Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

46.1 Nødslagtning af dyr uden for slagteri

 

Man må kun nødslagte dyr, hvis der er tale om et i øvrigt sundt dyr, som har været udsat for en ulykke og derfor bliver aflivet på primærbedriften. Fx kan man nødslagte et dyr med et brækket ben, hvis dyrlægen vurderer, at kødet efter den slagtemæssige behandling vil være egnet til konsum.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit I, kapitel VI, punkt 1 og 2

Det er altså ikke tilladt at slagte et sygt dyr med henblik på salg af kødet. Hvis besætningsejeren vurderer, at kødet fra dyret kan være egnet til menneskeføde, har ejeren lov til at hjemmeslagte dyret, men kødet må kun bruges i ejerens egen husholdning.

Hvis et dyr nødslagtes på bedriften, skal der af hygiejniske grunde gå kortest mulig tid mellem aflivningen og den slagtemæssige behandling af dyret.

Det er en forudsætning for nødslagtning på bedriften, at en embedsdyrlæge har undersøgt dyret inden aflivning. Embedsdyrlægen skal overvåge bedøvelse og slagtning af dyret og udfærdige et certifikat, som skal følge med det nødslagtede dyr til slagteriet.

 

Det kan fx. være nødvendigt at nødslagte et dyr uden for slagteriet i disse tilfælde: 

  • Et frisk knoglebrud, fx ved trafikuheld.
  • Bækkenbrud eller udskridning, fx efter kælvning, hvis en ko ikke kan rejse sig, og dyrlægen bedømmer, der er tale om fx knoglebrud.
  • Et friskt sår i en klov, fx efter at et dyr har trådt på et søm.

Man må derimod ikke nødslagte dyr uden for et slagteri, hvis dyrlægen bedømmer, at en ko har fx mælkefeber og skal behandles for dette, eller hvis der er udviklet en klovbyld.