Gå til navigation Gå til hovedindhold

Tilladte og ikke-tilladte anprisninger:
2. Anvendelsesområde

 

2.3 Særligt for varemærker, handelsbetegnelser og fantasinavne

​Varemærker, handelsbetegnelser eller fantasinavne, der kan antyde en særlig ernærings- eller sundhedsmæssig virkning, skal følge anprisningsreglerne. De kan dog bruges uden en særskilt godkendelse, hvis de ledsages af en beslægtet ernærings- eller sundhedsanprisning, der overholder anprisningsreglerne.

Anprisningsforordningens artikel 1, stk. 3

Anprisningsforordningens artikel 10, stk. 3

​Afgørelse - 18/03962 af 30. november 2018

Nævnet fastslog, at produktnavnet med ordet "Mega" i var et fantasinavn for det pågældende kosttilskud, jf. artikel 1, stk. 3, og at ordet "Mega" i det pågældende produktnavn kunne opfattes som en ernæringsanprisning. Ordet "Mega" kunne ikke, efter nævnets vurdering, betragtes som en variation af den godkendte ernæringsanprisning "højt indhold af". Det var uden betydning, hvorvidt det omhandlede produkt var en ordinær fødevare eller et kosttilskud, idet ernæringsanprisningen "Mega" ikke måtte stå alene på et produkt uden at være ledsaget af en specifik ernæringsanprisning, jf. artikel 1, stk. 3. 


Et varemærke kan bestå af alle tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som gengives grafisk:

  • ord og ordforbindelser, herunder slogans, personnavne, firmanavne,
  • bogstaver og tal,
  • figurer og afbildninger eller
  • varens form, udstyr eller emballage.

I Danmark kan varemærker skaffes ved registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen eller ved erhvervsmæssig benyttelse (ibrugtagning). Det er en betingelse for erhvervelse af et varemærke, at mærket har opnået særpræg ved brug og dermed er egnet til at adskille varemærkeindehaver-virksomhedens varer fra andres.

 

Varemærkelovens § 1, § 2 og § 3, stk. 1

Virksomheder skal kunne redegøre for, at de har en varemærkeret til at bruge et givent navn som varemærke. Varemærker kan således ikke bruges af alle og enhver.

 

Et varemærke kan ikke alene bestå af en henvisning til en beskrivelse eller en egenskab for en fødevare, fx ammethe eller fordøjelsesthe.

"Handelsbetegnelser" eller "fantasinavne" er ikke nærmere defineret, men intentionen med reglen er, at alle mærker, navne eller betegnelser, som angiver eller indikerer en ernærings- eller sundhedsanprisning af en fødevare, er omfattet af reglerne. Der er i mange tilfælde overlap mellem de nævnte "betegnelser". Et fantasinavn kan fx samtidig være et varemærke.

Eksempler på varemærker, handelsbetegnelser eller fantasinavne, der kan opfattes som en ernærings- eller sundhedsanprisning, er fx "Hjertets ven", "Feel Better", "Superfood" eller "Superfruit Tea". For at undgå vildledning skal sådanne varemærker, handelsbetegnelser eller fantasinavne være ledsaget af en specifik relateret ernærings- eller sundhedsanprisning, der overholder anprisningsreglerne.


Den ledsagende anprisning skal være beslægtet med den type af anprisning, som mærket eller navnet er. Hvis et varemærke, en handelsbetegnelse eller et fantasinavn indikerer en effekt på sundheden (fx "Hjertets ven"), skal den ledsagende anprisning være en relateret sundhedsanprisning. Hvis det derimod indikerer en særlig ernæringsmæssig egenskab, som fødevaren har på grund af indhold af energi, næringsstoffer eller andre stoffer, skal den ledsages af en relateret tilladt ernæringsanprisning.


Et varemærke, handelsbetegnelse eller fantasinavn, som er i strid med reglernes generelle principper eller resten af fødevarelovgivningen, må ikke bruges. Det gælder fx varemærker, handelsbetegnelser eller fantasinavne, som vurderes at være usande eller vildledende.


Virksomheder må ikke bruge navne, der antyder over for forbrugerne, at sundheden kan påvirkes negativt, hvis man ikke indtager fødevaren. Virksomheder må heller ikke angive hastigheden eller omfanget af vægttab eller antyde, at en fødevare er anbefalet af en eller flere individuelle læger eller sundhedspersonale og andre sammenslutninger, fx en lægelig organisation.

 

Anprisningsforordningens artikel 12

 

Et navn må ikke – hverken direkte eller indirekte – angive eller indikere, at fødevaren kan forebygge, behandle eller helbrede sygdom m.v.

 


Varemærker, handelsbetegnelser eller fantasinavne må ikke angive eller indikere en effekt af en fødevare, hvis det er imod reglerne at henvise til effekten for fødevaren. Fx må virksomheder for en modermælkserstatning ikke bruge et varemærke m.v., som angiver eller indikerer en ernærings- eller sundhedsanprisning, som ikke er tilladt for modermælkserstatninger. Fra den 22. februar 2020 (22. februar 2021 for modermælkserstatninger fremstillet af hydrolyseret protein) er ingen ernærings- eller sundhedsanprisninger tilladt for modermælkserstatninger (se afsnit 2.2).

 

Modermælkserstatningsbekendtgørelsens bilag 4

Forordningen om de særlige krav til sammensætningen af og oplysning om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger og oplysning om spædbørns- og småbørnsernæring (nr. 2016/127)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 609/2013, artikel 21

Der gælder særlige overgangsordninger for produkter, som er forsynet med varemærker og handelsbetegnelser (se afsnit 7.3).


2.4 Ernærings- og sundhedsanprisninger i "gråzonen"

​En række produktnavne eller markedsføringsudsagn befinder sig i en gråzone, hvor det er svært at vurdere, om navnet eller markedsføringsudsagnet kan opfattes som en ernærings- eller sundhedsanprisning, og dermed er omfattet af anprisningsreglerne.


Hele markedsføringskonteksten (fx fødevaretype eller -form, produktserie, brand, firmaprofil, supplerende markedsføringsudsagn og salgssted) skal indgå i vurderingen.


Produktnavne, brands e.l., som forbrugerne vil forbinde med et "sundhedsfremmende" produkt, taler for, at eventuelle "gråzone"-markedsføringsudsagn er omfattet af reglerne. Fx antyder udsagnet "Hvis du vil nyde og yde mere" en sundhedsfremmende funktion på et produkt med navnet "Sports Choko Bar".


Når et udsagn af forbrugeren opfattes som klart for sjov, skal det som udgangspunkt ikke følge reglerne. Fx kan "Hjertegod" på en hjerteformet kage være knyttet til produktets form og vil derved ikke opfattes som en sundhedsanprisning. Derimod kan "Hjertegod" på andre produkter (fx på en margarine) opfattes som en gavnlig egenskab ved produktet.


Et navn eller et udsagn, som i en bestemt sammenhæng vurderes at være "af humoristisk karakter" og derved ikke forstås som en ernærings-, sundheds- eller en sygdomsanprisning, kan i andre sammenhænge godt forstås som en ernærings-, sundheds- eller sygdomsanprisning Det vil altid afhænge af en konkret vurdering, hvor mange faktorer kan spille ind.


Fødevareinformation må ikke angive eller indikere, at fødevaren kan forebygge, behandle eller helbrede sygdom mv.

 

Fødevareinformationsforordningens artikel 7, stk. 3

Afgørelse - 897/16983/567 af 14. december 2009
Nævnet fastslog, at brugen af begrebet "wellness" på en the var omfattet af anprisningsforordningen. Indholdet af antioxidanter og koffein blev fremhævet og indikerede dermed en gavnlig effekt på sundheden. Der var derfor tale om en uspecifik sundhedsanprisning, som ikke var ledsaget af en relateret specifik godkendt sundhedsanprisning. 

 

Afgørelse - 5450/838 af 26. november 2010
Nævnet fastslog i en konkret sag vedrørende drikkevarer, at betegnelserne "superfruit" og "superjuice" gav indtryk af, at produktet havde særlige gavnlige egenskaber i forhold til andre frugter. Der var dog ingen dokumentation for, hvad den gavnlige virkning bestod i. 

 


2.5 Generiske betegnelser kan være undtaget

​Anprisningsforordningens artikel 1, stk. 4

Kommissionens forordning nr. 907/2013 om generiske betegnelser

Kommissionens forordning nr. 2019/343 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer for brugen af visse generiske betegnelser

Generiske betegnelser eller benævnelser for en fødevarekategori skal følge anprisningsreglerne, hvis betegnelserne antyder en betydning for menneskers sundhed.

Generiske betegnelser kan dog i visse tilfælde undtages fra anprisningsreglerne.

EU-Kommissionen har regler for, hvornår der kan søges om – samt hvad der kræves for at søge – en undtagelse fra anprisningsreglerne for generiske betegnelser. Der kan søges om brugen af en generisk betegnelse i en eller flere medlemsstater. En ansøgning dækker således ikke automatisk brug i alle medlemsstater.

Selve ansøgningen skal sendes til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den generiske betegnelse bruges. I Danmark er det Fødevarestyrelsen. Ansøger (fx en virksomhed eller en brancheorganisation) kan vælge, hvilken medlemsstat de vil sende ansøgningen til, hvis der er tale om brug i flere medlemsstater. Ansøgningen behandles af EU-Kommissionen, og godkendelse eller afslag på ansøgningen sker i EU-regi. Når en ansøgning om en generisk betegnelse bliver vedtaget, vil anprisningen fremgå af en særskilt kommissionsretsakt.

I vurderingen af, hvorvidt en generisk betegnelse kan undtages fra reglerne, tages blandt andet udgangspunkt i, at forbrugeren ikke opfatter produkterne som et bidrag til sundhed på trods af indikationen. "Tonic" er et eksempel på en generisk betegnelse, som er undtaget fra anprisningsforordningen, når "tonic" er brugt i forbindelse med alkoholfri kulsyreholdige drikkevarer, der indeholder bitterstoffet kinin (tonic vand).


Undtagelsen om generiske betegnelser kan begrænses til bestemte medlemslande. Fx er "biscotti salute" kun undtaget på det italienske marked, og "halsbonbon" er kun undtaget på det tyske marked. Hvis disse betegnelser opfattes som ernærings- eller sundhedsanprisninger i de øvrige medlemslande (som ikke er omfattet af undtagelsen, fx Danmark), er det ikke tilladt at bruge betegnelserne i de(t) pågældende land(e).

Varebetegnelser betragtes ikke som generiske betegnelser, fordi varebetegnelsen på fødevarer er obligatorisk mærkning. Fx er varebetegnelsen "kosterstatning til vægtkontrol" ikke en generisk betegnelse.


2.8 Kan man bruge anbefalinger fra nationale sundhedsorganisationer?

Anprisningsforordningens artikel 11

Det er tilladt at henvise til anbefalinger fra nationale læge-, sundheds- og ernæringsfaglige sammenslutninger og sundhedsrelaterede velgørenhedsinstitutioner i markedsføringen af fødevarer.
Anbefalinger fra sundhedsorganisationer eller brug af sundhedsorganisationers logo ved markedsføring af fødevarer opfattes ofte som uspecifikke sundhedsanprisninger, fordi anbefalingerne eller logoerne i sig selv giver indtryk af, at de(n) pågældende fødevare(r) har særlige sundhedsmæssige egenskaber.

 
Et logo for fx en hjerteforening udformet som et hjerte kan i sig selv opfattes som en sundhedsanprisning. Hvis logoet bruges i markedsføringen af fødevarer, er det omfattet af anprisningsreglerne. Det skal altid bedømmes ud fra det samlede indtryk, som organisationens navn eller anbefalingen giver i den konkrete sammenhæng. Hvis organisationens navn eller logo kan opfattes som en sundhedsanprisning, skal der samtidig bruges en godkendt relateret sundhedsanprisning (se afsnit 5.2).

Henvisning til anbefalinger fra nationale læge-, sundheds- og ernæringsfaglige sammenslutninger og sundhedsrelaterede velgørenhedsinstitutioner i markedsføringen af fødevarer, kan også nogle gange give forbrugerne det indtryk, at fødevarerne har egenskaber vedrørende forebyggelse, behandling eller helbredelse af sygdom, hvilket ikke er tilladt.

Det er fx ikke tilladt at angive på eksempelvis et margarine produkt, at "[margarine produkt XX] og Hjerteforeningen arbejder videre i kampen mod hjertekarsygdomme", idet forbrugerne dermed kan få det indtryk, at produktet er med til at forebygge hjertekarsygdomme.

 Fødevareinformationsforordningens artikel 7, stk. 3

 

Importerede fødevarer med anbefalinger udstedt af andre landes sundhedsorganisationer er sidestillet med danskproducerede fødevarer. Fødevarestyrelsen vurderer dem derfor på samme måde i forhold til overholdelse af anprisningsreglerne og de generelle vildledningsregler.