Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Vand:
8. Fodertilsætningsstoffer – særlige begrænsninger i brug og markedsføring

På visse områder er der begrænsninger i brugen eller markedsføring af fodertilsætningsstoffer. Det kan være i forhold til om de må bruges i dyrs drikkevand, mængden der må anvendes, kravene til homogenitet, hvem der må markedsføre fodertilsætningsstofferne, brug af ikke-EU-godkendte fodertilsætningsstoffer, og begrænsninger i hvilke fodertilsætningsstoffer man må anvende i økologisk jordbrug. 

8.1 Tilsætning af fodertilsætningsstoffer til dyrs drikkevand

Med fodertilsætningsstofforordningen er det muligt af få godkendt fodertilsætningsstoffer til brug i dyrenes drikkevand. Det er dog ikke muligt at få godkendt teknologiske tilsætningsstoffer (kategori 1) og sensoriske tilsætningsstoffer (kategori 2) til brug i drikkevand.

For de øvrige grupper af tilsætningsstoffer gælder, at disse godt kan godkendes til brug i vand. Det er imidlertid ikke tilladt at tilsætte fodertilsætningsstofferne til drikkevand, med mindre de enkelte stoffer er blevet  søgt godkendt og efterfølgende godkendt til dette formål. Det fremgår af godkendelsesforordningen, om de kan anvendes direkte i drikkevand. For stoffer med en grænseværdi vil man fx kunne se det ved, at grænsen også er angivet i mg/l vand i godkendelsesforordningens bilag. Enkelte fodertilsætningsstoffer er godkendt til brug i drikkevand, fx visse vitaminer, som ikke kan overdoseres.

Særlige hensyn skal tages, når fodertilsætningsstoffer tilsættes drikkevand, der fungerer som dyrenes eneste drikkevandskilde. En række regelsæt, der regulerer dyrevelfærdsspørgsmål for bestemte dyrearter eller besætningstyper, indeholder en pligt til at give dyrene adgang til rent vand. Det gælder eksempelvis "Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve " (§ 17) og "Bekendtgørelse om beskyttelse af svin " (§ 22). I sådanne tilfælde må fodertilsætningsstoffer kun tilsættes dyrenes eneste drikkevandsforsyning, såfremt det ikke medfører væsentlig negativ påvirkning af dyrenes drikkelyst. Dette gælder i øvrigt parallelt med dyreværnslovens  (§§ 1 og 2) pligter til at beskytte dyr bedst muligt mod smerte, lidelse mv., samt at dyr skal have adgang til drikkevand under hensyntagen til deres behov.

Hvor der stilles krav om frisk vand indebærer dette efter Fødevarestyrelsens vurdering, at fodertilsætningsstoffer i dyrenes eneste drikkevandsforsyning kun må anvendes, såfremt de ikke medfører en væsentlig negativ påvirkning af dyrenes drikkelyst.


8.2 Fodertilsætningsstoffer i tilskudsfoder

Selvom mange fodertilsætningsstoffer ikke kan tilsættes direkte til dyrenes drikkevand, så er det tilladt at tilsætte et tilskudsfoder til dyrs vand, således at det bliver vådfoder.

Nogle produkter på markedet består af høje koncentrationer af fodertilsætningsstoffer, oftest mineraler og vitaminer, og små mængder af fodermidler. Produkterne lever dermed op til definitionen på tilskudsfoder.

Landbruger kan bruge tilskudsfoder uden "HACCP", og en landbruger har således mulighed for at give produkterne til dyrene via et tilskudsfoder tilsat til drikkevand. Hvis produkterne gives til dyrene via vandingsanlægget defineres opløsningen som vådfoder med meget højt indhold af vand. Her skal landbruger dog, som nævnt ovenfor, vurdere, om en sådan udfodring kan påvirke dyrenes drikkelyst væsentligt (i negativ retning).

Markedsføringsforordningen sætter grænser for indholdet af fodertilsætningsstoffer i tilskudsfoder.

Koncentrationen af et fodertilsætningsstof i et tilskudsfoder må ikke være mere end 100 gange den koncentration, der er fastsat i fuldfoder. Dette gælder selvsagt kun for stoffer, for hvilke der er fastsat maksimumgrænser. For fodertilsætningsstoffer, der tilhører kategorien "coccidiostatika og histomonostatika", er fastsat en lavere grænse, nemlig 5 gange den koncentration, der er fastsat i fuldfoder.

 

Se også:

Markedsføringsforordningen, artikel 8 

15.8.En forblanding eller et tilskudsfoder?

21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder – "100 gange reglen"


8.3 Maksimumgrænser for fodertilsætningsstoffer er fastsat for fuldfoder med 12 % vand

Maksimumgrænser for fodertilsætningsstoffer er fastsat for fuldfoder med 12 % vand, og denne enhed vil derfor også være gældende, når man skal beregne det maksimale indhold af tilsætningsstoffer i tilskudsfoder. Det betyder, at man skal være opmærksom på indholdet af tilsætningsstoffer i tilskudsfoder med et højt vandindhold. Det gælder fx i de typer tilskudsfoder, der markedsføres til at sætte til dyrenes drikkevand, og som typisk har et lavt indhold af fodermidler i vandig opløsning.

Der er dog en mulighed for at få godkendt endnu mere koncentrerede produkter som foder med særlige ernæringsformål.

Se mere:

21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder – "100 gange reglen"

23.3 Diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer