Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:


38. Rene slagtedyr fra besætningsejeren

Det er vigtigt, at slagtedyrene er rene, så risikoen for forurening af kødet ved slagtningen mindskes mest muligt.

    Relevante afsnit i dette kapitel

38.1 Krav om rene slagtedyr

Besætningsejeren skal så vidt muligt sikre, at dyr er rene, når de skal til slagteriet. Målet er at mindske risikoen for forurening af slagtekroppen ved slagtningen. Dette betyder blandt andet, at dyrene skal være tørre og uden fastgroede lårkager, når de sendes til slagteriet. 

Det er op til besætningsejeren selv at udvikle de nødvendige redskaber og procedurer, der gør det muligt at nå dette mål. Dette kan bl.a. omfatte:
  • at lade dyrene gå i rene, tørre omgivelser, evt. med strøelse, i en periode før afsendelsen
  • at sikre, at transporten til slagteriet ikke er årsag til unødig forurening af dyrene. Forudgående hensigtsmæssig fodring kan evt. bidrage til at afhjælpe dette.
  • rene transportmidler og tilpas belægningsgrad.

Hygiejneforordningen, bilag I, del A, II, punkt 4, litra c)
Kommissionens vejledning til hygiejneforordningen for animalske fødevarer, afsnit 5.2.

 

Ved modtagelsen af dyrene på slagteriet, skal slagteriet sikre sig, at slagtedyrene er rene for at undgå, at kødet bliver kontamineret fra urene huder ved slagtningen. 


Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit I, kapitel IV, punkt 4