Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Forblandinger:
78. HACCP-system på fodervirksomheder

 

78.1 Hvad er HACCP

​HACCP står for Hazard Analysis and Critical Control Points.


Lovgivningen stiller krav om, at fodervirksomheden har skriftlige procedurer, der er baseret på HACCP-principperne. Virksomheden skal sørge for, at de skriftlige procedurer bliver ajourført løbende.


Foderhygiejneforordningen artikel 6, 7 og bilag II


Når virksomheden laver sit HACCP-system, skal virksomheden lave denne på baggrund af en risikoanalyse. Virksomheden skal undersøge alle trin i produktionen efter HACCP-principperne. Det betyder, at virksomheden skal undersøge alle trin i produktionen af foder. Virksomheden skal starte med at se på, hvordan de modtager råvarer og derefter fortsætte med de øvrige trin i produktionen. Virksomheden går alle trin igennem, til de når til trinnet, hvor slutproduktet forlader virksomheden. I hvert trin skal virksomheden finde de risikofaktorer, der kan forårsage risici for dyr og den endelige forbruger. Når HACCP-systemet er sat i drift skal virksomheden gemme registreringer, så virksomheden kan dokumentere, at systemet fungerer.


78.2 God praksis

​God praksis er grundlæggende forudsætninger for virksomhedens HACCP-system. God praksis kan være fx rengøring eller skadedyrsbekæmpelse. God praksis går under flere betegnelser. Det kan være fx GMP, gode arbejdsgange eller PRP(basisprogrammer).  Ud fra risikoanalysen beslutter virksomheden, hvordan den vil styre risikofaktorer i produktionen ved at kombinere PRP, O-PRP(operationelt PRP) og HACCP-baserede procedurer. O-PRP er en mellemforanstaltning, der sikrer, at der fx ikke sker krydskontaminering. Her vil rengøringen blive dokumenteret. Nogen anvender betegnelsen CP (kontrolpunkt). Et O-PRP er ofte knyttet til produktionsprocessen, men et O-PRP er ikke altid, knyttet til en operation/fokuspunkt. 


God praksis behøver ikke at være skriftelige. Virksomheden kan godt have gode arbejdsgange, hvor de udfører disse og det fungerer for virksomheden. Der er fx ikke krav om skriftlige rengøringsprocedurer. Mange virksomheder vil vælge, at have skriftlige rengøringsprocedurer, så de kan sikre, at medarbejderne ved hvornår, der sidst er blevet gjort rent og af hvem. Dette gør imidlertid ikke PRP'et til en del af HACCP-systemet.


78.3 Risikoanalyse

​Fodervirksomheden skal lave en risikoanalyse og se på, hvor de har kritiske styringspunkter i deres produktion. I risikoanalysen går virksomheden sine aktiviteter igennem og synliggør de risici, som er forbundet med de pågældende aktiviteter. Risikoanalysen skal vise de potentielle biologiske, kemiske og fysiske risikofaktorer for hvert procestrin i produktionen/fremstillingen. Risikoanalysen skal vise sammenhæng mellem aktivitet og risici og hvordan fodervirksomheden vil styre risici. For hver identificeret risici i risikoanalysen, skal virksomheden foretage en risikovurdering, for at fastslå om det er væsentligt, at fjerne risikoen eller reducere den til et acceptabelt niveau og herved om styring er nødvendig. Begrundelse for virksomhedens risikovurdering er fx videnskabelige undersøgelser fra DTU, litteratur med videre samt virksomhedens produktion, udformning, lovgivning og virksomhedens erfaring.


78.4 Kritiske kontrolpunkter

På baggrund af risikoanalysen fastlægger virksomheden eventuelle kritiske kontrolpunkter. Når virksomheden har aktiviteter med en høj risiko og de ikke kan styre aktiviteten med et PRP, eller et O-PRP, bør de fastlægge et kritisk kontrolpunkt. Virksomheden fastsætter et kritisk kontrolpunkt for det, eller de steder i produktionen, hvor de kan styre og som er essentiel for at forebygge, eller fjerne en risikofaktor, eller mindske den til et acceptabelt niveau. For hvert kritisk kontrolpunkt skal virksomheden fastsætte en kritisk grænse for, hvad der adskiller det acceptable fra det uacceptable. En kritisk grænse er ikke nødvendigvis en numerisk grænseværdi. Virksomheden skal fastlægge kritiske grænser for hvert kritisk kontrolpunkt(CCP) og derefter sørge for, at hvert kritisk kontrolpunkt bliver overvåget. Ud over den overvågning, der er fastlagt for hvert kritisk kontrolpunkt(CCP), skal virksomheden fastlægge en korrigerende handling, når det kritiske kontrolpunkt ikke er i styring.

Fodervirksomheder skal definere, kontrollere og styre de kritiske kontrolpunkter i fremstillingsprocessen. De skal udarbejde skriftlige procedurer og instruktioner, der sikrer dette. Virksomheden skal kontrollere de kritiske kontrolpunkter.

En virksomhed kan vælge, at have en kritisk grænse, der går ud over krav i lovgivningen. Virksomheden skal altid overholde lovgivningen. Vælger virksomheden en skrappere grænse, skal virksomheden overholde denne grænse. Hvis virksomheden har en afvigelse fra kravet til det kritiske kontrolpunkt, skal virksomheden holde afvigelsen op mod virksomhedens fastsatte krav. Når virksomheden har fastsat en grænse, kan den ikke vælge, at sige ok til produktet fordi lovgivningen er overholdt. Virksomheden skal egne krav til produktet. Virksomheden skal leve op til egne procedurer.

Ikke alle fodervirksomheder har kritiske kontrolpunkter.

Virksomheden skal have procedurer, så de kan verificere, at HACCP-systemet fungerer effektivt. Disse procedurer skal virksomheden gennemføre regelmæssigt.


HACCP-systemet styrer information om:

  1. Kritisk kontrolpunkt(CCP) – kritiske styringspunkter
  2. Risikofaktorer der skal styres via CCP
  3. De styrende foranstaltninger
  4. Overvågningsprocedurer – metode og frekvens
  5. Korrigerende handlinger/afhjælpende foranstaltninger, hvis det kritiske kontrolpunkt(CCP) er ude af styring og den kritiske grænse er overskredet
  6. Ansvar og autoritet
  7. Registreringer