Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:


46. Slagtning uden for slagteri

Som udgangspunkt skal slagtedyr være levende og raske, når de kommer ind på slagteriet for at blive slagtet. Det er nødvendigt for at sikre hygiejnen ved bedøvelse og afblødning af slagtedyrene. Der er nogle undtagelser, som er beskrevet i det følgende.

46.1 Nødslagtning af dyr uden for slagteri

Man må kun nødslagte dyr, hvis der er tale om et i øvrigt sundt dyr, som har været udsat for en ulykke og derfor bliver aflivet på primærbedriften. Fx kan man nødslagte et dyr med et brækket ben, hvis dyrlægen vurderer, at kødet efter den slagtemæssige behandling vil være egnet til konsum.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit I, kapitel VI, punkt 1 og 2

Det er altså ikke tilladt at slagte et sygt dyr med henblik på salg af kødet. Hvis besætningsejeren vurderer, at kødet fra dyret kan være egnet til menneskeføde, har ejeren lov til at hjemmeslagte dyret, men kødet må kun bruges i ejerens egen husholdning.

Hvis et dyr nødslagtes på bedriften, skal der af hygiejniske grunde gå kortest mulig tid mellem aflivningen og den slagtemæssige behandling af dyret.

Det er en forudsætning for nødslagtning på bedriften, at en embedsdyrlæge har undersøgt dyret inden aflivning. Embedsdyrlægen skal overvåge bedøvelse og slagtning af dyret og udfærdige et certifikat, som skal følge med det nødslagtede dyr til slagteriet.

 

Det kan fx. være nødvendigt at nødslagte et dyr uden for slagteriet i disse tilfælde: 

  • Et frisk knoglebrud, fx ved trafikuheld.
  • Bækkenbrud eller udskridning, fx efter kælvning, hvis en ko ikke kan rejse sig, og dyrlægen bedømmer, der er tale om fx knoglebrud.
  • Et friskt sår i en klov, fx efter at et dyr har trådt på et søm.

Man må derimod ikke nødslagte dyr uden for et slagteri, hvis dyrlægen bedømmer, at en ko har fx mælkefeber og skal behandles for dette, eller hvis der er udviklet en klovbyld.


 


46.2 Slagtning på bedriften af vilde husdyr

I Danmark er der udviklet en praksis, hvor man slagter meget "vilde" husdyr uden for slagteriet efter principperne for nødslagtning. Det er dyr, som ved transport til slagteriet kan udgøre en fare for sig selv eller for de personer, der håndterer dem, fx kødkvæg eller dyr som heste, kvæg, får og geder, der bliver anvendt til naturpleje.

Det kræver, at ejeren i hvert enkelt tilfælde anmoder en embedsdyrlæge om at foretage levende syn af dyret. Dyrlægen udfærdiger sammen med ejeren en ejer-dyrlægeerklæring, som skal følge dyret til slagteriet. Dyrlægen skal have bedømt dyrene som i øvrigt sunde, raske og egnet til slagtning



 


 


46.3 Slagtning på bedriften af opdrættede strudsefugle, parrettåede hovdyr og bison

Opdrættet vildt, fx opdrættede strudsefugle og hjorte, kan aflives på bedriften før transport til slagteriet. Det er tilladt af hensyn til dyrevelfærden og arbejdssikkerheden.

Bison kan behandles på tilsvarende måde. Bison anses juridisk for tamkvæg, men dyrene er ikke tamme på samme måde som almindeligt kvæg.

Hvis man afliver og afbløder opdrættede strudsefugle, opdrættet vildt eller bison på bedriften, skal en embedsdyrlæge have undersøgt dyrene inden aflivning og finde dyrene egnede til slagtning. Embedsdyrlægen og ejeren udfærdiger en ejer–dyrlægeerklæring, som skal sendes med dyrene til slagteriet. Fødevarestyrelsen kan dog tillade, at lederen af den fødevarevirksomhed, der sender opdrættet vildt, strudsefugle og bison til slagteriet efter slagtning og afblødning på bedriften, selv attesterer, at slagtning og afblødning er foregået korrekt.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit III, punkt 3a
Hygiejnebekendtgørelsen, § 39 
Ejererklæring og sundhedscertifikat

For at sikre en god hygiejne skal der være et opsamlingssted, hvor embedsdyrlægen kan undersøge dyrene inden slagtning, og faciliteter, som egner sig til slagtning og afblødning af dyrene.

Som forudsætning for slagtning på bedriften skal besætningen også være under regelmæssig dyrlægekontrol for at sikre besætningens generelle sundhedstilstand. Kravet opfyldes fx ved besøg fra den praktiserende dyrlæge og desuden via Landbrugsstyrelsens kontrol med primærproducenter.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit III, litra b)

Det er besætningsejerens ansvar at underrette Fødevarestyrelsen om slagtedatoen og tidspunktet for slagtning. Fødevarestyrelsen skal have oplysningerne i god tid inden den planlagte slagtning. Gerne senest en uge før slagtningen, så Fødevarestyrelsen kan tilrettelægge det levende syn af slagtedyrene.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit III, litra d)


46.4 Slagtning af visse fjerkræ på bedriften

Det er i nogle situationer tilladt at slagte visse fjerkræ på bedriften.
Ved visse fjerkræ forstås:

  • Fjerkrækroppe til senere udtagning.
  • Gæs og ænder, der er opdrættet til produktion af foie gras.
  • Fugle, der ikke betragtes som tamfugle, men opdrættes som tamdyr, og som er slagtet på opdrætsstedet, fx fasaner og vagtler.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit II, kapitel IV, punkt 1, b) litra i

Der er dog særlige regler for stalddørssalg, hvor besætningsejere har direkte levering til den endelige forbruger eller til lokale detailvirksomheder, der leverer små mængder kød af fjerkræ, kaniner eller vildt direkte til den endelige forbruger. Se afsnit 89. Stalddørssalg.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit II, kapitel VI

Som forudsætning for slagtning på bedriften skal besætningen være under regelmæssig dyrlægekontrol for at sikre besætningens generelle sundhedstilstand. Kravet om regelmæssig dyrlægekontrol opfyldes via Landbrugsstyrelsens kontrol med primærproducenter.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit II, kapitel VI, punkt 1

Slagtet fjerkræ skal følges af et certifikat, der er udstedt af Fødevarestyrelsen til slagteriet.
Certifikat på www.fvst.dk 

For at sikre en god hygiejne skal der være et opsamlingssted, hvor embedsdyrlægen kan undersøge dyrene inden slagtning, og faciliteter, som egner sig til slagtning og afblødning af dyrene.
Det er besætningsejerens ansvar at underrette Fødevarestyrelsen om slagtedatoen og tidspunktet for slagtning. Fødevarestyrelsen skal have oplysningerne i god tid inden den planlagte slagtning. Gerne senest en uge før slagtningen, så Fødevarestyrelsen kan tilrettelægge det levende syn af slagtedyrene.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit II, kapitel VI, punkt 2

 


46.5 Gårdslagtning

​Nogle landmænd (primærproducenter) ønsker at slagte deres dyr på gården, så dyrene undgår transport til et slagteri. Gårdslagtning giver mulighed for, at et autoriseret slagteri kan have en mobil enhed, der kan bedøve og afbløde alle typer af slagtedyr på gården, hvorefter den slagtemæssige behandling af slagtedyret foregår på slagteriet.

Læs mere om kontroludgifter ved gårdslagtning og autorisation af slagteri på Fødevarestyrelsens hjemmeside.


Definitioner

  • Gårdslagtning: Når et autoriseret slagteri bedøver og afbløder dyr på gården.
  • Mobil enhed: Det udstyr, som slagteriet bruger ved bedøvelse og afblødning af dyr på gården og ved transport af slagtekroppen til det stationære slagteri.
  • Indhegnet område: Et afgrænset område, hvor dyrlægen kan foretage AM-kontrollen korrekt. Om-rådet kan eventuelt også bruges til bedøvelse og afblødning af dyrene, så det foregår fødevaresikkerheds-, dyresundheds- og dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. Området kan være en permanent opsætning eller flytbart udstyr.
  • AM-kontrol: Det levende syn af slagtedyret – Fødevarestyrelsen foretager dette forud for slagtning.
  • PM-kontrol: Kontrollen af slagtekroppen og organerne – Fødevarestyrelsen foretager dette efter den slagtemæssige behandling.
  • Aflivning: Bedøvelse og afblødning af slagtedyret – slagteriets ansvar.


Model for Gårdslagtning

En landmand (primærproducent) kan aftale med et autoriseret slagteri, at slagteriet henlægger aktiviteterne bedøvelse og afblødning af dyr til gården. Aktiviteterne vil foregå under slagteriets autorisation, og alle aktiviteterne er slagteriets ansvar.

Slagteriet skal sikre sig

  • at der på bedriften er mulighed for, at Fødevarestyrelsen kan foretage AM-kontrol af de relevante dyr,
  • at der på bedriften er mulighed for hygiejnisk håndtering af dyrene ved bedøvelse og afblødning, enten
    • ved at der på bedriften er et passende område, fx et indhegnet eller befæstet område, eller
    • ved at der er et mobilt alternativ

 

Slagteriet skal etablere og beskrive procedurer for de enkelte aktiviteter, som fx AM-kontrol, bedøvelse, afblødning, opsamling af blod m.v., transport af slagtekrop, tidsramme for aktiviteter m.m. Landmanden og slagteriet kan aftale de nærmere praktiske detaljer om udførelse, ansvarsfordeling, økonomi m.v.


Kontrol af identifikation af dyr før gårdslagtning

Slagteriet skal altid inden slagtning af dyr sikre identifikation af dyrene, fx via fødevarekædeoplysningerne, https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Vejledninger/Hygiejnevejledning/Sider/39-1-Krav-om-foedevarekaedeoplysninger.aspx.

Normalt identificerer slagteriet dyrene, når de ankommer til slagteriet og før det levende syn ved AM-kontrollen, som tidligst må ske 24 timer før slagtetidspunktet. Når dyret ved gårdslagtning bliver AM-kontrolleret af Fødevarestyrelsen på gården, vil slagteriet typisk først identificere dyret efter dette tidspunkt. Slagteriet skal derfor fastsætte procedurer for at sikre, at det dyr, som bliver præsenteret til slagtning, er det samme dyr, som blev AM-kontrolleret. Slagteriet skal som led i sine procedurer have aftalt med landmanden, hvordan det kan sikre sig, at der ikke er tilstødt dyret noget i tiden mellem AM-kontrol og bedøvelse.


Levering af dyr til slagteri efter gårdslagtning

Det skal fremgå klart af slagteriets procedurer, hvornår et dyr er leveret til slagtning og dermed er i slagteriets varetægt. Som hovedregel må slagtedyret ikke forlade "slagteriets område". Dyret må fx ikke føres fra slagteriet tilbage i besætningen.

Kontrolforordningen giver mulighed for, at Fødevarestyrelsen kan udføre AM-kontrol på gården. Dyrene kan således blive på gården efter AM-kontrollen, hvis slagteriet som led i sine procedurer har en aftale med landmanden om at kunne identificere slagtedyrene og sikre dem mod smitte fra andre dyr eller personer.

Hvis landmanden ønsker, at de dyr, som skal slagtes, skal gå sammen med andre dyr, som ikke skal slagtes, frem til slagtetidspunktet, kan landmanden aftale med slagteriet at få AM-kontrolleret alle de dyr, der går sammen, fx i en separat fold. Landmanden kan efterfølgende udpege for slagteriet, hvilke dyr der skal leveres til slagtning på slagtetidspunktet, fx ved individuel opmærkning. Alternativt skal AM-kontrollen af det enkelte dyr ske på slagtetids-punktet.

Slagteriet og landmanden skal aftale procedurer for håndtering af dyret frem til det tidspunkt, hvor slagteriet bedøver dyret. Procedurerne skal sikre, at aktiviteterne i besætningen efter AM-kontrol og endelig identifikation af dyr, som skal slagtes, sker under hensyn til fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd.


Embedsdyrlægens kontrol af dyr før bedøvelse og afblødning

Ved gårdslagtning skal landmanden fx have et aflukke, et opsamlingssted eller en ventefold, eller forholdene i dyrenes vante aflukke eller fold skal være sådan, at Fødevarestyrelsen kan gennemføre AM-kontrol under egnede, hygiejniske forhold, herunder tilstrækkelig belysning, og så dyrenes velfærd bliver tilgodeset.

Slagteriet og landmanden skal tage stilling til identifikation af dyr, der ikke i forvejen er individuelt opmærkede, for at sikre, at det er de samme dyr, der bliver præsenteret ved AM- og PM-kontrol. Dyrene skal være lette at identificere og inspicere. Eventuelle aftaler herom mellem slagteri og landmand skal fremgå af slagteriets egenkontrol. Herudover gælder de almindelige bestemmelser for egenkontrol, se mere her https://www.foedevarestyrelsen.dk/Kontrol/Egenkontrol/Sider/Forside.aspx

Afgivelse og behandling af fødevarekædeoplysninger skal følge reglerne og skal foreligge inden AM-kontrollen.


Bedøvelse og afblødning ved gårdslagtning

Slagteriet kan ved bedøvelse og afblødning vælge at benytte:

  • Den mobile enhed,
  • et mobilt og stabilt underlag, fx en platform eller andet egnet underlag af passende kvalitet, eller
  • et permanent etableret, stabilt underlag, fx et cement-/betonunderlag.

 

Slagteriet skal sikre sig, at det på dyrevelfærdsmæssig forsvarlig vis er muligt at få dyrene til at stå på det valgte underlag, som skal fungere som en hygiejnebarriere under bedøvelse og afblødning.

Embedsdyrlægen skal overvåge bedøvelse og afblødning med de normale frekvenser for tilsyn og audit.

Landmanden skal sørge for, og slagteriet skal sikre sig, at slagtedyrene er tilstrækkeligt rene forud for slagtningen.

Se mere om rene slagtedyr:

 

38 Rene slagtedyr fra besætningsejeren

 

Bedøvelse

Bedøvelse af dyret inden aflivning skal ske ifølge aflivningsforordningen . Der er ikke særlige regler for gårdslagtninger, og det er slagteriets ansvar, at dyrene bliver bedøvet af personer med de nødvenlige kvalifikationer og kompetencer.


Afblødning

Dyret skal afblødes tilstrækkeligt efter, at det er bedøvet, og som udgangspunkt, mens dyret er ophængt.

Det bedøvede dyr kan hejses op før afblødning, hvis dette kan gøres hygiejnisk og arbejdssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Alternativt kan dyret stikkes liggende og hejses op umiddelbart efter.

Spise- og luftrør skal forblive intakte, undtagen ved slagtning efter religiøs skik.

Blodet skal opsamles og behandles som kategori 3-materiale, jf. biproduktforordningen. Blodet skal transporteres separat til slagteri, hvis der er tale om blod, der er godkendt til konsum, eller til forarbejdningsanlæg eller et andet anlæg, som må modtage blodet og er godkendt efter forordningen om animalske biprodukter. Slagteriet henholdsvis anlægget skal sikre, at eventuelt spildevand kan bortledes hygiejnisk, så det ikke bringer fødevaresikkerheden og dyresundheden i fare.

Slagteriet skal overholde bestemmelserne i TSE-forordningen, og håndtering af eventuelt specificeret risikomateriale skal ske efter lovgivningen.

Se mere:

48 TSE, BSE og SRM – undersøgelse og håndtering

 

Håndvaske, værktøj, udstyr og redskaber

Slagteriet skal sørge for, at der er mulighed for rengøring, vask og desinfektion af udstyr, redskaber og værktøj, som slagteriet bruger ved bedøvelse og afblødning, enten på bedriften eller hjemme på slagteriet. Hvis slagteriet via den mobile enhed afliver dyr på flere bedrifter, før den mobile enhed kører tilbage til slagteriet, skal rengøring, vask og desinfektion ske før afgang fra den foregående bedrift.

Der skal om nødvendigt være faciliteter til at desinficere værktøj med mindst 82 °C varmt vand eller et alternativt system med ligestillet virkning, fx kan man skifte til ikke brugte knive.

Der skal være tilstrækkelige faciliteter til hygiejnisk vask af hænder, og der skal bæres passende og egnet beklædning. Alle processer skal ske under tilstrækkelig smittebeskyttelse.


Transport af slagtekroppe efter gårdslagtning

Slagteriet skal sørge for hurtigst muligt efter aflivning at transportere slagtekroppene hygiejnisk forsvarligt til slagteriet. Slagtekroppe må fx ikke blive transporteret i bunker med risiko for varmeudvikling. Det kan under visse omstændigheder være nødvendigt aktivt at køle slagtekroppene ned før og under transport.

Indtil PM-inspektionen er afsluttet, skal slagtekroppe og dele af dyr fortsat kunne identificeres. Ved ankomst til det stationære slagteri skal slagteriet sikre, at slagtekroppen kan identificeres, og at der kan tages nødvendige hensyn ved eventuelle bemærkninger fra AM-kontrollen.


Tidsramme for aktiviteter

Der bør maksimalt gå to timer, fra dyret bliver aflivet til den videre slagtemæssige behandling bliver påbegyndt.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer

Autorisationsbekendtgørelsen