Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:


32. ATP - international transport af letfordærvelige fødevarer

Betegnelsen ATP dækker over særlige FN-regler om International Transport af letfordærvelige fødevarer og om materiellet til transporten. ATP-reglerne gælder både for landevejs-, jernbane- og søtransport. Søtransporter på mere end 150 km og søtransporter, der ikke efterfølger eller går forud for en ATP-transport i land, er ikke omfattet af regelsættet.

ATP-bekendtgørelsen, § 1, stk. 2 og 3

32.1 Materielgodkendelse til ATP-transport

Materiel til international transport af visse letfordærvelige fødevarer til eller fra et andet ATP-land skal være godkendt. Materiellet mærkes med godkendelsesklasse, dato for hvornår godkendelsen udløber, og skal ledsages af et ATP-certifikat eller certifikatplade.

ATP-bekendtgørelsen, §§ 1 og 3

I Danmark er det ATP-materielkontrollen, der godkender og syner ATP-materiel og udsteder ATP-certifikater.

ATP-bemyndigelsesbekendtgørelsen, § 1

ATP-godkendelsen for nyt materiel gælder som udgangspunkt i seks år regnet fra udstedelsesmåneden. Fornyede godkendelser er gyldige i tre år ad gangen. Materialet kan dog indkaldes til syn inden udløbet af perioden, og det kan besluttes, at materiellets forfatning nødvendiggør en kortere godkendelsesperiode.

ATP-bekendtgørelsen, §§ 5-7

ATP-materielkontrollen opkræver gebyr for de ydelser, der er forbundet med kontrollens arbejde.

Betalingsbekendtgørelsen


32.2 Fødevarer omfattet af ATP

ATP-ordningen omfatter disse fødevarer:
ATP-bekendtgørelsen, §§ 17 og 18

  • Alle frosne eller dybfrosne fødevarer.
  • Rå eller pasteuriseret mælk til direkte konsum og industrimælk.
  • Yoghurt, smør, fløde, kefir og friske oste.
  • Fiskevarer, undtagen røgede, saltede, tørrede eller levende.
  • Krebs- og bløddyr, undtagen levende.
  • Kød og spiselige slagtebiprodukter.
  • Kødprodukter, undtagen produkter, der er fuldt konserveret ved saltning, røgning, tørring eller sterilisation.
  • Fjerkræ og kaniner.
  • Vildt.

32.3 Lande omfattet af ATP

ATP-ordningen omfatter transport af fødevarerne i afsnit 32.2 Fødevarer omfattet af ATP til eller fra følgende lande:

​Albanien
Andorra
​Aserbajdsjan
​Belgien
​Bosnien-Hercegovina
​Bulgarien
​Danmark
​Estland
​Finland
​Frankrig
​Georgien
​Grækenland
​Hviderusland
​Irland
​Italien
​Kasakhstan
​Kirgisistan
​Kroation
​Letland
​Litauen
​Luxembourg
​Makedonien
​Marokko
​Moldova
​Monaco
​Montenegro
​Nederlandene
​Norge
​Polen
​Portugal
​Rumænien
​Rusland
​Saudi Arabien
​Serbien
​Slovakiet
​Slovenien
​Spanien
​Sverige
​Tadsjikistan
​Tjekkiet
​Tunesien
​Tyrkiet
​Tyskland
​UK (Storbritannien og Nordirland)
​Ukraine
​Ungarn
​USA
​Usbekistan
​Usbekistan
​Østrig


32.4 Virksomhedens ansvar ved ATP-transport

Det er virksomhedens ansvar at sørge for, at materiellet til international transport af letfordærvelige fødevarer er ATP-godkendt. Det gælder, uanset om virksomheden har engageret fx en speditør eller bruger en ekstern transportør til at varetage ATP-transporter. Virksomheden kan bede om at se et ATP-certifikat og kontrollere materiellets ATP-identifikationsmærke.

Manglende ATP-godkendelse eller mangelfulde oplysninger i godkendelsen skal indberettes til Fødevarestyrelsen.

Virksomheden bør have procedurer for opfølgning over for transportører med stikprøvekontrol af, om transporterne faktisk sker i ATP-materiel, og bør følge op ved fejl eller mangler. Omfanget af egenkontrollen ved ATP-transporter afhænger af, i hvilket omfang virksomheden er involveret i ind- og udgående transporter.


32.5 Fødevarestyrelsens kontrol af ATP

Fødevarestyrelsen superviserer virksomhedens egenkontrolprocedurer og kan også udføre stikprøvekontrol af landevejstransporter i samarbejde med politiet og SKAT.

ATP-bekendtgørelsen, §§ 31 og 34

Hvis Fødevarestyrelsen finder uoverensstemmelser mellem materiellets forfatning og godkendelsen, underrettes ATP-materielkontrollen med det samme, og Fødevarestyrelsen skal have adgang til at inspicere materiellet inden den videre transport.

ATP-bekendtgørelsen, § 23, stk. 2

Hvis Fødevarestyrelsen vurderer, at en transport udgør en sundhedsmæssig risiko, kan Fødevarestyrelsen hindre, at et parti fødevarer læsses i transportmateriellet, eller at fødevarer fra materiellet bruges til menneskeføde. Fx kan manglende rengøring af materiellet eller en defekt kølemaskine udløse forbud mod transport, og fødevarepartiet bliver måske disponeret til andet end menneskeføde.

Fødevareforordningen, artikel 14