Virksomheden skal derfor beskytte foderet mod forveksling og mod forringelse efter modtagelse eller produktion. Foderhygiejnereglerne tager sigte på fodersikkerheden og på, at foderet bliver oplagret og håndteret hygiejnisk forsvarligt. Foderlægemiddelforordningen stiller supplerende krav til opbevaring af veterinære lægemidler, mellemprodukter og foderlægemidler. Korrekt opbevaring er også grundlag for, at virksomheder kan sikre sporbarhed af foderet.
Se også kapitel:
67. Faciliteter og udstyr på fodervirksomheder efter primærproduktionen
68. Rengøring og renholdelse på fodervirksomheder efter primærproduktion
69. Skadedyr på fodervirksomheder efter primærproduktion
77. Sporbarhed af foder
I nedenstående afsnit kan du læse mere om opbevaring af foder
71.1 Sikker opbevaring af foder og veterinærlægemidler på virksomheder efter primærproduktion
Foderstoffer, herunder foderlægemidler og mellemprodukter, skal opbevares, så de er lette at identificere og ikke bliver forvekslet. Hvis virksomheden opbevarer forskellige partier af det samme produkt eller forskellige foderstoffer, skal virksomheden have procedurer for, hvor foderet skal oplagres, og hvordan virksomheden opmærker foderet.
Foderhygiejneforordningen, bilag II, Opbevaring og transport, punkt 3
Foderlægemiddelforordningen, bilag I, Afdeling 5 Opbevaring og transport, punkt 2
Veterinærlægemidler skal opbevares i separate, sikrede lokaler og på en måde, at deres egenskaber ikke ændres. Hvert lokale og dets områder skal have tilstrækkelig kapacitet og være tilstrækkeligt identificeret til at muliggøre en korrekt opbevaring af de forskellige veterinærlægemidler
Foderlægemiddelforordningen, bilag I, Afsnit 5 Opbevaring og transport, punkt 2 og 3
Der skal udpeges særlige faciliteter til opbevaring af foderlægemidler og mellemprodukter, der er udløbet, trukket tilbage eller returneret.
Foderlægemiddelforordningen, bilag I, Afsnit 5 Opbevaring og transport, punkt 3
Foder skal opbevares hygiejnisk forsvarligt og på et sted, hvor kun personer med virksomhedens tilladelse har adgang. Ud over virksomhedens egne medarbejdere kan det f.eks. være virksomhedens gæster, kunder eller håndværkere.
Foderhygiejneforordningen, bilag II, Opbevaring og transport, punkt 2
Foderlægemiddelforordningen, bilag I, Afdeling 1 Faciliteter og udstyr, punkt 2
Virksomheden kan tillade, at f.eks. eksterne chauffører selv aflæsser eller læsser foder. Virksomheden bør da have procedurer for at give disse personer besked om, hvor foderet skal leveres/hentes, og for hvordan virksomheden kontrollerer, at anvisningerne bliver fulgt.
Opbevaring af foder udendørs vil sjældent være hygiejnisk forsvarligt, med mindre det sker i lukkede containere eller andre typer af lukkede beholdere. Hvis en virksomhed midlertidigt vil opbevare foder udendørs, bør virksomheden vurdere standen af udendørsområdet og vurdere, hvordan foderet bliver beskyttet mod skadedyr. Udendørs opbevaring kan være aktuelt under særlig spidsbelastede perioder, f.eks. ved indvejningen af korn i høsttiden. Opbevaring kan da foregå udenfor på matriklen, hvor landbrugere eller vognmænd selv står for aflæsningen. Virksomheden kan også midlertidigt opbevare fodermidler, som f.eks. restprodukter fra fødevareproduktion, udendørs, inden kunden f.eks. landbrugeren afhenter foderet.
Formålet med korrekt opbevaring af foder er, at:
- Foderet forbliver sikkert.
- Foderet forbliver sundt, uforfalsket og af sædvanlig handelskvalitet.
Læs om foderregler for sikkerhed og markedsføring i Markedsføringsforordningen.
Det skal være muligt entydigt at identificere foder med hensyn til opmærkning og foderets placering. Oplysninger om foderets fysiske placering, f.eks. på planlager-rum eller i silo, skal suppleres af information om f.eks. partinummer. Virksomheden kan gemme oplysningerne i et fysisk eller elektronisk registreringssystem. Hvis de enkelte partier ikke holdes afskilt ved oplagring af løsvarer, vil der ske en partisammenlægning. I sådanne tilfælde er information om det ny sammenlagte parti og de indgående delpartier nødvendig.
Virksomhedens procedurer/system, som entydigt identificerer det oplagrede foder og dets placering, skal bl.a. sikre, at man ikke forveksler:
- Genmodificerede og ikke-genmodificerede fodermidler, f.eks. majs- og rapsprodukter.
- Konventionelle og økologiske fodermidler, f.eks. havre, byg og ærter.
- Produkter af foderkvalitet og lignende produkter ikke af foderkvalitet, f.eks. foderkorn og bejdset korn til såning eller til forbrænding, salt af foderkvalitet og vejsalt, eller smuld af foderblandinger til genanvendelse i produktionen og smuld opsamling til affald.
- Foder med og uden indhold af veterinærlægemidler, dvs. medicineret foder/foderlægemidler.
- Foder som kan bruges i produktionen og foder, som ikke umiddelbart kan bruges pga. overskreden holdbarhed, f.eks. letfordærveligt foder eller en vitamin-forblanding efter sidste gyldighedsdato for indholdsgarantien.
Virksomhedens procedurer bør også entydigt identificere oplagret foder, så foder, som kan bruges eller udleveres, ikke bliver forvekslet med foder, der er i karantæne.
Foder i karantæne kan være f.eks.:
- Foder, som afventer modtagekontrol.
- Foder, der er konstateret fejlbehæftet, f.eks. på grund af indhold, emballage eller mærkning.
- Returvarer og tilbagetrukne varer.
Fodervirksomheder kan med fordel have et særskilt opbevaringsområde til produkter i karantæne eller mærke et område med f.eks. advarselsskilte eller en indhegning med advarselsbånd.
Se mere i afsnit:
68.6 Affald m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion
71.2 Opbevaring af foderolier m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion
71.4 Adskillelse ved opbevaring af foder og tiltag mod krydsforurening og overslæb på fodervirksomheder efter primærproduktion
71.2 Opbevaring af foderolier m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion
Beholdere, der anvendes til oplagring af foder af typen blandede fedtstoffer, vegetabilske olier eller produkter afledt heraf, må ikke anvendes til andre produkter. Kravet gælder ikke, hvis produkterne:
- opfylder bestemmelserne i foderhygiejneforordningen eller de almindelige hygiejnebestemmelser for fødevarer som er beskrevet i hygiejneforordningen, bilag II og supplerende bestemmelser for animalske fødevarer som beskrevet i hygiejneforordningen for animalske fødevarer.
- overholder de fastsatte maksimumindhold af uønskede stoffer i foder, som beskrevet i bilag I til direktiv om uønskede stoffer.
Foderhygiejneforordningen
Hygiejneforordningen
Hygiejneforordningen for animalske fødevarer
Direktiv om uønskede stoffer
Animalske fedtstoffer, defineret som kategori 3-materiale, skal desuden oplagres efter reglerne for animalske biprodukter.
Foderhygiejneforordningen, bilag II, Opbevaring og transport, punkt 7
Fedtstofblandingsvirksomheder skal holde foderprodukter af typen olier, fedtstoffer, produkter afledt heraf og blandinger heraf, adskilt fra produkter bestemt til andre formål. Kravet gælder ikke, hvis det drejer sig om produkter, der opfylder kravene i foderhygiejneforordningen, de almindelige hygiejnebestemmelser for fødevarer og/eller de fastsatte maksimumindhold af uønskede stoffer.
Foderhygiejneforordningen, bilag II, Produktion, punkt 7
Se mere i afsnit:
68.5 Rengøring af beholdere for opbevaring af foderolier, m.v. på virksomheder efter primærproduktion
71.3 Temperatur ved opbevaring af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion
Foder skal opbevares på en måde, hvor man forebygger forringelse af foderet. Derfor skal virksomheden i sin procedure for opbevaring tage højde for, om nogle produkter skal opbevares ved særlige temperaturer. Virksomheden bør undersøge, om der følger opbevaringsforskrifter med produkter, f.eks. fodertilsætningsstoffer og forblandinger.
Foderhygiejneforordningen, bilag II, Opbevaring og transport, punkt 2
Hvor det er formålstjenligt, skal foder opbevares ved så lave temperaturer, som muligt, for at undgå kondens og fordærv af foderet.
Foderhygiejneforordningen, bilag II, Opbevaring og transport, punkt 6
71.4 Adskillelse af foder og tiltag mod krydsforurening og overslæb på fodervirksomheder efter primærproduktion
Virksomheden skal sikre, at foder bliver opbevaret og transporteret på en måde, hvor det er let at identificere det enkelte parti, og hvor man undgår krydsforurening og forebygger forringelse af foderet.
Foderhygiejneforordningen, bilag II, Opbevaring og transport, punkt 3
Foderlægemiddelforordningen, artikel 7, stk. 1
Forarbejdede foderstoffer skal holdes adskilt fra uforarbejdede fodermidler/råvarer og fra tilsætningsstoffer for at undgå krydsforurening.
Foderhygiejneforordningen, bilag II, Opbevaring og transport, punkt 1
Virksomhedens grundplan, design/udformning, konstruktion og størrelse af faciliteter og udstyr skal minimere risiko for fejl. Formålet er at undgå forurening, krydsforurening og anden uheldig indvirkning på foderets sikkerhed og kvalitet.
Foderhygiejneforordningen, bilag II, Faciliteter og udstyr, punkt 2, b
Alle virksomheder, der håndterer foder – både producenter, lagervirksomheder, transportører og forhandlere skal etablere procedurer, så foderet ikke bliver forurenet og er hensigtsmæssigt adskilt.
Virksomheden bør vurdere, om de fysiske rammer (plads, rumdeling og transportveje) er tilstrækkelige til at forhindre, at foderet utilsigtet bliver blandet sammen, f.eks. ens foder af forskellige partier eller forskellige fodermidler i samme plansilo.
Virksomhedens risikoanalyse bør som en del af HACCP-systemet afdække, hvor der er risiko for krydsforurening og overslæb. F.eks. vil veterinære lægemidler, visse tilsætningsstoffer f.eks. af kategorien coccidiostatika, og salmonella på virksomheder med varm/kold zoner kunne udgøre en fare for fodersikkerheden eller forringe produktets kvalitet ved krydsforurening eller overslæb.
Virksomhedens procedurer bør omfatte hele produktionsapparatet, eventuelt med recirkulering af foder og/eller transport- og oplagringsapparat. Procedurer for at minimere fejl og undgå overslæb m.v. kan f.eks. beskrive brug af dedikeret udstyr eller anlæg, tidsmæssig adskillelse f.eks. ved produktionsrækkefølge, tømning af anlæg samt særlige rengøringsprocedurer.
Se mere i afsnit:
71.5 Særligt om overslæb af coccidiostatika og veterinære lægemidler på fodervirksomheder efter primærproduktion
71.6 Særligt om adskillelse af foderolier, fedtstoffer m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion
71.7 Særligt om overslæb fra foder med animalsk protein på fodervirksomheder efter primærproduktion
Se også:
30. Uønskede stoffer i foder
38.4 Krydskontaminering af virksomme stoffer fra foderlægemidler til andet foder
40. Foder af animalsk oprindelse
71.1 Sikker opbevaring af foder og veterinærlægemidler på fodervirksomheder efter primærproduktion
72.2 Produktion og risiko for krydsforurening på fodervirksomheder efter primærproduktion
74.8 Dioxinovervågning af foderolier, m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion
78. HACCP-system på fodervirksomhed
71.5 Særligt om overslæb af coccidiostatika og veterinære lægemidler på fodervirksomheder efter primærproduktion
Hvis en virksomhed opbevarer og evt. producerer foder med indhold af veterinært lægemiddel, dvs. foderlægemidler eller mellemprodukter, eller med indhold af fodertilsætningsstof af kategorien coccidiostatika, kan der være risiko for fodersikkerheden, hvis det veterinære lægemiddel eller tilsætningsstoffet bliver overslæbt til andet foder, der produceres og/eller håndteres på anlægget. Virksomheden skal forholde sig til denne problematik og tage de fornødne forholdsregler for at undgå/minimere overslæb.
Virksomheden skal sikre, at foderlægemidler og mellemprodukter opbevares separat fra andet foder, for at undgå krydskontaminering.
Foderlægemiddelforordningen, bilag I, Afdeling 3 Fremstilling, punkt 2
Der er maksimumgrænser for uundgåeligt indhold i overslæbsniveau af godkendte coccidiostatika i fodertyper, som tilsætningsstoffet ikke er beregnet tilsat. Tilsætningsstoffet betragtes da som et uønsket stof. F.eks. må hverken de enkelte del-partier (lots/charges) i et parti foder eller det samlede parti indeholde uundgåeligt overslæb i mængder over det fastsatte maksimum for foderstilsætningsstoffet. Det følger bestemmelsen om fortyndingsforbuddet. Læs mere i afsnit 30.12 Uønskede stoffer i Bilag I Del VII: Overslæb af godkendte fodertilsætningsstoffer.
Fodervirksomheder, som håndterer f.eks. ompakker foder-løsvarer med coccidiostatika, skal tilsvarende forholde sig til faren for overslæb til andet foder.
Se mere i afsnit:
38.4 Krydskontaminering af virksomme stoffer fra foderlægemidler til andet foder
71.4 Adskillelse af foder og tiltag mod krydsforurening og overslæb på fodervirksomheder efter primærproduktion
Se også:
71.1 Sikker opbevaring af foder og veterinærlægemidler på fodervirksomheder efter primærproduktion
72.2 Produktion og risiko for krydsforurening på fodervirksomheder efter primærproduktion
78. HACCP-system på fodervirksomhed
71.6 Særligt om adskillelse af foderolier, fedtstoffer m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion
Foderolier, fedtstoffer og produkter afledt heraf skal som udgangspunkt overvåges for indhold af dioxiner og dioxinlignende PCB'er. Læs mere om disse foderstoffer i afsnit 74.8 Dioxinovervågning af foderolier, m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion.
Hvis virksomhedens sortiment omfatter produkter som skal overvåges kan det være relevant at have procedurer for dedikeret oplagring, hvor produkterne opbevares på særskilte/forbeholdte områder.
Virksomheden skal selv analysere eller undersøge resultatet af leverandørens dioxinovervågning af produktet, f.eks. på en analyseattest som følger produktet fra leverandøren. Hvis virksomheden hælder en modtaget foderolie sammen med et tilsvarende oplagret foder, bør virksomheden kende resultatet af dioxinovervågningen for at undgå uønskede stoffer (dioxiner og dioxinlignende PCB'er) i større mængder end maksimumsgrænsen. Læs mere i afsnit 30.10 Uønskede stoffer i Bilag I Del V: Dioxiner og PCB'er.
Se mere i afsnit:
71.4 Adskillelse af foder og tiltag mod krydsforurening og overslæb på fodervirksomheder efter primærproduktion
Se også:
66.1 Sikker opbevaring af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion
78. HACCP-system på fodervirksomheder
71.7 Særligt om overslæb fra foder med animalsk protein på fodervirksomheder efter primærproduktion
Hvis virksomhedens sortiment omfatter både foder med animalsk protein og f.eks. drøvtyggerfoder, skal virksomheden have procedurer for at adskille foderet i overensstemmelse med bestemmelser i TSE-forordningen. Læs om bestemmelserne i afsnit 40. Foder af animalsk oprindelse og 40.3. Generelt om reglerne om foder i TSE forordningen.
Mange løsvarer, især fodermidler, bør håndteres potentielt drøvtyggerfoder, hvis virksomheden kan vælge enten at markedsføre foderet eller anvende det i produktionen. Virksomheden bør mærke foderet med passende anvendelsesmuligheder, hvis det har været utilstrækkelig adskilt fra andet foder og derfor ikke kan bruges til særlige dyregrupper efter videresalg.
Se mere i afsnit:
71.4 Adskillelse af foder og tiltag mod krydsforurening og overslæb på fodervirksomheder efter primærproduktion
Se også:
71.1 Sikker opbevaring af foder og veterinærlægemidler på fodervirksomheder efter primærproduktion
78. HACCP-system på fodervirksomhed
