Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:


4. Indhold af næringsstoffer og andre ingredienser

 

4.1 Tilladte vitaminer og mineraler

Kosttilskudsbekendtgørelsens § 2

Kosttilskudsdirektivets bilag 1

EU-listen over de vitaminer og mineraler, som må bruges i kosttilskud, står i direktivets bilag 1. Den gælder for alle kosttilskud, der markedsføres i Danmark, eller som produceres i Danmark med henblik på markedsføring i andre EU-lande.

Følgende vitaminer må bruges: vitamin A, vitamin D, vitamin E, vitamin K, thiamin (vitamin B1), riboflavin (vitamin B2), niacin, pantothensyre, vitamin B6, folsyre, vitamin B12, biotin og vitamin C.

Følgende mineraler må bruges: calcium, magnesium, jern, kobber, jod, zink, mangan, natrium, kalium, selen, chrom, molybdæn, fluor, chlorid, phosphor, bor og silicium.


4.2 Tilladte kilder til vitaminer og mineraler

Kosttilskudsbekendtgørelsens § 2

Kosttilskudsdirektivets bilag 2

Listen over de kilder til vitaminer og mineraler, som må bruges i kosttilskud, står i direktivets bilag 2. Listen er flere gange udvidet med nye kilder ved nye forordninger.

Forordning nr. 1170/2009

Forordning nr. 1161/2011

Forordning nr. 119/2014

Forordning nr. 2015/414

Forordning nr. 2017/1203

Virksomheder kan søge EU-Kommissionen om godkendelse af nye kilder efter fx reglerne om nye fødevarer og fødevareingredienser, hvor der udelukkende er fokus på sikkerhed. Efterfølgende kan virksomheden søge om godkendelse efter reglerne i kosttilskudsdirektivet, hvor der også er fokus på stoffets optagelighed. EU-Kommissionen opdaterer listen over kilder, når nye kilder er godkendt. Fødevarestyrelsen har ikke mulighed for at tillade andre kilder.

Listen gælder for alle kosttilskud, der markedsføres i Danmark, eller som produceres i Danmark med henblik på markedsføring i andre EU- og EØS-lande samt Tyrkiet.

Der er specifikationer for identitet og renhed. For vitaminer og mineraler med E-numre (fx riboflavin E 101) kan specifikationer findes i tilsætningsstofreglerne.

Forordning om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer

For de tilladte vitamin- og mineralkilder, hvor der ikke er renhedskriterier i EU-lovgivningen, gælder de almindeligt accepterede renhedskriterier, som anbefales af internationale organer, indtil der er vedtaget EU-kriterier. Sådanne internationale specifikationer kan findes i bl.a. Compendium of Food Additives Specifications (CX), europæiske farmakopéer, Food Chemical Codex (FCC) og the U.S. Pharmacopeial Convention (USP).

4.3 Tilladte mængder af vitaminer og mineraler

Fødevareforordningens artikel 14

Der er i kosttilskudsreglerne ikke maksimumsmængder for indhold af vitaminer og mineraler i kosttilskud.

De tidligere danske maksimumsmængder fra 1996 var forældede, og de blev derfor ophævet pr. 1. januar 2018. Virksomhederne skal sikre sig, at deres markedsførte kosttilskud ikke er sundhedsskadelige. Virksomhederne kan fx følge Fødevarestyrelsens vejledende værdier (se bilag A og B) eller selv dokumentere sikkerheden af næringsstofindholdet (se punkttegn 4 i afsnittets opsummering). .

DTU Fødevareinstituttet har gennemgået det samlede videnskabelige grundlag for indtagelse af vitaminer og mineraler (se Fødevarestyrelsens hjemmeside). Efterfølgende har Fødevareinstituttet rådgivet om nye værdier for, hvor meget kosttilskud maksimalt bør indeholde af forskellige næringsstoffer, for at forbrugere ikke risikerer at få for meget.

De nye værdier er fastsat ud fra en videnskabelig risikovurdering baseret på almindeligt anerkendte videnskabelige data, og under hensyn til forskellige forbrugergruppers varierende grad af følsomhed, når nødvendigt. Desuden er der for relevante næringsstoffer taget hensyn til indtag af vitaminer og mineraler fra andre kilder i kosten. 1

UL (Tolerable Upper Intake Level) er en betegnelse for den øvre tolerable grænse for et længerevarende dagligt indtag, der samtidig vurderes uden risiko for helbredet hos raske personer. Denne øvre tolerable grænse er fastsat af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og varierer fra næringsstof til næringsstof og typisk også med forbrugernes alder. For kobber har DTU anvendt ADI (Acceptable Daily Intake) frem for UL, da vurderingen af kobbers ADI-værdi er nyest.

For enkelte næringsstoffer har data ikke været tilstrækkeligt til at opstille en UL-værdi, og derfor er en midlertidig vejledende grænse (TGL - Temporary Guidance Level) blevet fastsat af DTU Fødevareinstituttet.

De nye vejledende værdier er beregnet på denne vis: UL/ADI/TGL for den mest sårbare befolkningsgruppe fratrukket et almindeligt indtag fra kosten.

Hvilken befolkningsgruppe, der er den mest sårbare, afgøres ud fra, om der er fastsat forskellige UL/ADI/TGL-værdier for børn, unge, voksne, gravide eller ældre. I disse tilfælde vil den mest sårbare gruppe som regel være den gruppe, der har den laveste UL/ADI/TGL-værdi. Hvis der ikke er fastsat forskellige UL/ADI/TGL-værdier, vil den mest sårbare gruppe som regel være voksne mænd, fordi de spiser mest. DTU Fødevareinstituttet har dermed set på, hvilken gruppe der kan risikere den største UL/ADI/TGL-overskridelse.

For mangan, silicium og chrom er der hverken fastsat en UL-, ADI- eller TGL-værdi på grund af manglende data. En manglende fastsættelse af en UL-, ADI- eller TGL-værdi afspejler ikke, at et stof er sikkert at indtage. DTU Fødevareinstituttet har i stedet taget udgangspunkt i europæisk indtagelsesdata fra EFSA-vurderinger for at udlede en vejledende værdi for disse stoffer.

EFSA har vurderet, at thiamin (vitamin B1), biotin, pantothensyre, vitamin B12 og riboflavin (vitamin B2) har en lav risiko for at være toksisk, og derfor er der ikke opstillet en vejledende værdi for maksimalt indhold af disse næringsstoffer. Virksomheder kan derfor tilsætte stofferne i den mængde, som de ønsker.

De vejledende værdier for maksimalt indhold af vitaminer og mineraler står i denne vejlednings bilag A (voksne og børn fra 11 år) og bilag B (børn 1-2 år og børn 3-10 år). De vejledende værdier for kosttilskud til spædbørn står i bilag C og er fastsat på baggrund af myndighedernes anbefalinger om tilskud til kosten (se afsnit 4.4).

Fødevarestyrelsen anbefaler, at indholdet af næringsstoffer i kosttilskud ikke overskrider de vejledende værdier. Bemærk, at et enkelt analyseresultat, der ligger inden for de vejledende tolerancer (se bilag E), ikke nødvendigvis betyder, at indholdet kan vurderes som sikkert (selvom det deklarerede indhold ligger under Fødevarestyrelsens vejledende værdier). Produktet skal med eventuelle variationer og udsving stadig være sikkert at indtage.

​Eksempel:
 Et kosttilskud, markedsført til voksne og børn fra 11 år, er mærket med et indhold på 12 mg vitamin B6. Den deklarerede mængde dækker over 11,5 – 12,4 mg (afrunding). Ifølge EU-retningslinjer bør den målte værdi ved kontrol ligge inden for en tolerance på -20 % /+50 % af den deklarerede værdi for vitaminer i kosttilskud. Dette svarer til et toleranceinterval på 9,2-19 mg vitamin B6. Dette er ikke ensbetydende med, at et indhold på op til 19 mg er sikkert og dermed accepteres af Fødevarestyrelsen ved kontrol, da fx UL kan være overskredet for målgruppen.

Virksomheden har udført en analyse af produktets indhold af vitamin B6. Analyseresultatet viser, at indholdet er 15 mg, hvilket er inden for det interval beskrevet i EU-retningslinjerne for tolerancer. Indholdet overskrider Fødevarestyrelsens vejledende værdier for maksimalt indhold (14 mg - se bilag A), hvilket umiddelbart vil være i orden, hvis der ikke samtidig er tale om UL-overskridelse (UL er 15 mg/dag for 11-14 årige børn). Virksomheden skal derfor tage højde for bl.a. analyseresultater og tilhørende analyseusikkerhed i deres risikoanalyse og kunne dokumentere, at kosttilskuddet er sikkert for målgruppen.

*Bemærk, at den deklarerede værdi skal være en gennemsnitsværdi af målte værdier, og at den derfor ikke konsekvent må ligge i yderpunkterne af toleranceintervallet (se mere i bilag E).

Virksomheden skal dog ikke lave en udredning af sikkerheden, når analyseresultatet ligger mellem den vejledende værdi og UL, hvis

1) virksomheden kan vise, at deres analyser ligger (pænt fordelt) inden for toleranceintervallet af den deklarerede værdi (som ikke overstiger Fødevarestyrelsens vejledende værdier), og

2) toleranceintervallet for den deklarerede værdi ikke overskrider UL for målgruppen.

Virksomheder bør have fokus på, at indholdet ikke overstiger UL/ADI/TGL for den mest sårbare gruppe.

Der er behov for yderligere dokumentation for sikkerhed, hvis et produkts deklarerede indhold overstiger Fødevarestyrelsens vejledende værdier. Som udgangspunkt vil Fødevarestyrelsen ikke anse et næringsstofindhold for sundhedsskadeligt, hvis det ligger under UL/ADI/TGL for den mest sårbare gruppe.

Virksomheden skal dog også have dokumentation for produktets sikkerhed, når det deklarerede indhold ligger mellem de vejledende værdier og UL/ADI/TGL.

Virksomheder bør være særligt opmærksomme på sikkerheden af deres produkter, hvis en af de deklarerede værdier er lig UL/ADI/TGL for målgruppen eller over (se kapitel 9).

Omfanget af dokumentationen vil blive vurderet konkret i forhold til næringsstoffets toksicitet, den tilsatte mængde, målgruppens sårbarhed og lignende.

Bruger virksomheden en UL/ADI/TGL-værdi for andre grupper end den mest sårbare, vil det være relevant at se på virksomhedens markedsføring af produktet (målgruppe) samt dokumentation for sikkerheden af det konkrete produkt til den pågældende målgruppe (omfang afhænger af bl.a. målgruppe). Det er fx ikke nødvendigt, at virksomheden dokumenterer sikkerheden af et produkt for børn, hvis produktet alene bliver markedsført til voksne. Se afsnit 5.12 for vejledning om angivelse af aldersgrupper på kosttilskud.

Som en overordnet opsummering gælder som udgangspunkt følgende krav til sikkerhedsdokumentation for vitamin- og mineralindhold:

  • Deklareret indhold følger vejledende værdi:
    • Ingen dokumentationskrav.
  • Deklareret indhold ligger mellem vejledende værdi og UL/ADI/TGL:
    • Kort henvisning til fx EFSA's vurdering eller DTU's grundlag.
  • Deklareret indhold er lig eller tæt på UL/ADI/TGL:
    • Kort henvisning til fx EFSA's vurdering eller DTU's grundlag.
  • Deklareret indhold ligger over UL/ADI/TGL:
    • Fuld sikkerhedsvurdering med tydelig forklaring af, hvilke videnskabelige studier er inddraget, og hvorfor de gør sig gældende. Det vil ikke være tilstrækkeligt kun at inddrage studier, der viser det ønskede. Virksomheder kan finde inspiration til litteratursøgning m.m. i vejledning om sikkerhedsvurdering af kosttilskud.

I alle fire tilfælde vil det for producenter og importører være vigtigt at sikre, at udsving i indhold i forhold til det deklarerede, herunder fx råvarevariation, ikke leder til UL/ADI/TGL-overskridelse (se eksempel ovenfor om analyseresultater og tolerancer). For produkter, der indeholder næringsstoffer med en TGL-værdi, skal også samhandelsvirksomheder forholde sig til udsving i indhold (se kapitel 9). Det skyldes, at TGL-værdierne er fastsat i Danmark, og virksomheder i andre EU-lande ikke kender til disse.

Der er en overgangsperiode, så virksomheder får tid til at omstille produktionen. Frem til den 1. januar 2020 må virksomheder producere, mærke og markedsføre kosttilskud med det næringsstofindhold, der var tilladt før ophævelsen af de danske maksimumsmængder, og markedsføringen af disse må fortsætte, indtil produktlagrene er opbrugte. Fødevarestyrelsen anbefaler dog, at virksomheder reformulerer (nedsætter mængden i eller lader stoffet udgå helt af) de produkter, hvis indhold overstiger UL/ADI/TGL, så snart som muligt.

1 For visse næringsstoffer gælder UL ikke for den øvrige (ikke-berigede) kost; fx for magnesium og folsyre.


4.4 Kosttilskud, der markedsføres til børn

Virksomheder kan markedsføre kosttilskud til børn, selvom myndighederne ikke anbefaler målgruppen et tilskud. Der er kun officielle anbefalinger til enkelte særlige undergrupper (se afsnit 3.1 og Fødevarestyrelsens hjemmeside). Se afsnit 5.12 for information om reglerne for angivelse af aldersgrupper på kosttilskud.

Fødevarestyrelsens vejledende værdier for maksimalt indhold af vitaminer og mineraler i kosttilskud til børn 1-2 år og børn 3-10 år står i bilag B. Der er ikke vejledende værdier for samtlige næringsstoffer i kosttilskud til spædbørn under 1 år, da myndighederne alene anbefaler tilskud af vitamin D (10 μg pr. dag) til denne målgruppe samt tilskud af jern (4 eller 8 mg pr. dag afhængig af mængden af modermælkserstatning) til for tidligt fødte og spædbørn med for lav fødselsvægt. Disse to anbefalinger står også i bilag C.

Hvis en virksomhed ønsker at markedsføre andre kosttilskud til spædbørn, skal virksomheden dokumentere sikkerheden (se afsnit 4.3). UL-værdierne for vitamin D til spædbørn fremgår ikke af bilag C, da Fødevarestyrelsen fraråder, at kosttilskud til spædbørn indeholder mere end de officielle kosttilskudsanbefalinger. Den nyeste vurdering af vitamin D fra EFSA ligger på deres hjemmeside.

EFSA's hjemmeside

De tidligere danske referenceværdier for kosttilskud til børn (1-10 år) fra 1996 var forældede og blev derfor ophævet pr. 1. januar 2018. Nu skal virksomheden bruge referenceværdierne for voksne, som findes i mærkningsreglerne, ligesom det er tilfældet i andre EU-lande.

Fødevareinformationsforordningens bilag xiii, del a, pkt. 1

Hvis et kosttilskud er markedsført til børn fra 3 år, kan de tilsætningsstoffer, der er godkendt til kosttilskud, bruges (se afsnit 4.8). Det er på nuværende tidspunkt ikke tilladt at bruge tilsætningsstoffer i kosttilskud til børn under 3 år.

Tilsætningsforordningens bilag II, del E, fødevarekategori 17

Det er muligt at markedsføre det samme kosttilskudsprodukt til både børn og voksne med tydelig angivelse af forskellige anbefalede daglige doser. En forudsætning for dette er, at mærkningen ikke vildleder forbrugerne, samt at andre relevante regler, fx tilsætningsstofreglerne, er overholdt i forhold til begge grupper.


4.5 Visse andre stoffer end vitaminer og mineraler

Bekendtgørelsen om tilsætning af visse andre stoffer 

Berigelsesvejledningen

Der er særlige regler for kosttilskud, der er tilsat andre stoffer end vitaminer og mineraler, når produkterne skal markedsføres til forbrugere i Danmark.

Disse andre stoffer er fx cholin, koffein, creatin, glucuronolacton, inositol, lutein eller specifikke aminosyrer (fx L-arginin). Stofferne kan også være ekstraheret fra planter (fx lycopen fra tomat).

Virksomheden skal sende en anmeldelse om tilsætning af næringsstoffer til Fødevarestyrelsen, hvis der i et kosttilskud er tilsat andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning i en mængde over de generelle tilladelser. Er det ønskede stof ikke i de generelle tilladelser, skal virksomheden søge om godkendelse af et nyt stof.

Anmeldelse af stoffer og ansøgning om godkendelse af et nyt stof skal sendes senest seks måneder, før produktet markedsføres i Danmark. Først når virksomheden har modtaget tilladelse til tilsætningen fra Fødevarestyrelsen, skal de registrere (anmelde) selve kosttilskuddet (se kapitel 6).

 

Vurderer virksomheden, at et planteekstrakt, der indeholder et stof med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, ikke er omfattet af reglerne om visse andre stoffer, skal virksomheden ved kontrol kunne dokumentere dette samt produktsikkerheden (se afsnit 4.6).


4.6 Planteingredienser og mineralske og animalske ingredienser

Kosttilskud kan indeholde ingredienser som fx hvidløg, hyben, fiskeolie og planter samt planteekstrakter.

Virksomheden skal sikre sig den nødvendige viden om indholdet og sikkerheden af ingredienser og stoffer i kosttilskuddet, før produktet markedsføres. Det er virksomhedens ansvar at dokumentere, at der ikke er sikkerhedsmæssige risici ved indtagelsen af kosttilskuddene, at ingredienserne er tilladte at bruge og markedsføre, og at sikkerhedsvurdere, hvis nødvendigt.

Fødevarestyrelsen har lavet en vejledning, der specifikt giver hjælp til udarbejdelsen af en sikkerhedsvurdering af planteingredienser og -ekstrakter i kosttilskud.

Vejledning om sikkerhedsvurdering af kosttilskud

DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet "Drogelisten", som er en samling af planter, plantedele og svampe, der kan udgøre et sikkerhedsmæssigt problem baseret på toksikologiske vurderinger. Listen er kun vejledende, ikke udtømmende og ikke nødvendigvis opdateret. Det er ikke Fødevarestyrelsens ansvar at opdatere Drogelisten. Lister fra andre lande kan også bruges i vurderingen af et kosttilskuds sikkerhed.

Drogelisten og dets tillæg

EFSA's plantekompendium

Ved produktsikkerhedskontrol kan Fødevarestyrelsen bede om at se virksomhedens sikkerhedsvurdering.

Fødevarestyrelsens vurdering kan afvige fra Drogelisten, fx i tilfælde af ny videnskabelig evidens om risici eller dokumentation fra virksomheden. Det er derfor vigtigt, at virksomheden holder sig orienteret om eventuel nyere videnskabelig evidens. Fødevarestyrelsen har viden om, at nogle planter, der bruges i kosttilskud (til fx præstationsfremmende eller slankende formål), kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for forbrugerne. Fødevarestyrelsen har efter vurdering af konkrete produkter påbudt en tilbagetrækning eller tilbagekaldelse fra markedet baseret på bl.a. risikovurderinger fra DTU Fødevareinstituttet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (tidligere Klagecentret) har behandlet klager over Fødevarestyrelsens påbud om tilbagetrækning fra markedet af kosttilskud med forskellige planter og stoffer (se bilag F). Det kan ikke udelukkes, at planterne og stofferne nævnt i afgørelserne på et senere tidspunkt kan blive vurderet sikre grundet ny viden.

 

Klagenævnets hjemmeside

 

Kosttilskud, der er vurderet sundhedsskadelige, eller hvor der er risiko for, at kosttilskuddet er sundhedsskadeligt, må ikke markedsføres (se afsnit 2.1). Er et sundhedsskadeligt produkt indført til Danmark fra et andet EU-land (samhandel), skal den danske virksomhed som udgangspunkt destruere det eller underkaste det en særlig behandling i Danmark. Hvis myndighederne i det andet EU-land er enige med Fødevarestyrelsens vurdering af det sundhedsskadelige, kan den danske virksomhed dog returnere det til den EU-virksomhed, som har solgt produktet til den danske virksomhed. EU-virksomheden skal så destruere produktet eller, hvis muligt, behandle produktet på en sådan måde, at det ikke er sundhedsskadeligt længere.

 

Den danske virksomhed skal inden tilbagesending af et kosttilskud produceret i et andet EU-land indhente en erklæring fra den kompetente myndighed i det andet EU-land. Erklæringen skal indeholde en accept af, at kosttilskuddet sendes til en navngiven virksomhed, og hvad der skal ske med produktet (destruktion eller behandling, så det ikke er sundhedsskadeligt).

 

Hvis et sundhedsskadeligt produkt er importeret fra tredjeland til Danmark, skal den danske virksomhed underkaste det en særlig behandling i Danmark, destruere det eller sende det tilbage til tredjelandet. Sidstnævnte mulighed kræver, at de kompetente myndigheder i tredjelandet i deres erklæring (indhentet af den danske virksomhed) har angivet, at deres nationale regler eller internationale regler fastsætter, at produktet kan markedsføres i tredjelandet. Det vil sige, at ved både samhandel og import skal myndighederne i henholdsvis EU-landet eller tredjelandet skriftligt have accepteret at modtage de sundhedsskadelige produkter.

 

Fødevareforordningens artikel 13, stk. 2, litra A

Kontrolforordningens artikel 19, stk. 1, litra a

 

Der er også regler for, hvordan farlige fødevarer skal trækkes tilbage fra markedet eller eventuelt tilbagekaldes fra de endelige forbrugere.

 

Tilbagetrækningsvejledningen

 

Vær opmærksom på, at hvis der sker en markant opkoncentrering (40 gange eller mere) eller et indholdsstof i fx et planteekstrakt får en renhed på minimum 50 %, så skal virksomheden overholde reglerne for tilsætning af visse andres stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer (se afsnit 4.5). Fødevarestyrelsen kan bede om virksomhedens dokumentation for, at stoffet ikke hører under disse regler. Dette kan gøres ved oplysninger om fremstillingsmetoden, analysecertifikater eller lignende.

 

Bekendtgørelse om tilsætning af visse andre stoffer til fødevarer

 


4.7 Nye fødevareingredienser (novel food)

Novel food-forordningen

Novel food-vejledningen

Reglerne for nye fødevareingredienser regulerer stoffer og ingredienser (herunder udtræk af ingredienser af vegetabilsk, animalsk eller mineralsk oprindelse), som ikke har været brugt i EU i nævneværdigt omfang før den 15. maj 1997.

Forordningen kan være relevant både for nye kilder til vitaminer og mineraler, nye ingredienser (fx planteekstrakter eller andre stoffer end vitaminer og mineraler) eller nye fremstillingsmetoder.


4.8 Fødevaretilsætningsstoffer

Fødevaretilsætningsforordningen

Kosttilskud må kun indeholde EU-godkendte fødevaretilsætningsstoffer. Se nedenstående bilag for de tilsætningsstoffer, der må bruges i kosttilskud markedsført til børn fra 3 år.

Fødevaretilsætningsforordningens bilag II, del E, fødevarekategori 17

 


4.9 Enzymer

Enzymforordningen

Tilsætningsbekendtgørelsen

Enzymer tilsat med et teknologisk formål er reguleret af EU-regler, og Danmark har derudover særlige danske regler for godkendelse af disse enzymer. Den danske godkendelsesordning gælder for enzymer tilsat med et teknologisk formål på et hvilket som helst trin af fremstillingen, forarbejdningen, tilberedningen, behandlingen, emballeringen, transporten eller opbevaringen af fødevarerne.

Enzymer tilsat kosttilskud med et ernæringsmæssigt eller fysiologisk formål, kan bruges som andre fødevareingredienser. Virksomheden skal sikre sig, at disse enzymer ikke fx er novel food, sundhedsskadelige eller uegnede som menneskeføde.


4.10 Ekstraktionsmidler

Tilsætningsbekendtgørelsen

Ekstraktionsmidler, der bruges til fx planteudtræk, skal overholde tilsætningsreglerne.

 

Vær opmærksom på, at hvis der sker en markant opkoncentrering (40 gange eller mere) eller et indholdsstof får en renhed på minimum 50 %, så skal virksomheden overholde reglerne for tilsætning af visse andres stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer (se afsnit 4.5).


4.11 Mikrobielle kulturer

​Der er ikke særlige regler for mikrobielle kulturer, og de kan bruges som andre fødevareingredienser. Virksomhederne skal sikre sig, at kulturerne ikke fx er novel food, sundhedsskadelige eller uegnede som menneskeføde.

Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.