Gå til navigation Gå til hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Har din virksomhed modtaget og/eller solgt varen detail?:
30. Detail - Du skal starte en tilbagekaldelse af en fødevare, som er nået ud til forbrugerne.

 

31.1 Du skal sørge for, at alle fødevarer med fejl bliver fjernet fra salg

Du skal:

  • Fjerne alle fødevarer med fejl fra salgsområdet og tilbageholde fødevarer med fejl på lageret, så varerne enten kan returneres til leverandøren eller kan håndteres efter aftale med leverandøren eller Fødevarestyrelsen.
  • Tilbageholde alle afgivne ordrer på fødevarer med fejl, som endnu ikke er afsendt – hvis du har en internetbutik.
  • Sørge for, at man ikke længere på butikkens internetside kan bestille de pågældende fødevarer med fejl.
  • Være opmærksom på, om du modtager flere fødevarer med fejl i de kommende forsendelser. Måske har det ikke været muligt at stoppe alle forsendelser, da tilbagekaldelsen blev sat i gang.

30.2 Hvis du har modtaget fødevaren fra en anden virksomhed, skal du orientere virksomheden om tilbagekaldelsen

Da det er din virksomhed, som igangsætter tilbagekaldelsen, skal du straks give leverandøren besked om tilbagekaldelsen.

Send beskeden med e-mail eller fax, så leverandøren får besked hurtigst muligt. Det er også en god ide at ringe til leverandøren for at sikre, at beskeden er nået frem eller evt. bede leverandøren melde tilbage.

Brug evt. skabelonen til brev til leverandører, som kan findes her.


Du skal orientere Fødevarestyrelsen om tilbagekaldelsen

Du skal hurtigst muligt oplyse Fødevarestyrelsen om tilbagekaldelsen. 

Som udgangspunkt har den danske producent eller importør af fødevaren hovedansvaret for en tilbagekaldelse (1.- ledsvirksomhed). Det er derfor vigtigt, at du fortæller, hvis du ikke er 1. led i distributionen af den tilbagekaldte fødevare, så Fødevarestyrelsen hurtigt kan kontakte din leverandør.

Fødevarestyrelsen skal have oplysninger om:

  • Produktnavn, lot-/batch-nummer, produktionsdato, holdbarhedsdato, produktionsvirksomhed, importør, EAN-nummer, nettoindhold og evt. foto af fødevaren
  • Hvor fødevaren er solgt og/eller hvilke virksomheder, du har solgt fødevaren til (navn og fuld adresse). Brug gerne dette skema
  • Årsag til tilbagekaldelsen
  • Risiko ved fødevaren
  • Navn og adresse på virksomheden, der kalder fødevaren tilbage
  • Hvad virksomheden har gjort i forbindelse med tilbagekaldelsen
  • Kontaktperson med telefonnummer - også uden for kontortid

Du kan bruge kontaktformularen på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk til at oplyse Fødevarestyrelsen om tilbagekaldelsen.
OBS! Kontaktformularerne bliver kun set indenfor Fødevarestyrelsens normale åbningstid.

Uden for Fødevarestyrelsens normale åbningstid kan du kontakte Fødevarevagten

Når du har orienteret Fødevarestyrelsen om tilbagekaldelsen, vil du hurtigst muligt blive kontaktet af en tilsynsførende, som vil kontrollere, om du har udført tilbagekaldelsen korrekt.


Du skal orientere offentligheden om tilbagekaldelsen

Hvis fødevaren kan være nået ud til forbrugerne, skal offentligheden orienteres om tilbagekaldelsen. Send evt. en pressemeddelelse ud med relevante oplysninger om den tilbagekaldte fødevare. 

Det er som udgangspunkt den danske producent eller importør af produktet, dvs. 1. ledsvirksomheden, som skal udsende en pressemeddelelse. Er du i tvivl om, hvem der skal orientere offentligheden, kan du spørge Fødevarestyrelsen.

Du kan derudover informere via skilte i butikken, og lægge pressemeddelelsen ud på virksomhedens hjemmeside.

Hvis du har solgt fødevaren i en butik, kan du sætte et opslag op i butikken, hvor du orienterer kunderne om tilbagekaldelsen. Opslaget skal placeres et sted, hvor det er let at få øje på. På opslaget skal der stå, hvilken fødevare der er kaldt tilbage, og hvorfor fødevaren er kaldt tilbage.

Se et eksempel på skabelon til opslag i butik her.

Hvis du har solgt fødevaren til den endelige forbruger via internettet, skal du orientere alle kunder, som har købt det tilbagekaldte produkt, om tilbagekaldelsen.

Se et eksempel på en besked til internetkunder af fødevaren, der kaldes tilbage her.


Du skal kunne dokumentere, hvad du har gjort i forbindelse med tilbagekaldelsen

Alle virksomheder, som er involverede i en tilbagekaldelse af en fødevare, skal kunne dokumentere forløbet af tilbagekaldelsen, og at tilbagekaldelsen er forløbet tilfredsstillende.

Eksempler på dokumentation:

  • Kopi af e-mails/fax sendt til aftagere og leverandør

  • Kopi af orienteringen til Fødevarestyrelsen og dokumentation for, at den er sendt

  • Notat om telefonsamtaler – med hvem man har talt, om hvad og hvornår

  • Tilbagemeldinger fra handelspartnere om tilbagekaldelsen

  • E-mails/fax modtaget om tilbagekaldelsen

  • Registreringer i egenkontrollen om tilbagekaldelsen

  • Kopi af evt. kreditnota for destruerede eller returnerede varer.

Nogle gange vil den tilsynsførende efter en konkret vurdering se kopier af fx fakturaer og lageropgørelser, selvom der ikke er andre lande end Danmark involveret i tilbagekaldelsen. 

Hvornår er du færdig
Du er færdig med tilbagekaldelsen, når du har været igennem alle punkterne 30.1 – 30.5, som beskrevet ovenfor.

Brug eventuelt tjek-listen

Hvor hurtigt skal jeg reagere - tidsfrist
Tilbagekaldelsen skal sættes i gang, så snart du er klar over, at det er nødvendigt at kalde fødevarer tilbage.

Gode råd om tilbagekaldelse
Følg virksomhedens egenkontrolprogram for tilbagekaldelse.

Husk, at iværksætte eventuelle korrigerende handlinger ifølge virksomhedens egenkontrolprogram.

Det er en god idé så tidligt som muligt i processen at samle de dokumenter, som Fødevarestyrelsen skal have eller kan efterspørge.

Hvad siger reglerne?
Vejledningens afsnit om fødevarer

Hvor kan du få hjælp
Fødevarestyrelsen - kontaktformularen 
Din konsulent 
Brancheorganisation