Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Forblandinger og fodertilsætningsstoffer:
8. Fodertilsætningsstoffer – særlige begrænsninger i brug og markedsføring

 

8.1 Tilsætning af fodertilsætningsstoffer til dyrs drikkevand

Med fodertilsætningsstofforordningen er det muligt af få godkendt fodertilsætningsstoffer til brug i dyrenes drikkevand. Det er dog ikke muligt at få godkendt teknologiske tilsætningsstoffer (kategori 1) og sensoriske tilsætningsstoffer (kategori 2) til brug i drikkevand.

For de øvrige grupper af tilsætningsstoffer gælder, at disse godt kan godkendes til brug i vand. Det er imidlertid ikke tilladt at tilsætte fodertilsætningsstofferne til drikkevand, med mindre de enkelte stoffer er blevet  søgt godkendt og efterfølgende godkendt til dette formål. Det fremgår af godkendelsesforordningen, om de kan anvendes direkte i drikkevand. For stoffer med en grænseværdi vil man fx kunne se det ved, at grænsen også er angivet i mg/l vand i godkendelsesforordningens bilag. Enkelte fodertilsætningsstoffer er godkendt til brug i drikkevand, fx visse vitaminer, som ikke kan overdoseres.

Særlige hensyn skal tages, når fodertilsætningsstoffer tilsættes drikkevand, der fungerer som dyrenes eneste drikkevandskilde. En række regelsæt, der regulerer dyrevelfærdsspørgsmål for bestemte dyrearter eller besætningstyper, indeholder en pligt til at give dyrene adgang til rent vand. Det gælder eksempelvis "Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve " (§ 17) og "Bekendtgørelse om beskyttelse af svin " (§ 22). I sådanne tilfælde må fodertilsætningsstoffer kun tilsættes dyrenes eneste drikkevandsforsyning, såfremt det ikke medfører væsentlig negativ påvirkning af dyrenes drikkelyst. Dette gælder i øvrigt parallelt med dyreværnslovens  (§§ 1 og 2) pligter til at beskytte dyr bedst muligt mod smerte, lidelse mv., samt at dyr skal have adgang til drikkevand under hensyntagen til deres behov.

Hvor der stilles krav om frisk vand indebærer dette efter Fødevarestyrelsens vurdering, at fodertilsætningsstoffer i dyrenes eneste drikkevandsforsyning kun må anvendes, såfremt de ikke medfører en væsentlig negativ påvirkning af dyrenes drikkelyst.


8.2 Fodertilsætningsstoffer i tilskudsfoder

Selvom mange fodertilsætningsstoffer ikke kan tilsættes direkte til dyrenes drikkevand, så er det tilladt at tilsætte et tilskudsfoder til dyrs vand, således at det bliver vådfoder.

Nogle produkter på markedet består af høje koncentrationer af fodertilsætningsstoffer, oftest mineraler og vitaminer, og små mængder af fodermidler. Produkterne lever dermed op til definitionen på tilskudsfoder.

Landbruger kan bruge tilskudsfoder uden "HACCP", og en landbruger har således mulighed for at give produkterne til dyrene via et tilskudsfoder tilsat til drikkevand. Hvis produkterne gives til dyrene via vandingsanlægget defineres opløsningen som vådfoder med meget højt indhold af vand. Her skal landbruger dog, som nævnt ovenfor, vurdere, om en sådan udfodring kan påvirke dyrenes drikkelyst væsentligt (i negativ retning).

Markedsføringsforordningen sætter grænser for indholdet af fodertilsætningsstoffer i tilskudsfoder.

Koncentrationen af et fodertilsætningsstof i et tilskudsfoder må ikke være mere end 100 gange den koncentration, der er fastsat i fuldfoder. Dette gælder selvsagt kun for stoffer, for hvilke der er fastsat maksimumgrænser. For fodertilsætningsstoffer, der tilhører kategorien "coccidiostatika og histomonostatika", er fastsat en lavere grænse, nemlig 5 gange den koncentration, der er fastsat i fuldfoder.

 

Se også:

Markedsføringsforordningen, artikel 8 

15.8.En forblanding eller et tilskudsfoder?

21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder – "100 gange reglen"


8.3 Maksimumgrænser for fodertilsætningsstoffer er fastsat for fuldfoder med 12 % vand

Maksimumgrænser for fodertilsætningsstoffer er fastsat for fuldfoder med 12 % vand, og denne enhed vil derfor også være gældende, når man skal beregne det maksimale indhold af tilsætningsstoffer i tilskudsfoder. Det betyder, at man skal være opmærksom på indholdet af tilsætningsstoffer i tilskudsfoder med et højt vandindhold. Det gælder fx i de typer tilskudsfoder, der markedsføres til at sætte til dyrenes drikkevand, og som typisk har et lavt indhold af fodermidler i vandig opløsning.

Der er dog en mulighed for at få godkendt endnu mere koncentrerede produkter som foder med særlige ernæringsformål.

Se mere:

21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder – "100 gange reglen"

23.3 Diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer


8.4 Dosering af fodertilsætningsstoffer – homogenitet

Fodertilsætningsstoffer skal som udgangspunkt blandes homogent i foderet, således at hvert dyr får den rigtige mængde af tilsætningsstoffer hver dag. I nogle af godkendelsesforordningerne fremgår det af sidste kolonne, navngivet "andre bestemmelser", at tilsætningsstoffet skal blandes op, inden det blandes i foderet. Dette er tilfældet for tilsætningsstoffer, hvor det er særlig vigtigt at få en så homogen blanding som muligt.

Fodertilsætningsstoffer kan dog også gives på anden vis, så længe det sikres, at hvert dyr får den rette mængde. For fx vitaminer og mineraler, der har en effekt på dyret, er der ikke nødvendigvis krav om, at stofferne skal være homogent fordelt i foderet. Det vigtige er, at det enkelte dyr dagligt får den mængde vitaminer og mineraler, det skal have. Det er altså tilladt at dosere fodertilsætningsstoffer via fx en doseringsflaske på foderet til det enkelte dyr.

For de tilsætningsstoffer, der skal have effekt på selve foderet (teknologiske tilsætningsstoffer), fx konserveringsmidler, bør stofferne altid være homogent fordelt i foderet for at opnå den rette effekt.

Nogle produkter gives direkte i munden til dyrene, fx som pasta eller som boli. Sådanne produkter skal kunne klassificeres som tilskudsfoder for at være lovlige og skal i øvrigt mærkes som sådan.

Forblandinger må ifølge definitionen ikke bruges til direkte fodring. Forblandinger må derfor ikke gives direkte i munden på dyrene eller udfodres alene ned i en i øvrigt tom krybbe.

Det er ikke tilladt at give højere doser og til gengæld nøjes med at give fodertilsætningsstofferne fx et par gange om ugen, eller som såkaldt støddosis. Maksimumangivelserne for fodertilsætningsstofferne er angivet i forhold til den daglige foderration, og grænseværdierne skal overholdes hver dag.


8.5 Hvem må markedsføre godkendte fodertilsætningsstoffer?

For zootekniske tilsætningsstoffer, coccidiostatika og histomonostatika og fodertilsætningsstoffer, der består af, indeholder eller er fremstillet af genetisk modificerede organismer gælder, at de ikke må markedsføres af andre end den, der står i godkendelsen som indehaver af godkendelsen.


Fodertilsætningsstofforordningen artikel 3, stk. 3 

For alle andre fodertilsætningsstoffer gælder, at hvis en virksomhed får godkendt et stof, fx sorbinsyre, vil alle andre producenter  kunne fremstille og markedsføre sorbinsyre som fodertilsætningsstof. Sådanne stoffer kaldes generiske. Tredjelandsvirksomheder vil også kunne fremtille disse generiske fodertilsætningsstoffer.

Det er dog fortsat kun netop det produkt, der står i godkendelsen, der er lovligt at markedsføre.  Fremgår det fx. af godkendelsen, at tilsætningsstoffet er i fast form, så er det ikke tilladt at markedsføre et lignende produkt i flydende form. Ligeledes skal fremstillingsmetode, renhed, fermenteringsorganismers stamme m.m. være identisk med det, der er angivet i godkendelsesforordningen.


8.6 Tilladelse til forsøg med ikke-EU godkendte fodertilsætningsstoffer

Fødevarestyrelsen kan give tilladelse til, at et fodertilsætningsstof, som endnu ikke er godkendt af EU-Kommissionen til brug i EU, kan anvendes i relevante foderforsøg. Hensigten med denne nationale tilladelse er som udgangspunkt, at give ansøger mulighed for at tilvejebringe forsøgsdata til brug for en ansøgning til EU-Kommissionen om, at få godkendt stoffet som fodertilsætningsstof.

 

Fodertilsætningsstofforordningen artikel 3, stk. 2

 

Forsøgene skal gennemføres i overensstemmelse med principperne og betingelserne i Kommissionens forordning om udarbejdelse og indgivelse af ansøgninger samt vurdering og godkendelse af fodertilsætningsstoffer.

 

Gennemførelsesbestemmelser om godkendelse af tilsætningsstoffer

 

En godkendelse kan gives under forudsætning af, at stoffet ikke skønnes at udgøre nogen risiko for dyrene, samt at der er sikret tilstrækkelig kontrol med det forsøg, som stoffet indgår i. De dyr, som fodres med foder tilsat et sådant ikke-godkendt fodertilsætningsstof, må kun anvendes i fødevareproduktionen, såfremt myndighederne fastslår, at dette ikke har nogen skadelig virkning på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet.

Ansøgningsblanketten til at lave sådanne fodringsforsøg findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Styrelsen vurderer fra sag til sag, om der kan gives tilladelse. Forsøget må ikke igangsættes, før tilladelsen er givet. Ligeledes gælder, at forsøget skal udføres på den lokalitet, der er registreret til at gennemføre fodringsforsøget og at der er udarbejdet de nødvendige procedurer for tildeling af tilsætningsstofferne.

 

Blanket til anøgning om forsøg med ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer.

 

Det ikke er et absolut krav, at blanketten udfyldes, men det er hensigtsmæssigt for at sikre, at alle de nødvendige oplysninger indsendes første gang.


8.7 Fodertilsætningsstoffer til brug i økologisk jordbrug

Reglerne vedrørende økologisk foder til produktionsdyr, herunder hvilke fodertilsætningsstoffer det er tilladt at anvende, administreres af Landbrugsstyrelsen.

De fodertilsætningsstoffer der må anvendes i foder til økologiske dyr, fremgår af bilag 6 i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, som findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

 

Landbrugsstyrelsens hjemmeside: Søg efter Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, bilag 6

 

Det fremgår af vejledningen, at man i økologisk jordbrugsproduktion ikke må anvende fodertilsætningsstoffer, der indeholder eller er fremstillet af genmodificerede organismer (GMO). Ligeledes fremgår det, at bruger skal have en erklæring liggende fra sælger, om at produktet ikke indeholder eller er fremstillet af GMO eller foderet skal være mærket "kan anvendes i økologisk produktion i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 834/2007 og (EF) nr. 889/2008". 

Det er således op til sælgeren at finde ud af, om fodertilsætningsstoffet indeholder eller er fremstillet af GMO. Hvis det indeholder GMO vil det normalt fremgå af godkendelsen. Hvis fodertilsætningsstoffet er fremstillet ved fermentering med en genmodificeret mikroorganisme, vil det imidlertid ikke fremgå af godkendelsesforordningen, da der ikke vil være rester af GMO i fodertilsætningsstoffet, og produktet derfor ikke skal mærkes som GM-produkt. Hvis det ikke fremgår af selve godkendelsen vil man kunne finde oplysninger om det i den bagvedliggende udtalelse (opinion) fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Man kan normalt finde EFSAs udtalelse ved at lave en internetsøgning via en søgemaskine på søgeordene "EFSA journal" "feed additive" og navnet på fodertilsætningsstoffet.  

Ligeledes fremgår det af vejledningen, at der i de økologiske regler er visse begrænsninger i forhold til brugen af fodertilsætningsstoffer, der er fremstillet syntetisk. Det er op til brugeren at finde ud af om fodertilsætningsstoffet er fremstillet syntetisk eller f.eks. ved fermentering og i øvrigt lever op til de begrænsninger, der er fastsat i økologireglerne. Hvis fremstillingsmetoden ikke fremgår af selve godkendelsen vil man kunne finde oplysninger om det i den bagvedliggende EFSA udtalelse, se ovenfor.