Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Ansvar/fodersikkerhed:
8. Fodertilsætningsstoffer – særlige begrænsninger i brug og markedsføring

På visse områder er der begrænsninger i brugen eller markedsføring af fodertilsætningsstoffer. Det kan være i forhold til om de må bruges i dyrs drikkevand, mængden der må anvendes, kravene til homogenitet, hvem der må markedsføre fodertilsætningsstofferne, brug af ikke-EU-godkendte fodertilsætningsstoffer, og begrænsninger i hvilke fodertilsætningsstoffer man må anvende i økologisk jordbrug. 

8.1 Tilsætning af fodertilsætningsstoffer til dyrs drikkevand

Med fodertilsætningsstofforordningen er det muligt af få godkendt fodertilsætningsstoffer til brug i dyrenes drikkevand. Det er dog ikke muligt at få godkendt teknologiske tilsætningsstoffer (kategori 1) og sensoriske tilsætningsstoffer (kategori 2) til brug i drikkevand.

For de øvrige grupper af tilsætningsstoffer gælder, at disse godt kan godkendes til brug i vand. Det er imidlertid ikke tilladt at tilsætte fodertilsætningsstofferne til drikkevand, med mindre de enkelte stoffer er blevet  søgt godkendt og efterfølgende godkendt til dette formål. Det fremgår af godkendelsesforordningen, om de kan anvendes direkte i drikkevand. For stoffer med en grænseværdi vil man fx kunne se det ved, at grænsen også er angivet i mg/l vand i godkendelsesforordningens bilag. Enkelte fodertilsætningsstoffer er godkendt til brug i drikkevand, fx visse vitaminer, som ikke kan overdoseres.

Særlige hensyn skal tages, når fodertilsætningsstoffer tilsættes drikkevand, der fungerer som dyrenes eneste drikkevandskilde. En række regelsæt, der regulerer dyrevelfærdsspørgsmål for bestemte dyrearter eller besætningstyper, indeholder en pligt til at give dyrene adgang til rent vand. Det gælder eksempelvis "Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve " (§ 17) og "Bekendtgørelse om beskyttelse af svin " (§ 22). I sådanne tilfælde må fodertilsætningsstoffer kun tilsættes dyrenes eneste drikkevandsforsyning, såfremt det ikke medfører væsentlig negativ påvirkning af dyrenes drikkelyst. Dette gælder i øvrigt parallelt med dyreværnslovens  (§§ 1 og 2) pligter til at beskytte dyr bedst muligt mod smerte, lidelse mv., samt at dyr skal have adgang til drikkevand under hensyntagen til deres behov.

Hvor der stilles krav om frisk vand indebærer dette efter Fødevarestyrelsens vurdering, at fodertilsætningsstoffer i dyrenes eneste drikkevandsforsyning kun må anvendes, såfremt de ikke medfører en væsentlig negativ påvirkning af dyrenes drikkelyst.


8.2 Fodertilsætningsstoffer i tilskudsfoder

Selvom mange fodertilsætningsstoffer ikke kan tilsættes direkte til dyrenes drikkevand, så er det tilladt at tilsætte et tilskudsfoder til dyrs vand, således at det bliver vådfoder.

Nogle produkter på markedet består af høje koncentrationer af fodertilsætningsstoffer, oftest mineraler og vitaminer, og små mængder af fodermidler. Produkterne lever dermed op til definitionen på tilskudsfoder.

Landbruger kan bruge tilskudsfoder uden "HACCP", og en landbruger har således mulighed for at give produkterne til dyrene via et tilskudsfoder tilsat til drikkevand. Hvis produkterne gives til dyrene via vandingsanlægget defineres opløsningen som vådfoder med meget højt indhold af vand. Her skal landbruger dog, som nævnt ovenfor, vurdere, om en sådan udfodring kan påvirke dyrenes drikkelyst væsentligt (i negativ retning).

Markedsføringsforordningen sætter grænser for indholdet af fodertilsætningsstoffer i tilskudsfoder.

Koncentrationen af et fodertilsætningsstof i et tilskudsfoder må ikke være mere end 100 gange den koncentration, der er fastsat i fuldfoder. Dette gælder selvsagt kun for stoffer, for hvilke der er fastsat maksimumgrænser. For fodertilsætningsstoffer, der tilhører kategorien "coccidiostatika og histomonostatika", er fastsat en lavere grænse, nemlig 5 gange den koncentration, der er fastsat i fuldfoder.

 

Se også:

Markedsføringsforordningen, artikel 8 

15.8.En forblanding eller et tilskudsfoder?

21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder – "100 gange reglen"


8.4 Dosering af fodertilsætningsstoffer – homogenitet

Fodertilsætningsstoffer skal som udgangspunkt blandes homogent i foderet, således at hvert dyr får den rigtige mængde af tilsætningsstoffer hver dag. I nogle af godkendelsesforordningerne fremgår det af sidste kolonne, navngivet "andre bestemmelser", at tilsætningsstoffet skal blandes op, inden det blandes i foderet. Dette er tilfældet for tilsætningsstoffer, hvor det er særlig vigtigt at få en så homogen blanding som muligt.

Fodertilsætningsstoffer kan dog også gives på anden vis, så længe det sikres, at hvert dyr får den rette mængde. For fx vitaminer og mineraler, der har en effekt på dyret, er der ikke nødvendigvis krav om, at stofferne skal være homogent fordelt i foderet. Det vigtige er, at det enkelte dyr dagligt får den mængde vitaminer og mineraler, det skal have. Det er altså tilladt at dosere fodertilsætningsstoffer via fx en doseringsflaske på foderet til det enkelte dyr.

For de tilsætningsstoffer, der skal have effekt på selve foderet (teknologiske tilsætningsstoffer), fx konserveringsmidler, bør stofferne altid være homogent fordelt i foderet for at opnå den rette effekt.

Nogle produkter gives direkte i munden til dyrene, fx som pasta eller som boli. Sådanne produkter skal kunne klassificeres som tilskudsfoder for at være lovlige og skal i øvrigt mærkes som sådan.

Forblandinger må ifølge definitionen ikke bruges til direkte fodring. Forblandinger må derfor ikke gives direkte i munden på dyrene eller udfodres alene ned i en i øvrigt tom krybbe.

Det er ikke tilladt at give højere doser og til gengæld nøjes med at give fodertilsætningsstofferne fx et par gange om ugen, eller som såkaldt støddosis. Maksimumangivelserne for fodertilsætningsstofferne er angivet i forhold til den daglige foderration, og grænseværdierne skal overholdes hver dag.


8.6 Tilladelse til forsøg med ikke-EU godkendte fodertilsætningsstoffer

Fødevarestyrelsen kan give tilladelse til, at et fodertilsætningsstof, som endnu ikke er godkendt af EU-Kommissionen til brug i EU, kan anvendes i relevante foderforsøg. Hensigten med denne nationale tilladelse er som udgangspunkt, at give ansøger mulighed for at tilvejebringe forsøgsdata til brug for en ansøgning til EU-Kommissionen om, at få godkendt stoffet som fodertilsætningsstof.

 

Fodertilsætningsstofforordningen artikel 3, stk. 2

 

Forsøgene skal gennemføres i overensstemmelse med principperne og betingelserne i Kommissionens forordning om udarbejdelse og indgivelse af ansøgninger samt vurdering og godkendelse af fodertilsætningsstoffer.

 

Gennemførelsesbestemmelser om godkendelse af tilsætningsstoffer

 

En godkendelse kan gives under forudsætning af, at stoffet ikke skønnes at udgøre nogen risiko for dyrene, samt at der er sikret tilstrækkelig kontrol med det forsøg, som stoffet indgår i. De dyr, som fodres med foder tilsat et sådant ikke-godkendt fodertilsætningsstof, må kun anvendes i fødevareproduktionen, såfremt myndighederne fastslår, at dette ikke har nogen skadelig virkning på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet.

Ansøgningsblanketten til at lave sådanne fodringsforsøg findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Styrelsen vurderer fra sag til sag, om der kan gives tilladelse. Forsøget må ikke igangsættes, før tilladelsen er givet. Ligeledes gælder, at forsøget skal udføres på den lokalitet, der er registreret til at gennemføre fodringsforsøget og at der er udarbejdet de nødvendige procedurer for tildeling af tilsætningsstofferne.

 

Blanket til anøgning om forsøg med ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer.

 

Det ikke er et absolut krav, at blanketten udfyldes, men det er hensigtsmæssigt for at sikre, at alle de nødvendige oplysninger indsendes første gang.