Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Fodermidler:
60. Beskyttelse mod forurening af foder på landbrug

 

60.5 Tørring af afgrøder med røggasanlæg på landbrug

​I landbruget kan korn og andet foder tørres på røggasanlæg. I disse anlæg sker tørringen ved direkte forbindelse mellem afgrøden og luftstrømmen fra forbrændingskilden. Dette kaldes direkte tørring.


Når landbruget tørrer korn og andet foder på et røggasanlæg, skal landbrugeren tage højde for at den direkte forbindelse mellem kornet/foderet og forbrændingskilde kan medføre forurening af foderet. Ved direkte tørring er der risiko for, at foderet bliver forurenet med dioxin.


Hvis forbrændingskilden er fossile brændstoffer, affaldstræ m.v. er der meget stor risiko for, at der under forbrændingen dannes dioxiner, som føres med røggasserne ind i og forurener kornet/foderet. Hvis man derimod fyrer med naturgas i et røggasanlæg, er der ikke fare for, at afgrøden bliver forurenet med dioxin.


I EU har fødevareskandaler i flere tilfælde haft udspring i, at dyrenes foder var dioxinforurenet på grund af anvendelse af foder, der var direkte tørrede bi- eller restprodukter fra fødevareindustrien.


Landbrugeren skal vedligeholde sit anlæg til tørring og sikre sig, at risikoen for forurening med dioxin er så lille som muligt. Landbrugeren skal også få analyseret sit foder for indhold af dioxin.


Foderhygiejneforordningen, bilag I, Primærproduktion, del A, I. Hygiejnebestemmelser, punkt 2.

 

"Kaloriferer" er forbrændingsanlæg, hvor forbrændingsprodukter og tørreluft er adskilt. Røggassen ledes bort fra korn og bygning, og der er derfor ikke tale om direkte tørring.