Gå til navigation Gå til hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

1.1 Definitioner

 

Anprisning: Ethvert budskab eller fremstilling, som ikke er obligatorisk i fællesskabslovgivning eller national lovgivning, herunder billeder, grafik eller symboler uanset form, som angiver, indikerer eller antyder, at en fødevare har særlige egenskaber.


Ernæringsanprisning:
Enhver anprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at en fødevare har særlige gavnlige ernæringsmæssige egenskaber, på grund af

  • den energi (kalorieværdi), som den giver, giver i nedsat eller øget grad, eller ikke giver, og/eller
  • de næringsstoffer eller andre stoffer, som den indeholder, indeholder i nedsat eller øget omfang, eller ikke indeholder.


Sundhedsanprisning: Enhver anprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at der er en sammenhæng mellem en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele og sundhed..


Anprisning af en reduceret risiko for sygdom:
Enhver sundhedsanprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at indtag af en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele i betydelig grad reducerer en risikofaktor for udvikling af en sygdom hos mennesker.

Anprisningsforordningens artikel 2


Fødevarer: Alle stoffer eller produkter, som, uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvist forarbejdede, er bestemt til eller med rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker.


Det vil sige, at "fødevarer" ikke kun skal forstås som et bestemt produkt, men også alle ingredienser, der indgår i produktet.


"Fødevarer" omfatter drikkevarer, tyggegummi og ethvert stof, herunder vand, der bevidst tilsættes fødevarer i forbindelse med deres fremstilling, tilberedning eller behandling.

Markedsføring: Besiddelse af fødevarer eller foder med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller uden vederlag, herunder selve salget og distributionen og selve den overførsel, der sker på andre måder.

Endelig forbruger: Den endelige forbruger af en fødevare, som ikke bruger fødevaren som led i operationer eller aktiviteter i forbindelse med en fødevarevirksomhed.

Fødevareforordningens artikel 2 og 3 


Gennemsnitsforbruger: En almindeligt oplyst, rimelig opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger under hensynstagen til sociale, kulturelle og sproglige forhold.


Virksomheder skal sørge for at forhindre udnyttelse af forbrugere, hvis situation gør dem særligt udsatte over for vildledende anprisninger. Hvis en anprisning er rettet mod en særlig gruppe (fx børn), bør virkningen af anprisningen vurderes ud fra, hvordan den opleves af et gennemsnitligt medlem af denne gruppe. Begrebet "gennemsnitsforbruger" er ikke et statisk begreb. Nationale domstole og myndigheder skal selv vurdere, hvad gennemsnitsforbrugerens typiske reaktion er i et givent tilfælde under hensyn til Domstolens retspraksis.  

Betragtning 16 i anprisningsforordningen


Kommerciel kommunikation: Alle former for kommunikation bestemt til direkte eller indirekte at fremme afsætningen af varer eller tjenester eller til etablering af et image for en virksomhed, en organisation eller en person, som udøver handels-, industri- eller håndværksvirksomhed eller et lovreguleret erhverv.

 

 

Direktivet om elektronisk handel, artikel 2, litra f


Virksomheders handelspraksis over for forbrugerne: En handling, udeladelse, adfærd eller fremstilling, kommerciel kommunikation, herunder reklame og markedsføring, foretaget af en erhvervsdrivende med direkte relation til promovering, salg eller udbud af et produkt til forbrugerne.

 

Direktivet om urimelig handelspraksis, artikel 2, litra d

 

Reklame: Enhver form for tilkendegivelse i forbindelse med udøvelse af virksomhed som handlende, håndværker eller industridrivende eller udøvelse af et liberalt erhverv, som har til formål at fremme afsætningen af varer eller tjenesteydelser.

Direktiv om vildledende og sammenlignende reklame, artikel 2, litra a

Fødevareinformation: Oplysninger om en fødevare, som den endelige forbruger får via en etiket, andet ledsagende materiale eller på anden vis, herunder moderne teknologiske redskaber (fx hjemmesider og sociale medier) eller mundtlig kommunikation.

Mærkning: Angivelser, oplysninger, fabriks- eller varemærker, billeder eller symboler, som vedrører en fødevare, og som er anført på emballager, dokumenter, skilte, etiketter eller halsetiketter af enhver art, der ledsager eller henviser til denne fødevare.


Næringsstof: Protein, kulhydrat, fedt, kostfibre, natrium samt de vitaminer og mineraler, som er angivet i fødevareinformationsforordningens bilag 13, og stoffer, der tilhører eller er bestanddele af en af disse kategorier.

 

Fødevareinformationsforordningens artikel 2, stk. 2, litra a, j og s

 

Andet stof: Et andet stof end et næringsstof, som har en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning.

"Andet stof" er ikke begrænset til stoffer i kemisk forstand, men kan også være fx plante- eller urteekstrakter. Fødevarestyrelsen vurderer, at "andet stof" ikke omfatter almindeligt anvendte fødevareingredienser (fx havre eller appelsin).

 

Anprisningsforordningens artikel 2, stk. 2, nr. 3

 

Generisk reklame: Generisk reklame er ikke defineret i reglerne, men forstås som reklame for en hel kategori af fødevarer eller drikkevarer og dermed ikke et specifikt produkt eller varemærke.


Varemærke: Et forretningskendetegn, der opfylder betingelserne for at udgøre et varemærke efter varemærkeloven som et individuelt varemærke, et garanti- eller certificeringsmærke eller et kollektivmærke.


Varemærkelovens § 1a, nr. 1