Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Eksport og samhandel:
5. Fodertilsætningsstoffer - register over godkendte tilsætnings-stoffer og brugsbetingelser

 

5.6 Markedsføring af ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer til tredjelande

Ifølge artikel 25 i foderhygiejneforordningen og artikel 12 i Fødevareforordningen, skal foder, herunder fodertilsætningsstoffer, til eksport, overholde de relevante krav i fødevarelovgivningen. Dette kan dog fraviges ved specifik accept fra myndighederne i importlandet, eller i den situation, hvor foderet er lovligt i henhold til importlandets lovgivning, praksis mv.

 

Foderhygiejneforordningen, artikel 25

Fødevareforordningen, artikel 12

 

Det vil sige, at fodertilsætningsstoffer, der ikke er godkendt i EU, som udgangspunkt heller ikke kan eksporteres til et tredjeland. Ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer kan dog eksporteres fra EU med henblik på markedsføring i et tredjeland, hvis

  • fodertilsætningsstoffet ikke er farligt, og
  • de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet udtrykkeligt har godkendt import af fodertilsætningsstoffet efter at være blevet fuldt informeret om de årsager og omstændigheder, der gør, at det pågældende stof ikke er godkendt i EU, eller
  • såfremt stoffet er tilladt ifølge de love, forskrifter, standarder, den praksis eller de øvrige retlige og administrative procedurer, der måtte være gældende i importlandet.

 En EU-virksomhed kan således producere og eksportere ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer til et tredjeland, såfremt dette er udtrykkeligt godkendt af de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet.

Ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer må ifølge fodertilsætningsforordningen ikke markedsføres, forarbejdes eller anvendes inden for EU. Dette betyder, at ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer, som udgangspunkt, skal eksporteres direkte ud af EU fra den virksomhed, der har produceret fodertilsætningsstoffet.

Hvis et ikke-godkendt fodertilsætningsstof imidlertid overdrages mellem virksomheder inden for EU med henblik på eksport til et tredjeland, er det derfor afgørende at afklare, hvorvidt de aktiviteter, der foretages inden for EU, betragtes som markedsføring, forarbejdning eller anvendelse.

 

Fodertilsætningsforordningen, artikel 3


Markedsføring er i fødevareforordningen defineret som besiddelse af fødevarer eller foder med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller uden vederlag, herunder selve salget og distributionen og selve den overførsel, der sker på andre måder.

 

Fødevareforordningen, artikel 3 stk. 1, nr. 8


Eksempel på markedsføring

En producentvirksomheds salg af et ikke-godkendt tilsætningsstof til en anden virksomhed (virksomhed X) inden for EU vil blive betragtet som markedsføring inden for EU, idet virksomhed X i denne situation overtager ejendomsretten over fodertilsætningsstoffet. Overdragelsen vil i denne situation ikke være i overensstemmelse med lovgivningen. 

Eksempel på en overdragelse, der ikke anses som markedsføring inden for EU

Overdrager en producentvirksomhed inden for EU et ikke-godkendt fodertilsætningsstof til en anden virksomhed inden for EU udelukkende med henblik på, at denne virksomhed oplagrer eller transporterer produktet i forbindelse med producentvirksomhedens salg til et tredjeland, er der ikke umiddelbart tale om markedsføring mellem producentvirksomheden og oplagrings- eller transportvirksomheden. Producentvirksomheden vil i dette tilfælde som udgangspunkt fortsat have ejendomsretten over produktet, uanset at det er transportvirksomheden eller oplagringsvirksomheden, der fysisk er i besiddelse af produktet.

Overdragelsen vil i denne situation være i overensstemmelse med lovgivningen, idet produktet ikke anses for markedsført inden for EU. 

Eksempel på overdragelse, der ikke anses som markedsføring inden for EU

Overdrager en producentvirksomhed et ikke-godkendt fodertilsætningsstof til en anden virksomhed inden for EU, med henblik på, at få fodertilsætningsstoffet pakket og mærket inden produktionsvirksomhedens salg af stoffet til et tredjeland, vil producentvirksomheden som udgangspunkt fortsat have ejendomsretten over produktet. Der er således ikke umiddelbart tale om markedsføring. Den virksomhed, der skal pakke eller mærke produkt mod betaling, vil fysisk være i besiddelse af produktet, men kun med henblik på at pakke eller mærke produktet, og har således ikke ejendomsretten over produktet. 

Overdragelsen vil også i denne situation være i overensstemmelse med lovgivningen, idet produktet ikke anses for markedsført inden for EU.


Udover at ikke-godkendte tilsætningsstoffer ikke må markedsføres inden for EU, må de ifølge fodertilsætningsstofforordningen heller ikke forarbejdes og anvendes inden for EU.


Fodertilsætningsstofforordningens artikel 3


Eksempel på forarbejdning eller anvendelse

 I det tilfælde, hvor en producentvirksomhed overdrager et ikke-godkendt fodertilsætningsstof til en anden virksomhed (virksomhed X), med henblik på at virksomhed X - som lønarbejde - foretager en blanding af det ikke-godkendte fodertilsætningsstof med et eller flere af producentvirksomhedens produkter (fodertilsætningsstoffer eller fodermidler), for derefter at returnere det færdige produkt til produktionsvirksomheden, så denne kan sælge det færdige produkt til et tredjeland, er der ikke umiddelbart tale om markedsføring mellem de to EU-virksomheder, idet virksomhed X ikke på noget tidspunkt har ejendomsretten over det ikke-godkendte fodertilsætningsstof. Virksomhed X vil være i fysisk besiddelse af fodertilsætningsstoffet, men blot med den hensigt at udføre en aktivitet/blanding i forbindelse med produktionen mod betaling. 

Virksomhed X's aktiviteter vil dog blive betragtet som forarbejdning eller anvendelse af et ikke-godkendt fodertilsætningsstof og vil dermed være i strid med artikel 3 i fodertilsætningsstofforordningen. 


Idet ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer er omfattet af definitionen på foder, er virksomheder, der producerer ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer til eksport generelt omfattet af foderlovgivningen i forhold til alle de foderaktiviteter, der foretages på virksomheden.


Se mere om krav til foder til eksport i:

51.1 Krav til foder, som skal eksporteres