Der er ikke krav om, at vand til brug på virksomheder efter primærproduktion skal være af drikkevandskvalitet. Hvis virksomheden vælger at benytte andet end drikkevand, skal virksomheden dog sikre, at vandet ikke indeholder fx mikroorganismer eller skadelige stoffer, der kan udgøre en fare for fodersikkerheden. Virksomheden skal også sikre, at vandet ikke påvirker foderets kvalitet negativt, hverken under produktion, oplagring eller transport.