Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:


12. Holdbarhedsangivelser samt opbevarings- og anvendelses-forskrifter

 

12.1 Generelt om holdbarhedsmærkning

​Færdigpakkede fødevarer og fødevarer, som fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme detailforretning og sælges i en periode, der kan overstige én normal salgsdag, skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der findes dog visse undtagelser, som beskrevet i afsnit 12.6 samt særlige mærkningskrav for så vidt angår holdbarhedsangivelse på hakket kød, se bilag 3, afsnit 3.  

Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning – "sidste anvendelsesdato" og "bedst før", se afsnit 12.3. 

"Mindst holdbar til" er ændret til "bedst før" pr. 13. december 2014160. Der er en overgangsordning, hvorefter fødevarevirksomhederne skal ændre "mindst holdbar til" til "bedst før" ved først kommende lejlighed, dog senest pr. 1. januar 2020. Herefter skal alle emballager være ændret, det er imidlertid tilladt, at fødevarevirksomhederne sælger ud af allerede produceret emballage med mærkningen "mindst holdbar til".

Det er op til producenten at fastlægge en fødevares holdbarhed (med undtagelse af hønseæg161 og hakket kød under 24-timers reglen162, se hhv. afsnit 12.3 og bilag 3, afsnit 2). Dette forudsætter, at der foretages en faglig vurdering af en kvalificeret person, fx en uddannet slagter, levnedsmiddeltekniker, kok, en erhvervsuddannet indenfor fødevarer eller lignende. Disse personer har i kraft af deres uddannelse erhvervet de nødvendige kvalifikationer til at foretage vurdering af en fødevares holdbarhed. Der er flere parametre, der kan indgå i vurderingen, bl.a. råvarekendskab, proceshygiejne, opbevaringsforhold, temperatur og graden af håndtering i virksomheden.

Holdbarhedsdatoen kan suppleres med andre datoer, fx produktionsdato, tappedato, pakkedato og sidste salgsdato, der dog ikke må vildlede forbrugeren, jf. afsnit 17.15.


Der kan påsættes to holdbarheder afhængigt af håndtering, fx forskellige holdbarheder afhængigt af, om emballagen er ubrudt eller åbnet. Det er i den forbindelse vigtigt, at der ikke kan opstå tvivl om, hvilken holdbarhed der skal lægges til grund. For yderligere retningslinjer vedrørende dobbelt holdbarhedsmærkning for kød, se afsnit 12.10.

 


12.2 Angivelse af holdbarheden

Fødevarens faktiske holdbarhed bestemmer, hvorledes denne skal angives163:

  • For fødevarer med en holdbarhed på under 3 måneder, er det tilstrækkeligt at angive dag og måned.
  • For fødevarer med en holdbarhed på over 3 måneder, men højst 18 måneder, er det tilstrækkeligt at angive måned og år.
  • For fødevarer med en holdbarhed på over 18 måneder, er det tilstrækkeligt at angive året.

Holdbarhedsdatoen skal angives på følgende måde164:

  • "Bedst før", hvis datoen indeholder en angivelse af dagen.
  • "Bedst før udgangen af …" i andre tilfælde.
  • "Sidste anvendelsesdato" for fødevarer, som i mikrobiologisk henseende er meget let fordærvelige, samt fødevarer som efter en kort periode kan udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed.


Kommissionen fortolker ordlyden "bedst før", som indebærende, at fødevarenkan holde sig til og med den angivne dato.

"Bedst før"-mærkningen anvendes på fødevarer, som kvalitetsmæssigt forringes til at være uegnede til konsum før de eventuelt kommer til at udgøre en sundhedsrisiko. En "bedst før"-dato er derfor den dato, som fødevaren som minimum kan holde sig til – altså hvor fødevaren som minimum stadig har den rette kvalitet. Det vil altså sige, at "bedst før"-datoerne er vejledende, og hvis fødevaren lugter og smager fint, kan den sagtens spises.

"Sidste anvendelsesdato" anvendes på fødevarer, som kan udgøre en risiko for menneskers sundhed, hvis de spises efter holdbarhedstidens udløb. Sidste anvendelsesdato er derfor en absolut skæringsdato, som skal respekteres, idet produkterne kan udgøre en risiko, før de bliver kvalitetsmæssigt forringet. Desuden følger det af definitionen på "sidste anvendelsesdato", at fødevarer som i mikrobiologisk henseende er meget let fordærvelige (produkter der under normale omstændigheder fordærves indenfor ca. 5 dage ved 5 ºC) også skal mærkes med sidste anvendelsesdato. Der vil være tale om fødevarer som efter en kort periode, af kvalitetsmæssige grunde, vil være uegnet til konsum, fx rå medisterpølse, der ikke er vakuum- eller MAP pakket. Se i afsnit 12.9.4 om fødevarer med holdbarhed under 5 dage, som ikke betragtes som letfordærvelige.

For kølekrævende spiseklare produkter vil det være relevant at foretage en konkret (individuel) vurdering af, om produktet skal mærkes med "sidste anvendelsesdato" eller "bedst før".  Kølekrævende spiseklare produkter, hvor der er en risiko for vækst af sygdomsfremkaldende bakterier i holdbarhedsperioden, eller fødevaren er letfordærvelig, mærkes med "sidste anvendelsesdato". Er der tale om et spiseklart kølekrævende produkt, som er stabiliseret for vækst af sygdomsfremkaldende bakterier, eller på anden måde sikret fri for disse, så bør det som udgangspunkt mærkes med "bedst før". Alle øvrige produkter skal mærkes med "bedst før".

Det betyder i praksis, at produkter der er stabiliserede mod vækst af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, varmebehandlet i emballagen, kølekrævende produkter, som ikke er spiseklare, men som skal varmebehandles inden konsum, samt produkter der markedsføres som frosne, bør mærkes med "bedst før". Se eksempler i bilag 7.

 

12.2.1 Holdbarhedsmærkning i praksis

 

Beslutningen om, hvorvidt en fødevare skal mærkes med holdbarhedsangivelsen "bedst før" eller "sidste anvendelsesdato" skal træffes af den ansvarlige for mærkningen ved en konkret vurdering af produktet.

Vurderingen af, hvornår en fødevare kan udgøre en risiko ved holdbarhedsudløb, bør baseres på virksomhedens risikovurdering af produktet, herunder om holdbarheden er fastsat af kvalitetsmæssige hensyn eller af hensyn til fødevaresikkerheden. Hvis et produkt er kølekrævende, ikke spiseklart og beregnet til varmebehandling inden fortæring, så vil risikoen over tid ikke være kritisk i det færdige produkt, idet bakterierne fjernes ved tilstrækkelig tilberedning af produktet. Et sådan produkt bør derfor mærkes med "bedst før". Omvendt, hvis der er tale om et kølekrævende spiseklart produkt, hvor der kan ske vækst af sygdomsfremkaldende bakterier i produktet over tid, som ikke skyldes kontaminering forårsaget af dårlig køkkenhygiejne, så kan fødevaren udgøre en risiko, og holdbarhedsmærkningen bør derfor være "sidste anvendelsesdato". Vurderingen bør baseres på erfaring med forekomst af relevante sygdomsfremkaldende bakterier i produktet, samt mulighed for vækst i produktet i holdbarhedsperioden. Mulighed for vækst vurderes ud fra produktets fysisk/kemiske sammensætning (fx pH, vandaktivitet, saltindhold og indhold af tilsætningsstoffer), produktions- og pakkemetode, samt opbevaringstemperatur.

I vurderingen af om et produkt kan udgøre en risiko, er det specielt relevant at medtage bakterien Listeria monocytogenes (herefter benævnt Listeria) i overvejelserne, men også andre sygdomsfremkaldende bakterier kan være relevante afhængig af produkttype, fremstillingsproces og opbevaringsforhold. For yderligere information om vurdering af holdbarhed i relation til Listeria refereres til Fødevarestyrelsens vejledning nr. 9066 af 22. februar 2013 om holdbarhedsvurdering af fødevarer for Listeria monocytogenes.   

Nedenfor er lavet et beslutningstræ til hjælp for at bestemme den korrekte holdbarhedsmærkning.


 

 

For flere vejledende eksempler på holdbarhedsmærkning se bilag 6. Se endvidere afsnit 12.5 vedrørende fødevarer, der ikke skal holdbarhedsmærkes.

 

12.2.2 Placering af holdbarhedsdato

 

Ovennævnte mærkningsoplysninger skal ledsages af enten selve datoen eller en henvisning til det sted på pakningen, hvor datoen er anført165. Der er ikke nogen specifikke formkrav til en sådan henvisning, men den må ikke blive vildledende, dvs. at forbrugeren ikke må være i tvivl om, hvad der er holdbarhedsdatoen. Eksempelvis vil man som udgangspunkt kunne angive: "Bedst før: Se dåsens bund", ": Se flaskens kapsel" eller "Sidste anvendelsesdato: Se anden etiket". Det vil dog som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt at skrive "Bedst før: Se pakken".  Datoen skal omfatte en ukodet angivelse af dag, måned og år i den nævnte rækkefølge166.

For sampakninger mærket med "sidste anvendelsesdato", skal datoen angives på de enkelte færdigpakninger167.

 


12.3 Holdbarhedsdato for hønseæg (Gallus gallus)

For hønseæg er datoen for mindste holdbarhed fastsat til højst 28 dage efter lægningen, jf. handelsnormerne for æg168. Holdbarhedsdatoen for æg skal angives som " Bedst før (dag og måned)".

Hønseæg kan endvidere mærkes med datoen for sidste salgsfrist. Denne skal angives som "sidste salgsdato" efterfulgt af en ukodet angivelse af dag og måned i den nævnte rækkefølge. Sidste salgsdato er for hønseæg fastsat til 21 dage fra lægningen169, svarende til datoen for mindste holdbarhed minus 7 dage. Det betyder, at forbrugeren som minimum har 7 dage at anvende æggene i.



 


12.4 Mærkning med opbevarings- og anvendelsesforskrifter

Hvis holdbarheden af en fødevare afhænger af specielle opbevaringsforhold, skal den pågældende fødevare mærkes med en opbevaringsforskrift170. Der kan fx være tale om en vare, der skal opbevares ved højst 5º C, for at den kan bevare sine specifikke egenskaber indenfor den angivne holdbarhedsperiode. For opbevaring på frost er det også virksomheden, der selv fastsætter temperaturgrænsen fx -12º C eller -18º C, se endvidere afsnit 12.8 og kap. 16. Der gøres dog opmærksom på, at der for visse produkter findes særlige krav til opbevaringstemperaturer.

Anvendes betegnelsen "dybfrossen", skal reglerne om dybfrosne fødevarer overholdes, jf. afsnit 12.7 og kap. 16.

Fødevarer mærket med "bedst før" skal om nødvendigt suppleres med en anførelse af de opbevaringsforskrifter, som skal overholdes for at sikre den anførte holdbarhed171.

Fødevarer mærket med "sidste anvendelsesdato", skal altid forsynes med opbevaringsforskrifter172.

For at muliggøre korrekt opbevaring eller anvendelse af fødevarerne efter åbning af emballagen, skal opbevaringsforskrifterne og/eller anvendelsesperioden efter åbning om nødvendigt angives173.



 


12.5 Fødevarer der ikke skal holdbarhedsmærkes

​Der findes en række fødevarer og fødevaregrupper, for hvilke holdbarhedsdatoen ikke skal angives, fx friske frugter og grøntsager, bagerivarer som normalt anvendes inden 24 timer, vine, alkohol med mere end 10 % volumen alkohol, salt, sukker og sukkervarer, eddiker og tyggegummi. For en komplet liste over undtagne fødevarer henvises til mærkningsforordningens bilag X, stk. 1, litra d.


12.6 Mærkning med brugsanvisning og råd om håndtering

Mærkningen skal omfatte en brugsanvisning, hvis en udeladelse heraf vil kunne indebære, at den pågældende fødevare ikke kan anvendes på den rette måde174. Brugsanvisningen for en fødevare skal være udformet på en sådan måde, at fødevaren kan anvendes på en hensigtsmæssig måde175.

I visse tilfælde kan det fx være nødvendigt at give forbrugerne en oplysning om, hvorledes en fødevare skal behandles/tilberedes. Dette vil specielt gælde for fødevarer, som ikke er velkendte i Danmark, eller som har været udsat for en særlig behandling, som ikke er almindeligt kendt. Hvis der eksempelvis er tale om en fødevare, hvor der foreligger en risiko ,, skal brugsanvisningen angive hvordan fødevaren skal håndteres,

For nogle fødevarer er der desuden krav om råd om håndtering af fødevare176. Derudover skal visse fødevarer mærkes med brugsanvisning for korrekt håndtering, eksempelvis skal færdigpakket råt fjerkrækød mærkes med brugsanvisning om god køkkenhygiejne177.

For så vidt angår mærkning af escolar og oliefisk/smørmakrel, se afsnit 15.2.


 


12.7 Supplerende bestemmelser om mærkning af færdigpakkede dybfrosne fødevarer

Færdigpakkede, dybfrosne fødevarer, dvs. fødevarer, som efter dybfrysning og temperaturudligning overalt og uafbrudt holder en temperatur på -18 grader Co eller koldere, og som virksomheden ønsker at markedsføre som dybfrosne, skal mærkes med følgende oplysninger178:

  • Varebetegnelsen suppleres med oplysningen "Dybfrossen".
  • Oplysningen "Må ikke nedfryses igen efter optøning".
  • Datoen for "bedst før" skal ledsages af det tidsrum, i hvilket varen kan opbevares af forbrugeren under forskellige forhold og af angivelse af opbevaringstemperatur eller krav til opbevaringsudstyr.

Fx "opbevaring hos forbrugeren":

I køleskab: (+ 5 grader C) 2 dage, dog max. til …

I frostrum (-18 grader C) se dato for "bedst før".

Kravene i dette afsnit gælder dog ikke for konsumis179. Se om mærkning af dybfrosne engrosemballerede fødevarer under kapitel 16. Se om mærkning af frosset kød og tilberedt kød med nedfrysningsdato i bilag 3, pkt. 3.



 


12.8 Markedsføring af udløbne fødevarer

Fødevarer mærket med "sidste anvendelsesdato" må ikke markedsføres efter endt holdbarhed180. Derimod må fødevarer mærket med "bedst før" gerne markedsføres i alle led181, selvom holdbarhedsdatoen er overskredet, forudsat at fødevaren stadig er egnet til konsum.

Hvis udløbne fødevarer markedsføres, skal det være klart for modtageren, at der er tale om udløbne fødevarer. Det kan fx ske ved adskillelse fra andre lignende fødevarer og skiltning eller ved mærkning af hver enkelt vare med information om, at fødevaren har overskredet sin holdbarhedsdato.

Hvis en detailbutik markedsfører en udløben fødevare, er det som udgangspunkt butikkens ansvar, at fødevaren stadig er egnet til konsum. Vurderingen om, hvorvidt en fødevare efter udløb fortsat er egnet til konsum skal bygge på en faglig vurdering. Det forudsættes dog, at en udløben fødevare markedsføres med henblik på at skulle anvendes kort tid efter køb, så hvis en forbruger først anvender fødevaren på et senere tidspunkt, vil ansvaret for fødevarens egnethed til konsum komme til at ligge hos forbrugeren. Eller hvis forbrugeren lægger fødevaren ud i en varm bil i forbindelse med købet og fortsætter med at handle i et stykke tid, så fødevaren ender med at blive påvirket af varmen, vil ansvaret for fødevarens egnethed til konsum som udgangspunkt overføres til forbrugeren på det tidspunkt, hvor fødevaren lægges i bilen.


 


12.9. Mulighederne for holdbarhedsforlængelse

12.9.1 Korrekt valg af holdbarhedsmærkning ved oprindelig mærkning

 

Det er afgørende, at producenten foretager en korrekt vurdering af fødevarens mikrobiologiske tilstand, når denne vurderer, om fødevaren skal mærkes med "sidste anvendelsesdato" eller "bedst før", da fødevarens sammensætning afgør, hvilken holdbarhedsmærkning fødevaren skal have. Valget af holdbarhedsmærkning skal selvfølgelig være korrekt, og det er som udgangspunkt kun producenten af fødevaren, der kan vurdere, hvad der er korrekt for en konkret fødevare, da vedkommende bedst er i stand til at vurdere, om fødevaren kan gå hen og blive sundhedsskadelig eller ej.

Holdbarhedsmærkningen er desuden afgørende for, hvad producenten kan gøre med produktet i forhold til forlængelse af holdbarheden. Såfremt man ønsker at kunne holdbarhedsforlænge fødevaren, så kræver det, at den har været mærket med "bedst før", da dette ikke er en muligt for en "sidste anvendelsesdato"-fødevare. Men det er selvfølgelig afgørende, at den givne holdbarhedsmærkning er vurderet til at være korrekt for produktet, og ikke er valgt i et ønske om at kunne holdbarhedsforlænge i forbindelse med udløbet af fødevaren.

 

12.9.2 Fødevarer mærket med "bedst før"

 

Fødevarer med "bedst før" kan holdbarhedsforlænges ud fra en konkret vurdering af fødevarens holdbarhed, men det kræver, at man samtidig kan redegøre for, hvorfor man mener, at produktet kan holdbarhedsforlænges, da man som udgangspunkt skal sætte den rette holdbarhed fra starten. Det er her vigtigt at huske, at for at det er muligt at holdbarhedsforlænge, skal fødevaren kunne bevare sine specifikke egenskaber, jf. definitionen af "bedst før"-fødevarer, inden for hele den nye og forlængede holdbarhedsdato182. Der vil nemlig være fødevarer, som ikke kan holdbarhedsforlænges, fordi de ikke kan bevare deres specifikke egenskaber i henhold til mærkningsforordningens art. 2, stk. 2, litra r, men som godt kan sælges som udløbne fødevarer (se nedenfor), fordi de stadig er egnede til menneskeføde i henhold til fødevareforordningens art. 14.

Udover at et "bedst før"-produkt kan holdbarhedsforlænges, så kan det også både før og efter udløb på baggrund af en konkret vurdering anvendes til et nyt produkt med en ny forlænget holdbarhed. Læs mere i afsnit 12.9.4 nedenfor.

Ingen af de to nævnte situationer med holdbarhedsforlængelse kræver, at man gør forbrugeren opmærksom på, at holdbarheden er blevet forlænget for fødevaren. 12.9.3 Fødevarer mærket med "sidste anvendelsesdato"

Fødevarer mærket med "sidste anvendelsesdato" kan ikke holdbarhedsforlænges.  Det er dog muligt inden udløb af "sidste anvendelsesdato" at forarbejde fødevaren til et andet produkt og dermed give fødevaren en ny og længere holdbarhed. Men det kræver, at produktet under denne forarbejdning fx bliver varmebehandlet eller tilsvarende behandlet, så de sygdomsfremkaldende bakterier, som måtte være i produktet, bliver elimineret.

Fødevarer der er mærket med "sidste anvendelsesdato" må anvendes (fx opskæres) til nye produkter, som kun må sælges indenfor den oprindeligt fastsatte holdbarhed. Holdbarheden må kun forlænges, når der sker en forarbejdning.

 

12.9.4  Holdbarhed  - fra steg til frikadeller

 

Hvis en fødevare fx skal have en vis levetid som steg, derefter en vis levetid som koteletter og til sidst en levetid som frikadeller, så må man vurdere, om stegen og koteletterne ud fra en konkret faglig vurdering bør gives en "bedst før"-dato fra starten, også selvom de enkelte fødevares holdbarhed er kort. At en fødevare har en kort holdbarhed (fx under 5 dage) er ikke det samme som, at fødevaren er let fordærvelig. En fødevare er let fordærvelig, når den efter den korte fastsatte holdbarhed fordærves, så den er uegnet til konsum.

Hvis producenten har valgt at give sit produkt en meget kort holdbarhed, for kun at sælge den absolut bedste kvalitet, så er produktet ikke en letfordærvelig fødevare, men en fødevare med en meget kort holdbarhed. Hvis fx en kamsteg kan holde sig længere end den givne holdbarhed, og derfor evt. skæres op til koteletter og gives en ny holdbarhed, så er kamstegen ikke let fordærvelig eller kan udgøre en sundhedsrisiko umiddelbart efter udløb og skal derfor mærkes med en "bedst før"-dato.


 


12.10. Dobbelt holdbarhedsmærkning

Ved "dobbelt holdbarhedsmærkning" forstås mærkning med to forskellige holdbarhedsperioder ved to forskellige temperaturer, fx:

"Ved køb som frostvare, opbevaring ved max. X ºC, bedst før (dato)"

"Ved køb som kølevare, opbevaring ved max. Y ºC, bedst før (dato)"

I Danmark har vi fortolket mærknings- og hygiejnereglerne på en måde, der gør det muligt under visse betingelser at anvende dobbelt holdbarhedsmærkning for fødevarer. Den dobbelte holdbarhedsmærkning for henholdsvis køleholdbarhed og frostholdbarhed kan påsættes i de tilfælde, hvor virksomheden ved produktionens afslutning endnu ikke har besluttet, om varen skal sælges som kølevare eller som frostvare.

Det er kun muligt at anvende dobbelt holdbarhedsmærkning på fødevarer, der er mærket med "bedst før", idet det ikke er tilladt at markedsføre fødevarer mærket med sidste anvendelsesdato efter udløbet af denne183.

Dobbelt holdbarhedsmærkning skal foretages på en måde, så forbrugeren ikke vildledes, og mærkningen skal være udformet på en måde, der effektivt udelukker tvivl hos forbrugerne om, hvilken holdbarhed der lægges til grund. Sammenhængen mellem opbevaringstemperatur og holdbarhed skal tydeligt fremgå ved dobbelt holdbarhedsmærkning, fx ved at benytte teksten "Ved køb som frostvare…" eller "Ved køb som kølevare…", som angivet under definitionen af dobbelt holdbarhedsmærkning ovenfor.

Det er som udgangspunkt den virksomhed, der har ansvaret for fødevaren, som skal træffe beslutning om indfrysning og - for kød - skal kunne redegøre for, hvor lang stabiliseringsperioden er under de aktuelle opbevaringsforhold. Se bilag 3, nr. 3, om indfrysning af kød.

Alle virksomheder med egnede faciliteter til indfrysning har lov at indfryse kød og andre fødevarer med dobbelt holdbarhedsmærkning under forudsætning af, at de kan fremvise dokumentation for, at fødevaren er indfrosset under tilstrækkelig sikre omstændigheder, således at varerne bevarer kvaliteten i hele frostholdbarhedsperioden. Dokumentationen kan omfatte oplysninger fra leverandøren af fødevaren om forudsætninger for den anførte frostholdbarhed, eller en risikoanalyse foretaget af eller for den virksomhed, der indfryser fødevaren.

 

12.10.1. Dobbeltmærkning ved ændring af opbevaringstemperatur og holdbarhed

 

Hvis færdigpakkede fødevarer, fx i forbindelse med import, er mærket med en lavere opbevaringstemperatur end de temperaturer, der er gængse i Danmark, kan mærkningen ændres med en opbevaringstemperatur svarende til det, der normalt anvendes i Danmark, forudsat at holdbarhedstiden reduceres tilsvarende Det er således ikke tilladt kun at ændre opbevaringstemperatur og holdbarhed på den yderste emballage, således at fødevaren opbevares ved en højere temperatur end anført på de enkelte pakninger. Dette gælder også, selvom fødevaren senere skal forarbejdes på den virksomhed, hvor det opbevares.

Ændringen af holdbarhedsmærkningen skal ske ved en faglig kvalificeret vurdering. Angivelse af den nye opbevaringstemperatur og deraf følgende kortere holdbarhedstid kan ske enten ved dobbelt holdbarhedsmærkning eller ved ompakning.



 

 


 

160. Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004.

161. Kommissionens Forordning (EF) Nr. 589/2008 af 23. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for æg, artikel 13.

162. Kommissionens forordning (EF) Nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer.

163. Mærkningsforordningen, bilag X, stk. 1, litra c og stk. 2, litra c.

164. Mærkningsforordningen, bilag X, stk. 1, litra a og stk. 2, litra a.

165. Mærkningsforordningen, bilag X, stk. 1, litra b og stk. 2, litra b.

166. Mærkningsforordningen, bilag X, stk. 1, litra c og stk. 2, litra c.

167. Mærkningsforordningen, bilag X, stk. 2, litra d.

168. Kommissionens Forordning (EF) Nr. 589/2008 af 23. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for æg, artikel 13.

169. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag 3, afsnit X, kapitel I, pkt. 3.

170. Mærkningsforordningen, artikel 25, stk. 1.

171. Mærkningsforordningen, bilag X, stk. 1.

172. Mærkningsforordningen, bilag X, stk. 2.

173. Mærkningsforordningen, artikel 25, stk. 2.

174. Mærkningsforordningen, artikel 9, stk. 1, litra j.

175. Mærkningsforordningen, artikel 27, stk. 1.

176. Kommissionens forordning (EF) Nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer.

177. Mærkningsforordningens artikel 27, stk. 1.

178. Mærkningsbekendtgørelsen, § 6, stk. 1.

179. Mærkningsbekendtgørelsen, § 6, stk. 2.

180. Mærkningsforordningen, artikel 24, stk. 1.

181. Mærkningsforordningen, artikel 1, stk. 3.

182. Mærkningsforordningen, artikel 2, stk. 2, litra r.

183. Mærkningsforordningen, artikel 24, stk. 1.