Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Forblandinger:
5. Fodertilsætningsstoffer - register over godkendte tilsætnings-stoffer og brugsbetingelser

Fodertilsætningsstoffer er et bredt begreb og rummer alt andet foder end fodermidler. Eksempler på fodertilsætningsstoffer er ensileringsmidler, antioxidanter, vitaminer, mikromineraler (sporstoffer) og tarmflorastabilisatorer.

Grundlæggende består foder af fodermidler og fodertilsætningsstoffer, nogen gange i blanding. Det samme stof kan ikke både være et fodertilsætningsstof og et fodermiddel.

Sondringshenstillingen afsnit 1.2.1 i bilaget

Fodertilsætningsstoffer må kun markedsføres, forarbejdes og anvendes, hvis de er godkendt i EU (se mere i afsnit 5.5-5.9).

5.5 Hvilke fodertilsætningsstoffer må markedsføres og bruges?

Et fodertilsætningsstof skal være godkendt i EU førend det kan anvendes i foder. 

Fodertilsætningsstofforordningen artikel 3, stk. 1, litra a) 

Et tilsætningsstof, der er godkendt til fødevarer, er ikke nødvendigvis godkendt til foder.

Tilsætningsstoffer til foder er positivlistereguleret. Det betyder, at stofferne kun må markedsføres og bruges i foder, hvis de er godkendt og opført i EU's register over godkendte fodertilsætningsstoffer. Stoffer som ikke er godkendt og opført i EU's register, er derfor ulovlige at markedsføre, forarbejde og anvende.

Der stilles store krav til de fodertilsætningsstoffer, der godkendes, både med hensyn til sikkerhed overfor mennesker, dyr og miljø og til, at de har en dokumenteret effekt. Der stilles desuden særlige krav til godkendelse og kvalitetsstyring for virksomheder, der producerer eller forhandler fodertilsætningsstoffer.

Et tilsætningsstof, der er godkendt til fødevarer, må kun anvendes til foder, hvis det samtidig er godkendt som fodertilsætningsstof. Selvom et godkendt fødevaretilsætningsstof og et godkendt fodertilsætningsstof umiddelbart kan se ud til at være identiske, kan det være svært, at gennemskue og dokumentere, at stofferne også er identiske, uden at kende produktionen af stofferne i detaljer, herunder produktionsmetode,  mikroorganismens stamme, oplysning om renhed og lignende. For at undgå, at man overser eventuelle forskelle på et fødevaretilsætningsstof og et lignende godkendt fodertilsætningsstof, er det en god ide at kontakte den fødevarevirksomhed, som fremstiller fødevaretilsætningsstoffet, og spørge om de kan udarbejde skriftlig dokumentation for, at produktet er identisk og er fremstillet på en identisk måde, som det godkendte fodertilsætningsstof. Man kan eventuelt også spørge producenten, om der er mulighed for, at de kan markedsføre stoffet som fodertilsætningsstof.  

Fodertilsætningsstoffer må kun bruges til de dyrearter og -kategorier de er godkendt til, og på den måde, der fremgår af godkendelsesforordningen for det enkelte stof og de generelle anvendelsesbetingelser. 


Fodertilsætningsstofforordningen artikel 3, stk. 1, litra b) 

Det samme stof kan ikke både være et fodertilsætningsstof og et fodermiddel.  Man skal dog være opmærksom på at der indimellem er stoffer, som er godkendt som henholdsvis fodermiddel og fodertilsætningsstof med næsten sammen navn, og næsten samme sammensætning. Et eksempel er lecitin. Det er dog ikke det samme stof. Der er små forskelle i hvad det er for et produkt, hvor standardiseret det er og hvad formålet er med stoffet. Man skal derfor være særligt opmærksom, når det skal vurderes, om et stof er et fodertilsætningsstof eller et fodermiddel.

Fodertilsætningsstoffer godkendes oftest enkeltvis. Forblandinger, som er blandinger af allerede godkendte fodertilsætningsstoffer, kræver ikke en særlig tilladelse.

Fodertilsætningsstofforordningen artikel 3, stk. 4 

Se også:
5.7 EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

5.11 Hvordan må godkendte fodertilsætningsstoffer bruges?


5.13 Særlige betingelser for fodertilsætningsstoffer godkendt efter de tidligere regler

​Det kan være svært at finde ud af, hvilket regelsæt et fodertilsætningsstof er godkendt efter. For langt de fleste stoffer gælder dog, at hvis der i registerets kolonne "Expiry date of authorisation(s)" står teksten "Subject to the provisions of Art 10 § 2 of Reg. (EC) No 1831/2003", er de godkendt efter de gamle regler (direktiv 70/524/EØF eller 82/471/EØF). Ligeledes kan man sige, at hvis et fodertilsætningsstof er godkendt før tilsætningsstofforordningens ikrafttrædelsesdato den 7. november 2003, så er det godkendt efter de gamle regler.

 

EU-Kommissionens register

 

Nogle fodertilsætningsstoffer er linket til "OJ C 50, 25.2.2004, p. 1". OJ eller "Official Journal" er EU's avis for offentliggørelse af EU-lovgivning.

Hvis der er linket direkte til "OJ…" er der tale om stoffer, hvor godkendelsen er så gammel, at der ikke findes en godkendelsesforordning på elektronisk form. Det gælder fx konserveringsmidlet sorbinsyre. Linket i EU-Kommissionens register fører derfor tilbage til den sidste, samlede liste over godkendte fodertilsætningsstoffer, som Kommissionen offentliggjorde i 2004. Der må man så søge efter stoffet igen i listen for at få godkendelsesbetingelserne.

For en række af de tilsætningsstoffer, som er godkendt efter de gamle regler, er godkendelsesbetingelserne ikke lige så detaljerede som for fodertilsætningsstoffer, der er godkendt efter de nye regler.

 

EU-Kommissionens register

 

Fodertilsætningsstoffer såsom aromastoffer og en række tilsætningsstoffer fra vitamingruppen, som tidligere har haft en "gruppegodkendelse", og som endnu ikke er blevet regodkendt, er også lovgivningsmæssigt linket til oversigten over godkendte fodertilsætningsstoffer fra 2004. Der finder man dog ikke stoffet selv, kun den pågældende gruppe. For aromastoffer og appetitvækkere finder man alene to grupper i oversigten fra 2004, nemlig "Alle naturligt forekommende produkter og de til disse svarende syntetiske stoffer" og "kunstige stoffer". Der er ikke fastlagt anvendelsesbegrænsninger for de aromastoffer, som endnu ikke er regodkendt.

For aminosyrer, der blev godkendt efter det gamle direktiv om "visse produkter" viser linket til de direktiver, stofferne er godkendt til. Desværre henviser de til direktiverne som html-filer, hvor skemaerne ikke kan læses, i så fald må man fremsøge direktivet i Eur-Lex (database over EU-lovgivningen) via de numre, der oplyses i registeret.


Se også:

 

6.6 Særligt om aromastoffer