Gå til navigation Gå til hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

18.2 Pressemeddelelse

 

Virksomheden kan udsende en pressemeddelelse for via medierne at informere forbrugerne eller slutbrugerne med oplysninger om den tilbagekaldte fødevare, foder eller fødevarekontaktmateriale. Virksomheden kan supplere med at lægge pressemeddelelsen ud på virksomhedens egen hjemmeside.

Pressemeddelelsen bør indeholde:

  • En overskrift, der kort beskriver problemet, fx "Fund af metalsplinter i forloren skildpadde".

  • Produktnavn, lot- eller batch-nummer, produktionsdato, holdbarhedsdato, EAN-nummer, nettoindhold og evt. foto af varen.

  • Oplysninger om, hvor varen er solgt.

  • Navn og adresse på virksomheden, der kalder varen tilbage.

  • Baggrund for tilbagekaldelsen.

  • Beskrivelse af risiko ved varen.

  • Vejledning til forbrugere, der har købt varen.

  • Evt. oplysning om kontaktperson.


Se også: Forslag til pressemeddelelse.

Fødevareforordningen, artikel 19, stk. 1 

Afhængigt af omfanget af distributionen kan virksomheden sende pressemeddelelsen via e-mail eller fax til de største danske landsdækkende medier som Ritzaus Bureau (ritzau@ritzau.dk, tlf. 33 30 00 00), eller til lokale nyhedsmedier.

I nogle tilfælde er en fødevare, et foder eller et fødevarekontaktmateriale produceret som et "private label" for en anden virksomhed. Producentvirksomheden kan da aftale med ejeren af det "private label", at ejeren står som afsender af pressemeddelelsen og dermed som den virksomhed, der er ansvarlig for tilbagekaldelsen. Fødevarestyrelsen skal underrettes i den konkrete sag. Aftalen, der er indgået mellem de to virksomheder, ændrer ikke på producentens pligter i øvrigt efter fødevareforordningen.​