Afgiftning og rensning:
71. Opbevaring af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

Foderstoffer, herunder foderlægemidler og mellemprodukter, skal opbevares, så de er lette at identificere og ikke bliver forvekslet. Hvis virksomheden opbevarer forskellige partier af det samme produkt eller forskellige foderstoffer, skal virksomheden have procedurer for, hvor foderet skal oplagres, og hvordan virksomheden opmærker foderet.​

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Opbevaring og transport, punkt 3

Foderlægemiddelforordningen, bilag I, Afdeling 5 Opbevaring og transport, punkt 2
 

Veterinærlægemidler skal opbevares i separate, sikrede lokaler og på en måde, at deres egenskaber ikke ændres. Hvert lokale og dets områder skal have tilstrækkelig kapacitet og være tilstrækkeligt identificeret til at muliggøre en korrekt opbevaring af de forskellige veterinærlægemidler 

Foderlægemiddelforordningen, bilag I, Afsnit 5 Opbevaring og transport, punkt 2 og 3

Der skal udpeges særlige faciliteter til opbevaring af foderlægemidler og mellemprodukter, der er udløbet, trukket tilbage eller returneret. 

Foderlægemiddelforordningen, bilag I, Afsnit 5 Opbevaring og transport, punkt 3 

Foder skal opbevares hygiejnisk forsvarligt og på et sted, hvor kun personer med virksomhedens tilladelse har adgang. Ud over virksomhedens egne medarbejdere kan det fx være virksomhedens gæster, kunder eller håndværkere.

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Opbevaring og transport, punkt 2

Foderlægemiddelforordningen, bilag I, Afdeling 1 Faciliteter og udstyr, punkt 2

Virksomheden kan tillade, at fx eksterne chauffører selv aflæsser eller læsser foder. Virksomheden bør da have procedurer for at give disse personer besked om, hvor foderet skal leveres/hentes, og for hvordan virksomheden kontrollerer, at anvisningerne bliver fulgt.

Opbevaring af foder udendørs vil sjældent være hygiejnisk forsvarligt, med mindre det sker i lukkede containere eller andre typer af lukkede beholdere. Hvis en virksomhed midlertidigt vil opbevare foder udendørs, bør virksomheden vurdere standen af udendørsområdet og vurdere, hvordan foderet bliver beskyttet mod skadedyr. Udendørs opbevaring kan være aktuelt under særlig spidsbelastede perioder, fx ved indvejningen af korn i høsttiden. Opbevaring kan da foregå udenfor på matriklen, hvor landbrugere eller vognmænd selv står for aflæsningen. Virksomheden kan også midlertidigt opbevare fodermidler, som fx restprodukter fra fødevareproduktion, udendørs, inden kunden fx landbrugeren afhenter foderet.

Formålet med korrekt opbevaring af foder er, at:

• Foderet forbliver sikkert.
• Foderet forbliver sundt, uforfalsket og af sædvanlig handelskvalitet.

Læs om foderregler for sikkerhed og markedsføring i Markedsføringsforordningen.

Det skal være muligt entydigt at identificere foder med hensyn til opmærkning og foderets placering. Oplysninger om foderets fysiske placering, fx på planlager-rum eller i silo, skal suppleres af information om fx partinummer. Virksomheden kan gemme oplysningerne i et fysisk eller elektronisk registreringssystem. Hvis de enkelte partier ikke holdes afskilt ved oplagring af løsvarer, vil der ske en partisammenlægning. I sådanne tilfælde er information om det ny sammenlagte parti og de indgående delpartier nødvendig.

Virksomhedens procedurer/system, som entydigt identificerer det oplagrede foder og dets placering, skal bl.a. sikre, at man ikke forveksler:

• Genmodificerede og ikke-genmodificerede fodermidler, fx majs- og rapsprodukter.
• Konventionelle og økologiske fodermidler, fx havre, byg og ærter.
• Produkter af foderkvalitet og lignende produkter ikke af foderkvalitet, fx foderkorn og bejdset korn til såning eller til forbrænding, salt af foderkvalitet og vejsalt, eller smuld af foderblandinger til genanvendelse i produktionen og smuld opsamling til affald.
• Foder med og uden indhold af veterinærlægemidler, dvs. medicineret foder/foderlægemidler.
• Foder som kan bruges i produktionen og foder, som ikke umiddelbart kan bruges pga. overskreden holdbarhed, fx letfordærveligt foder eller en vitamin-forblanding efter sidste gyldighedsdato for indholdsgarantien.

Virksomhedens procedurer bør også entydigt identificere oplagret foder, så foder, som kan bruges eller udleveres, ikke bliver forvekslet med foder, der er i karantæne.

Foder i karantæne kan være fx:

• Foder, som afventer modtagekontrol.
• Foder, der er konstateret fejlbehæftet, fx på grund af indhold, emballage eller mærkning.
• Returvarer og tilbagetrukne varer.

Fodervirksomheder kan med fordel have et særskilt opbevaringsområde til produkter i karantæne eller mærke et område med fx advarselsskilte eller en indhegning med advarselsbånd.

Se mere:

68.6 Affald m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion

71.2 Opbevaring af foderolier m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion

71.4 Adskillelse ved opbevaring af foder og tiltag mod krydsforurening og overslæb på fodervirksomheder efter primærproduktion

Virksomheden skal sikre, at foder bliver opbevaret og transporteret på en måde, hvor det er let at identificere det enkelte parti, og hvor man undgår krydsforurening og forebygger forringelse af foderet.

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Opbevaring og transport, punkt 3

Forarbejdede foderstoffer skal holdes adskilt fra uforarbejdede fodermidler/råvarer og fra tilsætningsstoffer for at undgå krydsforurening.  

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Opbevaring og transport, punkt 1

Virksomhedens grundplan, design/udformning, konstruktion og størrelse af faciliteter og udstyr skal minimere risiko for fejl. Formålet er at undgå forurening, krydsforurening og anden uheldig indvirkning på foderets sikkerhed og kvalitet.

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Faciliteter og udstyr, punkt 2, b

Alle virksomheder, der håndterer foder – både producenter, lagervirksomheder, transportører og forhandlere skal etablere procedurer, så foderet ikke bliver forurenet og er hensigtsmæssigt adskilt.

Virksomheden bør vurdere, om de fysiske rammer (plads, rumdeling og transportveje) er tilstrækkelige til at forhindre, at foderet utilsigtet bliver blandet sammen, fx ens foder af forskellige partier eller forskellige fodermidler i samme plansilo.

Virksomhedens risikoanalyse bør som en del af HACCP-systemet afdække, hvor der er risiko for krydsforurening og overslæb. Fx vil veterinære lægemidler, visse tilsætningsstoffer fx af kategorien coccidiostatika, og salmonella på virksomheder med varm/kold zoner kunne udgøre en fare for fodersikkerheden eller forringe produktets kvalitet ved krydsforurening eller overslæb.

Virksomhedens procedurer bør omfatte hele produktionsapparatet, eventuelt med recirkulering af foder og/eller transport- og oplagringsapparat. Procedurer for at minimere fejl og undgå overslæb m.v. kan fx beskrive brug af dedikeret udstyr eller anlæg, tidsmæssig adskillelse fx ved produktionsrækkefølge, tømning af anlæg samt særlige rengøringsprocedurer.

Se mere:

71.5 Særligt om overslæb af coccidiostatika og veterinære lægemidler på fodervirksomheder efter primærproduktion

71.6 Særligt om adskillelse af foderolier, fedtstoffer m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion

71.7 Særligt om overslæb fra foder med animalsk protein på fodervirksomheder efter primærproduktion

Se også:

30. Uønskede stoffer i foder

38.4 Krydskontaminering af virksomme stoffer fra foderlægemidler til andet foder 

40. Foder af animalsk oprindelse

71.1 Sikker opbevaring af foder og veterinærlægemidler på fodervirksomheder efter primærproduktion

72.2 Produktion og risiko for krydsforurening på fodervirksomheder efter primærproduktion

74.8 Dioxinovervågning af foderolier, m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion

78. HACCP-system på fodervirksomhed