Gå til navigation Gå til hovedindhold

Anvendelsesområde:
2. Anvendelsesområde

 

2.1 Reglerne gælder for alle kommercielle meddelelser


Anprisningsreglerne handler om brug af ernærings- og sundhedsanprisninger i kommercielle meddelelser (se afsnit 1.1).


Reglerne gælder for alle aktiviteter, hvor ernærings- og sundhedsanprisninger benyttes, og som har et kommercielt sigte, dvs. i kommercielle meddelelser, som fx markedsføring, præsentation, mærkning, reklame eller reklamekampagner. Enhver kommerciel meddelelse (inklusive mundtlige oplysninger som fx gives ved levering af fødevaren) er omfattet.


Virksomheders aktiviteter på sociale medier er også kommercielle meddelelser. Virksomheden er ansvarlig for, at oplysningerne følger reglerne. Indlæg eller bemærkninger, som en anden part har givet på en side, som virksomheden er ansvarlig for, er også en del af virksomhedens markedsføring og skal derfor også følge reglerne (fx kunders erfaringer med et produkt).


Brancheforeninger, som repræsenterer og dermed handler på vegne af fødevarevirksomheder eller andre interessenter, skal også overholde reglerne, hvis de bruger ernærings- eller sundhedsanprisninger i kommercielle meddelelser om fødevarer.

Anprisningsreglerne gælder også for kommercielle meddelelser fra deleøkonomiske virksomheder, der alene stiller en digital platform til rådighed for udbydere og modtagere af fødevarer (fx salg eller donation af fødevarer) - også selvom virksomheden ikke er en fødevarevirksomhed i fødevarelovgivningens forstand.


Reglerne omfatter også brug af ernærings- og sundhedsanprisninger i generiske reklamer eller kampagner (se afsnit 1.1.).


Råd og vejledninger fra offentlige sundhedsmyndigheder og sundhedsorganer er ikke-kommercielle meddelelser, og dermed ikke omfattet af reglerne. Hvis en virksomhed i deres markedsføring af fødevarer, henviser til råd eller vejledninger fra offentlige sundhedsmyndigheder og sundhedsorganer, er dette kommercielt og derved omfattet af reglerne (se afsnit 2.7).


Generiske kampagner i regi af fx offentlige-private partnerskaber støttet af myndigheder eller med deltagelse fra myndigheder, er ligeledes kommercielt og derved omfattet af reglerne. Det er ikke afgørende, om offentlige myndigheder deltager i fx et partnerskab. Det afgørende er selve resultatet af samarbejdet, og hvorvidt dette bliver brugt i en kommerciel sammenhæng.


Ikke-kommercielle meddelelser og informationer fra fx pressen (fx artikler) og videnskabelige publikationer (fx artikler) er ikke omfattet af reglerne.


Har en virksomhed derimod fx betalt en avis eller et blad for en annonce om et eller flere af virksomhedens produkter, er annoncen en kommerciel meddelelse og dermed omfattet af reglerne. Virksomheden er ansvarlig for annoncen.


Det samme gør sig gældende, hvis en virksomhed fx betaler en blogger for at komme med et indlæg eller udtale sig om et eller flere af virksomhedens produkter. I så fald vil indlægget eller omtalen være en kommerciel meddelelse, der er omfattet af reglerne.


Virksomheden er som udgangspunkt ansvarlig for, at annoncen for eller omtalen af virksomhedens produkt(er) er i overensstemmelse med anprisningsreglerne.

Anprisning af fødevarer fra en virksomhed til en anden virksomhed


Reglerne gælder for alle ernærings- og sundhedsanprisninger i kommercielle meddelelser for fødevarer, der leveres til den endelige forbruger i den foreliggende form. Udtrykket "den foreliggende form til den endelige forbruger" betyder: Fødevaren, som den er sammensat, uanset om produktet fx pakkes om, inden det sættes til salg for forbrugeren.


Det betyder, at anprisning af en fødevare i den foreliggende form, der sælges fra en virksomhed til en anden, også er omfattet af reglerne.


Anprisningsreglerne gælder derfor i alle handelsled (se eksempel 1).

​Eksempel 1: Hvedemel sælges fra en mølle til en virksomhed, som pakker melet om i mindre pakker og sælger det til forbrugeren. Idet der ikke er sket en ændring af fødevaren "hvedemel", er der tale om en fødevare i den foreliggende form, fra det sælges fra en virksomhed til en anden og videre ud til forbrugeren. Anprisninger af hvedemelet skal følge reglerne.


Hvis der sker en ændring af fødevaren i efterfølgende handelsled, er der tale om en ny fødevare (en anden form). Anprisninger af fødevarer eller ingredienser i forbindelse med en virksomheds salg af disse fødevarer eller ingredienser til en anden virksomhed, som bruger ingredienserne til fremstilling af et andet produkt, er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af reglerne (se eksempel 2).


Eksempel 2: Hvedemel sælges fra en mølle til en virksomhed, som bager kager, der sælges til forbrugeren. Der er her sket en ændring af fødevaren "hvedemel". Reglerne gælder derfor for de ernærings- og sundhedsanprisninger, som kageproducenten bruger om kagerne, men ikke for dem, som møllen bruger om melet overfor kageproducenten.

 


Markedsføringen må i disse tilfælde kun være tilgængelig for den virksomhed, som fødevaren eller ingrediensen markedsføres til, og ikke for forbrugeren.


Dette gælder også kommercielle hjemmesider, sociale medier eller lignende, hvor alle anprisninger i kommercielle meddelelser skal følge reglerne, fordi hjemmesiden er tilgængelig for forbrugeren. Hvis en virksomhed ønsker at rette sin markedsføring, som ikke overholder anprisningsreglerne, til andre virksomheder via en hjemmeside, skal siderne være adgangsbegrænset, så siderne ikke er tilgængelige for forbrugerne. Dette kan fx ske ved krav om login til siderne.

Kommercielt materiale til sundhedspersonale


Anprisningsreglerne gælder for alle ernærings- og sundhedsanprisninger i kommercielle meddelelser om en fødevare, der leveres i den foreliggende form til den endelige forbruger.

 
EU-Domstolen har konkluderet, at anprisningsreglerne også gælder for kommercielt materiale, som en virksomhed formidler til læger og andet sundhedspersonale eller disses faglige organisationer om en fødevare, der leveres i den foreliggende form til den endelige forbruger. Dette gælder, uanset om

  • den pågældende læge, sundhedsperson eller organisation ikke er en kommerciel virksomhed (fx et apotek) 
  •  virksomhedens materiale ikke er beregnet til, at sundhedspersonalet skal videreformidle budskabet til forbrugeren,

 

​EU-dom - C-19/15

Dommen konkluderer, at artikel 1, stk. 2, skal fortolkes således, at ernærings- og sundhedsanprisninger i en kommerciel meddelelse vedrørende en fødevare, der skal leveres i den foreliggende form til den endelige forbruger, henhører under anprisningsforordningens anvendelsesområde også i de tilfælde, hvor denne meddelelse ikke er rettet til den endelige forbruger, men udelukkende til fagpersoner på sundhedsområdet.


Ordinerede diæter

Markedsføring, der er målrettet slutbrugeren (fx via direkte salg eller internet), betragtes som en kommerciel aktivitet, der skal overholde reglerne.


Når en virksomhed markedsfører særlige diæter, som læger eller andet sundhedspersonale, fx kliniske diætister, har ordineret til patienter, må de ikke reklamere med, at der udbydes mad til navngivne (sygdoms)specifikke diæter (fx diabetes eller hjertesygdom). Virksomheden kan i markedsføringen til fx forbrugere eller kommuner oplyse, at de kan levere mad efter "ordinerede diæter".


Det bliver ikke opfattet som en kommerciel aktivitet, hvis emballagemærkningen, hvor den navngivne (sygdoms)specifikke diæt er angivet, bruges alene som en logistisk hjælp, der skal sikre, at den korrekte mad leveres til de personer, som har fået ordineret den pågældende mad/diæt (fx på et plejehjem). Ved vurderingen af, om der alene er tale om et logistisk værktøj, lægges der vægt på, 

  • at leverancen af særlige diæter er beskrevet i den kontrakt, som er indgået mellem fx kommunen og leverandøren af den kommunale service,
  • at diæterne leveres på baggrund af borgerens individuelle, særlige ernæringsbehov, og
  • at diæterne er leveret og mærket i samarbejde med kommunen eller kommunens institutioner og følger kostvejledning fra de offentlige sundhedsmyndigheder.

2.2 Reglerne gælder for alle fødevarer

​Anprisningsreglerne gælder for alle former for fødevarer, herunder kosttilskud.

Reglerne gælder for både færdigpakkede og ikke-færdigpakkede fødevarer samt for generisk markedsføring (se afsnit 2.1). Reglerne gælder desuden for varemærker, produktnavne eller betegnelser, som kan antyde en særlig ernærings- eller sundhedsmæssig virkning (se afsnit 2.3).

Reglerne gælder også for salg af fødevarer på spisesteder (fx caféer og restauranter) og for virksomheder, der leverer mad til hospitaler, skoler, ældre mv. Det vil sige, at ernærings- og sundhedsanprisninger på fx menukort, skilte, hjemmesider, sociale medier eller ved mundtlig præsentation altid skal følge reglerne.


Specifikke regler vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger i andre regelsæt

 

Anprisningsreglerne gælder alle fødevarer. Hvis der er regler for ernærings- og sundhedsanprisninger i specifikke regelsæt for fødevarer, er det de specifikke regler, som er gældende (lex specialis).

 

Eksempelvis er der for smørbare fedtstoffer regler for anprisning af fedtindhold. Anprisningen "fedtreduceret" eller "light/let" kan fx bruges, hvis fedtstoffet indeholder maksimum 62 g fedt pr. 100 g.

 

Den fælles markedsordning

For mineralvand er der muligheder for brug af visse ernærings- og sundhedsanprisninger, fx niveauer for anprisning af mineralindhold.

Mineralvandsdirektivet
Mineralvandsbekendtgørelsen

 

For modermælkserstatninger er der i modermælkserstatningsbekendtgørelsen en særlig restriktiv positivliste over ernærings- og sundhedsanprisninger. Denne er gældende frem til den 22. februar 2020, hvor bekendtgørelsen afløses af forordningen om de særlige krav til sammensætningen af og oplysning om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger og oplysning om spædbørns- og småbørnsernæring (nr. 2016/127).


Forordningen finder anvendelse den 22. februar 2020 (2021 for modermælkserstatninger fremstillet af hydrolyseret protein). Herefter må virksomheder ikke længere bruge ernærings- og sundhedsanprisninger i markedsføringen af modermælkserstatninger.

 
Produkter, der inden den 22. februar 2020 (2021 for modermælkserstatninger fremstillet af hydrolyseret protein), er lovligt produceret og markedsført i henhold til modermælkserstatningsbekendtgørelsens regler, herunder med de tilladte ernærings- og sundhedsanprisninger, kan fortsat markedsføres efter disse datoer, indtil de eksisterende lagre er opbrugte.

 

Kommissionens direktiv om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, bilag 4

Modermælkserstatningsbekendtgørelsen, bilag 4

Forordningen om de særlige krav til sammensætningen af og oplysning om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger og oplysning om spædbørns- og småbørnsernæring (nr. 2016/127)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 609/2013, artikel 21


Virksomheder må ikke bruge ernærings- og sundhedsanprisninger i markedsføringen af fødevarer til særlige medicinske formål. For produkter udviklet til spædbørn gælder dette dog først fra den 22. februar 2020.

Fødevarer til særlige medicinske formål, som er markedsført og mærket inden den 22. februar 2019 (22. februar 2020 for produkter til spædbørn), kan fortsat markedsføres efter denne dato, indtil de eksisterende lagre af disse fødevarer er opbrugt.

Forordningen om særlige krav til sammensætningen af og oplysning om fødevarer til særlige medicinske formål (nr. 2016/128) 

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål til spædbørn

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 609/2013, artikel 21

 

Fra den 27. oktober 2022 må virksomheder ikke længere bruge ernærings- og sundhedsanprisninger i markedsføringen af kosterstatninger til vægtkontrol. Ernæringsanprisningen »tilsat fibre« må dog anvendes, hvis indholdet af kostfibre i produktet er 10 g eller der over pr. daglig ration.

Kommissionens delegerede forordning nr. 2017/1798

 

Afgørelse - 18593 af 3. juni 2013

Nævnet fastslog, at anprisningen "Omega-3" på pakning med modermælkserstatning var i strid med reglerne for anprisning af modermælkserstatning og reglerne for mærkning. Nævnet sagde, at "Omega-3" har ikke samme betydning som den tilladte ernæringsanprisning "Tilsat langkædet polyumættet fedtsyre (LCP) eller lignende ernæringsanprisning, der vedrører tilsætning af docosahexaensyre (DHA)", og anprisningen er derved ikke tilladt på modermælkserstatninger. "Omega-3" er en fællesbetegnelse for en familie af fedtsyrer og omfatter flere fedtsyrer end DHA, blandt andet alfa-linolensyre (ALA). Al modermælkserstatning skal være tilsat ALA. Forbrugeren kan derfor vildledes til at tro, at andre modermælkserstatninger ikke indeholder omega-3, selvom det er lovpligtigt at tilsætte i form af ALA.

 

​Afgørelse - 11165/1373 af 10. februar 2012 (Afgørelse stadfæstet v/dom af 4. december 2013 af Københavns Byret)

Nævnet fastslog, at "Bifidus BL" samt "indeholder den aktive bakteriekultur Bifidus BL" er ernæringsanprisninger, som ikke er tilladte i henhold til lovgivningen (modermælkserstatningsbekendtgørelsen). Nævnet fastslog endvidere, at anprisningsforordningens overgangsbestemmelser ikke fandt anvendelse. Varemærker, som indikere en ernæringsanprisning, som ikke er tilladt i henhold til lovgivningen (her modermælkserstatningsbekendtgørelsen), er ikke omfattet af overgangsbestemmelsen i artikel 28, stk. 2.

 

​Afgørelse - 206005 af 21. maj 2015
Nævnet fastslog, at ordet "sensitive" anvendt i forbindelse med markedsføringen af en modermælkserstatning er omfattet af definitionen på en uspecifik sundhedsanprisning. Mærkning af modermælkserstatninger må kun indeholde ernærings- og sundhedsanprisninger, der er nævnt i bilag 4 til modermælksbekendtgørelsen. Anprisningen "sensitive" er ikke nævnt i bilaget. Det forhold, at ordet "sensitive" indgår i produktnavnet, betyder ikke, at ordet ikke samtidigt kan være omfattet af definitionen på en uspecifik sundhedsanprisning. 

 


Obligatoriske oplysninger er ikke anprisninger

Hvis det er obligatorisk – og dermed lovpligtigt – at angive en ernærings- eller sundhedsmæssig egenskab ved en fødevare, er denne oplysning ikke omfattet af anprisningsreglerne.


Følgende er eksempler på en sådan obligatorisk mærkning. Der er tale om en ikke-udtømmende liste:


2.3 Særligt for varemærker, handelsbetegnelser og fantasinavne

​Varemærker, handelsbetegnelser eller fantasinavne, der kan antyde en særlig ernærings- eller sundhedsmæssig virkning, skal følge anprisningsreglerne. De kan dog bruges uden en særskilt godkendelse, hvis de ledsages af en beslægtet ernærings- eller sundhedsanprisning, der overholder anprisningsreglerne.

Anprisningsforordningens artikel 1, stk. 3

Anprisningsforordningens artikel 10, stk. 3

​Afgørelse - 18/03962 af 30. november 2018

Nævnet fastslog, at produktnavnet med ordet "Mega" i var et fantasinavn for det pågældende kosttilskud, jf. artikel 1, stk. 3, og at ordet "Mega" i det pågældende produktnavn kunne opfattes som en ernæringsanprisning. Ordet "Mega" kunne ikke, efter nævnets vurdering, betragtes som en variation af den godkendte ernæringsanprisning "højt indhold af". Det var uden betydning, hvorvidt det omhandlede produkt var en ordinær fødevare eller et kosttilskud, idet ernæringsanprisningen "Mega" ikke måtte stå alene på et produkt uden at være ledsaget af en specifik ernæringsanprisning, jf. artikel 1, stk. 3. 


Et varemærke kan bestå af alle tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som gengives grafisk:

  • ord og ordforbindelser, herunder slogans, personnavne, firmanavne,
  • bogstaver og tal,
  • figurer og afbildninger eller
  • varens form, udstyr eller emballage.

I Danmark kan varemærker skaffes ved registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen eller ved erhvervsmæssig benyttelse (ibrugtagning). Det er en betingelse for erhvervelse af et varemærke, at mærket har opnået særpræg ved brug og dermed er egnet til at adskille varemærkeindehaver-virksomhedens varer fra andres.

 

Varemærkelovens § 1, § 2 og § 3, stk. 1

Virksomheder skal kunne redegøre for, at de har en varemærkeret til at bruge et givent navn som varemærke. Varemærker kan således ikke bruges af alle og enhver.

 

Et varemærke kan ikke alene bestå af en henvisning til en beskrivelse eller en egenskab for en fødevare, fx ammethe eller fordøjelsesthe.

"Handelsbetegnelser" eller "fantasinavne" er ikke nærmere defineret, men intentionen med reglen er, at alle mærker, navne eller betegnelser, som angiver eller indikerer en ernærings- eller sundhedsanprisning af en fødevare, er omfattet af reglerne. Der er i mange tilfælde overlap mellem de nævnte "betegnelser". Et fantasinavn kan fx samtidig være et varemærke.

Eksempler på varemærker, handelsbetegnelser eller fantasinavne, der kan opfattes som en ernærings- eller sundhedsanprisning, er fx "Hjertets ven", "Feel Better", "Superfood" eller "Superfruit Tea". For at undgå vildledning skal sådanne varemærker, handelsbetegnelser eller fantasinavne være ledsaget af en specifik relateret ernærings- eller sundhedsanprisning, der overholder anprisningsreglerne.


Den ledsagende anprisning skal være beslægtet med den type af anprisning, som mærket eller navnet er. Hvis et varemærke, en handelsbetegnelse eller et fantasinavn indikerer en effekt på sundheden (fx "Hjertets ven"), skal den ledsagende anprisning være en relateret sundhedsanprisning. Hvis det derimod indikerer en særlig ernæringsmæssig egenskab, som fødevaren har på grund af indhold af energi, næringsstoffer eller andre stoffer, skal den ledsages af en relateret tilladt ernæringsanprisning.


Et varemærke, handelsbetegnelse eller fantasinavn, som er i strid med reglernes generelle principper eller resten af fødevarelovgivningen, må ikke bruges. Det gælder fx varemærker, handelsbetegnelser eller fantasinavne, som vurderes at være usande eller vildledende.


Virksomheder må ikke bruge navne, der antyder over for forbrugerne, at sundheden kan påvirkes negativt, hvis man ikke indtager fødevaren. Virksomheder må heller ikke angive hastigheden eller omfanget af vægttab eller antyde, at en fødevare er anbefalet af en eller flere individuelle læger eller sundhedspersonale og andre sammenslutninger, fx en lægelig organisation.

 

Anprisningsforordningens artikel 12

 

Et navn må ikke – hverken direkte eller indirekte – angive eller indikere, at fødevaren kan forebygge, behandle eller helbrede sygdom m.v.

 


Varemærker, handelsbetegnelser eller fantasinavne må ikke angive eller indikere en effekt af en fødevare, hvis det er imod reglerne at henvise til effekten for fødevaren. Fx må virksomheder for en modermælkserstatning ikke bruge et varemærke m.v., som angiver eller indikerer en ernærings- eller sundhedsanprisning, som ikke er tilladt for modermælkserstatninger. Fra den 22. februar 2020 (22. februar 2021 for modermælkserstatninger fremstillet af hydrolyseret protein) er ingen ernærings- eller sundhedsanprisninger tilladt for modermælkserstatninger (se afsnit 2.2).

 

Modermælkserstatningsbekendtgørelsens bilag 4

Forordningen om de særlige krav til sammensætningen af og oplysning om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger og oplysning om spædbørns- og småbørnsernæring (nr. 2016/127)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 609/2013, artikel 21

Der gælder særlige overgangsordninger for produkter, som er forsynet med varemærker og handelsbetegnelser (se afsnit 7.3).


2.4 Ernærings- og sundhedsanprisninger i "gråzonen"

​En række produktnavne eller markedsføringsudsagn befinder sig i en gråzone, hvor det er svært at vurdere, om navnet eller markedsføringsudsagnet kan opfattes som en ernærings- eller sundhedsanprisning, og dermed er omfattet af anprisningsreglerne.


Hele markedsføringskonteksten (fx fødevaretype eller -form, produktserie, brand, firmaprofil, supplerende markedsføringsudsagn og salgssted) skal indgå i vurderingen.


Produktnavne, brands e.l., som forbrugerne vil forbinde med et "sundhedsfremmende" produkt, taler for, at eventuelle "gråzone"-markedsføringsudsagn er omfattet af reglerne. Fx antyder udsagnet "Hvis du vil nyde og yde mere" en sundhedsfremmende funktion på et produkt med navnet "Sports Choko Bar".


Når et udsagn af forbrugeren opfattes som klart for sjov, skal det som udgangspunkt ikke følge reglerne. Fx kan "Hjertegod" på en hjerteformet kage være knyttet til produktets form og vil derved ikke opfattes som en sundhedsanprisning. Derimod kan "Hjertegod" på andre produkter (fx på en margarine) opfattes som en gavnlig egenskab ved produktet.


Et navn eller et udsagn, som i en bestemt sammenhæng vurderes at være "af humoristisk karakter" og derved ikke forstås som en ernærings-, sundheds- eller en sygdomsanprisning, kan i andre sammenhænge godt forstås som en ernærings-, sundheds- eller sygdomsanprisning Det vil altid afhænge af en konkret vurdering, hvor mange faktorer kan spille ind.


Fødevareinformation må ikke angive eller indikere, at fødevaren kan forebygge, behandle eller helbrede sygdom mv.

 

Fødevareinformationsforordningens artikel 7, stk. 3

Afgørelse - 897/16983/567 af 14. december 2009
Nævnet fastslog, at brugen af begrebet "wellness" på en the var omfattet af anprisningsforordningen. Indholdet af antioxidanter og koffein blev fremhævet og indikerede dermed en gavnlig effekt på sundheden. Der var derfor tale om en uspecifik sundhedsanprisning, som ikke var ledsaget af en relateret specifik godkendt sundhedsanprisning. 

 

Afgørelse - 5450/838 af 26. november 2010
Nævnet fastslog i en konkret sag vedrørende drikkevarer, at betegnelserne "superfruit" og "superjuice" gav indtryk af, at produktet havde særlige gavnlige egenskaber i forhold til andre frugter. Der var dog ingen dokumentation for, hvad den gavnlige virkning bestod i. 

 


2.5 Generiske betegnelser kan være undtaget

​Anprisningsforordningens artikel 1, stk. 4

Kommissionens forordning nr. 907/2013 om generiske betegnelser

Kommissionens forordning nr. 2019/343 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer for brugen af visse generiske betegnelser

Generiske betegnelser eller benævnelser for en fødevarekategori skal følge anprisningsreglerne, hvis betegnelserne antyder en betydning for menneskers sundhed.

Generiske betegnelser kan dog i visse tilfælde undtages fra anprisningsreglerne.

EU-Kommissionen har regler for, hvornår der kan søges om – samt hvad der kræves for at søge – en undtagelse fra anprisningsreglerne for generiske betegnelser. Der kan søges om brugen af en generisk betegnelse i en eller flere medlemsstater. En ansøgning dækker således ikke automatisk brug i alle medlemsstater.

Selve ansøgningen skal sendes til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den generiske betegnelse bruges. I Danmark er det Fødevarestyrelsen. Ansøger (fx en virksomhed eller en brancheorganisation) kan vælge, hvilken medlemsstat de vil sende ansøgningen til, hvis der er tale om brug i flere medlemsstater. Ansøgningen behandles af EU-Kommissionen, og godkendelse eller afslag på ansøgningen sker i EU-regi. Når en ansøgning om en generisk betegnelse bliver vedtaget, vil anprisningen fremgå af en særskilt kommissionsretsakt.

I vurderingen af, hvorvidt en generisk betegnelse kan undtages fra reglerne, tages blandt andet udgangspunkt i, at forbrugeren ikke opfatter produkterne som et bidrag til sundhed på trods af indikationen. "Tonic" er et eksempel på en generisk betegnelse, som er undtaget fra anprisningsforordningen, når "tonic" er brugt i forbindelse med alkoholfri kulsyreholdige drikkevarer, der indeholder bitterstoffet kinin (tonic vand).


Undtagelsen om generiske betegnelser kan begrænses til bestemte medlemslande. Fx er "biscotti salute" kun undtaget på det italienske marked, og "halsbonbon" er kun undtaget på det tyske marked. Hvis disse betegnelser opfattes som ernærings- eller sundhedsanprisninger i de øvrige medlemslande (som ikke er omfattet af undtagelsen, fx Danmark), er det ikke tilladt at bruge betegnelserne i de(t) pågældende land(e).

Varebetegnelser betragtes ikke som generiske betegnelser, fordi varebetegnelsen på fødevarer er obligatorisk mærkning. Fx er varebetegnelsen "kosterstatning til vægtkontrol" ikke en generisk betegnelse.


2.7 Brug af myndighedsanbefalinger og kostråd

Kostvejledninger og råd eller anbefalinger fra offentlige fødevare- eller sundhedsmyndigheder bliver til kommercielle budskaber, når de anvendes i markedsføringen af fødevarer. Disse budskaber er omfattet af anprisningsreglerne, hvis budskaberne kan betragtes som ernærings- eller sundhedsanprisninger.

Kan man henvise til "Fødevarestyrelsen anbefaler, at man …"?

Virksomheder kan bruge anbefalinger fra offentlige fødevare- eller sundhedsmyndigheder i markedsføringen af fødevarer, hvis det sker på en neutral og generisk måde, og der ikke er oplysninger om forebyggelse af sygdom m.v. i selve anbefalingen eller i den tilknyttede markedsføring.

En gengivelse af en myndigheds officielle anbefalinger, som også indeholder oplysninger om forebyggelse, behandling eller helbredelse af en sygdom eller giver indtryk af sådanne egenskaber, vil således være i strid med forbuddet mod sygdomsanprisninger.

Fødevareinformationsforordningens artikel 7, stk. 3

Fx er det tilladt at skrive på et kosttilskud, at "Fødevarestyrelsen anbefaler et vitamintilskud på 400 mikrogram folsyre om dagen fra planlægning af graviditet og de første 12 uger af graviditeten" eller "Fødevarestyrelsen anbefaler, at veganere tager et tilskud af 10 μg vitamin D pr. dag om vinteren (fra oktober til april) og 2 μg vitamin B12 pr. dag".

Officielle kostråd
Det er tilladt at bruge ét eller flere af Fødevarestyrelsens officielle kostråd eller dele af disse kostråd i markedsføringen.

Nogle af kostrådene (fx "Spis frugt og mange grønsager" og "Spis mere fisk") er anbefalinger eller udsagn, som henviser til indtag af en fødevare eller fødevarekategori x antal gange pr. uge. Disse er som udgangspunkt ikke ernærings- eller sundhedsanprisninger (se afsnit 1.1), men virksomheden skal overholde de generelle vildledningsregler.

Andre af kostrådene (fx "Spis mad med mindre salt", "Spis mindre mættet fedt" og "Spis mindre sukker") er anbefalinger, som henviser til at vælge fødevarer eller fødevarekategorier med en særlig ernæringsmæssig sammensætning. Disse kostråd angiver eller indikerer, at fødevaren eller fødevarekategorien har disse ernæringsmæssige egenskaber, og derfor anses de for ernæringsanprisninger. ​


Disse kostråd kan bruges, hvis den anpriste fødevare overholder betingelserne for den relaterede ernæringsanprisning "Reduceret indhold af [navn på næringsstoffet]". Fødevaren skal fx indeholde mindst 25 % mindre salt sammenlignet med lignende produkter, hvis man på fødevaren bruger kostrådet "Spis mad med mindre salt". Kostrådet kan også bruges, hvis fødevaren overholder kravene for anprisningerne "Ikke tilsat salt" eller "Lavt saltindhold".

Brug af et kostråd må generelt ikke være vildledende og må ikke give indtryk af, at Fødevarestyrelsen anbefaler den konkrete fødevare.

Man kan eventuelt supplere selve kostrådet med oplysninger, som beskriver, hvad man kan gøre i praksis ("Sådan gør du"). Fx kan man for kostrådet "Vælg fuldkorn "supplere med teksten "Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Fuldkorn finder du i mad, der er lavet af kornprodukter, hvor hele kornet er taget med. 75 g fuldkorn svarer til 2 dl. havregryn og en skive fuldkornsrugbrød".

Derimod må man ikke supplere med oplysninger, der beskriver den ernæringsmæssige eller sundhedsmæssige baggrund eller effekt af kostrådet (fx at fuldkorn indeholder vitaminer og mineraler, at de mætter og hjælper med at holde vægten, at de kan forebygge hjerte-kar sygdomme, m.v.) , da disse oplysninger vil være i strid med enten anprisningsforordningen eller fødevarevareinformationsforordningen, idet der er tale om ikke godkendte ernærings- eller sundhedsanprisninger eller henvisninger til forebyggelse af sygdom, som generelt ikke er tilladt.

De officielle kostråd er grafisk fremstillet som "kostrådsdråber". Fødevarestyrelsens kostrådsdråber er registeret under varemærkelovgivningen (se Fødevarestyrelsens hjemmeside).

Udtrykket "Følger Fødevarestyrelsens vejledende saltmål" på fødevarer anses ikke for at være en ernærings- eller sundhedsanprisning. Bruges udtrykket på produkter, skal produktet naturligvis følge fødevarestyrelsens vejledende saltmål, og markedsføringen må ikke vildlede forbrugeren. I følgende vejledninger kan læses mere om, hvornår og hvordan udtrykket "Følger Fødevarestyrelsens vejledende saltmål" kan anvendes:

 

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion (29. maj 2017)

 

Reklame for fødevarer, der følger Fødevarestyrelsens vejledende saltmål (august 2017)


2.8 Kan man bruge anbefalinger fra nationale sundhedsorganisationer?

Anprisningsforordningens artikel 11

Det er tilladt at henvise til anbefalinger fra nationale læge-, sundheds- og ernæringsfaglige sammenslutninger og sundhedsrelaterede velgørenhedsinstitutioner i markedsføringen af fødevarer.
Anbefalinger fra sundhedsorganisationer eller brug af sundhedsorganisationers logo ved markedsføring af fødevarer opfattes ofte som uspecifikke sundhedsanprisninger, fordi anbefalingerne eller logoerne i sig selv giver indtryk af, at de(n) pågældende fødevare(r) har særlige sundhedsmæssige egenskaber.

 
Et logo for fx en hjerteforening udformet som et hjerte kan i sig selv opfattes som en sundhedsanprisning. Hvis logoet bruges i markedsføringen af fødevarer, er det omfattet af anprisningsreglerne. Det skal altid bedømmes ud fra det samlede indtryk, som organisationens navn eller anbefalingen giver i den konkrete sammenhæng. Hvis organisationens navn eller logo kan opfattes som en sundhedsanprisning, skal der samtidig bruges en godkendt relateret sundhedsanprisning (se afsnit 5.2).

Henvisning til anbefalinger fra nationale læge-, sundheds- og ernæringsfaglige sammenslutninger og sundhedsrelaterede velgørenhedsinstitutioner i markedsføringen af fødevarer, kan også nogle gange give forbrugerne det indtryk, at fødevarerne har egenskaber vedrørende forebyggelse, behandling eller helbredelse af sygdom, hvilket ikke er tilladt.

Det er fx ikke tilladt at angive på eksempelvis et margarine produkt, at "[margarine produkt XX] og Hjerteforeningen arbejder videre i kampen mod hjertekarsygdomme", idet forbrugerne dermed kan få det indtryk, at produktet er med til at forebygge hjertekarsygdomme.

 Fødevareinformationsforordningens artikel 7, stk. 3

 

Importerede fødevarer med anbefalinger udstedt af andre landes sundhedsorganisationer er sidestillet med danskproducerede fødevarer. Fødevarestyrelsen vurderer dem derfor på samme måde i forhold til overholdelse af anprisningsreglerne og de generelle vildledningsregler.


2.9 Kan man henvise til donationer og støtte til forskellige organisationer?

I dag er samarbejde mellem virksomheder og velgørende eller sundhedsfremmende organisationer (fx donationer eller co-branding) meget almindeligt. Når en virksomhed har indgået en aftale om at donere eller støtte en sundhedsorganisation, kan virksomheden i markedsføringen henvise til denne donation eller støtte. En henvisning til en donation eller støtte kan i markedsføringen eller mærkningen gøres på flere måder (fx "Ved køb af dette produkt støtter du Hjerteforeningen med 5 kr.", "Vi støtter Astma-Allergi Forbundet" eller "10 % af salget går til Diabetesforeningen").

Henvisning til en donation til eller støtte af en velgørende eller sundhedsfremmende organisation skal som udgangspunkt hverken betragtes som en anprisning eller som en sygdomsanprisning.

Det skal tydeligt fremgå, at der er tale om en donation eller støtte, og henvisningen skal være neutral i forhold til den øvrige markedsføring. Et logo, der gengives i stor størrelse eller fremhæves, kan betyde, at henvisningen ikke længere er neutral.


Hvis en henvisning til en donation til en sundhedsorganisation bruges samtidig med en godkendt ernærings- eller sundhedsanprisning, kan henvisningen til donationen påvirke forbrugerens forståelse af anprisningen. Det skal derfor vurderes, om anvendelsen af den godkendte anprisning i det konkrete tilfælde er vildledende. En virksomhed, der fx bruger ernæringsanprisningen "sukkerfri" sammen med en henvisning til en donation til Diabetesforeningen, kan vildlede forbrugeren til at tro, at produktet er særlig egnet til personer med diabetes, hvilket ikke vil være tilladt.

Derimod vil den godkendte sundhedsanprisning "Vitamin A bidrager til at vedligeholde et normalt syn" i kombination med en henvisning til en donation til fx Osteoporose-foreningen, umiddelbart ikke vildlede forbrugeren til at tro, at der er en sammenhæng til osteporose.

Anprisningsforordningens artikel 3, stk. 1, litra a