Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Forblandinger og fodertilsætningsstoffer:
6. Fodertilsætningsstoffer - særlige tilsætningsstoffer i foder

 

6.1 Tilsætningsstoffer kaldet præparater

Præparater er ikke definerede i lovgivningen. Dog kan det udledes af fodertilsætningsstofforordningen, at præparater er et aktivt stof blandet med et teknologisk tilsætningsstof, eller et andet stof, som alene har en virkning på præparatets aktive stof. 

Fodertilsætningsstofforordningen bilag IV, pkt. 5 

De teknologiske fodertilsætningsstoffer kan fx være tilsat for at stabilisere eller standardisere præparatet. Herved letter man fx aktivstoffets håndtering eller dets iblanding i foder, eller sikrer at det ikke oxideres så let. Et eksempel kan være at man tilsætter en antioxidant til et vitamin, og derved får et vitamin i præparatform.


Andre stoffer, som kan tilsættes i stedet for et teknologisk tilsætningsstof, er bærestoffer, som fx påvirker det aktive stofs homogenitet eller reducerer risikoen for, at præparatet støver ved håndtering af det. Et eksempel kan være tilsætning af vegetabilsk olie eller majsmel til vitamin E.

For fodertilsætningsstoffer, der er godkendt som præparater, er det blandingen som sådan, der er godkendt. Man kan altså ikke bruge enkeltstofferne alene, medmindre de også er godkendt alene.

Hvis et fodertilsætningsstof er godkendt som et præparat, fremgår det enten af navnet eller af karakteriseringen i kolonne 4 eller kolonnen "andre bestemmelser" i godkendelsens bilag. Hvis et tilsætningsstof navngives med eller karakteriseres med ordet præparat, vil det altid være et præparat, når det markedsføres. Fx er mange fordøjelsesfremmere og tarmflorastabilisatorer godkendt som præparater i form af blandinger af enzymer tilsat et bærestof. 

Nogle af præparaterne er i beskyttet form/indkapslet, og til denne brug kan der for eksempel anvendes et teknologisk fodertilsætningsstof. Et andet eksempel på et præparat kunne være et aromastof tilsat et teknologisk tilsætningsstof for at konservere aromaen.

Det teknologiske tilsætningsstof, der er sat til præparatet er oftest ikke nævnt i godkendelsens beskrivelse af sammensætningen af præparatet. Uanset om det er nævnt, må man alene anvende teknologiske tilsætningsstoffer, som er godkendt, og derfor kan findes i EU-kommissionens register over godkendte tilsætningsstoffer. Teknologiske tilsætningsstoffer anvendt i et præparat, må kun ændre de fysisk-kemiske egenskaber ved aktivstoffet i præparatet.

For at skabe gennemsigtighed og sporbarhed er der vedtaget supplerende mærkningskrav for tilsætningsstoffer, der er godkendt som præparater. Ifølge disse skal teknologiske tilsætningsstoffer og lignende, der er anvendt i præparater, altid fremgå af mærkningen. Dette er blandt andet for at sikre, at det er muligt at kontrollere, om ikke nævnte teknologiske tilsætningsstoffer, der er i præparatet, er godkendt som fodertilsætningsstoffer. 


Fodertilsætningsstofforordningen bilag III, pkt.2 

Der er kun tale om et præparat, hvis det fremgår af godkendelsen, at der er tale om et præparat. Dette kan som sagt fremgå af kolonne 4.

Se mere:

6.2 Blandinger af tilsætningsstoffer, som ikke er præparater


6.2 Blanding af tilsætningsstoffer, som ikke er præparater

Fodertilsætningsstoffer, der ikke er beskrevet som præparater i navnet eller i godkendelsens kolonne 4, kan i visse tilfælde godt markedsføres som præparater. Hvis det angives i kolonnen "andre bestemmelser" at det kan markedsføres i form af et præparat, vil det både kunne markedsføres som præparat og i en form, hvor det ikke er et præparat. Her tillader godkendelsesforordningen altså, at det kan markedsføres som et præparat såvel som et almindeligt fodertilsætningsstof. Hvis stoffet markedsføres som et præparat, skal de supplerende mærkningskrav overholdes.

Da man ikke af mærkningen kan se om de markedsføres som præparat, er det vigtigt at være opmærksom på at fodertilsætningsstoffer, der i henhold til sidste kolonne, navngivet "andre bestemmelser", kan markedsføres som præparater, eventuelt kan indeholde teknologiske tilsætningsstoffer og/eller et bærestof, der skal fremgå af mærkningssedlen for præparatet.

Eksempler på en blanding af fodertilsætningsstoffer, som ikke er præparater:

  • En del ensileringsmidler er før 2003 blevet notificeret som blandinger, men er alligevel for nemheds skyld indført i EU-kommissionens register som enkeltstoffer. Det betyder ikke, at det ikke er muligt at få godkendt en blanding, hvis man ønsker det
  • Hvis et godkendt konserveringsmiddel og et aromastof markedsføres hver for sig, og efterfølgende blandes, for at konservere aromastoffet, så er der tale om en forblanding. 

EU-Kommissionens register 


6.3 Særligt om ensileringsmidler (og konserveringsmidler)

De stoffer, der står som kategori/funktionel gruppe 1k i registeret, er ensileringsmidler. Ensileringsmidlerne blev først defineret som fodertilsætningsstoffer med fodertilsætningsstofforordningens ikrafttræden i 2003. For de ensileringsmidler, som ikke er godkendt eller regodkendt efter tilsætningsforordningen, er der i EU's register linket til selve fodertilsætningsstofforordningen.

For ensileringsmidler, særligt de ensileringsmidler som ikke er godkendt efter fodertilsætningsstofforordningen, men blot er overført til EU-kommissionens register over fodertilsætningsstoffer, er der ingen præcise krav til, hvordan de skal bruges med hensyn til dyrenes art og alder, koncentration af stoffet osv. Det kan derfor være fristende at kalde fodertilsætningsstoffer for ensileringsmidler, selv om formålet egentlig er et andet, fx konservering.


EU-Kommissionens register


Det har været diskuteret, hvad der kræves, for at et fodertilsætningsstof kan betegnes som et ensileringsmiddel. Det er efter en diskussion i EU fastlagt, at et ensileringsmiddel kun må anvendes til ensilering, og at dette er en proces, der skal forløbe anaerobt, dvs. uden adgang til ilt. Det kan derfor ikke kaldes ensilering, hvis stofferne fx hældes ud over kvægfoder på et foderbord, ligesom ensileringsmidler heller ikke må bruges til fx påvirkning af tarmfunktionen hos dyr.

Omvendt er der ikke noget til hinder for, at ensilage kan konserveres yderligere med et konserveringsmiddel.

Skelnen mellem konserveringsmidler og ensileringsmidler kan dog være vanskelig og deres anvendelsesformål afhænger af en konkret vurdering. Hvis ensilage konserveres udover den konservering, der kommer af ensileringsprocessen, skal der bruges godkendte konserveringsmidler.

Hvis landbrugeren selv tilsætter konserveringsmidler til foder, herunder ensilage, fx myresyre, skal han have en HACCP-registrering. For landmænd som selv tilsætter ensileringsmidler til deres ensilage er der dog ikke krav om at de lader sig HACCP-registrere. 



Se også:
80.2 Registrering af HACCP landbrug - primærproducenter, der bruger forblandinger eller fodertilsætningsstoffer


6.4 Særligt om mykotoksinreducerende tilsætningsstoffer

De stoffer, der er opført under den funktionelle gruppe 1m i EU's register over fodertilsætningsstoffer, er fodertilsætningsstoffer med mykotoksinreducerende virkning. Denne funktionelle gruppe af fodertilsætningsstoffer blev oprettet i 2009. Stoffer i denne funktionelle gruppe er godkendt til at reducere forekomsten af et eller flere helt bestemte mykotoksiner. Stofferne er samtidig typisk kun godkendt til foder til bestemte dyrearter eller -kategorier. Det fremgår af den enkelte godkendelsesforordning hvilke mykotoksiner og hvilke dyrekategorier det enkelte fodertilsætningsstof kan anvendes til.

 

EU-Kommissionens register

 

I 2020 er der godkendt tre forskellige mykotoksinreducerende fodertilsætningsstoffer. Godkendelserne af de tre forskellige stoffer findes i flere forskellige godkendelsesforordninger, da stofferne er godkendt til forskellige dyregrupper på forskellige tidspunkter. Der er to godkendelsesforordninger af et tilsætningsstof til reduktion af trichothecener i foder til to forskellige dyregrupper, nemlig henholdsvis svin og fjerkræ, tre godkendelsesforordninger af et enzym til reduktion af fumonisiner i foder til svin og fjerkræ, og et tilsætningsstof som er godkendt til reduktion af aflatoksin B1 i foder til drøvtyggere, fjerkræ og svin.

Disse mykotoksinreducerende fodertilsætningsstoffer er kun er tilladt at anvende i foderstoffer, der overholder EU-lovgivningen om uønskede stoffer i foderstoffer. Dette fremgår i kolonnen "andre bestemmelser" i selve godkendelsesforordningen for de mykotoksinreducerende fodertilsætningsstoffer. Dette betyder at mykotoksinreducerende stoffer ikke er tilladt at anvende når indholdet af et mykotoksin, fx. aflatoksin, overskrider den maksimalgrænseværdi, der er fastsat i EU-lovgivningen om uønskede stoffer. 



Direktivet om uønskede stoffer bilag I, del II  

Se også:

30.7 Uønskede stoffer i Bilag I del II: Mykotoksiner

31 Mykotoksiner i foder


6.5 Særligt om hygiejneforbedrende tilsætningsstoffer

De stoffer, der står opført under den funktionelle gruppe 1n i EU's register over fodertilsætningsstoffer, er hygiejneforbedrende stoffer. Udover de hygiejniske krav og reglerne om god praksis i foderkæden, som er opstillet i Foderhygiejneforordningens artikel 4, kan virksomheder i særlige tilfælde se sig nødsaget til at anvende hygiejneforbedrende midler for at forbedre foderets kvalitet. Et eksempel på dette kan være midler som reducerer foderets indhold af salmonella.

Frem til 1. juli 2015 var sådanne hygiejneforbedrende midler til iblanding i foder, reguleret under biocidreglerne. Fra 1. juli 2015 udgik gruppen af hygiejneforbedrende biocider, til at blande i foder imidlertid fra biocidlovgivningen, og virksomheder måtte ikke længere markedsføre biocidholdige produkter til anvendelse som fodertilsætningsstoffer.

 

Afgørelse om formaldehyd

 

Til erstatning for biocidgruppen indplacerede man i 2015 ved ændring af fodertilsætningsstofforordningen en ny funktionel gruppe af tilsætningsstoffer, kaldet "hygiejneforbedrende fodertilsætningsstoffer". Det er alene stoffer, der er godkendt i denne funktionelle gruppe, som kan blandes i foder med henblik på at reducere forekomsten af patogene mikroorganismer som for eksempel salmonella i foder.

 

Fodertilsætningsstofforordningen

 

Stoffer i denne funktionelle gruppe er godkendt til at reducere et eller flere helt bestemte patogene mikroorganismer, for eksempel salmonella, og kan være godkendt til foder til bestemte dyrearter eller -kategorier. Det fremgår af den enkelte godkendelsesforordning hvilke specifikke patogene mikroorganismer og hvilke dyrekategorier det enkelte tilsætningsstof kan anvendes til. I 2020 er der godkendt to hygiejneforbedrende fodertilsætningsstoffer, nemlig natrium format og myresyre, som er godkendt til alle dyrearter. Det forventes, at flere fodertilsætningsstoffer vil blive godkendt i denne kategori inden for nærmeste fremtid.



EU-Kommissionens register 

Se også:

16. Biocider


6.6 Særligt om aromastoffer

Aromaer til foder er godkendt i den funktionelle gruppe 2b kaldet "Aromastoffer". Siden fodertilsætningsstofforordningens ikrafttrædelse i 2003 er aromastoffer blevet godkendt enkeltvis. Tidligere blev de fleste godkendt som en gruppe, hvilket betyder, at der for ikke-regodkendte aromaer ikke er krav til stoffernes brug hvad angår dyrenes art og alder eller koncentration af stoffet i foderet. Det er derfor op til producent og bruger at sikre, at anvendelsen af de aromaer, der ikke er regodkendt, er sundhedsmæssigt acceptabel.

I forbindelse med at alle fodertilsætningsstoffer, der lovligt var på markedet før fodertilsætningsstofforordningens ikrafttræden i 2003, eventuelt herefter skulle regodkendes, blev nogle tusinde aromastoffer notificeret. Disse er kommet ind i EU-registeret, men er ikke i den forbindelse blevet sundhedsmæssigt vurderet. Revurderingen af aromastofferne er dog påbegyndt.

 

EU-Kommissionens register

  

Nogle af de endnu ikke revurderede aromastoffer kan måske ikke leve op til kravet om sikkerhed. Et eksempel på et endnu ikke regodkendt aromastof er Garcinia cambogia Desrouss (malabar tamarind), som er godkendt til hunde og katte. En ny vurdering vil muligvis vise, at stoffet ikke kan anvendes, eller kun kan anvendes med mængdebegrænsning. Dette fordi planten kan indeholde naturlige plantegifte. Det er op til den enkelte, der markedsfører ikke regodkendte aromastoffer til foder, eller foder der indeholder ikke regodkendte aromastoffer, at sikre sig og kunne dokumentere, at de anvendte aromaer i de anvendte doser, ikke er til fare for dyrs eller menneskers sundhed samt miljøet.

Indtil videre er der kun få af de aromastoffer, der er regodkendt, som er godkendt med en maksimumgrænse, dvs. med en grænse for hvor mange mg af det aktive stof, der maksimalt må anvendes pr. kg fuldfoder. Til gengæld er alle de regodkendte aromastoffer godkendt med et anbefalet maksimumindhold, som er angivet i kolonnen "andre bestemmelser" i de enkelte godkendelsesforordninger. For aromastoffer med et anbefalet maksimumindhold gælder, at hvis man anvender en højere dosis end det anbefalede maksimumindhold, så skal tilsætningen fremgå af mærkningen.  For foder, hvor disse aromaer er tilsat i en større mængde end det anbefalede maksimumindhold, skal den der markedsfører stofferne, kunne dokumentere, at foderet ikke er til fare for dyrs eller menneskers sundhed.

Et enkelt aromastof – Sus Scrofa - er beskrevet som "naturprodukter, ikke af planteoprindelse", og er af animalsk oprindelse. Hvis man vil anvende dette aromastof, skal man være opmærksom på, om det lever op til reglerne for animalske produkter. Hvis fodertilsætningsstofferne skal anvendes i foder til opdrættede dyr, er det kun tilladt hvis de er fremstillet som fodermidler efter forordningerne om animalske biprodukter. Yderligere gælder at fodertilsætningsstofferne kun må anvendes i foder til de dyr, det er tilladt at fodre de pågældende fodermidler til jf. foderforbuddet.

 

Gennemførelsesforordningen bilag X

Forordningen om animalske biprodukter


6.7 Særligt om aminosyrer

​Aminosyrer til foder er godkendt i den funktionelle gruppe af tilsætningsstoffer 3c kaldet "Aminosyrer, deres salte og analoger". Aminosyrer er ofte produceret ved fermentering, hvor der er anvendt en bestemt mikroorganisme til fermenteringen. Man kan kun markedsføre og anvende disse aminosyrer, hvis de er produceret på netop den/de stammer af mikroorganismer, som er godkendt til fermentering i henhold til godkendelsesforordningen bilag.

Virksomheder der markedsfører eller anvender aminosyrer til foder skal derfor sikre sig, at de alene anvender aminosyrer, der er produceret på godkendte mikroorganismestammer. Virksomhederne skal kunne dokumentere hvilken mikroorganisme aminosyren er produceret på, og skal have et system til kontrol af dette.


6.8 Særligt om stoffer, der har en gavnlig indvirkning på miljøet

​Den funktionelle gruppe 4c, "stoffer, der har en gavnlig indvirkning på miljøet", har eksisteret siden 2003, hvor den gældende fodertilsætningsstofforordning trådte i kraft, og den tilhører kategorien "zootekniske tilsætningsstoffer". Der er fortsat ikke godkendt nogen fodertilsætningsstoffer i denne gruppe.

Eksempler på mulige produkter i denne gruppe kunne være stoffer, som reducerer udskillelsen af kvælstof eller fosfor til miljøet via husdyrgødning, som reducerer methanudledningen, eller som reducerer ammoniakfordampningen i landbruget.

I disse år er der særligt fokus på at udvikle fodertilsætningsstoffer, der kan reducere methanudledningen fra kvæg. En reduceret methanudledning begrænser mængden af drivhusgasser og forbedrer dermed klimaet. Foderprodukter med denne effekt kan dog også være fodermidler, ofte afhængigt af forarbejdningen. Dette er fx tilfældet med tang. Se mere om tang:


Se afsnit 15.10 Konkrete afgørelser og beslutninger om gråzoneprodukter. 


EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstoffer

Fodertilsætningsstofforordningen


6.9 Særligt om stoffer, der stabiliserer den fysiologiske tilstand

​Stoffer, der godkendes i den funktionelle gruppe 4e i fodertilsætningstofforordningens bilag 1, er tilsætningsstoffer, der har til formål at stabilisere dyrs fysiologiske tilstand. Denne funktionelle gruppe af fodertilsætningsstoffer blev oprettet i 2019 og hører under kategorien "zootekniske tilsætningsstoffer". Produkter i denne funktionelle gruppe er stoffer eller mikroorganismer, som påvirker sunde dyrs fysiologiske tilstand positivt, herunder deres modstandsdygtighed over for stressfaktorer.

Der er en klar, men hårfin grænse mellem veterinærlægemidler og tilsætningsstoffer, der kan godkendes i denne funktionelle gruppe. Den afgørende forskel er, at veterinærlægemidler gives til syge dyr, hvorimod disse stoffer, der skal stabilisere dyrs fysiologiske tilstand, skal kunne stabilisere sunde dyr. Produkter i denne funktionelle gruppe kan hjælpe sunde dyr til at opretholde en god fysiologisk tilstand, bidrage til dyrevelfærd, påvirke dyrs modstandsdygtighed over for stressfaktorer i positiv retning og kan styrke dyrenes trivsel i visse pressede situationer. Kort sagt skal disse produkter hjælpe med at holde sunde dyr sunde, og produkterne kan således ikke erstatte overholdelse af dyrevelfærdsbestemmelserne og god landbrugspraksis, der skal sikre dyrs trivsel.

Der er indtil videre ikke godkendt nogen produkter til anvendelse i denne funktionelle gruppe.

 

EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstoffer

Fodertilsætningsstofforordningen

 



6.10 Særligt om coccidiostatika og histomonostatika

Gruppen coccidiostatika og histomonostatika har ingen undergrupper og er derfor ikke nævnt i bilag I. De er en selvstændig kategori og ikke en undergruppe til zootekniske hjælpestoffer.  

Anvendelse af coccidiostatika og histomonostatika, skal indberettes til VetStat.

En række coccidiostatika er godkendt som fodertilsætningsstoffer som tilsættes foderet for at forebygge sygdommen coccidiose, som hovedsaligt forekommer i fjerkræ. Der er pt. ikke godkendt nogen histomonostatika til anvendelse som fodertilsætningsstof.

Visse typer coccidiostatika er også godkendt som veterinære lægemidler. Disse er reguleret via lægemiddellovgivningen.


Se mere:

39 Indberetning af foderlægemidler og coccidiostatika til VetStat