår mærkningen er nødvendig, men kravet bør ses i et ernæringsmæssigt perspektiv. Hvis produktet i sig selv har et så lavt naturligt sukkerindhold, at det lever op til betingelserne for "sukkerfrit" (dvs. under 0,5 g sukkerarter pr. 100 g), vil det typisk være vildledende at angive, at fødevaren har et naturligt indhold af sukker.
Reglen giver ikke fleksibilitet i valg af ordlyden af den supplerende mærkning "Med et naturligt indhold af sukker". "Sukkerarter" kan dog vælges i stedet for "sukker".
NATRIUMFRI / SALTFRI
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er natriumfri/saltfri, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder højst 0,005 g natrium, eller tilsvarende værdi for salt, pr. 100 g.
"Salt" er defineret som totalt natriumindhold x 2,5. Højst 0,005 g natrium svarer derfor til højst 0,0125 g (eller afrundet 0,013 g) salt.
Anprisninger som "indeholder ikke natrium/indeholder ikke salt" eller "uden natrium/uden salt" har samme betydning som "natriumfri/saltfri".
IKKE TILSAT NATRIUM / IKKE TILSAT SALT
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken der ikke er tilsat natrium/salt til en fødevare, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet ikke indeholder tilsat natrium/salt eller en anden ingrediens indeholdende tilsat natrium/salt, og produktet højst indeholder 0,12 g natrium, eller tilsvarende værdi for salt, pr. 100 g eller 100 ml.
"Salt" er defineret som totalt natriumindhold x 2,5. Det betyder, at "tilsat salt" ikke kun er tilsat natriumchlorid (husholdningssalt), men også andre natriumtilsætninger (fx natriumholdige tilsætningsstoffer).
Fødevarer, som har et naturligt natriumindhold over 0,12 g pr. 100 g, må ikke anprises med "ikke tilsat natrium/salt", selvom fødevaren ikke er tilsat natrium/salt. Højst 0,12 g natrium svarer til højst 0,3 g salt.
Ernæringsanprisninger, der angiver eller indikerer et næringsindhold, som er reduceret eller øget i forhold til lignende fødevarer, kalder man sammenlignende ernæringsanprisninger.
Hver ernæringsanprisning har sine anvendelsesbetingelser. Der er desuden særlige betingelser, som alle sammenlignende ernæringsanprisninger skal overholde (se afsnit 3.4).
Anprisningsforordningens artikel 9
ENERGIREDUCERET
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er energireduceret, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis energiværdien er reduceret med mindst 30 %, og med en angivelse af det eller de karakteristika, der gør, at fødevarens samlede energiværdi er reduceret.
"Kalorielet" eller "mindre kalorier" er anprisninger, som har samme betydning som "energireduceret".
Når denne anprisning bruges, skal fødevaren mærkes med de karakteristika, der gør, at fødevaren er energireduceret. Det kan fx være mindre sukker og/eller mindre fedt. Størrelsen af energireduktionen skal også fremgå, fx 40 % mindre energi. Det er ikke nødvendigt at angive størrelsen på reduktionen af fedt og/eller sukker enkeltvis.
Angivelse af disse karakteristika betragtes som obligatorisk mærkning og ikke som en anprisning af fx "mindre sukker" eller "mindre fedt" i sig selv. I særlige tilfælde kan energireduktionen være angivet på en måde, der kan betragtes som en selvstændig anprisning af reduceret næringsindhold.
Afgørelse - 18842 af 5. august 2013 Nævnet fastslog, at betegnelsen "kalorielet" har samme mening for forbrugeren som "energireduceret". Det er kun tilladt at anprise en fødevare som kalorielet, hvis betingelserne i bilaget og de øvrige betingelser i forordningen er opfyldt. En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er "light/let" eller "energireduceret", og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis energiværdien er reduceret med 30 % i forhold til andre sammenlignelige produkter, og det oplyses hvilke karakteristika, der gør, at fødevarens samlede energiværdi er reduceret.
FORØGET INDHOLD AF [NAVN PÅ NÆRINGSSTOFFET]
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken indholdet af et eller flere næringsstoffer, bortset fra vitaminer og mineraler, er forøget, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet opfylder betingelserne for anprisningen »-kilde«, og produktets indhold af det pågældende stof er mindst 30 % højere sammenlignet med et lignende produkt.
Denne anprisning er begrænset til de næringsstoffer, hvor det er muligt at anprise "kilde til . . . ". Dette gælder dog ikke vitaminer og mineraler. Det vil sige, at det er muligt at anprise et forøget indhold af protein, kostfiber og omega-3-fedtsyrer.
REDUCERET INDHOLD AF [NAVN PÅ NÆRINGSSTOFFET]
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken indholdet af et eller flere næringsstoffer er reduceret, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktets indhold af det pågældende stof er mindst 30 % lavere sammenlignet med et lignende produkt, undtagen for mikronæringsstoffer, for hvilke der accepteres en forskel på 10 % i forhold til referenceværdierne i direktiv 90/496/EØF, og for natrium eller den tilsvarende værdi for salt, hvor en forskel på 25 % accepteres.
Anprisningen »Reduceret indhold af mættet fedt« og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes:
a) hvis mængden af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer i det produkt, der er forsynet med anprisningen, tilsammen er mindst 30 % mindre end mængden af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer tilsammen i et lignende produkt, og b) hvis indholdet af transfedtsyrer i det produkt, der er forsynet med anprisningen, er lavere end eller lig med indholdet i et lignende produkt.
a) hvis mængden af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer i det produkt, der er forsynet med anprisningen, tilsammen er mindst 30 % mindre end mængden af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer tilsammen i et lignende produkt, og
b) hvis indholdet af transfedtsyrer i det produkt, der er forsynet med anprisningen, er lavere end eller lig med indholdet i et lignende produkt.
Anprisningen »Reduceret sukkerindhold« og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis energiindholdet i det produkt, der er forsynet med anprisningen, er lavere end eller lig med energiindholdet i et lignende produkt.
Relevante ernæringsanprisninger er fx reduceret indhold af sukker, fedt, mættede fedtsyrer eller salt.
For natrium/salt er der krav om mindst 25 % reduktion i forhold til lignende produkter. For andre næringsstoffer er der generelt krav om mindst 30 % reduktion.
For reduktion af mikronæringsstoffer, bortset fra natrium/salt, er der krav om en reduktion på mindst 10 % i forhold til næringsstofreferenceværdierne. Der er p.t. ingen eksempler på, at en sådan anprisning er relevant.
For smørbare fedtstoffer er der nogle særlige regler for "fedtreduceret" eller "light/let" (se afsnit 2.2).
Næringsstoffer, der fremhæves, skal have en gavnlig effekt på sundheden. Anprisningen kan derfor bruges for næringsstoffer, som ønskes reduceret i kosten (fx sukker, mættede fedtsyrer eller salt).
Anprisning af kolesterol (fx "kolesterolfri" og "lavt kolesterolindhold") anses ikke for at vedrøre en gavnlig egenskab og er derfor ikke tilladt.
Det er vildledende at fremhæve en reduktion af enkelte sukkerarter (fx glucose), hvis det totale indhold af sukkerarter ikke samtidigt er reduceret.
Anprisning af reduceret indhold af transfedtsyrer I Danmark er der regler om, at olier og fedtstoffer må indeholde højst 2 g transfedtsyrer pr. 100 g. En anprisning af reduceret indhold af transfedtsyrer i forhold til lignende produkter vil derfor ikke kunne bruges på det danske marked, da alle de fødevarer på det danske marked, som anprisningen er relevant for, allerede har et reduceret indhold. Brug af anprisningen er dermed vildledende.
Bekendtgørelse om indhold af transfedtsyrer i olier og fedtstoffer m.v.
LIGHT / LET
Anvendelsesbetingelser: En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er "light" eller "let", og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, er omfattet af samme betingelser som dem, der gælder for udtrykket "reduceret"; anprisningen skal desuden ledsages af en angivelse af, hvilke egenskaber der gør fødevaren "light" eller "let".
Betingelserne for anprisningerne "reduceret" skal være opfyldt, og fødevarens mærkning skal angive, hvilken egenskab, der gør fødevaren "light" eller "let". Anprisningen "light" eller "let" er som oftest knyttet til en reduktion i indhold af fedt eller sukker.
Anprisningen "light/let" i forhold til sukker på fødevarer er mest velegnet til produkter, som ikke indeholder fedtholdige ingredienser (fx læskedrikke, saft, syltetøj eller saftbaseret is).
For eventuelle fedtholdige produkter, der ønskes anprist som "light" med hensyn til sukker, bør der også være sket en reduktion i fedt- og energiindhold. Uanset om et produkt er "light" med hensyn til sukker eller med hensyn til fedt, bør der være sket en væsentlig reduktion i absolut mængde (gram) af henholdsvis sukker og/eller fedt (se afsnit 3.4).
Anprisningen "light" (i betydningen reduceret sukkerindhold) kan ikke bruges på alkoholholdige drikkevarer, da det for disse produkter kun er tilladt at bruge ernæringsanprisninger, der henviser til et lavt alkoholindhold eller et nedsat alkohol- eller energiindhold (se afsnit 3.7).
Supplerende mærkningskravDet skal angives på produktet, om produktet er "light" på grund af reduktion i sukker eller på grund af reduktion i fedtindhold. Hvis anprisningen "light" benyttes på læskedrikke, der overholder kriterierne for "sukkerfri", bør anprisningen "light" ledsages af en henvisning til, at produktet er fri for sukker i stedet for at henvise til en reduktion af sukker.
3.4 Særlige regler for sammenlignende ernæringsanprisninger
Sammenlignende ernæringsanprisninger er anprisninger, som fremhæver et (større eller mindre) indhold af energi eller næringsstoffer i én fødevare sammenlignet med lignende fødevarer.
Sammenlignende ernæringsanprisninger, der fx henviser til, at en fødevare har samme indhold af næringsstof, som en anden fødevare eller fødevarekategori, er ikke lovlige anprisninger.
For de enkelte sammenlignende ernæringsanprisninger er der krav til, hvor stor reduktionen eller øgningen skal være i forhold til lignende produkter (en væsentlig ændring).
Af de særlige betingelser, der er for alle sammenlignende ernæringsanprisninger, fremgår det, at man skal sammenligne med fødevarer af samme kategori, og at en række fødevarer, der tilhører kategorien, skal tages i betragtning. Sammenligningen skal vedrøre samme mængde af fødevaren (samme sammenligningsgrundlag), og forskellen skal stå på mærkningen, fx "35 % mindre fedt end lignende produkter" Dette er nærmere beskrevet nedenfor.
EU-Kommissionens vejledning fra 2007 om gennemførelsen af anprisningsforordningen
Referencefødevare – hvad skal der sammenlignes med? Fødevarekategori – lignende produkt
Når man bruger sammenlignende anprisninger, skal de fødevarer, der sammenlignes med, tilhøre samme fødevarekategori. "Samme kategori" skal forstås på samme måde som henvisningen til et "lignende produkt", og der skal tages hensyn til forbrugerforståelse og risiko for vildledning.
Et væsentligt princip for alle anprisninger er, at man ikke rejser tvivl om andre fødevarers ernæringsmæssige tilstrækkelighed. Det kan man nemt komme til, hvis man sammenligner æbler med pærer, eller hvis man sammenligner energiindholdet i en juice med eksempelvis energiindholdet i et æble.
Man kan fx ikke tage alle mælkeprodukter under én kategori og sammenligne mælk med yoghurt eller fløde eller sammenligne smøreost med fast ost.
De fødevarer, som sammenlignes, bør overordnet set have ensartet næringsindhold. Fx vil alle former for drikkevarer ikke kunne betragtes som "samme fødevarekategori" eller "lignende produkter". Man kan derfor ikke sammenligne fx juice med læskedrik eller mælk med juice.
EU-Kommissionens vejledning fra 2007 om gennemførelsen af anprisningsforordningen, pkt. II.2.1.
Nogle gange kan man i vurderingen inddrage brugsmåden. Det gælder fx alternative produkter med ensartet næringsindhold såsom smør og margarine, der begge er smørbare fedtstoffer. For at undgå vildledning kan der være behov for at henvise til, hvad man sammenligner med.
Repræsentativt for markedet
Sammenligningen skal ske med en række fødevarer i samme kategori, herunder andre producenters og varemærkers fødevarer. Udgangspunktet skal være tilsvarende "almindelige produkter", som er repræsentative for markedet. En sammenligning udelukkende med virksomhedens egne produkter er kun tilladt, hvis der ikke eksisterer andre producenter og varemærker inden for produktkategorien.
EU-Kommissionens vejledning fra 2007 om gennemførelsen af anprisningsforordningen, pkt. II.2.2.
Der skal sammenlignes med en række fødevarer, som ikke har en sammensætning, der kan anprises. Det vil sige, at produkter, som allerede er reduceret eller øget i næringsindhold (fx en fedtreduceret variant af en kategori), ikke skal inddrages i sammenligningsgrundlaget.
I praksis vil det betyde, at man kan tage udgangspunkt i et gennemsnit af næringsindholdet i de produkter, der sammenlignes med. Hvis et produkt har en meget stor markedsandel, kan det være nødvendigt at basere sammenligningen på et vægtet gennemsnit baseret ud fra de markedsandele, som de forskellige produkter har på det danske marked.
Der skal også tages hensyn til den variation, der er i næringsindholdet for de produkter, der sammenlignes med. Hvis der i typiske "almindelige produkter" er en stor variation i det pågældende næringsstofindhold, bør der ikke kun sammenlignes med en gennemsnitsværdi af disse produkter. Det skyldes, at en reduktion på 30 % fedt i forhold til gennemsnitsværdien i disse tilfælde måske ikke adskiller sig fra næringsindholdet i de "almindelige produkter", som befinder sig i den lave ende af variationsskalaen. Fx hvis indholdet af fedt i den produktkategori, som sammenligningen foretages med, varierer fra 16 – 32 g pr. 100 g, med et gennemsnit på 24 g, vil det kunne være vildledende at anprise "reduceret fedtindhold" for et produkt, som indeholder fx 15 g fedt pr. 100 g, selv om dette er over 30 % reduktion i forhold til gennemsnitsværdien. Indholdet fedt adskiller sig ikke fra indholdet i tilsvarende "almindelige produkter" i den lave ende af variationsskalaen.
Hvis en producent udvikler en lettere variant af et produkt, vil producentens oprindelige produkt ikke alene kunne bruges som sammenligningsgrundlag. Fx udvikler virksomheden en marmelade med mindre sukker, men virksomhedens oprindelige marmelade indeholder mere sukker end andre marmelader på markedet. Dermed bliver det vildledende at anprise, at den nye variant har et "reduceret indhold af sukker". Der skal i stedet sammenlignes med de andre repræsentative marmelader på markedet.
Den sammenlignende anprisning skal være brugbar for den danske forbruger. Produkter, der indgår i sammenligningen, skal derfor være repræsentative for det danske marked og tilgængelige for danske forbrugere. Det er ikke hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i eventuelle maksimumsværdier for næringsstoffer (fx i visse fødevarestandarder), hvis produkter med et sådant næringsindhold ikke er repræsentative for markedet. Sammenligningsgrundlaget for fx marmelade er derfor ikke det maksimalt tilladte sukkerindhold, som er fastsat i EU-regler, da almindelig marmelade på det danske marked indeholder mindre sukker end fastsat i standarden.
Virksomheden skal kunne redegøre for eller dokumentere, hvad der er repræsentativt for det danske marked. I vurderingen af, hvad der er repræsentativt for det danske marked, skal man være opmærksom på, at der kan være tale om et dynamisk marked. Det næringsindhold man sammenligner sig med kan derfor ændres over tid. Virksomheden bør derfor løbende holde øje med dette.
Afgørelse - 9101 af 25. april 2012 Nævnet fastslog, at en sammenlignende ernæringsanprisning ikke kunne benyttes, da virksomheden ikke kunne dokumentere, at produktet var repræsentativt for markedet, og da sammenligning udelukkende med eget originalprodukt ikke var berettiget.
Afgørelse - 18842 af 5. august 2013 Nævnet fastslog, at betegnelsen "kalorielet" har samme mening for forbrugeren som "energireduceret". Virksomheden kunne ikke dokumentere, at energiindholdet var reduceret med 30 % i forhold til andre sammenlignelige produkter. Klager henviste til, at andre produkter blev anprist på samme måde. Produkterne var dog ikke sammenlignelige med virksomhedens produkt (kalorielette smoothies), da der var tale om forskellige fødevarekategorier (et kalorielet morgenmadsprodukt og en kalorielet leverpostej).
Forskellen til produkter, der sammenlignes med, skal være betydelig
Der skal være tale om en væsentlig ændring, så forbrugeren ikke bliver vildledt. For fx fedt, sukker og energi kræves en reduktion på mindst 30 % i forhold til lignende produkter, mens der for salt kræves mindst 25 % reduktion.
Reduktionskravene (angivet i procent) bør svare til en reduktion af væsentlig ernæringsmæssig betydning i absolut mængde (gram/kJ). Virksomheden skal derfor vurdere, om der er en væsentlig reduktion i absolut mængde (gram/kJ). Det kan eksempelvis være vildledende at anprise en fødevare som "light" eller "fedtreduceret", hvis fedtindholdet i det tilsvarende "almindelige produkt" i forvejen er lavt. Fx vil det ikke være af væsentlig ernæringsmæssig betydning at anprise en reduktion af fedt i brød, selv om reduktionen måtte være over 30 %.
EU-Kommissionens vejledning fra 2007 om gennemførelsen af anprisningsforordningen, pkt. II.2.3.
Det vil være en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om en betydelig faktuel reduktion. Man kan blandt andet inddrage i vurderingen, om der er tale om en mænge, der som minimum svarer til den mængde, der er fastsat som kriterium for fx "lavt indhold". Fx en anprisning af et produkt som "energireduceret", hvor selve reduktionen er under 170 kJ/40 kcal (kriteriet for anprisning af "lavt energiindhold") vil som udgangspunkt ikke være en betydelig reduktion af energi, idet denne reduktion ikke er af væsentlig ernæringsmæssig betydning.
Sammenligning skal vedrøre samme mængde af fødevaren og forskellen skal angives på mærkningen
Sammenligningen skal vedrøre samme mængde af fødevare (pr. 100 g for faste fødevarer og pr. 100 ml for væsker/drikkevarer) og kan derfor ikke være en sammenligning af forskellige portionsstørrelser.
EU-Kommissionens vejledning fra 2007 om gennemførelsen af anprisningsforordningen, pkt. II.2.4.
Reduktionens størrelse skal stå på produktet. Forskellen i mængden af næringsstoffer kan angives enten i procent og/eller i gram pr. 100 gram. For sødestoffer, der varierer meget i sødhedsgrad, og hvor brug er pr. volumen eller pr. portion (fx 1 teske) og ikke pr. vægtenhed, kan det være relevant at sammenligne mængde pr. volumen.
Hvis det er uklart, hvad man sammenligner med (hvad et "almindeligt produkt" er), bør sammenligningsgrundlaget stå på mærkningen. Fast ost er fx en fødevarekategori med varierende indhold af fedt, og det kan være uklart, hvad et almindeligt "ikke reduceret" produkt er. Hvis anprisningen "reduceret fedtindhold" bruges, bør der stå, hvad der sammenlignes med (referenceprodukt), fx "30 % fedtreduceret i forhold til andre skæreoste".
3.6 Ernæringsanprisninger, der henviser til konkret indhold
En angivelse af et faktuelt næringsindhold i en fødevare, fx 10 g fedt, er som udgangspunkt en næringsdeklarationsoplysning. Næringsdeklarationsreglerne regulerer også frivillig gentagelse af næringsdeklarationsoplysninger.
Det er tilladt at gengive oplysninger om energiværdien alene eller energiværdien samt mængderne af fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter og salt. Det er ikke tilladt frivilligt at gentage indholdet af et enkelt næringsstof.
Det kan dog være muligt at fremhæve et konkret indhold af næringsstof eller andet stof (fx "fedt < 3 %, "5 % kostfiber" eller "Mindst 20 % protein"), såfremt denne anprisning har samme betydning som en tilladt ernæringsanprisning. Kriterierne for den pågældende anprisning skal være overholdt ligesom de relevante bestemmelser i anprisningsforordningen og fødevareinformationsforordningen i øvrigt skal være overholdt.
Kommissionen meddelelse 2018/C 196/01 om spørgsmål og svar vedrørende anvendelse af fødevareinformationsforordningen, pkt. 3.3.9
Virksomheden skal vurdere, om anprisningen antyder et absolut indhold (højt/lavt indhold) eller et reduceret/øget indhold i forhold til lignende produkter (sammenlignende ernæringsanprisninger).
Hvis man bruger tillægsord (fx "max. 7 g fedt pr. 100 g", "kun 3 % sukker" eller "mindst 4 % kostfiber"), indikerer det et lavt indhold af fedt/sukker og et højt indhold af kostfiber i fødevaren. Derfor skal kriterierne for "lavt indhold" og "højt indhold" overholdes. Det første og sidste eksempel er ikke lovlige anprisninger, fordi betingelserne er højst 3 g fedt pr. 100 g for "lavt fedtindhold" og mindst 6 g kostfibre pr. 100 g for "højt fiberindhold".
Det betyder ikke, at anprisningen altid skal opfattes relativt i forhold til andre produkter (sammenlignende anprisning), når der ikke bruges tillægsord. En anprisning som fx "5 % fibre" kan også opfattes som et absolut "højt indhold", der ikke overholder anvendelsesbetingelserne.
Afgørelse - 12907/12908 af 8. juni 2009 Nævnet fastslog, at en henvisning til "kun 16 % fedt" indikerer, at der er tale om et lavt indhold af fedt, og derved ikke en lovlig anprisning, da den ikke overholder kriterier for ernæringsanprisningen "Lavt fedtindhold".
Afgørelse - 9101 af 25. april 2012 Nævnet fastslog, at anprisningen "16,1 g sukker & 2,1 g salt pr. 100 g" er en sammenlignende anprisning. I den konkrete sag havde virksomheden ikke kunnet dokumentere, at det anpriste produkt var repræsentativt for markedet og kunne således ikke dokumentere, at kriterierne for anvendelse af anprisningerne var opfyldt.
Afgørelse - 15127 af 24. januar 2013 Nævnet fastslog, at angivelse af "99 kcal bar" er en sammenlignende ernæringsanprisning, idet angivelsen indikerer, at produktet har et reduceret indhold af energi i forhold til lignende produkter. Dokumentationen for, om det konkrete produkt var sammenligneligt med andre danske produkter, var imidlertid ikke tilstrækkelig.
Obligatoriske eller frivillige oplysninger i en næringsdeklaration er ikke ernæringsanprisninger, men er omfattet af fødevareinformationsreglerne.
Fødevareinformationsreglerne giver også mulighed for brug af supplerende udtryks- eller præsentationsformer, som en del af næringsdeklarationen, og i så tilfælde behandles det ikke som en gruppe af enkeltanprisninger.
Hvis enkelte elementer i næringsdeklarationen fremhæves ved brug af fx særlige farver eller skriftstørrelser, kan det kan dog opfattes som en ernæringsanprisning.
Betragtning 46 i Fødevareinformationsforordningen
Næringsdeklarationsvejledningen
3.7 Ernæringsanprisninger vedrørende alkoholindhold
Anprisningsforordningens artikel 4, stk. 3 og 4
"Alkohol" hører under definitionen på et andet stof, som har en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Anprisning af alkoholindhold er derfor en ernæringsanprisning.
For drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2 % vol. er det kun følgende ernæringsanprisninger, som må bruges:
Kriterier for brug af de tre ernæringsanprisninger på alkoholholdige drikkevarer fastsættes på nationalt niveau – enten i form af regler eller vejledning. Danmark har ikke særlige regler for de tre anprisninger for alkoholholdige drikkevarer. Brug af anprisningerne må dog ikke være vildledende.
Anprisningen "light" bruges typisk på øl, der har et lavere alkoholindhold (ikke nødvendigvis et lavere energiindhold) i forhold til almindelig øl. En henvisning til "light" i betydningen "reduceret energiindhold", men ikke reduceret alkoholindhold, bør suppleres med oplysning om, hvad der er reduceret (fx reduceret energiindhold), og dermed hvad forbrugeren skal forstå ved "light" eller "let".
Brug af anprisningen "alkoholfri" Anprisningen "alkoholfri" kan bruges på drikkevarer, som normalt indeholder alkohol, men hvor alkohol er fjernet, eller som er produceret på en måde, som kun danner en meget begrænset mængde alkohol.
Der er ikke EU-kriterier for brug af "alkoholfri". I Danmark skal anprisningen vurderes ud fra, om den er vildledende. Alkoholindholdet i drikkevarer, der normalt indeholder alkohol, bør være tæt på nul, hvis produktet anprises som "alkoholfrit". Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at indholdet af alkohol ikke overstiger 0,5 vol. %. Dette er på linje med praksis i en række andre EU-lande.
Alle anprisningerne vedrørende alkohol- eller energiindhold er omfattet af anprisningsreglerne og kan kun bruges, hvis de generelle principper og betingelser er overholdt (se kapitel 5). Produkterne skal også næringsdeklareres.
Drikkevarer med alkoholanprisninger skal næringsdeklareres Alle fødevarer, der markedsføres med ernærings- og sundhedsanprisninger, skal mærkes med næringsdeklaration. Mængden af det anpriste stof, som ikke står i næringsdeklarationen, skal angives. Det betyder, at der skal stå, hvor meget alkohol produktet indeholder, hvis det fx er anprist med "lavt alkoholindhold", "reduceret alkoholindhold" eller "alkoholfri". Denne oplysning skal stå i samme synsfelt som næringsdeklarationen.
Fødevareinformationsforordningens artikel 49
3.8 Nøglehulsmærket – en ernæringsanprisning
Ernæringsanprisninger i form af nationale ernæringsmærker kan bruges, hvis de følger de nationale regler, der er notificeret til EU-Kommissionen (se afsnit 7.1).
Ernæringsmærker (fx Nøglehulsmærket) har typisk kriterier for flere næringsstoffer (fx fedt, sukkerarter, mættede fedtsyrer og salt), som fødevaren eller fødevarekategorien skal overholde. Der er dermed ikke kun fokus på ét næringsstof, men en samlet ernæringsmæssig sammensætning.
Formålet med fx Nøglehulsmærket er at hjælpe forbrugeren med at vælge fødevarer med en bedre ernæringsmæssig sammensætning inden for de udvalgte fødevarekategorier.
Nøglehulsbekendtgørelsen
Vejledning for anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v.
I Danmark er Nøglehulsmærket den eneste lovlige ernæringsanprisning, der angiver en særlig gavnlig samlet ernæringsmæssig sammensætning. Det er ikke tilladt at bruge fx et andet grønt mærke til at indikere, at en fødevares samlede sammensætning er særligt ernæringsmæssigt gavnlig.
Et mærke eller logo, der har samme betydning som en godkendt ernæringsanprisning (fx et logo med samme betydning som "sukkerfri"), kan bruges, hvis kriterierne for ernæringsanprisningen (og de generelle regler) er overholdt.
Importerede fødevarer fra andre EU-medlemslande, hvor der er anvendt officielle ernæringsmærker fra disse medlemslande, fx importerede fødevarer fra Finland påført det finske hjertemærke, kan også frit omsættes på det danske marked. Denne mærkning må dog ikke være vildledende for den danske forbruger.
3.9 Ernæringsanprisninger i relation til generelle mærkningsregler
Anprisningsreglerne supplerer de generelle mærkningsregler.
Det er ikke tilladt at fremhæve en særlig egenskab ved en fødevare, hvis alle lignende fødevarer har samme egenskab. Det gælder også fremhævelse af særlige egenskaber i form af forekomsten eller fraværet af visse ingredienser og næringsstoffer. Det er fx ikke tilladt at fremhæve en læskedrik som "fedtfri", fordi alle læskedrikke er fedtfri, at fremhæve et rugbrød med "lavt sukkerindhold", fordi rugbrød generelt har et lavt sukkerindhold, eller at fremhæve et lakseprodukt med "kilde til omega-3", fordi laks generelt er kilde til omega-3.
Egenskaber, der gælder for alle lignende fødevarer, må fremhæves på en generel måde. Det er fx tilladt på et lakseprodukt at skrive "Laks er en kilde til omega-3" som en generisk ernæringsanprisning.
3.10 Ernæringsanprisninger på kosttilskud
Kriterierne for ernæringsanprisningerne er i de fleste tilfælde fastsat pr. 100 g (eller pr. 100 ml) og i nogle tilfælde supplerende pr. 100 kcal, fordi kriterierne er møntet på almindelige fødevarer.
For kosttilskud skal indholdet af næringsstof eller andet stof deklareres pr. daglig dosis.
Kosttilskud er pr. definition koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig betydning.
Ernæringsanprisninger på kosttilskud vedrørende fravær af indhold eller reduceret indhold er således ikke relevant og kan være i strid med de generelle principper og betingelser om, at anprisninger fx ikke må vildlede (jf. afsnit 5.1). Det anpriste fravær eller reduktion af næringsstof eller andet stof skal også have en dokumenteret gavnlig virkning (jf. afsnit 5.2). Det er virksomheden, der skal dokumentere denne.
Anprisningsforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, nr. ii
Afgørelse - 722/3445 af 5. februar 2010 Nævnet fastslog, at anprisningen "ikke tilsat sukker" ikke var i overensstemmelse med det generelle princip om, at den mængde næringsstof, som anprises skal have en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Nævnet vurderede, at den mængde sukker, som en forbruger af det konkrete kosttilskudsprodukt ville have indtaget, hvis produktet havde indeholdt sukker, var uvæsentlig. Det medførte således ikke nogen nævneværdig ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning hos forbrugeren, at denne ikke indtog sukkeret, fordi kosttilskuddet var sukkerfrit.
Kosttilskud har typisk et indhold af vitaminer og mineraler, der er langt over de 30 % af reference-indtag, som er kriteriet for brug af ernæringsanprisningen "højt indhold". Anprisningen "højt indhold" på kosttilskud er vildledende, hvis der fremhæves en egenskab, som er gældende for alle lignende produkter (kosttilskud).
Kosttilskudsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 2
For kosttilskud er der krav om, at produktet mærkes med de(t) stof(fer) eller arten af disse næringsstoffer eller andre stoffer, der kendetegner produktet.
Kosttilskudsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 2
Obligatorisk mærkning er ikke en ernæringsanprisning. Det er derfor tilladt at gengive obligatorisk mærkning (neutralt) som fx det kendetegnende stof på produktets emballage, i produktnavnet eller i andet markedsføringsmateriale, fx "indeholder . . ." eller "kilde til . . .", hvis de(t) pågældende stof(fer) er de(t) kendetegnende stof(fer) for produktet.
3.11 Afgrænsningsspørgsmål
Der er en række anprisninger, der henviser til et indhold i en fødevare, men som alligevel ikke er ernæringsanprisninger.
Hvis det, der henvises til, i sig selv angiver eller indikerer en funktion eller en effekt på sundheden, fx "Indeholder antioxidanter", "Indeholder probiotika" eller "Indeholder prebiotika", ses det som en sundhedsanprisning og ikke en ernæringsanprisning. Dette gælder også, hvis man tilføjer det som et adjektiv til det anpriste stof (fx "indeholder prebiotiske kostfibre").
Eksemplerne på klassificering nedenfor er som udgangspunkt uspecifikke sundhedsanprisninger, som kan bruges, hvis der tilknyttes en specifik godkendt sundhedsanprisning (se kapitel 4).
En mærkning med indekstal for indhold af antioxidanter er også en anprisning af en særlig egenskab. Indekseringen (angivelse af et særligt niveau af antioxidanter) kan ikke bruges, da der ikke er godkendt en relateret sundhedsanprisning, som handler om en effekt af et særligt niveau af "antioxidanter".
En henvisning til et konkret stof (fx "Indeholder lutein") eller henvisning til en konkret mikroorganisme (fx "Indeholder Lactobacillus xxx") er derimod ernæringsanprisninger. Disse er tilladt, hvis virksomheden blandt andet kan fremlægge tilstrækkelig dokumentation for, at stoffet eller mikroorganismen har en gavnlig ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning.
For kosttilskud må virksomheder frivilligt gentage et kendetegnende stof et andet sted (fx på pakning eller i produktnavnet), hvis gengivelsen er neutral. Det er dermed en gentagelse af den obligatoriske mærkning (se afsnit 3.10).
Glykæmisk indeks En henvisning til glykæmisk indeks (GI) er en sundhedsanprisning og ikke en ernæringsanprisning. GI er et mål for, hvor meget blodsukkeret stiger efter indtagelse af en fødevare eller et måltid. GI er derfor en anprisning, der angiver eller indikerer en fysiologisk effekt. Der er endnu ikke godkendt sundhedsanprisninger for glykæmisk indeks, og derfor må der ikke henvise til GI.
"Kvalitetsanprisninger" (anprisning af ingredienser) En anprisning af forskellige fødevareingredienser (fx "indeholder havre" eller "indeholder olivenolie") kan have et ernæringsmæssigt sigte uden at være en ernæringsanprisning. Ernæringsanprisninger handler kun om et indhold af et næringsstof eller et andet stof end et næringsstof, som har en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Anprisninger om bestemte fødevareingredienser (som ikke er næringsstoffer eller andre stoffer) vurderes ud fra de generelle mærknings- og vildledningsregler.
"Fuldkorn" er en beskrivelse af en hel fødevarekategori (korn), hvor man fremhæver, at hele kornet er brugt. Anprisninger såsom "indeholder fuldkorn" vurderes ud fra de generelle mærknings- og vildledningsregler.
Fokus på særlige ingredienser i en bestemt kontekst (fx ved hjælp af billeder) kan godt være anprisninger, som indikerer eller angiver en ernærings- eller sundhedsmæssig egenskab. Dette er i så fald omfattet af anprisningsreglerne.
Fuldkornspartnerskabets fuldkornslogo "Vælg fuldkorn først" betragtes som et kostråd og ikke som et ernæringsmærke. Hvis der i markedsføringen af et produkt med fuldkornslogoet fokuseres på supplerende ernæringsmæssige egenskaber (fx fedt og sukker), skal kriterierne for anprisning af disse næringsstoffer overholdes.
