Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

8. Fodertilsætningsstoffer – særlige begrænsninger i brug og markedsføring

På visse områder er der begrænsninger i brugen eller markedsføring af fodertilsætningsstoffer. Det kan være i forhold til om de må bruges i dyrs drikkevand, mængden der må anvendes, kravene til homogenitet, hvem der må markedsføre fodertilsætningsstofferne, brug af ikke-EU-godkendte fodertilsætningsstoffer, og begrænsninger i hvilke fodertilsætningsstoffer man må anvende i økologisk jordbrug.  

I følgende afsnit kan du læse mere om begrænsninger for fodertilsætningsstoffer. 

8.1 Tilsætning af fodertilsætningsstoffer til dyrs drikkevand

Med fodertilsætningsstofforordningen er det muligt af få godkendt fodertilsætningsstoffer til brug i dyrenes drikkevand. Det er dog ikke muligt at få godkendt teknologiske tilsætningsstoffer (kategori 1) og sensoriske tilsætningsstoffer (kategori 2) til brug i drikkevand. Det betyder f.eks. at konserveringsmidler og hygiejneforbedrende stoffer ikke kan anvendes til direkte brug i vand,

For de øvrige grupper af tilsætningsstoffer gælder, at disse godt kan godkendes til brug i vand. Det er imidlertid ikke tilladt at tilsætte fodertilsætningsstofferne til drikkevand, med mindre de enkelte stoffer er blevet søgt godkendt og efterfølgende er godkendt til dette formål. Det fremgår af godkendelsesforordningen, om de kan anvendes direkte i drikkevand. For stoffer med en grænseværdi vil man f.eks. kunne se det ved, at grænsen også er angivet i mg/l vand i godkendelsesforordningens bilag. Enkelte fodertilsætningsstoffer er godkendt til brug i drikkevand, f.eks. visse vitaminer, som ikke kan overdoseres.

Særlige hensyn skal tages, når fodertilsætningsstoffer sættes til drikkevand, der fungerer som dyrenes eneste drikkevandskilde. En række regelsæt, der regulerer dyrevelfærdsspørgsmål for bestemte dyrearter eller besætningstyper, indeholder en pligt til at give dyrene adgang til rent vand. Det gælder eksempelvis "Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg" (§ 50) og "Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise" (§ 15). I sådanne tilfælde må fodertilsætningsstoffer kun tilsættes dyrenes eneste drikkevandsforsyning, såfremt det ikke medfører væsentlig negativ påvirkning af dyrenes drikkelyst. Dette gælder i øvrigt parallelt med Dyrevelfærdsloven (§§ 2 og 3) pligter til at beskytte dyr bedst muligt mod smerte, lidelse mv., samt at dyr skal have adgang til drikkevand under hensyntagen til deres behov.

Hvor der stilles krav om frisk vand indebærer dette efter Fødevarestyrelsens vurdering, at fodertilsætningsstoffer i dyrenes eneste drikkevandsforsyning kun må anvendes, såfremt de ikke medfører en væsentlig negativ påvirkning af dyrenes drikkelyst.​


8.2 Fodertilsætningsstoffer i tilskudsfoder

Selvom mange fodertilsætningsstoffer ikke kan tilsættes direkte til dyrenes drikkevand, så er det tilladt at tilsætte et tilskudsfoder til dyrs vand, således at det bliver vådfoder.

Landbruger kan bruge tilskudsfoder uden "HACCP", og en landbruger har således mulighed for at give tilsætningsstoffer til dyrene via et tilskudsfoder tilsat til drikkevand. Hvis produkterne gives til dyrene via vandingsanlægget defineres opløsningen som vådfoder med meget højt indhold af vand. Her skal landbruger dog, som nævnt ovenfor, vurdere, om en sådan udfodring kan påvirke dyrenes drikkelyst væsentligt (i negativ retning).

Nogle produkter på markedet består af høje koncentrationer af fodertilsætningsstoffer, ofte mineraler og vitaminer, og små mængder af fodermidler. Produkterne lever dermed som udgangspunkt op til definitionen på tilskudsfoder.

Markedsføringsforordningen sætter dog grænser for indholdet af fodertilsætningsstoffer i tilskudsfoder. Koncentrationen af et fodertilsætningsstof i et tilskudsfoder må ikke være mere end 100 gange den koncentration, der er fastsat i fuldfoder. Dette gælder selvsagt kun for stoffer, for hvilke der er fastsat maksimumgrænser. Der er f.eks. i 2022 fastsat maksimumgrænser for hovedparten af konserveringsmidlerne, som også jævnligt bliver tildelt til vand via tilskudsfoder. For fodertilsætningsstoffer, der tilhører kategorien "coccidiostatika og histomonostatika", er fastsat en lavere grænse, nemlig 5 gange den koncentration, der er fastsat i fuldfoder.

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 8

Se mere i afsnit:

15.8 En forblanding eller et tilskudsfoder?

21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder – "100 gange reglen"​


8.3 Maksimumgrænser for fodertilsætningsstoffer er fastsat for fuldfoder med 12 % vand

Maksimumgrænsen for et fodertilsætningsstof gælder for det samlede indhold af tilsat og naturligt

forekommende stof, og gælder alene, hvis tilsætningsstoffet er anvendt. Mængden af tilsætningsstoffer, som også forekommer i naturlig tilstand i nogle fodermidler, beregnes således med, når der skal tages stilling til, om det maksimale indhold, der er fastsat i tilsætningsstofgodkendelsen, er overskredet.

Maksimumgrænser for fodertilsætningsstoffer er fastsat for fuldfoder med 12 % vand, og denne enhed vil derfor også være gældende, når man skal beregne det maksimale indhold af tilsætningsstoffer i tilskudsfoder. Det betyder, at man skal være opmærksom på indholdet af tilsætningsstoffer i tilskudsfoder med et højt vandindhold. Det gælder f.eks. i de typer tilskudsfoder, der markedsføres til at sætte til dyrenes drikkevand, og som typisk har et lavt indhold af fodermidler i vandig opløsning.

Der er dog en mulighed for at få godkendt endnu mere koncentrerede produkter som foder med særlige ernæringsformål.

Se mere i afsnit:

21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder – "100 gange reglen"

23.3 Diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer​


8.4 Dosering af fodertilsætningsstoffer – homogenitet

Fodertilsætningsstoffer skal som udgangspunkt blandes homogent i foderet, således at hvert dyr får den rigtige mængde af tilsætningsstoffer hver dag. I nogle af godkendelsesforordningerne fremgår det af sidste kolonne, navngivet "andre bestemmelser", at tilsætningsstoffet skal blandes op, inden det blandes i foderet. Dette er tilfældet for tilsætningsstoffer, hvor det er særlig vigtigt at få en så homogen blanding som muligt.

Fodertilsætningsstoffer kan dog også gives på anden vis, så længe det sikres, at hvert dyr får den rette mængde. For f.eks. vitaminer og mineraler, der har en effekt på dyret, er der ikke nødvendigvis krav om, at stofferne skal være homogent fordelt i foderet. Det vigtige er, at det enkelte dyr dagligt får den mængde vitaminer og mineraler, det skal have. Det er altså tilladt at dosere fodertilsætningsstoffer via f.eks. en doseringsflaske på foderet til det enkelte dyr.

For de tilsætningsstoffer, der skal have effekt på selve foderet (teknologiske tilsætningsstoffer), f.eks. konserveringsmidler, bør stofferne altid være homogent fordelt i foderet for at opnå den rette effekt.

Nogle produkter gives direkte i munden til dyrene, f.eks. som pasta eller som boli. Sådanne produkter skal kunne klassificeres som tilskudsfoder for at være lovlige og skal i øvrigt mærkes som sådan.

Forblandinger må ifølge definitionen ikke bruges til direkte fodring. Forblandinger må derfor ikke gives direkte i munden på dyrene eller udfodres alene ned i en i øvrigt tom eller vandfyldt krybbe.

Det er ikke tilladt at give højere doser og til gengæld nøjes med at give fodertilsætningsstofferne f.eks. et par gange om ugen, eller som såkaldt støddosis. Maksimumangivelserne for fodertilsætningsstofferne er angivet i forhold til den daglige foderration, og grænseværdierne skal overholdes hver dag.​


8.5 Hvem må markedsføre godkendte fodertilsætningsstoffer?

For zootekniske tilsætningsstoffer, coccidiostatika og histomonostatika og fodertilsætningsstoffer, der består af, indeholder eller er fremstillet af genetisk modificerede organismer gælder, at de første gang – det vil sige på trinnet umiddelbart efter produktionen - ikke må markedsføres af andre end den, der i godkendelsesforordningen er anført som indehaver af godkendelsen.

For alle andre fodertilsætningsstoffer gælder, at hvis en virksomhed får godkendt et stof, f.eks. konserveringsmidlet sorbinsyre, vil alle andre producenter kunne fremstille og markedsføre sorbinsyre som fodertilsætningsstof. Sådanne stoffer kaldes generiske. Det betyder at alle virksomheder, herunder også tredjelandsvirksomheder, vil kunne fremstille og markedsføre disse generiske fodertilsætningsstoffer.

Ernæringsmæssige tilsætningsstoffer er også generiske produkter, som alle i princippet kan fremstille. Mange aminosyrer og visse vitaminer - samt iøvrigt visse konserveringsmidler - er imidlertid fremstillet ved fermentering på en specifik mikroorganisme. Da der normalt kun er indehaverne af disse produktionsmikroorganismer, som har adgang til mikroorganismen, og dermed har mulighed for at producere disse fermenterede tilsætningsstoffer, bliver disse fermenterede tilsætningsstoffer således på en måde indehaverspecifikke, til trods for at de er generiske, dvs. i princippet kan produceres af alle. Når man køber fermenterede tilsætningsstoffer fra tredjeland bør man sikre, at de er produceret på de mikroorganismestammer, som er godkendt til fermentering af det specifikke tilsætningsstof.

Det er fortsat kun netop det produkt, der står i godkendelsen, der er lovligt at markedsføre.  Fremgår det f.eks. af godkendelsen, at tilsætningsstoffet er i fast form, så er det ikke tilladt at markedsføre et lignende produkt i flydende form. Ligeledes skal fremstillingsmetode, renhed, fermenteringsorganismers stamme m.m. være identisk med det, der er angivet i godkendelsesforordningen.

Regler brugt i dette afsnit:

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 3, stk. 3


8.6 Tilladelse til forsøg med ikke-EU godkendte fodertilsætningsstoffer

Fødevarestyrelsen kan give tilladelse til, at et fodertilsætningsstof, som endnu ikke er godkendt af EU-Kommissionen til brug i EU, kan anvendes i relevante foderforsøg. Hensigten med denne nationale tilladelse er som udgangspunkt, at give ansøger mulighed for at tilvejebringe forsøgsdata til brug for en ansøgning til EU-Kommissionen om, at få godkendt stoffet som fodertilsætningsstof.

Forsøgene skal gennemføres i overensstemmelse med principperne og betingelserne i EU-Kommissionens forordning om udarbejdelse og indgivelse af ansøgninger samt vurdering og godkendelse af fodertilsætningsstoffer.

En godkendelse kan gives under forudsætning af, at stoffet ikke skønnes at udgøre nogen risiko for dyrene, samt at der er sikret tilstrækkelig kontrol med det forsøg, som stoffet indgår i. De dyr, som fodres med foder tilsat et sådant ikke-godkendt fodertilsætningsstof, må kun anvendes i fødevareproduktionen, såfremt myndighederne fastslår, at dette ikke har nogen skadelig virkning på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet.

Ansøgningsblanketten til at lave sådanne fodringsforsøg findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Styrelsen vurderer fra sag til sag, om der kan gives tilladelse. Forsøget må ikke igangsættes, før tilladelsen er givet. Ligeledes gælder, at forsøget skal udføres på den lokalitet, der er oplyst som sted for gennemførelse af fodringsforsøget og at der skal være udarbejdet de nødvendige procedurer for tildeling af tilsætningsstofferne.

Blanket til ansøgning om forsøg med ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer.

Det ikke er et absolut krav, at blanketten udfyldes, men det er hensigtsmæssigt for at sikre, at alle de nødvendige oplysninger indsendes første gang.

Regler brugt i dette afsnit:

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 3, stk. 2

Gennemførelsesbestemmelser om godkendelse af tilsætningsstoffer

Se mere i afsnit:

5.14 Procedure for godkendelse af fodertilsætningsstoffer​


8.7 Fodertilsætningsstoffer til brug i økologisk jordbrug

Reglerne vedrørende økologisk foder til husdyr, herunder hvilke fodertilsætningsstoffer det er tilladt at anvende, administreres af Landbrugsstyrelsen.

De fodertilsætningsstoffer der må anvendes i foder til økologiske dyr, fremgår af bilag 6 i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, som findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Landbrugsstyrelsens hjemmeside: Søg efter Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, bilag 6

Det fremgår af vejledningen, at man i økologisk jordbrugsproduktion ikke må anvende fodertilsætningsstoffer, der indeholder eller er fremstillet af genmodificerede organismer (GMO). Ligeledes fremgår det, at bruger skal have en erklæring liggende fra sælger, om at produktet ikke indeholder eller er fremstillet af GMO eller foderet skal være mærket "kan anvendes i økologisk produktion i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/848". 

Hvis produktet ikke er mærket med henvisningen til økologi, skal økologen bede sælgeren om en erklæring om, hvorvidt fodertilsætningsstoffet indeholder eller er fremstillet af GMO. Hvis det indeholder GMO vil det normalt fremgå af godkendelsen. Hvis fodertilsætningsstoffet er fremstillet ved fermentering med en genmodificeret mikroorganisme, vil det imidlertid ikke fremgå af godkendelsesforordningen, da der ikke vil være rester af GMO i fodertilsætningsstoffet, og produktet derfor ikke skal mærkes som GM-produkt. Hvis det ikke fremgår af selve godkendelsen vil man kunne finde oplysninger om det i den bagvedliggende udtalelse (opinion) fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Man kan normalt finde EFSAs udtalelse ved at lave en internetsøgning via en søgemaskine på søgeordene "EFSA journal" "feed additive" og navnet på fodertilsætningsstoffet.

Ligeledes fremgår det af vejledningen, at der i de økologiske regler er visse begrænsninger i forhold til brugen af fodertilsætningsstoffer, der er fremstillet syntetisk. Hvis fremstillingsmetoden ikke fremgår af selve godkendelsen vil man kunne finde oplysninger om det i den bagvedliggende EFSA-udtalelse, se ovenfor.​


8.8 Omklassificering af fødevareingredienser/stoffer til fodertilsætningsstoffer

EU-Kommissionen har udarbejdet dokumentet med navnet "Retningslinjer for anvendelse af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, som foder". Dokumentet omtaler muligheden for at omklassificere en fødevare til foder. Det fremgår af EU-Kommissionens dokument, at deres dokument ikke vedrører anvendelse af følgende fødevareingredienser/stoffer til foder: Fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer samt kosttilskud, herunder næringsstoffer.

Dette afsnit (8.8) vedrører udelukkende muligheden for at omklassificere "rene" fødevaretilsætningsstoffer, "rene" fødevareenzymer, "rene" fødevarearomaer og kosttilskud til "rene" fodertilsætningsstoffer, dvs. den del som EU-Kommissionens dokument ikke beskæftiger sig med. For omklassificering af sammesatte fødevarer til foder, se afsnit 12.15.

Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at de ovennævnte fødevareingredienser/stoffer som udgangspunkt ikke kan omklassificeres til fodertilsætningsstoffer. Et tilsætningsstof, der er godkendt til fødevarer, må kun anvendes til foder, hvis det samtidig er godkendt som fodertilsætningsstof. Selvom et godkendt fødevaretilsætningsstof og et godkendt fodertilsætningsstof umiddelbart kan se ud til at være identiske, kan det være svært, at gennemskue og dokumentere, at stofferne nu også er identiske, uden at kende produktionen af stofferne i detaljer, herunder produktionsmetode, mikroorganismens stamme, oplysning om renhed og lignende.

Det kræver således en særlig viden og ekspertise at vurdere, om der er tale om samme stof, produceret på samme måde, med samme renhed osv. Det vil typisk ikke været muligt for køber at lave denne vurdering, da de normalt ikke vil have tilstrækkeligt med oplysninger om stoffet til at kunne lave en sådan vurdering.

Fodertilsætningsstoffer, som er indehaverspecifikke – dvs. zootekniske fodertilsætningsstoffer og tilsætningsstoffer produceret på eller med genmodificerede mikroorganismer - kan ifølge fodertilsætningsstofforordningen, artikel 3. stk. 3, kun markedsføres første gang af indehaveren af godkendelsen af fodertilsætningsstoffet. Dermed kan ingen af de ovennævnte fødevareingredienser/stoffer omklassificeres til fodertilsætningsstoffer, som er indehaverspecifikke.

Ikke-indehaverspecifikke fodertilsætningsstoffer: Hvis det ikke er producenten af fødevareingrediensen, som omklassificerer produktet, så er der risiko for, at virksomheden overser eventuelle forskelle på et fødevaretilsætningsstof og et lignende godkendt fodertilsætningsstof. Derfor bør det være den fødevarevirksomhed, som fremstiller tilsætningsstoffet, som vurderer om de nævnte fødevareingredienser/stoffer svarer til et godkendt fodertilsætningsstof.

Hvis andre end producenten til trods for dette omklassificerer et "rent" fødevaretilsætningsstof, en fødevarearoma, et fødevareenzym eller et kosttilskud til et "rent" fodertilsætningsstof, er det en god ide, at dem der omklassificerer får en skriftlig bekræftelse fra fremstillingsvirksomheden på, at produkterne er identiske. En anden mulighed er at spørge producenten, om de vil markedsføre fødevareingrediensen/stoffet som fodertilsætningsstof. 

For at en fødevarevirksomhed kan omklassificere en af de ovennævnte fødevareingredienser/stoffer til et fodertilsætningsstof, og markedsføre det som sådan, skal virksomheden:

  • være registreret eller godkendt som en fodervirksomhed,
  • ved en analyse baseret på HACCP-principper vurdere, om produktet kan omklassificeres til et lovligt og sikkert fodertilsætningsstof.

Regler brugt i dette afsnit:

Foderhygiejneforordningen, artikel 4, stk.1, artikel 6 og artikel 9

Foderbekendtgørelsen, Kapitel 6

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 3, stk. 1 og 3 og artikel 16, stk. 1

Se mere i afsnit:

12.15 Omklassificering af fødevarer til fodermidler​


8.9 Anprisning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger

Anprisning af foderstilsætningsstoffer og forblandinger er reguleret i fodertilsætningsstofforordningen. Da der ikke er direkte regler for anprisning i denne forordning, gælder det, at fodertilsætningsstoffer og forblandinger kun må anprises som en gengivelse af formålet med tilsætningsstoffet. Formålet findes i bilaget i godkendelsesforordningen.

Det er på nuværende tidspunkt generelt ikke muligt at anprise med afledte eller sekundære effekter fra fodertilsætningsstoffer, selvom disse effekter er videnskabeligt dokumenteret. Med afledte/sekundære effekter menes effekter, der ikke er inkluderet i godkendelsen af tilsætningsstoffet. Eneste undtagelse fra dette er hvis den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i deres vurdering af fodertilsætningsstoffer har vurderet og anerkendt en specifik sekundær effekt. En sådan afledt/sekundær effekt kunne f.eks. være, at et phytase-enzym formindsker udledningen af fosfor til naturen eller at en tarmflorastabilisator kan have en samtidig probiotisk effekt.

Et tilsætningsstofs formål kan f.eks. være en tarmflorastabiliserende effekt, dokumenteret ved en bedre performance hos dyrene. Det er Fødevarestyrelsens vurdering og fortolkning af reglerne, at en tarmflorastabilisator, til trods for at den muligvis kan have en probiotisk effekt, ikke kan anprises som probiotika eller med en probiotisk effekt. Denne fortolkning er på linje med EU-Kommissionens og øvrige EU-landes fortolkning. ​

Probiotika er defineret som: "Levende mikroorganismer, der, når de administreres i tilstrækkelige mængder, giver værten en sundhedsmæssig fordel". Fødevarestyrelsen vurderer, at de nuværende regler ikke giver mulighed for at sætte lighedstegn mellem bedre performance og bedre sundhed, uden at dette dokumenteres yderligere. Fodertilsætningsstofforordningen giver pt. ikke mulighed for yderligere dokumentation for tarmflorastabilisatorer. Hvis stoffet i stedet godkendes i den funktionelle gruppe "fysiologiske tilstandsstabilisatorer", vil der være mulighed for at anvende andre endpoints (måleparametre) end performance. Hvis der kan opsættes måleparametre der dokumentere en forbedret sundhedstilstand i dyrene, vil det teoretisk set være muligt at anprise med en probiotisk effekt. Der kan dog ikke gives nogen garantier for dette på forhånd, da det er op til EFSA, Kommissionen og de øvrige medlemslande at vurdere og beslutte, om de valgte målepunkter dokumenterer forbedret sundhedstilstand.​


Ændret 16. januar 2023