Gå til navigation Gå til hovedindhold

Denne hjemmeside bruger cookies til statistik og adgang til deling på de sociale medier med AddThis.

Læs mere i vores cookie FAQ.

Du er her:

Vejledningsafsnit for foder:
15. Brug af risikovurdering – fødevarer, foder og fødevarekontaktmaterialer

 

15.1 Brug af risikovurderinger

​Når en virksomhed har en fødevare, et foder eller et fødevarekontaktmateriale, hvor der er konstateret en fejl eller afvigelse, og hvor virksomheden ikke umiddelbart kan vurdere farligheden, skal virksomheden kontakte Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen kan i særlige tilfælde indhente en risikovurdering.

En risikovurdering er en videnskabelig proces med fire led:

  • Konstatering af faren,
  • karakterisering af faren,
  • vurdering af eksponeringen, og
  • karakterisering af risikoen.

En risikovurdering må ikke forveksles med den risikoanalyse, som virksomhederne foretager i forbindelse med udarbejdelse og vedligeholdelse af HACCP programmer og egenkontrolprogrammer.

Fødevareforordningen, artikel 3, nr. 11

Hvis det er nødvendigt at lave en risikovurdering for at vurdere, om produktet er farligt, skal virksomheden kontakte Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen vil i den konkrete sag indhente en risikovurdering. Fødevarestyrelsen kan ud fra risikovurderingen vurdere, om fejlen eller risikoen er af en sådan karakter, at produktet skal tilbagetrækkes fra markedet eller tilbagekaldes fra forbrugerne/slutbrugerne.

Ved risikovurderingen bør der bl.a. tages hensyn til:

  • Såvel umiddelbar, kortsigtet som langsigtet indvirkning på menneskers og dyrs sundhed.
  • Kumulative indvirkninger – virkningen forstærkes ved ophobning i kroppen over tid evt. i kombination med andre stoffer.

Fødevareforordningen, artikel 14  


15.2 Risikovurderingen er uklar – fødevarer og foder

​I nogle tilfælde er risikovurderingen uklar og beskriver ikke de elementer, der skal indgå i en risikovurdering. Fødevarestyrelsen vil da anmode den, der har udført risikovurderingen, fx en forskningsinstitution, om at beskrive elementerne mere fyldestgørende. Hvis det ikke kan lade sig gøre, fx fordi der ikke er tilstrækkelige videnskabelige data, kan produktet som udgangspunkt ikke betragtes som farligt.

Se dog afsnit 15.3 Brug af forsigtighedsprincippet – fødevarer og foder.


15.3 Brug af forsigtighedsprincippet – fødevarer og foder

Forsigtighedsprincippet bruges i situationer, hvor det på baggrund af eksisterende oplysninger kan påvises, at der er mulighed for skadelige virkninger for sundheden, men der stadig er videnskabelig usikkerhed om produktet. Det kan fx være i situationer, hvor det ikke er muligt at udarbejde en risikovurdering, eller hvor det ikke er muligt at konkludere ud fra eksisterende videnskabelige data.

Det kræver nøje overvejelse at bruge forsigtighedsprincippet i forbindelse med tilbagetrækning eller tilbagekaldelse, og det bliver sjældent brugt. 

Fødevareforordningen, artikel 7, stk. 1