Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Salmonella m.v.:
68. Rengøring og renholdelse på fodervirksomheder efter primærproduktion

 

68.1 Praktisk rengøring og renholdelse på fodervirksomheder efter primærproduktion

​Virksomheden skal renholde:

  • Faciliteter som fx lagre og produktionsområder samt interne og eksterne transportmidler.
  • Beholdere og udstyr til produktion, transport, opbevaring, fremføring, håndtering og vejning af foder.
  • De umiddelbare omgivelser.

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Faciliteter og udstyr, punkt 1

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Opbevaring og transport, punkt 4


Hvis virksomheden ikke gør tilstrækkelig rent, kan foderet blive kontamineret af andet foder, blive forurenet af mikroorganismer fx salmonellabakterier, mug og skimmelsvampe, eller blive indirekte forurenet pga. ophobet affald, almindeligt fordærv eller skadedyr.

Virksomheden skal indføre rengøringsprogrammer og minimere rester af rengørings- og desinfektionsmidler der kan havne i foderet.


Maskiner, der kommer i kontakt med foderstoffer, skal tørres efter vådrengøring.


Foderhygiejneforordningen, bilag II, Faciliteter og udstyr, punkt 2, b

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Opbevaring og transport, punkt 4


Lofter, forsænkede lofter og andre overhængende dele af det faste inventar skal være udformet, så det ikke samler snavs, og der ikke dannes kondens og skimmelvækst, der kan påvirke foderets sikkerhed og kvalitet.


Foderhygiejneforordningen, bilag II, Faciliteter og udstyr, punkt 9


Virksomhedens procedurer for rengøring og renholdelse skal baseres på en risikoanalyse af virksomhedens fysiske forhold, processer og produkter. Det kan også være relevant at inddrage elementer som håndtering af emballeret foder kontra løsvarer, samt eventuel håndtering af andre produkter end foder, fx kemiske produkter, medicineret foder eller fødevarer.


Virksomheden bør tage stilling til hvilken/hvilke typer rengøring, der er brug for:

 

  • Tør rengøring, fx fejning og børstning.
  • Vådrengøring med varmt/koldt vand.
  • Vådrengøring med brug af ét eller flere rengøringsmidler.
  • Rengøring suppleret med desinfektion.

Ofte kan der være brug for flere rengøringsprocedurer, fx til forskelligt udstyr og forskellige steder i virksomheden.


Fryse- og kølefaciliteter bør afrimes efter behov, så der ikke er risiko for kontaminering af foderet.


Virksomheden bør tage stilling til, hvornår og hvor hyppigt der skal gøres rent, fx dagligt, ugentligt, månedligt.


Virksomheden skal også tage stilling til, om der er behov for skriftlige rengøringsprocedurer, så medarbejderen nemt kan få et overblik over, hvornår og hvordan forskellige rengøringsmetoder skal tages i brug.


Virksomheden bør overveje, om medarbejderne skal kvittere for gennemført rengøring som led i virksomhedens kvalitetskontrol og dokumentationssystem. Læs mere i afsnit 73.3 Flere eksempler på registreringer i fodervirksomheder efter primærproduktion.


Nogle virksomheder bruger rengøringsprocedurer som led i deres system til at adskille foder, fx ved håndtering af forskellige typer foder eller forskellige partier af samme type foder.


Rengøringsprocedurer kan også være del af virksomhedens system til at reducere risiko for overslæb. Sådanne procedurer for rengøring kan dog ikke erstatte procedurer for tom-melding / tømning af udstyr eller anlæg.


Se mere:


68.2 Særligt om rengøringsprocedurer i produktionen af foder på fodervirksomheder efter pri-mærproduktion

68.3 Særligt om rengøringsprocedurer for køretøjer til transport af foder - fodervirksomheder efter primærproduktion

68.4 Desinfektion på fodervirksomheder efter primærproduktion

68.5 Rengøring af beholdere for opbevaring af foderolier, m.v. på virksomheder efter primærproduktion

68.6 Affald m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion


Se også:


40.6. Fysisk adskilte faciliteter og anden sikring mod krydsforurening ved anvendelse af animalsk foder efter TSE forordningen

66.2 System til at sikre foderhygiejne på fodervirksomheder efter primærproduktion

71.4 Adskillelse af foder og tiltag mod krydsforurening og overslæb på fodervirksomheder efter primærproduktion

74.7. Kvalitetskontrol af foderaktivitet på fodervirksomheder efter primærproduktion

78. HACCP system på fodervirksomhed


68.4 Desinfektion på fodervirksomheder efter primærproduktion

Det kan være nødvendigt at desinficere faciliteter og udstyr, herunder transportudstyr, for at dræbe mikroorganismer (salmonella, skimmelsvampe, bakterier, gærsvampe og lignende), som kan forurene foderet. En desinfektion har kun tilstrækkelig effekt, hvis der først er gjort grundigt rent.

Virksomheden skal sikre, at grundplanen og udformningen af faciliteter og udstyr gør det muligt at rengøre og om nødvendigt at desinficere tilfredsstillende.

 

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Faciliteter og udstyr, punkt 2,a

 

Efter en kemisk desinfektion bør virksomheden skylle med rent vand for at fjerne rester af rengørings- og desinfektionsmidler.


Foderhygiejneforordningen, bilag II, Opbevaring og transport, punkt 4


Virksomhedens procedure for desinfektion bør beskrive hvilket eller hvilke desinfektionsmidler, der kan bruges. Det kan afhænge af fx typen af udstyr, og hvor virksomheden vil desinficere.


Se mere:


68.1 Praktisk rengøring og renholdelse på fodervirksomheder efter primærproduktion