Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Foderhygiejne:
81. Registrering af fodervirksomheder efter primærproduktion, herunder eksempler

 

81.1 Registrering af produktion for fodervirksomheder efter primærproduktion

​Virksomheder, der producerer foder, skal registreres hos Fødevarestyrelsen. Virksomheden bliver registreret med aktiviteten produktion.


Foderhygiejneforordningen, artikel 9, stk. 2


Ved produktion forstås fremstilling af foder eller behandling af foder, der ændrer foderets fysiske fremtoning.


Eksempler på produktion og behandling af foder, der ændrer foderets fysiske fremtoning:

  • Blanding af foder, fx blanding af to fodermidler eller blanding af et fodermiddel med et tilsætningsstof.
  • Tilsætning af forblandinger til foder, fx sprøjtning af en forblanding på overfladen af en foderblanding.
  • Tilsætning af fodertilsætningsstoffer til foder, fx blanding af fodertilsætningsstof og et fodermiddel.
  • Valsning, formaling eller kvasning. Kvasning kan være med eller uden damp.
  • Pelletering.
  • Indfrysning.
  • Afgiftning af foder.
  • Aflivning af foderdyr, fx insekter og rotter der er opdrættet for at anvende som foder.

Tørring af korn og frø ændrer ikke foderets fysiske fremtoning i en sådan grad, at tørring betragtes som produktion. Tørringsprocessen kan både være en del af aktiviteten produktion eller oplagring. Se også om direkte tørring i bilag 2 Definitioner og begreber.


Opbevaring af frossent foder betragtes ikke som produktion, men som oplagring. Læs mere om begrebet produktion i bilag 2 Definitioner og begreber.


Se mere:


81.5 Registrering af direkte tørring

81.6 Registrering af fødevarevirksomhed med foderaktiviteter

81.7 Registrering af mobile fodervirksomheder


Se også:

85. Procedure ved registrering og godkendelse af fodervirksomheder efter primærproduktion efter foderhygiejneforordningen


81.2 Registrering af oplagring for fodervirksomheder efter primærproduktion

​Virksomheder, der opbevarer eller lagerfører foder, skal registreres hos Fødevarestyrelsen. Virksomheden bliver registreret med aktiviteten oplagring.


Foderhygiejneforordningen, artikel 9, stk. 2


Ved oplagring forstås opbevaring af foder. Det kan være oplagring af foder, der skal markedsføres eller bruges til produktion. Det kan også være foder, virksomheden opbevarer for en anden virksomhed.


Oplagring omfatter ikke en håndtering af foderet, hvor dets fysiske fremtoning eller sammensætning ændres.


Hvis en virksomhed tørrer korn og frø under opbevaringen, er der stadig en aktivitet forbundet med oplagring. Foderets fysiske fremtoning bliver ikke ændret ved en tørring i en sådan grad, at tørring anses for produktion. Se også om direkte tørring i bilag 2 Definitioner og begreber.


Læs mere om begrebet oplagring i bilag 2 Definitioner og begreber.


Se mere:


81.5 Registrering af direkte tørring


Se også:


85. Procedure ved registrering og godkendelse af fodervirksomheder efter primærproduktion efter foderhygiejneforordningen


81.3 Registrering af transport for fodervirksomheder efter primærproduktion

​Virksomheder, der transporterer foder, skal registreres hos Fødevarestyrelsen. Virksomheden bliver registreret med aktiviteten transport.


Foderhygiejneforordningen, artikel 9, stk. 2


Ved transport forstås typisk flytning af foder fra én virksomhed til en anden virksomhed, fx i samme selskab, eller til en slutbruger.

Hvis virksomheden transporterer foder inden for egen virksomhed, dvs. samme geografiske enhed, skal denne transportaktivitet ikke registreres. Det ligger inden for virksomhedens øvrige registrering, fx som produktionsvirksomhed. 

Hvis en producent eller en handelsvirksomhed selv henter foder, fx fra en leverandør, skal producenten eller handelsvirksomheden også registreres med aktiviteten transport.

Transport omfatter ikke en håndtering af foderet, hvor dets fysiske fremtoning eller sammensætning ændres.


Læs om begrebet transport i bilag 2 Definitioner og begreber.


Se mere:


81.7 Registrering af mobile fodervirksomheder


Se også:


82.9 Spedition – ikke registrering

85. Procedure ved registrering og godkendelse af fodervirksomheder efter primærproduktion efter foderhygiejneforordningen


81.4 Registrering af handel for fodervirksomheder efter primærproduktion

​Virksomheder, der markedsfører foder, skal registreres hos Fødevarestyrelsen. Virksomheden registreres med aktiviteten handel.


Foderhygiejneforordningen, artikel 9, stk. 2

 

Ved handel forstås salg af foder. Handel er en del af begrebet markedsføring. Se mere om definitionen markedsføring i bilag 2 Definitioner og begreber.


Donation er også omfattet af aktiviteten handel. Virksomheder, der giver foder væk, skal derfor registreres hos Fødevarestyrelsen.


Virksomheder, der handler med foder, behøver ikke at have foderet i sin fysiske varetægt.


Virksomheden kan levere foderet i originalemballage eller i løs vægt. Virksomheden kan også ompakke foder, inden virksomheden sælger eller giver foderet videre. Hvis virksomheden vælger at ompakke foderet, er virksomheden ansvarlig for mærkningen og dermed for produktets indhold.  Se mere i afsnit 21.3 Ansvar for mærkning af foder.


Handel omfatter ikke en håndtering af foderet, hvor dets fysiske fremtoning eller sammensætning ændres.


Virksomheder, der importerer foder, registreres også med aktiviteten import ud over virksomhedens registrering af handel og/eller produktion. Se mere om registrering af import i afsnit 45. Registrering som foderimportør.


Se mere:


81.6 Registrering af fødevarevirksomhed med foderaktiviteter


Se også:


74.3 Kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

82.8 Detailhandel af foder til selskabsdyr – ikke registrering

82.9 Spedition – ikke registrering

85. Procedure for registrering og godkendelse af fodervirksomheder efter primærproduktion efter foderhygiejneforordningen


81.6 Registrering af fødevarevirksomhed med foderaktiviteter

​Hvis en fødevarevirksomhed markedsfører rester af fødevarer eller restprodukter fra fødevareproduktion, der skal bruges til foder, skal fødevarevirksomheden som udgangspunkt også registreres som fodervirksomhed.

Rester af fødevarer, som ikke markedsføres som fødevarer, er fx brød fra supermarkedet, eller frugt og grønt fra grønthandleren.

Restprodukter fra egen produktion af fødevarer kan være af vegetabilsk oprindelse, animalsk oprindelse og mineralsk oprindelse. Det kan også være fødevarer af blandet oprindelse.

Hvis en fødevarevirksomhed bliver registeret som fodervirksomhed, kan den fx markedsføre mask fra bryggerier, skaldele fra møllerier, valle fra mejerier og kagerester fra bagerier som foder. 


Foderhygiejneforordningen, artikel 9, stk. 2


Se også:


85. Procedure ved registrering og godkendelse af fodervirksomheder efter primærproduktion efter foderhygiejneforordningen


81.8 Geografisk afgrænsning af fodervirksomhed efter primærproduktion

​Fødevarestyrelsen registrerer eller godkender hver virksomhed som en selvstændig enhed.


Ved registrering eller godkendelse skal virksomheden afgrænses geografisk som én samlet enhed. Fødevarestyrelsen kan undtagelsesvist registrere eller godkende en virksomhed med flere adresser, hvis:

  • adresserne ligger i nær tilknytning til hinanden, fx genbo-adresser eller adresser adskilt af ét til to husnumre, og
  • transport af foder, udstyr, m.v. mellem lokaliteterne kan ske hygiejnisk forsvarligt.

Det kan fx være, hvor produktionsanlæg og lager ligger på matrikler overfor hinanden.


Hvis lokaliteterne ligger længere fra hinanden, skal virksomheden sørge for, at hver lokalitet bliver registreret eller får en godkendelse som en selvstændig virksomhed. Fx hvor bygninger ikke ligger i umiddelbar nærhed, men adskilt af vej og husnumre, eller bygninger, der ligger på forskellige havnemoler.


Se mere:


81.9 Registrering af flere fodervirksomheder på samme lokalitet