Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

74.1 Modtagekontrol af foder og vurdering af leverandører til fodervirksomheder efter primærproduktion

 

Ved handel i EU-lande må fodervirksomheden kun forsyne sig hos og bruge foder fra virksomheder, der er registreret og/eller godkendt som fodervirksomhed.


Foderhygiejneforordningen, artikel 5, stk. 6


Fodervirksomheden skal lave og følge en skriftlig kvalitetskontrolplan, som passer til dens aktiviteter og produkter. Planen skal bl.a. omfatte undersøgelse af, om det forarbejdede materiale overholder specifikationerne. Begrebet "forarbejdet materiale" henviser til modtaget foder, som fx bruges i produktionen. Planen skal også beskrive, hvad der skal ske, hvis specifikationerne ikke er overholdt. Begrebet "specifikationer" kan både dække over produktets deklarationsoplysninger og, at produktets indhold følger foderreglerne om fx uønskede stoffer.


Foderhygiejneforordningen, bilag II, Kvalitetskontrol, punkt 3


Der er særlige krav om overvågning af dioxin og dioxinlignende PCB'er i modtagne fedtstoffer, olier og produkter afledt heraf. Læs mere i 74.8 Dioxinovervågning af foderolier, m.v. på virksomheder efter primærproduktion.


Virksomheden bør have en procedure, der sikrer, at foderleverandører har den fornødne registrering. Fx er det ikke tilstrækkeligt, hvis en leverandør af forblandinger kun er registreret til at producere foderblandinger og forhandle fodermidler. Leverandøren skal være specifikt registreret til at forhandle eller producere forblandinger.


Virksomhedens procedurer bør også sikre, at leverandører af foderrelaterede ydelser, fx transportører og lagervirksomheder, der transporterer eller oplagrer virksomhedens foder, er registreret som fodervirksomhed.


Fødevarestyrelsen offentliggør lister over danske registrerede og godkendte fodervirksomheder

Virksomheden bør jævnligt undersøge, om dens leverandører fortsat har den nødvendige registrering eller godkendelse.

 

Virksomhedens plan for kvalitetskontrol bør tage afsæt i risikoanalysen, som en del af virksomhedens HACCP-system. Læs mere i afsnit 78. HACCP-system på fodervirksomheder.

 

Planen for kvalitetskontrol kan omfatte både en undersøgelse af det modtagne foder og en undersøgelse af, om medarbejderne følger virksomhedens procedurer. Resultaterne fra undersøgelser af modtagne foderstoffer og ydelser bør indgå i virksomhedens vurdering af sine leverandører. Foder, der kan købes under normal handelspris, bør gennem en særlig kvalitetskontrol.


Hvis foderet ikke på noget tidspunkt befinder sig i virksomhedens egne faciliteter, bør virksomheden håndtere dette i sin plan for kvalitetskontrol. Det kan fx være aktuelt, hvis indkøbte sækkevarer af foderblandinger eller fodermiddel-løsvarer bliver oplagret på et eksternt lager og bliver udleveret derfra til kunden.


Eksempler på procedurer i kvalitetskontrollen for fysisk modtagekontrol af foder:

  • Vurdering af om produkt og emballage ser ok ud, og om foderet lugter normalt. En hurtig undersøgelse af syn og lugt kan forhindre, at virksomheden tager produkter ind på lageret eller i køretøjet, som kan forurene andet foder eller udløse behov for ekstra rengøring. Undersøgelsen kan også afgøre, om kvaliteten er som forventet, og der ikke er fremmedstoffer i varen, fx træstykker eller emballagerester.
  • Vurdering af om mærkningen af foderet er læsbar. Hvis trykket er utydeligt eller teksten for lille, kan virksomhedens medarbejdere og kunder ikke læse de relevante informationer.
  • Undersøgelse af om produktets mærkningsoplysninger på dansk. Hvis produktet skal sælges videre i Danmark, skal der være dansk mærkning, så brugeren kan forstå fx brugsvejledning og eventuel advarselstekst.
  • Eksterne køretøjer på virksomhedens anlæg bør som minimum undersøges ved stikprøvekontrol. Kørsel med meget snavsede og mudrede vogne kan betyde, at fx området ved råvarepåslag oftere skal gøres rent, så løsvarefoder ikke bliver forurenet ved indlagring.


Eksempler på analytisk kontrol af foder som led i kvalitetskontrol af foder:

  • Analyse for indhold af uønskede og forbudte stoffer. Fx kan virksomheder, der bruger fodermidler i produktionen, undersøge modtaget foder for pesticidrester. Ved importerede fodermidler kan det være relevant at undersøge for rester af forbudte pesticider. Virksomheden bør især undersøge de foderstoffer, hvor man kan forvente de højsete koncentrationer af det uønskede eller forbudte stof. Derfor bør en producent analysere fodermidler i stedet for færdigproducerede foderblandinger med fodermidler i. Læs mere i afsnit 30. Uønskede stoffer i foder og afsnit 12.11 Forurenede fodermidler.
  • Analyse for mikrobiologisk forurening. Fx kan producenter, som ikke varmer foder op til 81 ºC, have behov for hyppigere at undersøge, om de modtagne fodermidler er forurenet med salmonella, end virksomheder, der varmebehandler foder for at bekæmpe eventuel forekomst af salmonella. Læs mere i afsnit 36. Mikrobiologiske forureninger i foder og afsnit 37. Salmonella i foder.
  • Analyse for fremmedstoffer. Fremmedstoffer kan være så små, at de ikke kan ses eller kvantificeres med det blotte øje. Virksomheden kan derfor undersøge foderet mikroskopisk botanisk (MBU), fx for at kontrollere eventuelt indhold. For vegetabilske produkter kan det også være relevant at undersøge, om produktet indeholder fx animalske bestanddele eller skadelige botaniske urenheder, som ambrosia eller meldrøjer.
  • Analyse for vandindhold. Fx efter en våd høst kan det være nødvendigt at undersøge vandindholdet i et fodermiddel for at afgøre, om fodermidlet skal tørres, så kvaliteten ikke bliver forringet inden brug eller salg.


Virksomhedens skriftlige plan for kvalitetskontrol skal beskrive procedurerne for bl.a. prøveudtagning og analysemetoder for at underbygge resultaterne af den analytiske kontrol. Læs mere i afsnit 74.3 Kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion og afsnit 74.6 Brug af laboratorier – fodervirksomheder efter primærproduktion.


Hvis virksomheden har en effektiv leverandørvurdering og modtager analysecertifikaterne for specifikke modtagne foderpartier, kan omfanget af analytiske kontrol nedsættes, men det kan sjældent fuldt erstatte den.


Import af foder kan medføre yderligere krav til virksomhedens kvalitetskontrol, fordi foderet ikke er produceret under EU-lovgivning. Læs mere i afsnit 44. Import af foder og afsnit 49. Importørens egenkontrol af indført foder.


Se mere:


74.11 Modtagekontrol af returvarer på fodervirksomheder efter primærproduktion

 

Se også:


66.2 System til at sikre foderhygiejne på fodervirksomheder efter primærproduktion

74.8 Dioxinovervågning af foderolier, m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion