Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Medicin i foder:
71. Opbevaring af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

Foder skal opbevares hensigtsmæssigt. Virksomheden skal derfor beskytte foderet mod forveksling og mod forringelse efter modtagelse eller produktion. Foderhygiejnereglerne tager sigte på fodersik-kerheden og på, at foderet bliver oplagret og håndteret hygiejnisk forsvarligt. Foderlægemiddelfor-ordningen stiller supplerende krav til opbevaring af  veterinære lægemidler, mellemprodukter og foderlægemidler. Korrekt opbevaring er også grundlag for, at virksomheder kan sikre sporbarhed af foderet.

71.1 Sikker opbevaring af foder og veterinærlægemidler på virksomheder efter primærproduktion

Foderstoffer, herunder foderlægemidler og mellemprodukter, skal opbevares, så de er lette at identificere og ikke bliver forvekslet. Hvis virksomheden opbevarer forskellige partier af det samme produkt eller forskellige foderstoffer, skal virksomheden have procedurer for, hvor foderet skal oplagres, og hvordan virksomheden opmærker foderet.​

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Opbevaring og transport, punkt 3

Foderlægemiddelforordningen, bilag I, Afdeling 5 Opbevaring og transport, punkt 2
 

Veterinærlægemidler skal opbevares i separate, sikrede lokaler og på en måde, at deres egenskaber ikke ændres. Hvert lokale og dets områder skal have tilstrækkelig kapacitet og være tilstrækkeligt identificeret til at muliggøre en korrekt opbevaring af de forskellige veterinærlægemidler 

Foderlægemiddelforordningen, bilag I, Afsnit 5 Opbevaring og transport, punkt 2 og 3

Der skal udpeges særlige faciliteter til opbevaring af foderlægemidler og mellemprodukter, der er udløbet, trukket tilbage eller returneret. 

Foderlægemiddelforordningen, bilag I, Afsnit 5 Opbevaring og transport, punkt 3 

Foder skal opbevares hygiejnisk forsvarligt og på et sted, hvor kun personer med virksomhedens tilladelse har adgang. Ud over virksomhedens egne medarbejdere kan det fx være virksomhedens gæster, kunder eller håndværkere.

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Opbevaring og transport, punkt 2

Foderlægemiddelforordningen, bilag I, Afdeling 1 Faciliteter og udstyr, punkt 2


Virksomheden kan tillade, at fx eksterne chauffører selv aflæsser eller læsser foder. Virksomheden bør da have procedurer for at give disse personer besked om, hvor foderet skal leveres/hentes, og for hvordan virksomheden kontrollerer, at anvisningerne bliver fulgt.


Opbevaring af foder udendørs vil sjældent være hygiejnisk forsvarligt, med mindre det sker i lukkede containere eller andre typer af lukkede beholdere. Hvis en virksomhed midlertidigt vil opbevare foder udendørs, bør virksomheden vurdere standen af udendørsområdet og vurdere, hvordan foderet bliver beskyttet mod skadedyr. Udendørs opbevaring kan være aktuelt under særlig spidsbelastede perioder, fx ved indvejningen af korn i høsttiden. Opbevaring kan da foregå udenfor på matriklen, hvor landbrugere eller vognmænd selv står for aflæsningen. Virksomheden kan også midlertidigt opbevare fodermidler, som fx restprodukter fra fødevareproduktion, udendørs, inden kunden fx landbrugeren afhenter foderet.


Formålet med korrekt opbevaring af foder er, at:

  • Foderet forbliver sikkert.
  • Foderet forbliver sundt, uforfalsket og af sædvanlig handelskvalitet.

Læs om foderregler for sikkerhed og markedsføring i Markedsføringsforordningen.


Det skal være muligt entydigt at identificere foder med hensyn til opmærkning og foderets placering. Oplysninger om foderets fysiske placering, fx på planlager-rum eller i silo, skal suppleres af information om fx partinummer. Virksomheden kan gemme oplysningerne i et fysisk eller elektronisk registreringssystem. Hvis de enkelte partier ikke holdes afskilt ved oplagring af løsvarer, vil der ske en partisammenlægning. I sådanne tilfælde er information om det ny sammenlagte parti og de indgående delpartier nødvendig.


Virksomhedens procedurer/system, som entydigt identificerer det oplagrede foder og dets placering, skal bl.a. sikre, at man ikke forveksler:

  • Genmodificerede og ikke-genmodificerede fodermidler, fx majs- og rapsprodukter.
  • Konventionelle og økologiske fodermidler, fx havre, byg og ærter.
  • Produkter af foderkvalitet og lignende produkter ikke af foderkvalitet, fx foderkorn og bejdset korn til såning eller til forbrænding, salt af foderkvalitet og vejsalt, eller smuld af foderblandinger til genanvendelse i produktionen og smuld opsamling til affald.
  • Foder med og uden indhold af veterinærlægemidler, dvs. medicineret foder/foderlægemidler.
  • Foder som kan bruges i produktionen og foder, som ikke umiddelbart kan bruges pga. overskreden holdbarhed, fx letfordærveligt foder eller en vitamin-forblanding efter sidste gyldighedsdato for indholdsgarantien.

Virksomhedens procedurer bør også entydigt identificere oplagret foder, så foder, som kan bruges eller udleveres, ikke bliver forvekslet med foder, der er i karantæne.

Foder i karantæne kan være fx:

  • Foder, som afventer modtagekontrol.
  • Foder, der er konstateret fejlbehæftet, fx på grund af indhold, emballage eller mærkning.
  • Returvarer og tilbagetrukne varer.

Fodervirksomheder kan med fordel have et særskilt opbevaringsområde til produkter i karantæne eller mærke et område med fx advarselsskilte eller en indhegning med advarselsbånd.

 

Se mere:


68.6 Affald m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion

71.2 Opbevaring af foderolier m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion

71.4 Adskillelse ved opbevaring af foder og tiltag mod krydsforurening og overslæb på fodervirksomheder efter primærproduktion



71.5 Særligt om overslæb af coccidiostatika og veterinære lægemidler på fodervirksomheder efter primærproduktion

Hvis en virksomhed opbevarer og evt. producerer foder med indhold af veterinært lægemiddel, dvs. foderlægemidler eller mellemprodukter, eller med indhold af fodertilsætningsstof af kategorien coccidiostatika, kan der være risiko for fodersikkerheden, hvis det veterinære lægemiddel eller tilsætningsstoffet bliver overslæbt til andet foder, der produceres og/eller håndteres på anlægget. Virksomheden skal forholde sig til denne problematik og tage de fornødne forholdsregler for at undgå/minimere overslæb. 

Virksomheden skal sikre, at foderlægemidler og mellemprodukter opbevares separat fra andet foder, for at undgå krydskontaminering. 

Foderlægemiddelforordningen, bilag I, Afdeling 3 Fremstilling, punkt 2


Der er maksimumgrænser for uundgåeligt indhold i overslæbsniveau af godkendte coccidiostatika i fodertyper, som tilsætningsstoffet ikke er beregnet tilsat. Tilsætningsstoffet betragtes da som et uønsket stof. Fx må hverken de enkelte del-partier (lots/charges) i et parti foder eller det samlede parti indeholde uundgåeligt overslæb i mængder over det fastsatte maksimum for foderstilsætningsstoffet.  Det følger bestemmelsen om fortyndingsforbuddet. Læs mere i afsnit 30.12 Uønskede stoffer i Bilag I Del VII: Overslæb af godkendte fodertilsætningsstoffer.


Fodervirksomheder, som håndterer fx ompakker foder-løsvarer med coccidiostatika, skal tilsvarende forholde sig til faren for overslæb til andet foder.


Se mere:

38.4 Krydskontaminering af virksomme stoffer fra foderlægemidler til andet foder

71.4 Adskillelse af foder og tiltag mod krydsforurening og overslæb på fodervirksomheder efter primærproduktion


Se også:

71.1 Sikker opbevaring af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

72.2 Produktion og risiko for krydsforurening på fodervirksomheder efter primærproduktion

78. HACCP-system på fodervirksomhed