Se alt indhold om fødevarer
Se alt indhold om dyr
Se alt indhold om kontrol
Du er her:
Relevante afsnit i dette kapitel
74.3 Kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion
Foder skal have den kvalitet, som virksomheden har fastsat i specifikationerne for foderet. Begrebet "specifikationer" kan dække over både et produkts deklarationsoplysninger og, at produktets indhold følger foderreglerne om fx uønskede stoffer. Virksomheden skal derfor lave en skriftlig kvalitetskontrolplan, som passer til produkterne og, som supplerer virksomhedens kvalitetskontrol af sine aktiviteter og af HACCP-systemet. Læs mere i afsnit 78. HACCP-system på fodervirksomhed.
Kvalitetskontrolplanen skal bl.a. omfatte undersøgelse af, om alt fra det forarbejdede materiale til de færdige produkter overholder specifikationerne. Planen skal også beskrive, hvad der skal ske, hvis specifikationerne ikke er overholdt. Begrebet "forarbejdet materiale" henviser til modtaget foder eller foder, som virksomheden fremstiller eller behandler. Forarbejdet foder indgår i virksomhedens produktion af andet foder. De færdige produkter er det foder, som bliver markedsført.
Hvis virksomheden er ansvarlig for mærkningsoplysninger, skal virksomheden som udgangspunkt kontrollere foderet analytisk. Planen skal beskrive procedurer for udtagning af prøver, hvor ofte der skal tages prøver, analysemetoderne samt, hvor ofte der skal analyseres. De valgte analysemetoder skal være pålidelige. Læs mere i afsnit 74.4 Mere om kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion og afsnit 74.6 Brug af laboratorier – fodervirksomheder efter primærproduktion.
Foderhygiejneforordningen, bilag II, Kvalitetskontrol, punkt 3
Foderlægemiddelforordningen, bilag I, Afdeling Kvalitetskontrol, punkt 1
Virksomheden bør udpege en person, der har ansvar for kvalitetskontrollen. Den samme person bør som udgangspunkt ikke have ansvar for både produktion og kvalitetskontrol, for at undgå modsatrettede hensyn. De to ansvarsområder bør være sidestillet. Der stilles strammere krav for ansvarsfordeling ved fremstilling og kvalitetskontrol af foderlægemidler og mellemprodukter. Læs mere om krav til personale i 66.4 Personale på fodervirksomheder.
Foderhygiejneforordningen, bilag II, Kvalitetskontrol, punkt 1
Virksomheden skal altid følge planen for kvalitetskontrol for at sikre foderets kvalitet.
Det kan blive nødvendigt at justere planen for kvalitetskontrol, fx:
Foderhygiejneforordningen, bilag II, Kvalitetskontrol', punkt 3
Fodervirksomheder kan fx orientere sig om aktuelle sager i EU-Kommissionens meddelelsessystem RASFF (Rapid Alert System for Food and Feed) til forbrugerbeskyttelse for fødevare- og foderulykker. Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside RASFF - Rapid Alert System for Food and Feed
Se mere:
74.4 Mere om kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion
74.5 Analytisk kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion