Indpakningsmateriale og emballage til fødevarer skal være rent og lavet af materialer, der ikke hverken påvirker eller bliver påvirket af fødevaren. Materialet må ikke afgive stoffer, der kan påvirke fødevarens smag, lugt eller farve, eller i øvrigt være sundhedsmæssigt betænkeligt. Virksomheden skal sikre sig, at eventuelle anvendelsesbetingelser for fødevarekontaktmaterialer følges.
Virksomheden skal vurdere, hvordan materialerne kan opbevares og behandles hygiejnisk forsvarligt, og så der ikke sker krydskontamination. F.eks. kan det være nødvendigt med et særligt område eller måske et særskilt lokale til opbevaring af indpakning og emballage.
Indpakningen og emballagen skal beskytte fødevaren mod krydskontaminering, kontaminering og lugt.
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel IX, punkt 3
Hygiejneforordningen, bilag II, kapitel X, punkt 1-3
Forordning om fødevarekontaktmaterialer, artikel 3
Bekendtgørelse om fødevarekontaktmaterialer