Gå til navigation Gå til hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Vejledningsafsnit for foder:
4. Foder – hvad står der i reglerne om tilbagetrækning/tilbagekaldelse?

 

4.1 Foder må ikke markedsføres, hvis det er farligt – artikel 15

​Foder må ikke markedsføres, hvis det er farligt. 

Fødevareforordningens artikel 15, stk. 1 
Markedsføringsforordningen, artikel 4, stk. 1 

Et foder betragtes som farligt, hvis det anses for enten:

  • at have en negativ indvirkning på menneskers sundhed eller dyrs sundhed og velfærd samt på miljøet, eller

  • at gøre en fødevare, der stammer fra dyrene, farligt at anvende til menneskeføde.

Fødevareforordningen, artikel 15, stk. 2

Markedsføringsforordningen, artikel 4, stk.1

Ved farlighedsvurderingen bør virksomheden bl.a. tage hensyn til:

  • Såvel umiddelbar, kortsigtet som langsigtet indvirkning på menneskers og dyrs sundhed.

  • Kumulative indvirkninger – virkningen forstærkes ved ophobning i kroppen hos mennesker og dyr over tid evt. i kombination med andre stoffer.

Virksomheden skal altid vurdere, om et foder kan betragtes som farligt, bl.a. ud fra de specifikke regler om foder- og fødevaresikkerhed.
Se afsnit 4.2 Specifikke regler om foder- og fødevaresikkerhed.


4.2 Specifikke regler om foder- og fødevaresikkerhed

Der er en række specifikke regler om fodersikkerhed.

Fødevareforordningen, artikel 15, stk. 4 

De specifikke regler om fodersikkerhed er fx kriterier eller grænseværdier, der er fastsat i lovgivningen ud fra hensyn til foder- og fødevaresikkerhed, miljø og dyresundhed.

En overskridelse af disse kriterier eller grænseværdier i lovgivningen vil som udgangspunkt betyde, at foderet er farligt efter fødevareforordningens artikel 15, stk. 2.

Se afsnit 4.1 Foder må ikke markedsføres, hvis det er farligt – artikel 15. 

Eksempler på regler med særlige kriterier eller grænseværdier, der er fastsat ud fra hensyn til foder- eller fødevaresikkerhed, miljø og dyresundhed: 

Visse bestemmelser i bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr 
Visse bestemmelser i foderhygiejneforordningen 
Visse bestemmelser i TSE-forordningen (artikel 7, bilag IV) 
Visse bestemmelser i forordningerne om animalske biprodukter, der omhandler foder
Særlige nationale retningslinjer (fx retningslinjer for tilstedeværelse af visse salmonella serotyper)

Lovgivningen indeholder også krav til foder, der er fastsat ud fra andre hensyn end foder- eller fødevaresikkerhed samt dyresundhed, fx:

  • Miljøhensyn (pesticider, tilstedeværelse af visse plantearter fx bynke ambrosie).

  • Vildledning.

I disse tilfælde kan det være relevant, at Fødevarestyrelsen foretager eller får foretaget en vurdering af, om en overtrædelse af kravene i en konkret sag også betyder, at foderet er farligt efter fødevareforordningens artikel 15. Er foderet ikke farligt, er der alene tale om, at foderet ikke overholder lovgivningen og dermed er ulovligt. Ulovligt foder må ikke markedsføres.

Virksomheden skal også tage kravene til fødevaresikkerhed efter artikel 14 med i vurderingen af foder, der anvendes til udfodring til dyr, der indgår i fødevareproduktionen. Hvis et foder ikke i sig selv er farligt for dyresundheden, men medfører, at en fødevare produceret med materiale fra dyrene i, efterfølgende skal betragtes som farlig, så vil foderet skulle betragtes som farligt. Fx et højt indhold af dioxin i foder til høner vil medføre, at der er et højt indhold af dioxin i æggene. 

Fødevareforordningen, artikel 15, stk. 2, anden tankestreg 

Se eksempler på lovligt og ulovligt foder:

13. Foder – særlige forhold ved tilbagetrækning/tilbagekaldelse


4.3 Farligt foder skal trækkes tilbage eller tilbagekaldes – artikel 20

Hvis et foder er farligt, skal virksomheden trække foderet tilbage fra markedet. Produktet skal fjernes fra handelskæden. Hvis foderet er nået ud til slutbrugeren, skal virksomheden tilbagekalde foderet. Dvs. at virksomheden skal tilbagetrække foderet og underrette om, at foderet er farligt og ikke må bruges.
  
Fødevareforordningen, artikel 20 
Markedsføringsforordningen, artikel 5, stk. 1 
Foderbekendtgørelsen 

Det er virksomhedens ansvar at tilbagetrække og tilbagekalde et foder, der er farligt.  Ansvaret gælder fra det tidspunkt, hvor foderet er klar til at blive markedsført fra den første virksomhed i handelskæden, uanset om det er markedsført. Dvs. også i de tilfælde, hvor foderet endnu ikke har forladt produktionsvirksomheden eller importøren og stadig er under denne virksomheds økonomiske og fysiske kontrol.

Se mere i afsnit 4.1 Foder må ikke​ markedsføres, hvis det er farligt – artikel 15 og 17.4 Information til Fødevarestyrelsen om tilbagetrækning/tilbagekaldelse.​​

Fødevareforordningen, artikel 20 
Markedsføringsforordningen, artikel 5, stk.1 
Kommissionens vejledning til fødevareforordningen 

Virksomheden skal – uanset led i handelskæden – starte en tilbagetrækning, så snart virksomheden formoder, at foderet kan være farligt. Virksomheden skal også informere Fødevarestyrelsen og eventuelle andre involverede virksomheder om, at foderet trækkes tilbage. 

Fødevareforordningen, artikel 20, stk. 1 
Fødevareforordningen, artikel 20, stk. 2 

Virksomheden skal destruere foder, der ikke overholder kravene i artikel 15. Virksomheden kan dog også få Fødevarestyrelsens accept af en anden løsning, fx at virksomheden kan bruge foderet på anden måde (fx i biogasanlæg), eller kan behandle foderet, så faren ved foderet bliver fjernet (fx ved varmebehandling). 

Fødevareforordningen, artikel 20, stk. 1, 2. punktum 

Virksomheden skal kalde foderet tilbage, hvis det er nået ud til slutbrugere. 

Fødevareforordningen, artikel 20, stk. 1, 3. punktum 
Kommissionens vejledning til fødevareforordningen


4.4 Pligt til at informere Fødevarestyrelsen, andre virksomheder og slutbrugere

​Virksomheden skal informere Fødevarestyrelsen, hvis virksomheden antager eller har grund til at antage, at et foder ikke overholder kravene til fodersikkerhed. 

Fødevareforordningen, artikel 20, stk. 1, 1. punktum 
Fødevareforordningen, artikel 20, stk. 3 

Hvis virksomheden antager eller har grund til at antage, at et foder, virksomheden markedsfører, muligvis ikke opfylder kravene til fodersikkerhed, dvs. at foderet kan have en negativ indvirkning på menneskers eller dyrs sundhed eller på miljøet, skal virksomheden straks underrette Fødevarestyrelsen. Der er altså en skærpet underretningspligt, der gælder fra et tidligere tidspunkt end i de tilfælde, hvor virksomheden antager foderet for farligt. Virksomheden skal detaljeret oplyse om, hvad virksomheden har gjort for at forebygge risici ved brug af foderet.  

Fødevareforordningen, artikel 20, stk. 3 

Virksomheden skal trække et farligt foder tilbage og informere Fødevarestyrelsen. Pligten til at tilbagetrække gælder fra det tidspunkt, hvor foderet er klargjort til markedsføring. Det vil sige, at pligten til at informere blandt andet Fødevarestyrelsen gælder selvom foderet stadig er under produktionsvirksomhedens eller importørens umiddelbare kontrol.

Virksomheden skal også som led i tilbagetrækningen informere de aftagere, som virksomheden har sendt foderet til.

Hvis virksomheden tilbagekalder et foder, skal slutbrugerne informeres om præcis, hvilket foder der tilbagekaldes, og om bagrunden for, at foderet kaldes tilbage. Pligten til at informere slutbrugeren ligger som udgangspunkt hos den virksomhed, der har solgt produktet til slutbrugeren. Hvis en anden virksomhed har ansvar for mærkning af produktet, har denne anden virksomhed også pligt til at afdække baggrunden for tilbagetrækningen og informere slutbrugerne.

Se afsnit 18. Information til forbrugerne/slutbrugerne

Fødevareforordningen, artikel 20, stk. 1, 3. punktum 
Markedsføringsforordningen, artikel 5, stk.1 

Se mere om proceduren for tilbagetrækning eller tilbagekaldelse af foder:

16. Sporbarhed og oplysninger, der identificerer farlige produkter

17. Information om tilbagetrækning/tilbagekaldelse til andre virksomheder og Fødevarestyrelsen

18. Information til forbrugerne/slutbrugerne